Der tones rent flag med det samme. Fusion indgår ligefrem i bandnavnet. I det her tilfælde skal det tages helt bogstaveligt. Trommeslageren Lars Wagner står i spidsen på en plade der kunne være udkommet i 1986. Hvor den havde været mere i sync med samtiden. På den anden side har jeg flere gange skrevet her på bloggen, at fusionsjazzen er på vej frem igen, takket være Snarky Puppy, Cory Henry, Morten Schantz Godspeed og flere andre. Lars Wagners plade er alligevel den plade jeg har hørt hvor der er kortest afstand til firserne.
Sammen med bl.a. Samuel Hejslet på sax og EWI, Allan Nagel på bas, Jacob Trautner på keys og flere gæster undervejs har han lavet en plade, hvor Yellowjackets, Karizma, Brecker Bros. og Miles Davis er blandt inspirationsnskilderne. Et af topnumrene er August ’12, hvor gæsterne Michael Bladt på sax og Jesper Riis på trompet sender nogle fede soli ind i et funky groove. Her har Lars Wagner kastet sig over diverse elektroniske hjælpemidler ved trommerne.
Pladen er afvekslende og kommer både omkring reggae, rock, electronica, funk og jazz undervejs. Hører du til fusionsjazzlytterne der får ståpels af trommeslagere som Vinnie Colaiuta og Dave Weckl, så bliver du næppe skuffet. Trommelyden er voluminøs og fyldig. Stortrommen har en tung bund og der er smæk i lilletrommen. Som gammel firserfusionshaj er det let at holde af This Sounds Odd. Jeg ved at det er sværere at overbevise yngre generationer om glæden ved fusionsjazzen. På den anden side, så var jeg i den aldersmæssigt tunge ende ved Snarky Puppy’s udsolgte koncert på Train i Aarhus for lidt over en uge siden. Så der er stadig håb for et nummer som Wagner Fusions Spoof, hvor keyboardet moduleres i bedste Yamaha DX7 stil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar