Siden april 2004 har jeg skrevet 2500 indlæg (inklusiv denne) på min blog. Størsteparten har været anmeldelser og omtaler af nye udgivelser. Det er den her også, bare med et twist. Den udkom i går og kan downloades gratis, under devisen betal hvad du vil. Det er I Think You're Awesome der har udgivet en EP som er forløber til albummet Kiss Your Darlings der kommer til marts. Pladens fem numre er akustiske versioner af numre der kommer på LP'en.
Twisten er at jeg ikke vil anmelde pladen, men i stedet gerne vil have jer læsere på banen. Hvad synes i? Hvordan er den i forhold til de tidligere udgivelser med I Think You're Awesome? Hvad synes I om, at Jens Mikkel er begyndt synge og at Christian Vuust er med på saxofon? I Think You're Awesome er gået akustisk, der er heller ikke trommer eller percussion med. Hvad oplever du? Kan du mærke musikken? Skriv om dine oplevelser du har når du lytter til EP'en, nede i kommentarfeltet.
Jeg synes, at I Think You'r Awesomes musik er rigtig godt. Det er dejligt og jeg har flere albums. Og været til forskellige koncerter. Desværre bryder jeg mig ikke om Sting og Mikkels sang. Så jeg dropper at købe det nye album og bruger min tid på at lytte til de gamle album ��
SvarSletGod jul og godt nytår
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJamen så vil jeg da give mit besyv med, selvom det i udgangspunktet er min egen musik, det handler om.
SvarSletFor det første vil jeg sige, at jeg synes bloggen er en af de vigtigste institutioner i det danske jazzmiljø. Jeg bruger den selv som et opslagsværk, da der ikke er ret mange udgivelser inden for de seneste ti års danske jazz, der ikke er omtalt. Jeg har opdaget meget musik ved at læse om det herinde, og jeg ser i hobetal af mine kollegaer bruge citater fra anmeldelser af sin musik på bloggen, og gætter på at anmeldelserne herinde har skaffet ikke så få jobs på spillesteder for rigtig mange danske jazzmusikere.
At Niels nu spørger om sine læseres holdning til den musik, bloggen præsenterer, virker for mig naturligt. For ligesom vi musikere har behov for at føle, at vores kunst bliver hørt, taget stilling til og kommenteret, så har en blog som denne også behov for at se, hvem dets brugere er og agere som facilitator af en diskussion om den musik, der præsenteres. At det så i dette tilfælde er min musik, der er forsøgskanin føles lidt nervepirrende for ikke at sige grænseoverskridende. Det er ikke noget, jeg har bedt om, eller foreslået, og det fodrer i den grad det neurotiske aspekt af det at udgive musik. Når det så er sagt, så synes jeg samtidig det rummer essensen af det at være en musiker, der udgiver sin musik og beder om opmærksomhed og tid fra sine lyttere i tide og utide. Som min kære fader ville sige det, så placerer man som kunstner sin røv i sparkehøjde gang på gang, og man tager chancer, der måske forvirrer eller fremmedgør sit publikum. Du kan aldrig gardere dig mod at blive misforstået, og du kan heller ikke lade dig styre af hverken ris og ros, selvom lige netop de to ting ofte er en vigtig drivkraft bag ens virke.. jeg kan i hvert fald ikke selv se mig fri for en hvis forfængelighed og ængstelse i forbindelse med mit virke, og jeg tager alle ord min musik modtager meget nært. Både de søde og de sure, og tro mig, selvom vi musikere oftest videreformidler succeserne, så er der mindst ligeså mange, der ikke bryder sig om det, man laver. Måske endda folk, der tager direkte anstød af ens person og musik. Sådan er det og sådan skal det være.
Det korte af den lange er, at jeg håber på al mulig opbakning til denne blog og håber at den på sigt kan engagere sine læsere til en egentlig debat om den musik, den præsenterer. I dette tilfælde bliver der spurgt ind til folks holdning om en EP, jeg har lavet, hvor jeg i den grad har taget mit band i en anden retning og i den grad har placeret min røv i sparkehøjde. Jeg håber den overlever det :)
Jeg synes det er en rigtig dejlig omgang kammerpopjazzmusik. Dejligt minimalistisk og tydeligt i sit udtryk. Minder mig lidt om Kings of Convenience. Der er også dejlig plads til soloer til bas,klaver og saxofon. Selvom bandlederen ikke er sanger, synes jeg det lyder rigtig godt på sine præmisser og teksterne er personlige og nærværende.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg synes, det er smuk musik - super stærke kompositioner og arrangementerne gennemarbejdede og varierede, med god plads til hver enkelt stemme. Tænk hvor stort, man kan male med så relativt få instrumenter (lytter til Spring nu) - og holde det groove hele vejen! Jeg synes desuden, at teksterne formår at balancere mellem at være både personlige og nøgterne, hvilket jeg kan forestille mig er svært, når man skriver om noget så nært som depression. Og tematisk giver det super god mening for mig, at JM selv synger, hvilket han da gør overraskende godt! Min eneste anke er produktionen af sangstemmen på Warm Milk - jeg kan bedst lide det mere akustiske udtryk, jeg synes det smelter bedre sammen med lyden af de andre instrumenter. I forhold til "retningen" for ITYA har jeg forstået det sådan, at der også er en elektrisk version på vej af numrene med større besætning - ligesom de to singler, der minder mere om musikken på Books, og det kan man jo glæde sig til, hvis man ikke kan forlige sig med denne EP. Jeg synes, det er dejligt at få sang og tekst på nogle numre, og overskudsagtigt at lave en så anderledes og helstøbt version af samme musik!
SvarSletJeg tror mest jeg tænkte på Talk Talk, da jeg hørte pladen -- og det er ikke det værste at blive sammenlignet med! Jeg er vild med den svævende blæserlyd og strygerne som lægger bund i det hele. Det genskaber ret godt jeres helt vildt fantastiske koncert til Aarhus Jazzfestival i sommers, og det kan man jo kun blive glad af.
SvarSletJeg takker for en særlig herlig musikalsk oplevelse.
SvarSletMusikken og teksterne rører mig, og jeg bevæges af den nye nærværende og fløjels-bløde vokal:)
Jeg oplever mange lag i musikken, harmonier, genkendelighed og tryllerier og får lyst til at høre mere igen – og en gang mere …