Mathias Eick: Ravensburg (ECM) LP/CD/DL/stream

Der bliver anmeldt og skrevet om 15-20 nye plader hver eneste måned året rundt, her på bloggen. Det betyder også at der ikke så ofte bliver plads til, at vende tilbage til plader, som jeg har skrevet om. Ofte bliver det i stedet klassikerne på vinyl, når der er “fri lytning” i stuen. En gang i mellem er der plader, som jeg har svært ved at forlade. Som bare skal høres en gang i mellem. Det er norske Mathias Eicks Midwest fra 2015 et godt eksempel på. Her havde han inkluderet en violinist i ensemblet, hvor de smeltede sammen på smukkeste vis.

Han har skiftet alle musikerne ud, pånær perkussionisten Helge Andreas Norbakken, i forhold til Midwest. På Ravensburg er der heldigvis atter blevet plads til en violinist, denne gang er det den unge Håkon Aase. Andreas Ulvo på piano, Audun Erlien på el-bas og Torstein Lofthus på trommer udgør resten af musikerne. Eick har ladet sig inspirere af familien, da han lavede albummet, der havde arbejdstitlen Family - der blev ændret til Ravensburg, hvor en af Eicks oldemødre stammer fra. Med titler som Family, Children, Friends, Parents, Girlfriend etc. har Eick lavet et uomgængeligt og smukt jazzfolk album fra det 21. århundrede, der med stor sandsynlighed vil blive spillet ofte, ligesom forgængeren.

ecmrecords.com

Karmen Röivassepp Quartet: Dance of sounds (AMP) LP/CD/DL/stream

Pladen starter helt oppe i højeste gear. I et højt toneleje og tempo har den estiske sangerinde Karmen Röivassepp åbnet sit debutalbum med den selvskrevne Dance of sounds, hvor hun er sammen med danske musikere. Hun har boet i Danmark siden 2014 og har bl.a. samarbejdet med Randers Big Band og var med i Frigga Feetless, der deltog i Ungjazz konkurrencen i 2014. Hun har omkring sig, samlet nogle af de musikere der har været med til, at sætte Aarhus på jazzlandkortet i de senere år. Simon Gorm Eskildsen på piano, Adrian Christensen på bas og Daniel Sommer på trommer.

Det lander heldigvis hurtigt igen. Endda med et nummer som er pladens bedste. På Sa tulid synger Karmen Röivassepp på modersmålet estisk. Det er en beroligende, nordisk inspireret ballade. Pladen byder på yderligere et nummer på estisk. For min skyld måtte der gerne have været flere. Der har sneget sig en enkelt jazzstandard ind på pladen, Stephen Sondheims Send in the clowns, der så må være pladens andet højdepunkt. Trioen skaber en stemning, der indrammer Röivassepps stemme på fineste vis.

ampmusicrecords.com

William Parker: Lake of Light - Compositions for AquaSonics (Gotta Let it Out) CD/DL/stream

I slutningen af 60’erne opfandt Richard Waters The Waterphone. Det er et unikt instrument, der en blanding af et strygeinstrument og et percussioninstrument, hvor der er vand i bunden. For 25 år siden begyndte Jackson Krall at lave en billigere udgave af instrumentet, kaldet Aquasonics. Det er den som den amerikanske free jazz bassist med mere, Willliam Parker har benyttet sig af og udforsket gennem mange år. På det aktuelle album har han samlet en kvartet af Aquasonics-spillere. De har mødtes gennem workshops og koncerter og præsenterer på albummet, musik skabt af William Parker.

Kvartetten består af visual artists Jeff Schlanger og Anne Schlanger samt det estiske percussionist Leonid Galaganov. Lake of Light er som intet andet jeg nogensinde har hørt før. Tranceskabende toner væves ind og ud af hinanden. Der opstår et dybt forunderligt tæppe af lyde, der kunne bruges på et gyser soundtrack, som det f.eks. høres på titelnummeret. Klange der bevæger sig på kanten. Er det worldmusic, avantgarde, improv eller free? Det er nærmere William Parker der atter har bevæget musikken steder hen, som den aldrig har været. Pladen udgives iøvrigt af det danske pladeselskab Gotta Let it Out.

gottaletitout.bandcamp.com

Orcastratum (Repute) CD/DL/stream

Det er et pudsigt album, det her. Det er den engelske sessionmusiker Glen Scott, der står bag projektet. På den ene side lyder det alt for spekulativt og beregnende. På den anden side er det også meget behageligt. Der er afro-elementer på åbningsnummeret, hvor senegalisiske Solo Cissokho medvirker på kora. Det er meget smooth og lækkert, men også kedeligt. På Hallelujah ironically medvirker et af de hotteste navne fra den britiske jazzscene, Binker Goulding på saxofon. Det er meget elegant og pænt (og kedeligt).

Det går bedst på pladens afsluttende nummer No need, hvor guitaristen og sangeren Eric Bibb og sangerinden Shaneeka Simon medvirker. Orcastratum er en kvartet med Glen Scott i spidsen, Neville Malcolm på bas, Ralph Salmins på trommer og Eric Appapoulay. Pladen fejler fordi der ikke tages chancer. Der fornemmes et kæmpepotentiale - der overhovedet ikke forløses. 

Orcastratum.com

Dinesen Jayaweera Anning: We Three See (Fiol Records) LP/DL/stream

Pladen er indspillet for fem år siden i København og blev oprindelig kun udgivet på CD. Det var ikke en plade som gjorde meget væsen af sig - jeg fik den i hvertfald aldrig til anmeldelse på bloggen. Men nu er den landet på anmelderbordet og det er i form af en superlækker vinyludgivelse. 

Pladen er udgivet af optikeren fra Fiolstræde og presset hos Nordsø Records. Tenorsaxofonisten Jakob Dinesen er sammen med australierne Sam Anning på bas og Rajiv Jayaweera på trommer. Sidstnævnte indspillede Dinesen allerede med for over 10 år siden i Australien. Begge musikere er veletablerede på den australske jazzscene.

Pladen byder på 7 numre. Tre af Sam Anning, to af Dinesen (som var med på albummet Yasmin fra 2014), We See af Monk og Goodbye af Gordon Jenkins, et nummer som Frank Sinatra bl.a. har sunget. Jeg synes at det er en god plade og alt det der. Men for hedehulejazzme da, hvor det swinger, når de spiller We See! Jeg er i ekstase. Det er så meget jazz, at hele stuen emmer, når den snurrer på pladetallerkenen. Der er et forrygende interplay i trioen, hvor Dinesens velvoksne tenorsaxtone former luften og lyden til hjerter, stjerner og små eksplosioner, mens Annings træfyldte bastone og Jayaweeras lettere pushy trommespil fuldender billedet. Det er jazz! Hvis nogen skulle være i tvivl. 

Jakob Dinesen lavede i 2009 triopladen Dino sammen med Paul Motian og bassisten AC. Jeg går nok ikke for vidt, når jeg udråber den til en lille dansk ny-klassiker. Her passer den aktuelle We Three See godt ind. For Dinesen har en udsøgt evne til at fylde godt og balanceret i lydbilledets så der både er minder om Ornette Coleman og Sonny Rollins. Køb pladen, hvis du er jazzlytter og har en pladespiller - og lov mig, at du skruer godt op for anlægget i stuen, når pick uppen rammer We See.

http://fioloptik.tictail.com/product/dinesen-anning-jayaweera-we-three-see

Blood Sweat Drum + Bass: Concierto de Scheherazade (Blood Sweat Drum + Bass/Pladekisten) CD/DL/stream

Jens Christian Chappe Jensen har lavet en "Concierto" til Scheherazade. Kvinden der fortæller de 1001 nats eventyr. Historierne som hun fortæller til kaliffen er så spændende, at hun formår at overleve 1001 nætter, medens kaliffen forelsker sig i Scheherazade som ellers skulle været slået ihjel allerede den første nat. 

Chappe bruger selvfølgelig det 26 mand store big band Blood Sweat Drum + Bass til at sætte musikken i scene. De hjælpes godt på vej af det 12 mand store klassiske ensemble The Danish Sinfonietta og de tre syriske musikere Moslem Rahal på nai (en fløjte), Maher Mahmoud på Ord og Jehad Jazbeh på violin. 

Chappe har kredset om den mellemøstlige musik og i særdeleshed Syrien siden kort før borgerkrigen brød ud, hvor han var i Damaskus på en musikalsk studietur, der siden har sat sit præg på flere Blood Sweat  Drum + Bass udgivelser og koncerter.

Pladen åbner med The Sultans Delights, der i fire dele både kommer omkring et stykke baseret på en kvarttone skala og et stykke der refererer til Ellingtons Caravan. Ellington er også i centrum på anden del. Isfahan my Dream, der starter ud med en parafrase over Ellingtons Isfahan fra Ellingtons Far East Suite, hvor Julie Kjær leverer en smuk altsax solo. Det er måske det mest straight jazzede, jeg har hørt fra Blood Sweat Drum + Bass. 

Tredje del The Courtyard of Al Azem er et smukt mellemøstligt inspireret stykke. På den fjerde del, Open Sesame kommer alle delene i spil. Det er dog Moslem Rahal på nai-fløjten og Aske Bode på keyboards, der løber med opmærksomheden i et forrygende sammenspil, hvor nai-fløjten sendes på natklub af Bodes keyboard. Femte og sidste del er Prayer for Syria, et nummer som Chappe skrev kort efter, at borgerkrigen startede og siden har udviklet sig og nærmest fået sit eget liv. Den er allerede dokumenteret to gange tidligere - og endnu en gang, så er bønnen for landet med den stærke og smukke kulturhistorie en forrygende finale på et meget vellykket album. 

Chappe forener jazzen, klassisk musik og mellemøstlig musik på imponerende vis. Et stærkt album der ikke kan anbefales nok. Sæt dig ned. Skru op for anlægget. Tag på rejse. Du vil ikke hjem igen.

Bloodsweat.dk

Mathisen/Breistein: Gadgets (AMP) CD/DL/stream

Det er kun et halvt års tid siden, at jeg sidst skrev om den norske guitarist Svein Rikard Mathisen i forbindelse med hans andet album. Han har gået på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og har derfor nære forbindelser til danske jazzmusikere. Denne gang har Mathisen indgået et tæt samarbejde med norske Inge Weatherhead Breistein på saxofon. De får musikalsk opbakning af danskeren Johannes Vaht på bas og norske Raymond Storaunet Lavik på trommer. 

Det er jazz, hvor der ikke er plads til, at slappe af. De to musikere har skrevet musikken udfra nogle klare kompositionsmæssige koncepter i tankerne. De tager afsæt i melodien og harmonien, der bruges aktivt og nedskrevet. Det her er jazz, hvor saxofonen og guitaren kobles sammen til, at fremstå som et hele. Det lykkes tydeligt for de to unge nordmænd, da de er klare i mælet og ikke tvivler, når de spiller de komplicerede kompositioner. Det er jazz med et fundament i nyere amerikansk jazz (som eks. Mark Turner). Et særligt højdepunkt på pladen er balladen Sight of Momentum, hvor de ret præcist rammer med lige dele melankoli og ro.

ampmusicrecords.com

Rybacka & Pasborg: Voice’n’drums (Hevhetia) CD/DL/stream >> Danielle Dahl: Loosening Orions Belt (Abstract Tits) LP/DL/stream

Der sker meget spændende i udkantsjazzen i disse år, hvor eksperimenterende kvindelige vokalister bl.a. er med til skabe musik der ikke er hørt før. Her er et par meget forskellige udgivelser. Den første er med den polske vokalist og komponist Ania Rybacka, der har boet de sidste 7 år i Danmark. Hun har sammen med trommeslageren Stefan Pasborg lavet albummet Voice’n’drums, der meget passende ikke indeholder andet end stemme og trommer. Pladens otte spor er lavet i forbindelse med en fire timers optagesession i The Village Studio i København. Uden forudgående drøftelser eller beslutninger improviserede de to musikere og skabte det der kan høres på det meget afvekslende album, hvor Rybacka primært benytter sig af ordløs sang eller lyde, suppleret med brugen af en loop station. Nogle gange kan det f.eks. minde om det bulgarske kvindekor. 

På den anden plade er det den norske sanger og musiker Danielle Dahl (Tigers Mind, Bravura in the face of Grief), der sammen med multiinstrumentalisten Andreas Pallisgaard (Son Ash, Pinkunoizu) har lavet albummet Loosening Orions Belt, en titel der er taget fra Jobs Bog. Musikken er præget af gamle analoge synthesizere og psykoakustiske fænomener. Det bliver til en særegen blanding af pop, kammermusik, kitsch og BDSM. I teksterne kredser hun om seksualiteten, om tvang, om religion og om at bryde med gamle destruktive roller. Som hun synger: “When I kiss You My blood starts coagulating”. Det gør ondt og det heler. Begge album er værd at bruge tid på for den nysgerrige lytter,d er trænger til en udflugt væk fra jazzen.

hevhetia.com/Hevhetia/portal/ViewItem.xhtml?id=3590

soundcloud.com/danielle-dahl/sets/danielle-dahl-loosening-orions

The End: Svärmod och vemod är värdesinnen (Rare Noise Records) LP/CD/DL/stream >> LUFT: Volume 1 Inhale (Omlott) LP/CD/DL

i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne opstod genren No Wave i New York. Her mødtes kunstnere på tværs af udtryksformer og stilarter. Det er noget af det samme som The End præsenterer i en 2018-aftapning. Den svenske saxofonist Mats Gustafsson og den norske saxofonist Kjetil Møster har overtalt noise-guitaristen Anders Hana til atter, at gribe guitaren efter en syv år lang pause. Hana har tidligere turneret og spillet med bl.a. Ultralyd. Bag trommerne finder vi Deerhoof vildbassen Greg Saunier fra San Francisco. Sidst men ikke mindst er sangerinden og vokalkunstneren Sofia Jernberg med. Musikalsk er det et eventyrligt mix af rå guitar, der trækker på Jimi Hendrix, Gustafssons og Møsters vilde saxofoner, som de supplerer med underfundige electronics, Sauniers på en gang tighte og flagrende trommespil og Jernbergs creepy stemmeeksperimenter og vanvidssang.

Højdepunkterne er de lange numre Translated slaughter og min store favorit Don’t wait, det mest jazzede nummer på pladen. Jernberg blander spoken word og sang, som Lydia Lunch ville drømme om hun kunne gøre efter. Gustafsson og Møster pisker hinanden op, mens Hana hugger guitaren i stykker og Saunier banker sjælen ud af time og swing. The End er meget anbefalelsesværdig til lytteren, der trænger til kvalificeret og smuk larm.

Jeg modtager kun en brøkdel af de udgivelser som Mats Gustafsson medvirker på. Jeg har dog også modtaget denne særegne udgivelse, som jeg lige kan klemme ind til sidst i denne anmeldelse. Den er for så vidt ikke særegen i Mats Gustafssons diskografi, hvor der er mange forudgående eksempler på duosamarbejder. Men jeg tror alligevel at det er første gang, at han har lavet en plade sammen med en sækkepibemusiker. Hvis man lige lægger sin idé om, at sækkepiber er Skotland og tattoos, så er man på vej. Det interessante ved pladen, der er klassisk Gustafsson-improv er, at Erwan Keravec og Gustafsson sammen flytter luft - og undersøger betydningen af inhaleringen. Da det er nr. 1, er det ikke utænkeligt, at der kommer en toer, hvor de ånder ud.

endisnear.bandcamp.com

omlott.bandcamp.com

Kommende jazzudgivelser - efterår 2018

Sommeren er ved at gå i seng. Det bliver koldt udenfor og varmt indenfor ved pladespilleren. 

Her er efterårets liste over kommende jazzudgivelser. 

God fornøjelse

August

Mikkel Ploug & Mark Turner: Faroe (Sunnyside)

Jacobson/Friis/Maniscalco + Karlis Auzinš solo: Body (Gotta Let it Out) split kassettebånd

Claus Højensgård, Emanuele Maniscalco, Nelide Bandello: Høbama (Gotta Let it out)

Q: Up Up UP (ILK) Qarin Wikström 

Tord Gustavsen Trio: The Other Side (ECM)

Joel Lyssarides: Dreamer (Prophone)

Bugge Wesseltoft & Prins Thomas (Smalltown Supersound)

Trygve Seim: Helsinki Songs (ECM)

Arve Henriksen: The Height Of The Reeds (Rune Grammofon)

Arve Henriksen: Composograph (Rune Grammofon)

Nikita Rafaelov: Spirit of Gaia (Gotta Let it out)

Wayne Shorter: Emanon (Blue Note)

Ezra Collective: Juan Pablo - The Philosopher (Enter the jugle)

Kuu!: Lampedusa Lullaby (ACT)

Nes: Ahlam (ACT)

Vincent Peirani: Living Being II Night Walker (ACT)

Bob James Trio: Espresso (Evosound)

Madeleine Peyroux: Anthem (Decca)

Phil France: Circle (Gondwana)

Tom Barford: Bloomer (Edition)

Stan Getz: Café Montmartre (Verve) *Vinylgenudgivelse*

Charlie Haden & Pat Metheny: Beyond the Missouri Sky (Decca) *Vinylgenudgivelse*

September

Mathias Heise & The Danish Radio Big Band: The Beast (Giant Sheep)

Phronesis: We are all (Edition)
Lars Fiil: Frit Fald II (Fiil Free Records)

Rio Jazz 4: Tonalidades (Gateway) Morten Ankarfeldt, Christina von Bülow

Jeppe Zeeberg: Eight seemingly unrelated pieces of piano music (Barefoot) solo

Søren Kjærgaard: Live at FMF (ILK)

Søren Kjærgaard: Concrescence (ILK)

Jesper Zeuthen/Jacob Anderskov/Anders Vestergaard: Out of the spectacle (ILK)

Silence Trio: 2 (ILK) Jakob Davidsen & LIFT

Judy Niemack & The Danish Radio Big Band: New York Stories (Sunnyside)

Danielsson-Fresu: Sumemrwind (ACT)

Rebekka Bakken: Things you leave behind (Okeh)

Torun Eriksen: Luxury & Waste (Jazzland)

Otis Sandsjö: Y-OTIS (We Jazz)
Stuff: Old dreams new planets (Gondwana) Ja det er funky, nej det er ikke Stuff, som du kender fra 70'erne

Tony Bennett & Diana Krall: Love is here to stay (Decca)

Get The Blessing: Bristopia (Kartel)

Tony Allen & Jeff Mills: Tomorrow comes the harvest (Blue Note) 10"

Jon Batiste: Hollywood Africans (Verve)

Kandace Springs: Indigo (Blue Note)

Mark Turner & Ethan Iverson: Temporary Kings (ECM)

Wolfgang Muthspiel: Where the river goes (ECM)

Marcin Wasilewski Trio: Live (ECM)

Barre Phillips: End to end (ECM)

Gilad Hekselman: Ask for chaos (Motema)

Thelonious Monk: Mønk (Gearbox) Ikke tidligere udgivet koncert

Erna Rot: Angst & Weltschmerz (ACT)

Rainer Böhm: Hydor (ACT)

Stephen Riley: Hold 'em Joe (Steeplechase)

E.S.T.: Seven Days of falling (ACT) *Vinylgenudgivelse*

E.S.T.: Strange Place for snow (ACT) *Vinylgenudgivelse*

SP Just Frost: Live in CPH (Revinylize) *vinylgenudgivelse*

Oktober

Kasper Tranberg: Terzet (ILK)

Teeth: Open up (ILK) Müntzing, Filipsen, Berre

Lotte Anker: Floating Islands (Centrifuga/Insula/ILK)

Claudia Campagnol: TBA (Giant Sheep)

Ida Sand with Stockholm Undergrond: My Soul Kitchen (ACT)

Hanna Paulsberg Concept + Magnus Broo: Daughter of the sun (Odin)

Karin Hammar Fab 4: Circles (Prophone)

Nils Landgren: Christmas with my friends VI (ACT)

Donny McCaslin: Blow (Motema)

November

Nicolai Kaas Claesson: TBA (Centrifuga)

Kresten Osgood Quintet: Plays jazz (ILK)

Lasse Jacobsen: A painted beginning (Gateway) m. Thomas Fryland, Axel Johanson, Magnus Hjorth, Jesper Bodilsen

Martin Fabricius Trio: Under the same sky (Berthold Records)

Efterår - uden dato

Anders Holst: TBA () solo akustisk

Benjamin Aggerbæk og Amalie Riis: TBA dansksproget plade

Casper Nyvang Rasks Slow Evolution Ensemble: TBA () Efterår

Claudia Campagnol: TBA (Giant Sheep Music) efterår

Colley Koppel Colloquium: TBA (Cowbell) m. John Patitucci, Ralph Alessi. Satoshi Takeishi

Frk. Jacobsen: TBA (Eget værelse) digital forår, vinyl efterår

Heaven; IAPOE () m. Henrik Pultz Melbye

Hviskende Varder: TBA () med Rógvi á Rogvu og Kim Kristensen

Jacob Anderskov: Kinetics (ILK) på vinyl, tidligere kun digital

Jasmine Chen: TBA () Kinesisk sangerinde sammen med Nikolaj Hess, AC, Mikkel Hess

Jens Christian Kwella & Torben Bjørnskov: TBA () m. Ulf Bandgren og John Stowell som gæster. Sommer/efterår

Jens Christian Kwella & John Stowell: TBA. video og album.

Jerome Cooper & Kresten Osgood: TBA (ILK)

Katrine Suwalski & Dela Botri: TBA ()

Kenny Werner: The Art of the Quartet (Cowbell) m. Scott Colley, Benajmin Koppel og Jack DeJohnette

Koppel Colley Blade Collective: TBA (Cowbell)

Koppel Colley Blade Collective: TBA (Cowbell) m. symfoniorkester; Anders Koppels værk Mulberry Street Symphony

Kresten Osgood Kvintet: TBA (ILK)

KØS: TBA () med Maria Dybbroe. Sommer

LIFT: TBA () m. Randi Pontoppidan og Sissel Vera Pettersen. Sommer

Lots of Basses: TBA (Gotta Let it Out)

Martin Schack Jazz på dansk: TBA () m. Morten Lund, Morten Ramsbøl, Michael Olsen

Mikkel Mark: Healing (ILK) genudgivelse på vinyl

Nicolaj Majland Trio: TBA ()

NYRE Trio: TBA () m. Jonas Johansen, Kristian Tangvik og Jørgen Teller

Peter Rosendal & The Orchestra: TBA (Stunt)

Randi Pontoppidan: TBA () solo. Sommer

Rasmus Kjærsgaard Lund/Tomo Jacobson: TBA (Gotta Let it Out)

Røgsignal: TBA () Efterår

Sidsel Storm: TBA () midt på året

Sun Araw & Tomo Jacobson: TBA ()

SVIN: TBA (Mom Eat Dad)

Søren Siegumfeldt: TBA (Stunt) efterår

The Baby Zebras: Deportee () m. Live Foyn Friis, Spejderrobot og Henrik Marstal

The New York Connection; TBA (Cowbell) m. Kirk Knuffke, Ben Monder, Benjamin Koppel, Thommy Andersson, Johnathan Blake

Tomo Jacobson: The Music of Chess (Gotta Let it Out) bog med musik. Efterår.

Torben Snekkestad/Søren Kjærgaard/Tomo Jacobson: TBA (Gotta Let it Out)

Ulrik/Swallow/Johansen with strings (Stunt)

2019

The Contemporary Jazz Quintet: Actions 1966-67 (Centrifuga)

Finn Von Eyben: Plays Finn Von Eyben (Centrifuga)

Jakob Sørensen Bagland: TBA

New Organ Trio: Live at Café Tobaksgaarden (Gateway) CD/DL/stream

Nu har jeg efterhånden anmeldt jazzplader i over 14 år. I den tid er der dukket mange nye navne op på jazzscenen. Der er også mange der er forsvundet. Hvor de forsvinder hen er et godt spørgsmål.

Denne aktuelle plade er med en af dem, der forsvandt før jeg overhovedet begyndte med bloggen. Det er selvfølgelige en smart tilsnigelse at sige, at pianisten og organisten Henrik Sørensen har været forsvundet, da jeg har anmeldt fire plader med ham siden 2007. Den ene var en klassisk plade og de tre andre var med kirkeorgel improvisationer. Op gennem halvfemserne lavede han flere jazzplader i eget navn og var medlem af Ensemble New, der også udgav en stribe plader. Siden har arbejdet som kirkeorganist og den klassiske musik fyldt mere og mere.

Det nye album er med til, at markere at Henrik Sørensen også hører hjemme i jazzen. Vi møder Henrik Sørensen på Hammond orgel i nogle liveindspilninger fra Assens spillestedet Tobaksgaarden. Her spillede Henrik Sørensen sidste år en række sommerkoncerter med New Organ Trio, bestående af Casper Tovgaard Christensen på guitar og Anders Senderrovitz på trommer. Der var forskellige solister ved hver koncerte. 

Pladen åbner med altsaxofonisten Christina von Bülow, der erfarent og med overskud leverer East of the sun, hvor Stan Getz lurer i kulissen. Trioen præsenteres også med en solo til Casper Tovgaard Christensen. Han placerer sig i den klassiske jazzguitar tradition, som Wes Montgomery og Jim Hall. Pernille Bevort medvirker på My Favourite Things, som John Coltrane indspillede kort efter at den havde haft premiere på Broadway, som en del af musicalen Sound of Music. Melodien er så enkel og stærk og med tilpas tyngde til, at det er blevet en af jazzens favorit standards. Det er ikke uden grund. Hvis solisten har noget på hjerte, så bliver det aldeles smukt - og det gør det med Pernille Bevort på tenorsaxen. Hun leverer også pladens eneste original, Miss P.B. II, et skønt Hammond-boogaloo nummer. Sidste kvinde på saxen er en mand. Det er altsaxofonisten Nicolai Schultz, der bl.a. spiller en veloplagt udgave af Bobby Hebb’s Sunny. New Organ Trio er jazz af den klassiske slags. Sammen med de tre blæsere bliver det aldeles vellykket.

https://www.facebook.com/neworgantrio/

Gunde & Munck: Frit efter Carl Nielsen (Røffel Records) CD/DL/stream

Det her er en af grundene til, at jeg holder så meget af jazzen. Den giver sjældent mening ud fra spekulativt udgangspunkt, hvor det handler om at tjene penge. Tag nu denne udgivelse, der fejrer Carl Nielsen, flere år efter fejringen af komponisten. Så meget desto mere holder jeg af Henrik Gunde og Jakob Muncks tag på Carl Nielsens musik. Det handler om kærligheden til den store komponist og ikke om passe ind i en økonomisk domineret verden. 

Vi kender Jakob Munck som trombonist i DR Big Band, men også som tubaspiller i mange forskellige sammenhænge. Hans sangtalent er til gengæld ikke særligt kendt - og det er en skam.

Han synger med dybde og personlighed. Han kan minde om Tom Waits uden whisky og røg. Han synger affekteret, leger med ordene og diktionen, som f.eks. på Tit er jeg glad, hvor han med måden han synger på, kommer tæt på at spille et instrument. Man skal nok lige lytte til det et par gange for, at fange det geniale. Men var det ikke også sådan, den første gang man hørte Povl Dissing? Muncks sang og blæserspil og pianisten Gundes frie og legelystne fortolkninger af Carl Nielsen klassikere som Sænk kun dit hoved du blomst, Aladdin og Underlige aftenlufte giver et kærkomment og vedkommende udspil.

Roffelrecords.com

Tonbruket: Live Salvation (ACT) LP/CD/DL/stream

Vi er inde i det område af jazzen, der trækker på stor inspiration fra postrocken. Lange filmiske forløb med guitar og keyboards er i den dominerende forgrund. Gruppen ledes af den tidligere Esbjörn Svensson Trio bassist Dan Berglund. De har udgivet fire studieplader siden 2010. Nu er tiden kommet til livealbummet, hvor de spiller musik fra de tidligere plader.

Jeg har stor sympati for Dan Berglund og synes i det hele taget at kvartettens andre medlemmer, også gør et godt indtryk. Når det er sagt, så synes jeg også at pladen er kedelig. Skuffende er måske et bedre ord at bruge. Det de spiller er hørt bedre før, endda for længe siden. De danske bands Bandapart og Grammofunch lavede for 10 år siden nogle plader, der bør stå i enhver dansk jazzhusholdning. De var tydelige eksponenter for den stilart som jeg nævnte i starten af indlægget. Tonbruket kommer simpelthen 10 år for sent med det livealbum. Den virker tung og ude af trit med dagens jazzscene. Tonbruket kunne have brugt en dag eller to på, at lytte på der sker på den britiske jazzscene. Det ville næppe have skadet.

Actmusic.com

Lund & Pultz Melbye: Plays Baritone Saxophones (Svala Records & Aether Productions) LP/DL

Den er som et dybt hav af klange, lyde og muligheder. Henrik Pultz Melbye og Johs Lund mødes omkring barytonsaxofonen. Det kan høres på en indspilning fra Mayhem i København sidste år. De spiller på hver deres barytonsaxofon minimalistisk musik, hvor gentagelserne står i kø og kører i ring. De benytter sig af en teknik, hvor de med cirkulært åndedræt er i stand til, at spille konstant uden pauser eller ophold. De har hentet inspiration hos minimalismens godfathers; Terry Riley og Steve Reich.

Det er en plade der kan lyttes til på flere måder. Jeg er fascineret af deres spilletekniske evner på barytonsaxofonen, der stiller helt ekstreme krav til deres fysik og opøvede evner. Den minimalistiske musik presses helt ud til kanten, som de f.eks. gør på den første skæring på side B. Her er udholdenheden og vedholdenheden helt ekstrem. Der er tale om en minimalistisk stamina. En musikalsk urkraft, der omsættes i lyde og steminger. En malstrøm der synes uendelig. Uden start eller slut. Man forvirres som lytter, når man først er fanget ind i musikken. Går det fremad? Går det tilbage? Snurrer det rundt? Hvad der op eller ned er ikke muligt at afgøre. Det er til gengæld muligt, at anbefale pladen til lyttere med stærke og tålmodige ører.

https://henrikpultzmelbye.bandcamp.com/album/plays-baritone-saxophones

CLT: Every second is a blues DL/stream

Bassisten Casper Nyvang Rask, pianisten Lars Fiil og trommeslageren Terkel Nørgaard gemmer sig bag navnet CLT. De mødtes en dag i studiet, sidste år og indspillede de 7 numre på albummet Every second is a blues. Det er tre stærke musikalske personligheder, der mødes over de spontant improviserede stykker musik. De har alle tre evnerne til, at spille abstrakt og ekspressiv musik, hvilket de har demonstreret i egne og andres projekter. Derfor var jeg ganske rolig, da jeg satte mig til, at lytte - de kaster mig som lytter ud i det ukendte og jeg forbliver tryg, på trods af det ukendte.

Hvad er det som CLT kan? Terkel Nørgaard har et elegant, lydhør og antændt trommespil. Casper Nyvang Rasks basspil er fantasifuldt afvekslende, mellem det strøgne spil, det huggende og det krøllede melodiske, som f.eks. soloen på Well Walked Wilbur. Lars Fiil har været en stor favorit hos undertegnede i flere år. Han er inde i musikken, omkring den, på den, oven i og udenfor. Det er jazz med nerve og sjæl. De sætter noget på spil, afprøver deres idéer i nuet - og har heldet og dygtigheden med sig. Det lyder nemlig godt. 

Det er avanceret triojazz med flere lag, end dem man lige hører med det samme. Derfor er det også musik, der tager tid at lytte til. Du får ikke en pleaser her, men en lige så kravsstillende bandit, som et 3 årigt barn, der vågnet op en søndag morgen. Du bander over situationen. Efter lidt tid er det heldigvis slet ikke så slemt. Tværtimod. 

https://clttrio.bandcamp.com/album/every-second-is-a-blues

John Coltrane: The Lost Album - Both Directions at once (Impulse) LP/CD/DL/stream

Har du Lush life? Coltrane Jazz? My Favourite Things? Giant Steps? A Love Supreme? Ballads? Blue Train? Impressions? Ascension? John Coltrane and Johnny Hartman? Så er du, som så mange andre fornuftige jazzfans, fanget af The Spirit of John Coltrane. Når man er det, så er det også bedre end juleaften, når der lige pludselig dukker ikke tidligere udgivet materiale op med saxofonisten. Særligt når det drejer sig om materiale fra en indspilning, der kunne være blevet til et album. Coltrane var i studiet sammen med stjernekvartetten; McCoy Tyner på piano, Jimmy Garrison på bas og Elvin Jones på trommer. 

Musikken blev af ukendte årsager aldrig udgivet. Kvartetten indspillede musikken i Rudy van Gelder legendariske studie i New Jersey, dagen før John Coltrane and Johnny Hartman pladen blev indspillet. De indspillede om dagen, da Coltrane havde et to ugers engagement på Birdland, hvor de spillede om aftenen. Det var en kunstnerisk stærk periode for John Coltrane. Derfor er musikken på pladen også så forrygende vellykket og relevant at få udgivet.

Pladen lægger ud med en original, der ikke havde en titel, på pladen har den fået navn efter pladeselskabets master-nummer. Herefter kommer en koncentreret Nature Boy, hvor pianisten McCoy Tyner er gået efter mælk til kaffen. Den korte trioversion uden solo, er tro mod melodien og stemningen. Det lyder helt anderledes end den version som Coltrane indspiller to år senere på albummet John Coltrane Plays. Den sidste skæring på side A er Coltranes udgave af Franz Lehars Vilia fra operetten Den glade enke. Side B åbner med Impressions, der tidligere var blevet indspillet live i ’61 på albummet Impressions. Igen er der tale om en helt ny og nærmest selvstændig udgave af nummeret. Halvdelen af side B optages af Slow Blues, der ganske rigtigt er langsom og en blues. McCoy Tyner stråler på klaveret med en forrygende solo. Coltrane sender saxtonerne ind i musikken, hvor Tyners klaver omfavner Coltranes vilde saxofon. Det er stor stor kunst. 

Jeg tror at pladen må være den nyudgivne plade, der er slået flest opslag i facebookgruppen Jazzogvinyl. Her er den blevet taget imod med kyshånd. Jazzens vinyl-afficionados kender deres besøgstid. Det var muligvis bare en dag på kontoret for Coltrane. Men sikke en dag, Coltrane havde på kontoret. Det er en meget anbefalelsesværdig udgivelse, der er kommet i to versioner. Den almindelige på 1 LP med syv numre og den udvidede på 2 LP, med ekstra takes. 

Per Mathisen & Jan Gunnar Hoff with Horacio Hernandez: Barxeta II (Losen) CD/DL

Han har det frygtindgydende mellemnavn The Bass Viking, er inspireret af Jaco Pastorius og NHØP, indspiller plader i Spanien og bruger gerne en fyrig latintrommeslager. Den norske bassist Per Mathisen har lavet album nr. 2 i den lille spanske by Barxeta, sammen med landsmanden og keyboardspilleren Jan Gunnar Hoff. På den første plade var det sammen med trommeslageren Alex Acuna, som han ofte har samarbejdet med. Denne gang er det cubanske Horacio "El Negro" Hernandez der er med, han er bl.a. kendt fra Michel Camilo Trio.

Per Mathisen tager den ikke med ro. Han høvler derudaf. Han betragter bassen som et ligeværdigt og melodigivende instrument ligesom tangenterne. Han spiller på el-bassen, hvor det flyder som honning. Barxeta II byder på en blanding af originale kompositioner og overraskende takes på andres kompositioner. Der er f.eks. en temmeligt radikal version af Bill Evans klassikeren Blue'n'green, som de spiller med et powerfyldt latin-groove. Calling You, hittet fra 1987-filmen Bagdad Cafe serveres med forrygende basspil, mens Jan Gunnar Hoff ikke holder sig tilbage fra, at spille nogle cheesy synthlyde og klaver med strygerefterklang - ikke vanligtvis min kop jazz-te. I kraft af "The Bass Viking" og "El Negro" lykkedes  det dog alligevel. De spiller mildest talt røven ud af bukserne - og det er derfor jeg godt tør anbefale pladen til fusionsfans.

http://www.losenrecords.no/release/barxeta-ii

SP Just Frost: Live in CPH (Revinylize) LP

Inden halvfemserne sluttede, havde den københavnske trio SP Just Frost med stor succes, sat gang i mange fester rundt omkring på de danske spillesteder. Personligt oplevede jeg dem adskillige gange på Fermaten i Herning. Jeg var totalt og aldeles blown away. Ikke siden jeg var til dobbeltkoncert med Dr. John og Allen Toussaint i Philadelphia i 1988, havde jeg oplevet nogen der kunne spille så sprællevende, svedig New Orleans rhythm’n’blues og funk, som de tre var i stand til. Festen blev fulgt op med en CD, Live in CPH, som på forrygende vis indkapslede og dokumenterede det helt særlige som de tre var i stand til. Siden er det blevet endnu flere plader og ikke mindst koncerter. 

Optagelsen fra Café Bopa i november 1998 er for mig stadigvæk den bedste de har lavet. Så da min lokale pladepusher, Fryde fra Respin fortalte, at han gik og arbejdede på at lave en genudgivelse af pladen på vinyl, blev glæden stor. Den var selvfølgelig kun udgivet på CD i 1998, hvor de fleste troede, at vinylen var død. Der er mange plader fra den tid, som man ikke behøver på vinyl. Men der er også dem, der bare skriger på en genudgivelse og her er Live in CPH en regulær knaldperle. Fryde har startet selskabet Revinylize og er gået all-in med udgivelsen, der er presset på guldvinyl i et begrænset oplag hos Nordsø Records. 

Pladens 11 numre er som et N’awlins party mixtape, hvor der kun er taget numre fra øverste hylde. Her er Somebody changed the lock og Iko Iko, som Dr. John gjorde kendte med albummet Gumbo eller hvad med Chuck Berry’s You never can tell, Hank Williams’ Jambalaya, Bobby Womack’s Used to love her eller jazzklassikeren Basin’ Street Blues? Alle er spillet med et overskud og en sikkerhed, som der kun høres I New Orleans. Søren Frost på trommerne kan spille New Orleans shuffle, Esben Just danser på tangenterne mens SP holder et steady beat. Dengang pladen blev udgivet, skrev det ansete New Orleans musikmagasin OffBeat, i deres anmeldelse af pladen: “Close your eyes and this spirited celebration will transport you to the heart of the New Orleans street-beat scene, even if you already live here.” God fornøjelse.

facebook.com/ReVinylizeRecords/

Casper Christensen Quintet: Montezuma (Casper Christensen Quintet) DL/stream

Den unge guitarist Casper Christensen med mellemnavnet Tovgaard Skovsbo indspillede sidste sommer fire numre, der udkom som EP'en Montezuma for et halvt års tid siden. Han holder til på konservatoriet i Odense. Kvintetten består af Casper Christensen på guitar, Andreas Bøttiger på sax, Tuomas Korhonen på piano, Anton Boisen Langebæk på bas og Malte Svale på trommer.

De fire numre er straight ahead jazz, hvor kompositionerne kommer til at virke lidt ferske. Det ophæves heldigvis på baggrund af en gruppe, der svinger og fungerer godt sammen. Christensen laver jazz af den amerikanske slags - og selv om det ikke er comme-il-faut når unge jazzmusikere debuterer, så havde det ikke gjort noget, hvis det havde været fire standards som de spillede. Casper Christensen kan sin Kurt Rosenwinkel og mere til. Fin debut.

Donder (Donder) LP/CD/DL/stream

Der står ingenting på fronten af coveret, med et gråligt billede af et landskab, hvor det er trætoppene der danner en linje henover midten og skoven nedenunder er en sort silhuet. Pladen har heller ikke en titel eller et pladeselskab. 

Det er til gengæld deres andet album. I forhold til den første udgivelse er den belgiske klavertrio Donder, blevet udvidet med danske Lars Greve på sax og klarinet. Trioen excellerer i det transperante og flydende jazzunivers.

Og det er ikke en dum tilføjelse, at Greve er kommet med. Tværtimod. Han giver den både på følsom klarinet, på nummeret Oskar og på mangefoldigt lydende klarinet på When the sea is empty. Albummet er interessant for Lars Greve fans, da den udvider billedet af saxofonisten fra Girls in Airports og den eksperimenterende solosaxofonist. Pladen er et både behageligt og spændende bekendtskab.

dndr.bandcamp.com

Farwo: Autumn Red (Gateway) CD/DL/stream

Bag navnet Farwo gemmer sig pianisten Adam Møller Bjerrum. Han befinder sig i slut-tyverne og debuterer nu med sit album Autumn Red. Han får hjælp af Jesper Løvdal på div. saxofoner, Matthias Petri på bas og Espen Laub von Liljenskjold på trommer. Som da Palle Mikkelborg lavede Aura til Miles Davis, hvor farverne dannede udgangspunkt for de enkelte kompositioner, har Adam Møller Bjerrum valgt at lade sig inspirere af farvernes sprog og de stemninger, som de skaber i vores sind.

Farverne fortæller historier. Her befinder Adam Møller Bjerrum sig i et fint lyrisk univers, hvor der er fokus på melodiske kompositioner med et strejf af det nordiske. Det er melodier der åbner og giver de musikere mulighed for at udfolde sig. Her er Jesper Løvdal i særklasse. Hans ro og sikkerhed er en gevinst til projektet. Farwo og Autumn Red er en fin debut, der lover godt for fremtiden.

Adammollerbjerrum.com

Kiibu: Stories form the countryside (Gateway) CD/DL/stream

Bag det anonyme navn, Kiibu gemmer sig de to unge musikere Troels Buur Jensen på guitar og Benjamin Kirketerp på bas. De er sammen med de erfarne folk Marc Bernstein på sax og klarinet og Martin Andersen på trommer. Troels Buur Jensen og Benjamin Kirketerp har skrevet musikken, der tager udgangspunkt i små fortællinger fra landet og livet. Om hjemstavnen og stærke oplevelser som barn. Her er Lullaby for Emma, historien om at opleve en begravelse af et barn, gennem et barns følelser, et af pladens stærke kort.

Der er også den stemningsfyldte Winter is coming, hvor de indfanger det smukke ved vinteren, der også er afslutningen og begyndelsen på noget nyt. Bernstein er et særligt kapitel på pladen, han føjer gode ting til musikken, med det erfarne og sanselige spil.

kiibu.dk