Den er fra dengang, hvor Bang & Olufsen og CD’en havde det bedre. Dengang Niels-Henning Ørsted Pedersen var et levende fyrtårn på den danske jazzscene.
Det var i 1999, hvor Niels-Hennning Ørsted Pedersen sammen med Mulgrew Miller hyldede Duke Ellington med 12 indspilninger. Musikken blev udelukkende udgivet som en flot udstyret reklame CD for Bang & Olufsen. Min far fik fat i et eksemplar til mig dengang - og jeg grovhørte den. Miller var rundet tilpas meget af Oscar Peterson-skolen og passede godt sammen med Niels-Henning Ørsted Pedersen.
På pladen tager de livtag om nogle af de mest kendte Ellington-numre; Caravan, Perdido, C-Jam Blues, Sophisticated Lady etc. Miller og NHØP er inspireret af de revolutionerende duetter som Ellington lavede sammen med Jimmy Blanton i 1939-1940. Det er nogle vidunderligt overlæssede udgaver. Ligesom at se en Youtube-video med en proppet bus på en smal bjergvej, der elegant og faretruende passerer en anden overfyldt bus. Pulsen ryger op og spændingen stiger.
Jeg er stor Niels Henning fan og denne duoplade er et superstudie i noget af det som han er god til. Han overtager melodistykkerne og fører an på smukkeste vis. Prøv feks. at lytte til What am I here for?
Og det kan man da også være lidt fræk, at spørge om. Hvorfor er den CD her egentlig? Den blev givet gratis væk for 21 år siden i 25.000 eksemplarer. Nu forsøger de at sælge den i en almindelig CD udgave - ikke nogen fyrre siders booklet som dengang (hvor de 13 var om musikken og resten om Bang & Olufsen - bl.a. et revolutionerende TV med indbygget CD?!). På plus-siden skal nævnes at den er blevet tilgængelig på streaming tjenesterne.
Den nye udgivelse har et andet cover end den oprindelige, hvor der var et Ellington-billede taget af Jan Persson. Det er Per Arnoldi der har lavet coveret, hvilket også var den oprindelige plan. Arnoldi har skrevet liner notes på den nye udgivelse og fortæller om hvordan idéen til indspilningen var opstået i en B&O tænketank, som han var medlem af. Han fortæller om flere kuldsejlede idéer, udover coveret, der også skulle have været en plakat til den efterfølgende verdensturné med 75 koncerter. Her blev koncerterne i USA af uvisse grunde iøvrigt aflyst.
Og lige et sidste suk. Hvorfor har de ikke udgivet den på vinyl? Storyville har lige genudgivet noget gammelt guld på vinyl, der tidligere har været ude på vinyl. Det har denne duo-plade ikke og skriger på en vinyl genudgivelse. Gerne med Arnoldis cover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar