Man fornærmer vel ikke nogen ved at kalde den jazzens svar på rockens Smoke on The water. Den er nedslidt, forudsigelig og en kliché. Ikke desto mindre vover Sinne Eeg og Thomas Fonnesbæk at tage Take Five med på deres andet album sammen. De slipper da også helskindet fra det - og det skyldes primært Sinne Eegs evne til at fortælle noget nyt med sangen.
Deres nye album er en pose blandede bolsjer. Et Lennon/McCartney nummer skal der vel nærmest være med. The Streets of Berlin fra Sinne Eegs 11 år gamle album Don’t be so Blue har fået tilføjet strygerne LiveStrings - de følger med rundt i gaderne og passer godt med Sinnes stemme. Der kommer en stribe jazzklassikere i rap, How Deep is The Ocean, Just One of Those things og Round Mindnight - det er her Sinne Eeg og Thomas Fonnesbæk står på sikker grund. De er i deres comfort zone. Prøv at lytte til Sinnes sikre fraseringer i Round Midnight - så er det vist sat på plads.
Niels Henning Ørsted Pedersens Those Who were fra det 25 år gamle album af samme navn, er en dansk jazzklassiker - men får i denne version med LiveStrings ikke tilføjet noget særligt eller ekstra. Fonnesbæk prøver at gå en anden vej en NHØPs - respekt for det - men så forsvinder det fede fra nummeret desværre.
Men for dælan da - hvor kan de noget med Joni Mitchells The Dry Cleaner from Des Moines. Så er Fonnesbæk fremme i bussen igen. En flot afslutning på et afvekslende album.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar