Søren Gorm er lydkunstner og bassist og medlem af den eksperimenterende musikersammenslutning SKRÆP. Han har gennem mange år samarbejdet med Jørgen Teller i forskellige projekter. Nu er han aktuel med andet album i eget navn siden 2015, hvilket vel er ret godt gået af en mand født i 1946.
Albummet Pneumatisk Musik har fået sin titel fra en science fiction bog, hvor begrebet nævnes. Søren Gorm kan iøvrigt ikke huske i hvilken bog det nævnes. Det er heller ikke så vigtigt. Ordet satte gang i tankerne hos den erfarne eksperimental musiker, der på albummet beskæftiger sig itu-klippede samples fra Best Service lydbiblioteket. De er sat sammen på ny og ud af det er kommet et forunderligt album, der både lyder bedaget og af fremtid på en og samme gang. Som hvis man skulle lave musik til en fremtids film fra 80’erne, der foregår i 2020 - med det twist, at musikken er lavet i 2020.
Alle pladens titler leger med ordet “Pneuma”. De hedder feks. Pneumalyse, Pneumarama, Pneumacyd eller Pneumakose. Leksikonet Store Danske skriver: “Pneuma, begreb, der optræder i antik græsk litteratur (efter Homer) med betydningerne 'luft, vind, ånde, ånd'. Inden for filosofien fik begrebet en central plads i stoicismen som et "femte element" (ved siden af jord, vand, luft og ild), der gennemstrømmer, former og holder sammen på alt i verden.”
Søren Gorms pneumatiske musik er uptempo og kluborienteret. Det er berusende intenst og heftigt. Der er elementer fra 70’ernes tyske krautrock, 80’ernes britiske synthpop, 90’ernes ravetechno og 00’ernes minimalistiske electronica. Det er Tangerine Dream, Pet Shop Boys, Aphex Twin og Four Tet i et stramt cut up remix. For at være helt præcis så er det Pneumagodt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar