Da hun debuterede med albummet Into the open i 2011 blev hun nomineret til en DMA Jazz award som årets nye navn. Der er gået fire år og den herboende tyske saxofonist Sarah Elgeti er nu klar med sit andet album. Det høres meget hurtigt at Elegeti er en teknisk velfunderet saxofonist. Der fornemmes ingen vaklen eller tvivlen i spillet. Det er jazz af den den pæne melodiske skole, hvor det handler meget om form og måske mindre om indhold.
Hun har allieret sig med nogle dygtige backingmusikere, hvor hun fortsætter makkerskabet fra det første album med saxofonisten Marianne Caecilie Eriksen. Her ud over er markante jazzfolk som pianisten Søren Bebe og trommeslageren Andreas Fryland blandt de medvirkede musikere på albummet. Der er en gennemgående tendens til at søge mod det anonyme. Der er stænk af folkeviser, funk, latin og grooves - jeg savner en snert af noget hvor den ellers velspillende kvintet var gået mere all in. Der er antydninger af noget, som der gerne måtte have været mere af. Lyt feks. til Cinderella 2012, hvor der gives slip for kontrollen undervejs.
Anderledes fokus og skarphed er der på den norske saxofonist Tore Brunborgs Slow Snow. Han er ikke kun et tenorsaxofonistisk alternativ til altsaxernes Jan Garbarek. De har givetvis nogle af de samme inspirationskilder og Brunborg har også hentet inspiration hos Garbarek. Tore Brunborg har sammen med Steinar Raknes på bas, Per Oddvar Johansen på trommer og ikke mindst Eivind Aarset på guitar lavet et godt album. Aarset giver musikken en kant og mystik guitaren. Fra de soundscape-underliggende toner til de mere Bill Frisell inspirerede toner giver Aarset et godt indspark. Raknes og Johansen leverer med deres bund et organisk og blødt etno-groove. Slow Snow er tæt på at være et ECM lydende album. Brunborg er sikker i tonen og er aldrig tvivlende i sit spil, noget han også tidligere har vist hos Manu Katché.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar