Bag det pudseløjerlige navn Boujeloud finder man en kvintet bestående af fem unge jazzmusikere. Det er guitaristen Emil Palme der står i spidsen og er komponist af al musikken. Saxtjansen deles mellem altsaxofonisten Xenia Xamanek Lopaz og tenorsaxofonisten Mads Egetoft. Rytmerne er lagt i hænderne på Phillip Dyssegaard (bas) og Oliver Møller Nehammer (trommer). Der hersker en insisterende og ukuelig stædighed over projektet. Pladen er 100 % selvfinansieret. Uafhængigheden bruges til, at lave musik der ikke skeler til tidens toneklang. Emil Palme har fundet sine musikalske rødder i 70'ernes eksperimenterende musik. Captain Beefheart møder Ornette Coleman, karakteriserer han det selv som.
Der spares ikke på vildskaben. Saxofonerne får lov til at skrige og trommerne har et overvejende rytmisk groove der er tungt på en jazzet måde. Boujeloud er avantgarde, rock og grumme udladninger. Ungdommelig kådhed er en af grundene til, at det fungerer. De kaster sig ud i eksperimenter som man ellers ville holde sig fra, hvis man tænkte voksent og rationelt over det. Boujeloud er irrationelle og går på vandet. De falder også i vandet og drukner. Det ved de bare ikke. Fortsæt bare med det - eller bedre endnu. Fortæl dem ikke, at de ikke går på vandet men vader rundt på bunden. Det lyder nemlig fedt alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar