Efter at Frands Rifbjerg udgav sit første album i eget navn, Songs and Melodies for tre år siden og året efter fik en Danish Music Award for Årets bedste danske jazzalbum for den, er der kommet gang i udgiverlysten. Han har taget samme stærke hold med i studiet. Pladen åbner med tre numre skrevet af andre; Randy Weston, Arabesque og ikke mindst Jens Winthers Dreamchild fra Winthers første plade i eget navn fra 1986.
Firkløveret Kasper Tranberg på trompet, Søren Kjærgaard på piano, Anders AC Christensen på bas og kapello på trommer er af samme unikke, sjældne og lykkebringende slags som den lille grønne tingest i græsplænen.
De spiller sammen med en nerve og et nærvær der transformerer Rifbjergs musik til noget af det stærkeste jazz, jeg har hørt meget længe fra en dansk kvartet. Tranbergs lange toner, AC’s stoiske ro, Kjærgaards udfordrende spil og Rifbjergs eksplosive spil er som et samlet hele, en musikalsk maggi-terning, der koncentrerer og opsamler 60’ernes jazz og flytter den ind i nutiden.
Det er overvejende rolige numre, hvor eksempelvis Winthers nummer er i særklasse. Det samme er Søren Kjærgaards Chinatown, der med spænding og mysticisme er ren film noir. Min favorit på pladen er også den mest larmende sag. Det er også Kjærgaard der er mester for Flimrende lys. Rifbjerg er helt fremme i feltet, hvor Tranberg som en soigneur masserer Rifbjergs tændte spil. Det er mesterklasse. Ligesom resten af albummet. Det er et meget anbefalelsesværdigt album.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar