Samuel Hällkvists nyeste udspil består af et enkelt nummer. Det er næsten 45 minutter langt og som sådan nok til, at fylde et album. Havde han været endnu mere prætentiøs end det er tilfældet, han kalder nummeret for en suite, så kunne han have inddelt den i forskellige underinddelinger eller stemninger. Det er dog en detalje, der ikke har noget med musikken at gøre.
I stedet sendes man som lytter på en musikalsk rejse til musikkens rytmiske indre. Hällkvist er guitarist af den variable slags. Han udsendte for kort siden et firserpop inspireret album med Orbit Stern & Q. Han er desuden begyndt at spille guitar sammen med sangerinden Indra, der igen er noget helt andet.
Den svenske guitarist Samuel Hällkvist, der bor i København har nu lavet sit tredje Variety of… album. Den 45 minutter lange suite byder på progressiv rock, freeform, soundtrack, postrock etc. Den er indspillet i perioden mellem marts 2015 og januar 2017 i Tokyo, Halmstad, Göteborg, København, New York, Paris og Malmö med 13 forskellige kunstnere. Her er så forskellige guitarister som Dick Lövgren fra extreme metalbandet Meshuggah og David Torn, der både har spillet med David Bowie og Don Cherry og har pladekontrakt med ECM.
I løbet af suiten møder vi en længere distorted guitarsolo fra Hällkvist, der understøttes af et industrielt sammenbrudt rytmisk groove. Det går over en basklarinet der afløses af vibrafon, hvorefter det går helt og aldeles i opløsning. Vi er kommet over halvvejs i suiten. Der er både slideguitar, vibrafon og drømmende klangflader og komplicerede rytmer tilsat lidt violin. Det er næsten grænsende til underspillet, men også kun næsten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar