Ved siden af min ulønnede beskæftigelse som jazzblogger, har jeg et fuldtidsjob i ungdomspsykiatrien i Aarhus. Da jeg bor i Herning tager jeg turen via motorvejen A15. Det er derfor med en særlig opmærksomhed, at jeg lytter til albummet A15 med bassisten Torleik Mortensen og saxofonisten Martin Stender fra Girls in Airports. Det er en slags hyldest til vejen og numrenes titler beskriver steder på turen mellem Herning og Aarhus. Torleik Mortensen voksede op i Herning og Martin Stender voksede op i Aarhus og med albummets titel forbindes de to musikere.
De beskriver selv stilen som nordisk, indie, jazz og at den er stemningsfuld og melodisk. Det holder til fulde. Torleif Mortensen har koblet et pedalboard til bassen, så der skiftes mellem det rene akustiske, effekter og en elektrisk baslyd. De har indspillet musikken i Torshavn, bla. med hjælp fra Teitur.
Det er musik der er båret af et venskab, hvor de har udvekslet idéer og tanker. De har omsat det i et åbent og originalt univers. De er gået afslappede til projektet og har ikke haft behov for at imponere nogen eller noget. Her er det 17 minutter lange nummer Lysbro, helt centralt på udgivelsen. På trods af den pulserende og gentagede bankelyd på bassen, der danner nummerets rytme, er det et nummer, hvor der sker så meget samtidig med at de bevarer en intensitet og sjæl i nummeret. A15 har lavet et sitrende album, der bliver ved med at give. Stender og Mortensen er et nyt spændende og anbefalelsesværdigt makkerskab i dansk/færøsk jazz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar