Sene aftener på Copenhagen Jazz Festival kan sende dig i armene på store oplevelser. For to år siden tog jeg forbi Koncertkirken på Nørrebro ved midnatstid. Her spillede Simon Toldam sammen med den canadiske duo Ways, bestående af saxofonisten Brodie West og percussionisten Evan Cartwright. West spiller bla. også sammen med Terrie Ex og ligesom Toldam også med Han Bennink. De gav mig intens oplevelse, der sluttede en god dag på festivalen.
De spiller kammerlignende jazz, der befinder på grænsen mellem fri improviseret og nedskrevet musik. Det er enkle mikrotonale bevægelser. West antyder og berører mens Toldams fornemmelser af bløde anslag på det delvist præparerede piano finder sammen med Cartwrights spartanske og sanselige trommespil.
Albummet Fortunes er løsrevet og en sammensat jazzpersonlighed. Det er ikke muligt at inddæmme eller lader sig være umiddelbart forståeligt. Det er derfor der skal lyttes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar