Det var I 2017 at Lasse Mørck debuterede med Imagining places I’ve never been. En plade jeg var så begejstret for, at Lasse fik Jazznytprisen. Nu er toeren kommet. Nu handler det om steder hvor ingen sandsynligvis nogensinde har været. Han har atter trommeslageren og læremesteren Snorre Kirk med. Nye folk i kvartetten er trompetisten Jonas Due, som Lasse har spillet en del med gennem årene. Jonas har fået stor succes med bandet Otooto. Sidste mand er en ung Malmømusiker, Ludvig Samuelsson på alt- og barytonsax.
Det er mytiske steder som man ikke finder på Google Maps. Den gyldne by, sølvbjergene, Atlantis, underverdenen (ikke den kriminelle) og Månen - det sidste sted er jeg nu ret sikker på, at jeg har set for nylig - men på stor afstand - jeg har ikke været der. Måske, har der heller ikke været nogen der - det er der nogen der mener.
Lasse Mørck har sans for myter og legender og det går igen i musikken. Det er jazz af en anden verden. Der er direkte forbindelse til tidlig swing og 50’ernes smågrupper i jazzen. Det fornægter sig ikke at Lasse har spillet meget med Snorre Kirk og med Tobias Wiklund, der på hver deres måde henter inspiration i jazzen fra den periode. På det nye album er Snorres klædelige trommespil et grundfjeld. Jonas Due spiller med en skøn jazzromantisk åre. Ludvig Samuelssons svenske ophav fornægter sig ikke, når han spiller barytonsax, hvor Lars Gullin inspirationen bla. kan høres på The Silver Mountains og Underwolrd Rendez-Vous.
Det er uden forbehold, et meget anbefalelsesværdigt album til jazzlytteren, der trænger til at få masseret sjælen med fantasirejser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar