Længden af numrene er kortere end den man oftest ser, når det handler om åben og improviseret jazz. Efter 3 til 4 minutter er det ovre med undtagelse af et enkelt nummer. Trommeslageren Daniel Sommers debutplade Duets er en intens og koncentreret oplevelse. Der bruges ikke lang tid på, at sige det man vil. Til gengæld siges det så præcist og nuanceret, at man ikke savner tilføjelser eller uddybelser. Jeg er med andre ord svært imponeret over Daniel Sommers plade.
Sommer blev færdig fra konservatoriet i Aarhus sidste år og er siden flyttet til København. Han er ikke umiddelbart nem at kategorisere, da han både spiller åben impro jazz og den mere indrammede bundne jazz. Pladens ni numre afspejler med stor tydelighed Sommers store bredde. På pladens ni numre er han sammen med ni forskellige musikere.
Pladen åbner med den finske pianist Artturi Rönkä. De forskellige numre har titel efter den som Sommer er sammen med. Det er frit improviseret jazz, hvor der er en hel del finner der kigger forbi. Rönkä’s nummer er roligt. Pladens andet nummer er sammen med den eneste danske medvirkende, bassisten Frederik Sakham Lomborg. Finske Mikko Innanen leverer en suveræn saxofon på sit nummer. Ligeledes finske Seppo Kantonen, der har et omfattende CV på den finske jazz og rockscene er dejligt spraglende på klaveret. Spanske Cesar Joaniquet afslutter side 1 med et flydende støvet saxofon samspil med Sommer.
Side 2 åbner med et dejligt kantet og knubret nummer, hvor franske Marc Ducret er med på sin uforlignelige og originale guitar. Den finske pianist Kari Ikonen sikrer drama og tilbageholdt spænding på sit indslag. Saxofonisten Johannes Sarjasto (jeps han er fra Finland) er med på pladens mærkeligste nummer. Gutturale lyde blandes med høje, nærmest pibende toner fra saxofonen. Pladen lukker ned med det længste. 10 minutter hvor Sommer er i selskab med selveste Butch Lacy. En ægte finale på et godt album.
Det er ikke den nemmeste måde som Daniel Sommer lancerer sig på, med ni forskellige musikere hvor en stor del af missionen helt sikkert har været at møde dem i det de kan. Det gør Daniel Sommer hele vejen rundt. På den måde er det et imponerende debutalbum fra en stærk individualist, der er i stand til at være sig selv på hele pladen. Han holder sammen på pladen, så den på imponerende vis ikke flagrer og stritter i alle mulige retninger.
Albummet er klart anbefalelsesværdigt til den kræsne jazzlytter, der gerne vil høre frisk dansk verdensklasse impro.
