I starten af 60’erne var danske John Tchicai med til, at sætte sit aftryk på den gryende avant-garde jazzscene i New York. Han spillede saxofon med markante folk som John Coltrane, Archie Shepp, Don Cherry og Albert Ayler. Da han efter fire år i New York kom hjem, satte han bl.a. gang i den danske jazz avant-garde med gruppen Cadentia Nova Danica, som han lavede to LP’er med i slut-60’erne. Nu er der dukket et bånd op fra deres første koncert i august 1966 på Jazzhus Montmartre. Cadentia Nova Danica udviklede sig til sidst til et 26 mands ensemble. I starten var de kun 8 medlemmer. Tchicai og Karsten Vogel spillede altsax. Her ud over var det Hugh Steinmetz på trompet, Kim Menzer på trombone, Steffen Andersen og Finn von Eyben på bas, Bo Thrige Andersen på trommer og italieneren Giorgio Musoni på percussion. De spiller 5 kompositioner, hvor de starter ud med to af Tchicai. Det er avantgarde jazz af høj og uimponeret kvalitet. Det ungdommelige gå på mod og den store lyst til, at eksperimentere gør at det bliver til en spændende optagelse. Der er elementer fra den spirituelle amerikanske freejazz og fra den europæiske avantgardejazz. De spiller f.eks. Misha Mengelbergs Viet Kong til sidst.
De har også fundet nogle andre spændende optagelser frem. Det drejer sig om optagelser hvor bassisten Finn von Eyben er i fokus. De fem første numre er med Finn von Eyben Workshop på en optagelse fra Metronome studiet i København 1966. Her kan man bl.a. høre det senere Cadentia Nova Danica og Burnin’ Red Ivanhoe medlem Kim Menzer på trombone, der kom direkte fra den traditionelle jazz som medlem af Københavns Fodvarmere. Han kom med på anbefaling fra Erling Kroner. Musikken var inspireret af Charles Mingus og i høj grad af Albert Ayler og Cecil Taylor, der havde efterladt dybe indtryk hos von Eyben. De sidste 3 numre er med Radiojazzgruppen i en optagelse fra 1967. Her ændrer det sig noget. Musikken får et kvalitetsmæssigt løft i kraft af Radiojazzgruppens dygtige musikere. Von Eyben spiller bas sammen med Niels-Henning Ørsted Pedersen. De er sammen med Bjarne Rostvold med til at give musikken et rytmisk og dynamisk aftryk, der minder mig om nutidens Fire Orchestra. Prøv f.eks. at lytte til Flower Point. Det er meget stærke sager. Pladeselskabet Storyville skal have stor ros for at bringe disse indspilninger frem i lyset. Det er både vægtige og nye vinkler på dansk jazzhistorie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar