Gregory Porter: Take Me To The Alley (Blue Note)

Han havde allerede lavet to gode albums på pladeselskabet Motema, inden han udgav albummet Liquid Spirit på det legendariske pladeselskab Blue Note - der er en underafdeling af det store internationale pladselskab Universal. Det betød også at der var promotionmuskler nok til, at pladen kom længere ud end de to første plader. Gennembruddet var ikke til at holde tilbage. Kvaliteten på pladen fejlede heller ikke noget. Han leverede i 2014 en legendarisk koncert i DR Koncerthuset under Copenhagen Jazzfestival. Det var ved den koncert, hvor Stevie Wonder lige pludselig dukkede op som gæst. Porter kommer også på årets Copenhagen Jazzfestival - helt sikkert uden Wonder, men mon ikke succesen allerede er sikker.

Nu er opfølgeren til et af de mest populære jazzalbums i mange år så endeligt klar. Og jeg bliver nødt til, at sige med det samme. Den ikke er i samme klasse som Liquid Spirit. Men det betyder ikke at den er dårlig. Overhovedet ikke. Gregory Porters bamsevarme soulstemme er stadig tryg og rar at lytte til. Pladens første nummer Holding on var allerede ude sidste år, hvor Porters vokalspor fra sangen blev brugt af den engelske houseduo Disclosure på singlen af samme navn. Den blev udsendt kort før sommerferien og var et hit på Ibiza’a diskoteker. Der er hverken house eller diskoteksstemning at spore på Take me to the Alley. Der er til gengæld en god portion nærvær og ro at spore i musikken. Al musik og tekst er skrevet af Porter - og det fornemmes, at selv om hans liv har været fyldt med stigende popularitet, er musikken blevet mindre hektisk. Der er ikke et politisk “hit” som 1960 What? Så er hans smukke ballade More than a woman til gengæld popbesættende vellykket. Det er soulfyldt og behageligt. Musikken leveres af en sikker trio med Chip Crawford i spidsen ved pianoet. Undervejs suppleres der med blæsere.

gregoryporter.com