Maluba Orchestra (Stunt) LP/CD/DL/stream

For fem år siden deltog Marilyn Mazur, Fredrik Lundin, Kasper Bai og flere andre i en kompositions workshop under ledelse Darcy James Argue. Ud fra det voksede ønsket om at lave et ensemble med muskler til og klangmuligheder for ny rytmisk kompositionsmusik. De har spillet flere koncerter siden da under navnet Maluba Orchestra. Nu foreligger deres første album med noget af den musik som de har komponeret.

Det betyder også at albummet er en vildt afvekslende rundtur i tre verdener - betragtet fra samme vinkel. Her er den - i dette selskab - mindre kendte og yngre Kasper Bai, en sand vildbasse. Det over 11 minutter lange nummer Marcology part I-III er en hyldest til den franske guitarist Marc Ducret, der som Ducrets musik er aldeles vilter og temperamentsfuld.

Der er så meget at glæde sig over med Maluba Orchestra. 13 stærke musikere, hvor personligheder som eksempelvis Pernille Bevort og Tomasz Dabrowski brænder igennem. De har også fået nogle kompositioner, hvor det kan lade sig gøre. Fredrik Lundin har lavet åbningsnummeret Circling Back med de gamle helte og inspirationskilder, Paul Bley og Ornette Coleman i tankerne. 

Marilyn Mazur tager orkestret gennem både det beroligende med Windy Wish og det heftige med Maluba Fanfare. Igen handler det om at bruge det store og vildt dynamiske orkester - og det gør de alle tre. Maluba Orchestra er meget let at holde af, når man som jazzfan sætter pris på nye originale og udfordrende kompositioner der får musikene til, at vise deres bedste sider frem. 

Jeg ved at der lige nu arbejdes på, at Maluba Orchestra næste år kan komme på landevejen og ud i landet med musikken. Her fra bloggen får de en kæmpestor anbefaling.

Stunt Records

Michele Rabbia/Gianluca Petrella/Eivind Aarset: Lost River (ECM) LP/DL/stream

Kung Fu legenden Bruce Lee sagde en gang noget i retning af: “Be like water”. Vær ligesom vand, hvor du tager form efter omgivelserne. Er vandet i et glas, så former det sig efter glasset. Er vandet i en sø...og så videre. Pointen er blandt andet, at vandet stadig er vand selv om det er i nye omgivelser. 

Guitaristen Eivind Aarset som jeg bedst kender fra samarbejdet med Nils Petter Molvær og trombonisten Gianluca Petrella som jeg bedst kender fra samarbejdet med Enrico Rava, er de to musikere som trommeslageren Michèle Rabbia bruger på albummet Lost River. En overraskende kombination og så alligevel ikke. Det er ECM, når det er bedst. Petrella og Aarset er ligesom vand.

Vi befinder os i ambient jazz universet, hvor Jon Hassell er guruen. Og for ligesom at fuldende vand-metaforen, så har Rabbia’s flydende numre fået titler som Flood, Night sea Journey og What The water brings. Musikken har en lettere dyster grundtone. Noget der er meget klædeligt og passende for den filmiske musik.

ECM Records

Kuba Wiecek Trio: Multitasking (Polskie Nagrania/Warner) >> Jerzy Maczynski: Jerry & The Pelican System (Polskie Nagrania/Warner) >> Lukasz Borowicki Sextet: Morbidezza of decadence (Multikulti Project) >> Adam Baldych Quartet: Sacrum Profanum (ACT)

Fire nye polske jazzplader, hvor tre af dem har det tilfælles, at hovedmændene på pladerne har været omkring et dansk konservatorium. To af pladerne udkommer ligefrem i den legendariske Polish Jazz serie, der blev genoplivet for et par år siden - serien der var med til at bringe fine folk som Komeda og Stanko frem i lyset.

Altsaxofonisten Kuba Wiecek er aktuel med sit andet album i Polish Jazz serien. Han har gået på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og har spillet med bla. Jonas Johansen og Kathrine Windfeld. På albummet Multitasking - der mellem os sagt er en regulær knaldperle - spiller han med trioen bestående af bassisten Michael Baranski og trommeslageren Lukas Zyta. Musikken er enkel og rå med klare melodilinjer og rytmer. Det er ekspressiv jazz med humor og ungdommeligt overskud. Jazz Masala er et pladens mange højdepunkte med sine håndklap og vokale fremstilling af rytmen. 

Saxofonisten Jerzy Maczynski har gået på konservatoriet i Odense, inden han startede på Berklee College of Music i Valencia i Spanien, hvor han stadig går. Han har lavet en power-kvintet plade. Det er kraftfyldt og energisk musk, hvor trompetisten Marcin Elszkowski er en god makker sammen med Maczynski. Pladen er en stærk kompositorisk plade, hvor den ungdommelige idérigdom er en klar gevinst.

Guitaristen Lukasz Borowicki bor stadig i Odense, hvor han har samlet halvt polsk og halvt dansk sekstet. Mads la Cour på flygelhorn, Bartlomiej Wawryniuk på altsax, Søren Gemmer på piano, Mariusz Prasniewski på bas og Anders Mogensen på trommer udgør det stærke hold. Udgangspunktet for musikken har været muligheden for at gå i dybden med et lidt større ensemble, der stadig har en størrelse, hvor det er muligt at kommunikere hurtigt. Sekstetten er et kollektiv, hvor Borowickis åbne kompositioner omfavnes. Og det er endnu en gang en fornøjelse med Mads la Cours flygelhorn.

Den sidste plade er med violinisten Adam Baldych, der er aktuel med sit fjerde album. Sammen med kvartetten har han lavet et konceptalbum, hvor det handler om middelalderlig mystik, renæssancemusik og russisk avantgarde blandet op med Baldychs egen musik. Det er blevet et smukt kammerjazz album, hvor klassisk musik og jazz mødes ganske umærkeligt. Det polske unikum Baldych har lavet sit bedste album.

Polskie Nagrania

Multi Kulti Projekt

Act Music

Søren Siegumfeldts String Swing: This is Meschiya Lake (Stunt) CD/DL/stream

Der er gået over 10 år siden den sidste String Swing plade udkom. Saxofonisten Søren Siegumfeldts band er nu tilbage med en ny sangerinde ved mikrofonen. Og sikke en sanger. Meschiya Lake fra New Orleans har allerede optrådt i flere forskellige sammenhænge herhjemme.

Pladen åbner med et godt “voksen” nummer. Leonard Cohens Everybody knows byder os indenfor med en velkendt melodi. Her rammes jeg første gang af Meschiya Lakes vildt fede intonering og timing. Lakes tilgang til musikken, personificerer New Orleans’ kælenavn, Big Easy. En tilbagelænet og let tilgang til livet og i det her tilfælde musikken.

Meschiya Lake har smerten og det levede liv med i musikken. Det var gennem dokumentarfilmen True Family, at Siegumfeldt opdagede Lake. Det er en film om kampen mod en naturkatastrofe, narkotika og onde viljer.

Søren Siegumfeldt lader Lake komme til orde på halvdelen af pladens numre, hvor han har skrevet melodierne. Det er stærke og gribende numre. Det iscenesættes af et velspillende swing band og en stemme med nerve af samme sjæl som Billie Holiday, Bessie Smith og Dinah Washington.

This is Meschiya Lake er et meget anbefalelsesværdigt comeback for Søren Siegumfeldts String Swing.

Stunt Records

Scott Hamilton Quartet: Danish Ballads & More (Stunt) LP/CD/DL/stream

Den amerikanske saxofonist Scott Hamilton har i de senere år arbejdet sammen med en dansk/svensk gruppe, der først udløste en liveplade og siden en plade med svenske ballader. Nu er der også kommet en plade med danske ballader og lidt mere - hvilket vel ikke er så logisk og ligefremt som en med svenske ballader.

Der er de helt indlysende melodier. Bent Fabricius Bjerres Alley Cat der vandt en Grammy i 1962 og nåede nr. 7 på Billboard hitlisten og bør være kendt af en enhver amerikaner. Herefter tynder det nok ud med melodier som Scott Hamilton kunne nynne inden han lavede pladen. Han må formodes at være blevet klædt på af de andre i gruppen, ikke mindst kvartettens eneste dansker, trommelslageren Kristian Leth.

Der er dog en rimelig chance for at Scott Hamilton har hørt I skovens dybe stille ro, der i jazzsammenhæng nærmest er komponeret af Niels Henning Ørsted Pedersen. En anden melodi som NHØP med garanti har skrevet er, My Little Anna. En vidunderlig melodi, der sætter en tyk streg under, at NHØP også var en habil komponist (her bliver jeg nødt til at trække en af mine kæpheste frem: NHØPs samarbejde med George Shearing - lyt til deres udgave af My little Anna og dit liv bliver med det samme lidt bedre).

Forelsket i København, Dansevise, Det var en lørdag aften (var den ikke lidt svensk?) og flere andre får også en tur af saxofonisten, der har Coleman Hawkins, Lester Young og Ben Webster med i bagagen. Det fungerer generelt godt. Jeg kunne dog godt have undværet Take it easy.

Afslutningsvis et lille hip for den afsluttende Svinninge Blues af Erik Moseholm og Oscar Pettiford. Pladens bassist Hans Backenroth lavede en skøn soloversion af den i 2009 på pladen Bassic Instinct (desværre ikke på Spotify). En dejlig svingende blues, hvor Hamilton sætter tenorsaxofonen lækkert ind i musikken - iøvrigt godt bakket op af pianisten Jan Lundgren.

Sundance

Møllehøj/Andersson/Fryland: A ghost of a chance (Hobby Horse) CD/DL/stream

Billie Holiday, Frank Sinatra og Bing Crosby har været der. Det er en rigtig god sang af den gamle skole. I don’t stand a ghost of a chance. Det er også titlen på Per Møllehøj, Richard Andersson og Andreas Frylands fælles album, Ghost of a chance - når noget er komplet usandsynligt at lykkes med, men alligevel skal prøves.

Trioen dyrker de gamle melodier, der er blevet til jazzens standards - de melodier, hvor melodien er stærk og gangbar og kan tåle lidt af hvert. Sange der altså har mere end Ghost of a chance for at lykkes.

Albummet er et godt katalog for en jazzmusiker, der vil være med i jam session. Coltranes 26/2, Monks Pannonica, Swallows Falling Grace og altså nogle af de helt gamle melodier, som It could happen to you, der blev kendte via musicals.

Det er tre drevne svende, der med ro og overskud leverer den ene lækkerbisken efter den anden. Det er ikke pumpede jam session versioner, hvor der skal pisses territorier af. Det er tre ligesindede musikere, der har lavet en plade, der ikke gør larmede meget opmærksom på sig selv. Så meget desto mere er der grund til at lytte.

Bandcamp

Teguh Permana & Yngel (Resonans) LP/DL/stream

De to danske guitarister Emil Palme og Taus Bregnøj-Olesen der udgør eksperimental-duoen Yngel har været i Indonesien, hvor de mødtes med Teguh Permana, der spiller på det indonesiske strygeinstrument tarawangsa. Permana spiller også duoen Tarawangsawalas, der har spillet herhjemme flere gange. Permana mestrer som en af få unge, den sundanesiske musikform tarawangsa. Det er musik omgærdet af mystik, hvor ceremonier kan vare op til et helt døgn, hvor mange ender i en dyb tilstand af trance.

Det er sanselig og skrøbelig musik. Det er bevidsthedsudvidende musik, hvor tid og rum ophæves. Det er ikke muligt at afgøre hvor den traditionelle indonesiske musik fletter sammen med danskernes improviserede guitarspil - der opstår et hele. Yngels møde med Teguh Permana er emotionelt ladet med dybe stemninger. Det er en stærkt anbefalelsesværdig plade af høj international klasse. Muligvis er det musik for de få - den oplevelse som de får er stor.

Bandcamp

Bill Frisell/Thomas Morgan: Epistrophy (ECM) LP/CD/DL/stream >> Giovanni Guidi: Avec le temps (ECM) CD/DL/stream

Det føles som hvis de var inviteret hjem i min stue for at spille en koncert. Bill Frisell og Thomas Morgan er atter aktuelle med et duoalbum. 

Bill Frisell har en fortællende guitarspil. Det handler om gamle dage og nye steder han har besøgt. Han tager den gamle popsang Save the last dance for me og bruger den som løftestang for en længere fortælling om samvær og en tid der var. Han tager os med ind musikken. Thomas Morgan sørger med bassen for, at fortællingen bliver belyst på den rette stemningsfyldte måde.

Duoen begiver sig også ud i fortællinger uden umiddelbar retning. Som Mumbo Jumbo, der som titlen angiver, bliver en nonsens snak. Frisell og Morgan tager os på denne live indspilning fra Village Vanguard omkring en række fede jazzstandards; Lush Life, Epistrophy etc. Det er meget let at anbefale denne plade. Lyt med hjertet og resten følger med.

Thomas Morgan er også aktuel på en anden ECM indspilning. Den italienske pianist Giovanni Guidi har haft Morgan med i sin trio i adskillige år, hvor Joao Lobo spiler trommer.

Denne gang har Guidi udvidet med guitaristen Roberto Cecchetto og saxofonisten Francesco Bearzatti, der ligesom Guidi har spillet med Enrico Rava.

For nylig sagde Giovanni Guidi om Thomas Morgan, at han ikke kendte til andre musikere, der var så meget inde i musikken og omkring hver enkelt tone, at han hele tiden fangede alt det der skete.

Det er Thomas Morgan! Det er derfor jeg bliver ved med at finde ham spændende. Der sker noget i musikken og Morgan forstår og omsætter det. Det er Guidi’s plade et godt eksempel på. Pladen åbner og lukker iøvrigt med trionumre. Endnu en stærk europæisk jazzplade fra Manfred Eicher og co.

ECM Recrds

Sofia Ribeiro: Lunga (Sofia Ribeiro) CD/DL/stream

Det er den portugisiske sangerinde Sofia Ribeiro’s tredje album. Hun er bosat i New York og omgiver sig med trioen, Juan Andres Ospina på piano, Petros Klampanis på bas og Marcelo Woloski (fra Snarky Puppy) i på percussion. De har alle erfaring fra Banda Magda, der ligesom Ribeiro har optrådt flere gange i Danmark. Stilen er heller ikke langt fra Banda Magda’s, hvilket er tydeligt på titelnummeret Lunga. Her mødes verdensjazz og brasiliansk musik - mens der synges med et vemodigt smil.

Det er åben og indbydende musik, hvor Sofia Ribeiro’s charme og nærvær er den bærende del. At hun er sammen med nogle musikere, der bobler over af spilleglæde og virtuositet understøtter i allerhøjeste grad hele projektet. Det er portugisisk sang, jazzet stemning og beroligende latin. 

Sofia Ribeiro på Facebook

The HUM: II (Insula Jazz) >> Blind Man’s Band: Surviving Flies (Insula Jazz) >> Ethan Bokma: Dance Earth! Shake off these borders (Insula Jazz) >> Kogarashi: All sorrow feels ancient (Insula Jazz)

Så er der havnet en ny sending kassettebånd fra Insula på anmelderbordet. Det sker samtidig med at den britiske pladebrancheorganisation BPI melder om fremgang i salget af kassettebånd. Det er vel at mærke mainstream navne der er gået frem. Undergrundsmusikken trives også godt på kassettebånd. Det er de fire aktuelle udgivelser et godt eksempel på. Pladeselskabet Insula er en domkirke for den mærkelige, underlige og ikke klart definerbare musik. Musik, der er som skabt til kassettemediet.

The HUM er tilbage på bånd. To år efter udgivelsen af debutbåndet er der kommet en ny kassette med kvartetten med Henrik Pultz Melbye, Henrik Olsson, Nicolai Kaas Claesson og Rune Lohse. De skuffer ingenlunde med deres deres nye. Det er en grænseløst rå udløsning, hvor elektronisk støj blander sig med deres vanlige instrumenter. De bevæger sig gennem improviserede højenergiske forløb med stor intensitet.

Det er også Blind Man’s Band’s andet bånd. Christian Rønn på würlitzer og effekter, Claus Poulsen på bas og clausophone og Kevin Angboly på trommer har endnu en gang lavet et bånd, hvor syrerock, freejazz og larm mødes i et langt intenst gruppeknald. Surviving Flies kan anbefales til dem, der savner noget der er vildere end Miles Davis’ Pangea og Dark Magus.

Ethan Bokma er fra Canada og spiller på basklarinet. Sammen med trommeslageren Danny Gorham laver han freejazz blandet med drone og noise. På båndet høres de over fire forløb, der bringer lytteren gennem store klangflader, spidse tilløb og voldsomme skift. 

Kogarashi består af guitaristen Tashi Dorji fra Bhutan og saxofonisten Patrick Shiroishi. Dorji har bla. lavet et par plader og været på flere turnéer sammen med saxofonisten Mette Rasmussen. Båndet indeholder en live-indspilning fra klubben Coaxial, hvor de to musikere begiver sig ud i en free jazz samtale. Et møde i nuet mellem ligesindede, der skaber freejazz med et lettere østasiatisk præg.

Bandcamp Insula

Niclas Knudsen: Alt er ego (Big Note/Gateway) LP/DL/stream

Det er umuligt at komme uden om, at guitaristen Niclas Knudsen er med i Kalaha og Ibrahim Electric - og at han i 90’erne var med i When Granny Sleeps og desuden har lavet flere soloplader - alle i jazzgenren. Han har med flere års mellemrum konstant formået, at placere sig på forkanten af dansk jazz. Det gør han ikke med sit første album i eget navn, hvor han synger. Det er nemlig ikke en jazzplade.

Det er en popplade, der modsat den musik Niclas Knudsen ellers primært laver, ikke befinder sig på genrens forkant.

Det er pop med rødder i dansk poprock fra 70’erne til 90’erne - et sted mellem Søren Kragh Jacobsen og Rasmus Nøhr. Der er numre med lidt afro og lidt reggae i stemningen. Det er Niclas Knudsen der står ved mikrofonen, hvor han også har taget guitaren med. 

Det er med afvæbnende ord, at Niclas Knudsen synger om, at han kan tage sin guitar og fjerne sorgerne. Det er enkelt, banalt og helt sikkert sandt. Der er selvfølgelig drysset en masse guitarlækkerier ud over pladen. Det er Niclas selv der både spiller guitar og bas, herudover medvirker Mads Andersen på trommer og percussion og Dan Hammer på Hammond og Fender Rhodes.

Niclas Knudsen

Gateway

Jonathan Slaatto/Carsten Dahl: YDUN improvisationer (Gateway) LP/DL/stream

Da det klassiske Ensemble Midtvest startede sit samarbejde med Carsten Dahl omkring improvisation i 2007, satte det gang i en spændende og udviklende proces for det klassiske kammerensemble, der er hjemmehørende i Herning. 

Nu er der kommet et spin off af samarbejdet. Ensembles cellist Jonathan Slaatto har lavet en duoplade sammen med Carsten Dahl. Det er en opsigtsvækkende plade på flere planer. Den er udkommet på vinyl i noget nær den smukkeste indpakning jeg har set. Indpakningen komplementerer musikken i en sjældent set grad. 

Det er Jonathan Slaattos broder Øivind Slaatto der har designet coveret. Broderen der oprindeligt er uddannet musiker , valgte istedet at gå designvejen. Han har bl.a. designet højtalere for B&O og lamper for Louis Poulsen og Le Klint. Selve vinylpladen er i hvid vinyl uden label - i stedet er pladetitlen præget ned i vinylen. Pladecoveret er i hvidt med et stykke tyndt egetræ i midten. Enkelt og betagende smukt.

Det er lige præcis også det som musikken er. Enkel og betagende smuk. Slaatto og Dahls 11 improvisationer bevæger sig i en let melankolsk stemning. Det er to erfarne musikere der mødes i grænselandet mellem klassisk og jazz, i en verden af musik der er komponeret og opstået i øjeblikket. De tager roen med ind i den smukke musik. Musik der har et filmisk skær med drama og spænding. Det er en blanding af rene improvisationer med bare to instrumenter og numre med diskrete overdubs. YDUN er samlet set en god påmindelse om hvorfor den fysiske udgivelse stadig har en berettigelse. Måske den smukkeste vinyludgivelse i år.

YDUN improvisationer

Red Kite (RareNoise Records) LP/CD/DL/stream >> Bushman’s Revenge: En hån mot overklassen (Hubro) LP/CD/DL/stream >> Gard Nilssen Acoustic Unity: To whom who buys a record (Odin) LP/CD/DL/stream >> Elephant9: Psycehdelic Backfire I & II (Rune Grammofon) LP/CD/DL/stream

Hvis der er noget som nordmændene er mestre i, så er det udsyret heavy/prog/psych med rødder i improvisation og jazz. Red Kite er et af e bedste eksempler. De har bl.a. erfaringer fra Elephant9, Shining, Bushman’s Revenge og Grand General. Det er det engelske pladeselskab RareNoise der står bag udgivelsen af deres debut, der byder på ætsende frisk psych med orgel, guitar og masser af smæk på trommerne. Titler som 13 enemas for good luck og Focus on insanity giver en god idé om det der sker på albummet, der åbner med Alice Coltrane’s spirituelle Ptah, The El Daoud.

Guitaristen Even Helte Hermansen fra Red Kite er også aktuel med et nyt album med trioen Bushman’s Revenge, der efter 7 albums på selskabet Rune Grammofon er rykket til Hubro Records. Bandet holder fast i blandingen af forholdsvis straight jazz, som på deres forrige album, hvor John Coltrane er en helt. Der er også masser af tråde og tråd til Hendrix på et album der peger i nye retninger for Bushman’s Revenge.

Fælles for alle pladerne i denne anmeldelse er, at de udkommer på vinyl (jazzbloggeren har dog måttet nøjes med CD’er i denne omgang) - og at der i det hele taget er gjort noget meget ud af den fysiske udgivelse. Meget profetisk hedder Gard Nilssens album - trommeslageren fra Bushman’s Revenge - To whom who buys a record. Han spillede i år på Copenhagen Jazz Festival med trioen Acoustic Unity med bassisten Petter Eldh og saxofonisten André Roligheten. Her er hverken prog eller psych. Nu handler det om powerjazz uden filter. Det er en nutidig norsk udgave af new yorker loftjazz fra 60’erne

Går du også rundt og savner en norsk dirty bad ass Hammond trio? Så behøver du ikke at lede længe. Elephant 9 er svaret og sør’me om de ikke er aktuelle med hele to albums på samme tid. Trioen med Ståle Storløkken ved stærkt forvredne og distortede Hammond har besøg af guitaristen Reinar Fiske på den ene af pladerne. Her starter de ud med en meget alternativ version af Stevie Wonders You are the sunshine of my life. Musikken er beskidt og psykedelisk med klare rødder til de tidlige 70’eres rock, hvor improvisation og sære farver gik godt i spænd. Trommeslageren Torstein Lofthus er med i Red Kite - hermed nåede jeg vejen rundt.

Red Kite

Bushman's Revenge

Gard Nilssen Acoustic Unity

Elephant9

Mads Egetoft: Doom (Mads Egetoft) LP

Pladecoveret ligner en gangstarap-plade fra 90’erne. Der er den klassiske forældrevejledning om at pladen indeholder “Explicit Content”. Helt bogstaveligt er musikken også musikalsk explicit. Saxofonisten Mads Egetoft har lavet en af de mest kompromisløse jazzplader jeg længe har hørt - og det siger ikke så lidt - både at jeg har hørt meget og at eksperimenterende jazz er kendt for ikke at gå på kompromis. 

Mads Egetoft har indkaldt et hold på ti blæsere; 7 saxofoner, to tubaer og en trompet til at omsætte sin hyperminimalistiske musik. Hvor den eksperimenterende del af dansk jazz ofte excellerer i fri improvisation, så går Mads Egetoft en anden vej. En skarp struktur bliver fulgt. Nummeret Doom er avantgarde i klassisk forstand. Der pilles ved musikkens grundstrukturer. Det vendes på hovedet og får nye udtryk - og vi spares gudskelov ikke for en forløsende opløsning til sidst - det frie udtryk, efter at musikerne har været snurret ind i Mads Egetofts musikalske spindelvæv.

På pladens andre numre benytter Egetoft sig af kvartetformatet. Musikgenren doom hører hjemme i metalgenren, som en langsommere afart indenfor dødsmetal. Mads Egetoft har også sat tempoet ned - hvilket giver mere tyngde og tryk i momentet til de enkelte instrumenter. Samlet er albummet Doom en dybt original og modig udgivelse, Han har udfordret de enkelte musikere under skabelsen og udfordrer lytteren til den sidste klat ørevoks er faldet ud af øret.