Oilly Wallace: Flowers of your youth (Initiated Records) LP/DL/stream

Da jeg hørte Oilly Wallace for første gang for over 7 år siden på debutpladen Fiol Sessions, hvor jeg havde skrevet pladens linernotes, havde jeg under ingen omstændigheder forestillet mig at han ville lave en plade som den her. Dengang tilhørte han den unge fremadstormende jazzscene i København, hvor bebop og old school energi satte dagsordenen. Der er sket meget siden dengang. Denne sommer har han været med Andreas Odbjerg, som en del af bandet på turné rundt i det danske. Inden turen udsendte han albummet Flowers of your youth, hvor det ikke handler ret meget om jazz - det er rendyrket pop af den elegante slags. Han spiller stadig saxofon - men er først fremmest sanger på pladen, hvor han selv har skrevet al musikken.

Har man fulgt Oilly Wallace’s karriere er det ikke så underlig en udvikling den har taget. I vennen Johannes Wambergs band Tabloid har det lige fra starten handlet om den blødere jazz - ligesom det også gør i Otooto. Oilly Wallace udvikler sig med en rivende hast lige foran vores ører. 

Pladen åbner med titelnummeret, der bobler over af breezy bossa stemning inklusive tværfløjte. Pladen er lavet i samarbejde med Niels Bagge Hansen aka Vinnie Who. På LP’ens side 2 stikker det helt af i lækkerhed. Her fortolker Oilly Wallace det italienske pophit Arrivederci fra 1959. Han gør det i den engelske version som Chet Baker oversatte og sang i filmen Urlatori alla sbarra.

Oilly Wallace er ikke bange for det storladne og det klæder pladen. Der holdes ikke igen med virkemidler, hvilket pladens afslutningsnummer To the Moon så fint viser.

Bandcamp

 

Bog Bodies (MIC) LP/DL/stream

 

Guitaristen Anders Holsts trio Bog Bodies sammen saxofonisten Robert Stillman og trommeslageren Sean Carpio udsendte deres andet album for snart et år siden på de digitale platforme. Nu er den også tilgængelig på vinyl. 

“Bog Bodies is a searching inquiry into the mythologies and magical undercurrents that knit together our existence in the information age.” 

Det er musik der kravler ind i underbevidstheden, ind i vores mange lag af krop, bevidsthed, følelse og alt det der ellers hører til det, at være menneske. De skræller lagene af lytteren, som var man et løg. Et for et forsvinder lagene, så man står renset tilbage. De har indspillet musikken på en 8 spors kassettebåndoptager, hvilket måske lyder rimeligt lo-fi. Der er rigeligt med dynamik og dybde i indspilningen. I stedet kan der anes ukontrolleret og fjern baggrrundsstøj, hvilket passer fint ind i det støjende univers.

Pladen er en mental rejse, et soundtrack der løfter mig ud i ukendte dimensioner. En stærk plade, der placerer sig mellem jazz, improv, avantgarde, noise, kraut og elektronisk.

Bandcamp

ecoegoe (Cairecords) LP/DL/stream

 

Med alle gentagelserne, de enkle musikalske figurer, kan det minde om minimalistisk musik, hvor det langsomt ændrer sig. Det fylder dog meget mere end et minimalistisk værk. De er syv musikere. Manden bag projektet, Mark Ibsgaard Gregersen på bas får hjælp af to alt-saxofonister, tre percussionister og en på Prophet 12 synthesizer. De er alle på og bevæger sig rundt i musikken med deres enkle figurer.

Der er 2 numre på LP’en, Kissing og Digital Brains. Her er Kissing den venlige, der flytter sig langsomt og undrende afsted. Mark Ibsgaard Gregersens fyldige kontrabas danner et støttende lag, der giver de andre musikere luft til, at sætte deres præg på musikken.

Det er eksperimenterende og avantgardistisk med et afsæt i jazzen. Gentagelser man også kender fra den elektroniske musik spilles helt analogt og levende.

B-siden Digital Brains er tungere og mere dyster. Den starter i et støjende hjørne, der går over i noget hvor jeg kommer til at tænke på Anders Lauge Meldgaards musik. Det lyder som moderne kompositionsmusik, der ret tidligt er drejet væk fra hovedtrafikåren og er kommet ind på en bumlet marguerit rute. Det er sanseligt opløftende.

Bandcamp

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal: Stockholm København (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Når der er nyt med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal - hver for sig eller sammen, så ved jeg, at det er værd at spidse ører, at det er værd at bruge tid på deres musik. Når de er sammen sker der noget særligt, hvilket er meget tydeligt på albummet Stockholm København. De er så meget ovenpå musikken, at det er tydeligt at de læner sig roligt tilbage og lader musikken vokse frem mellem dem.

Det er deres tredje duoalbum - de har også lavet meget andet sammen - og der kommer såmænd også endnu en plade fra dem om kort tid, hvor de er sammen med et pigekor. På det nye album er de mere melodiøse og lyttervenlige end nogensinde. De eksperimenterer fortsat, men ikke så radikalt som tidligere. Stockholm København er en hyldest til de byer som de voksede op i som børn og unge. Det er sanseligt og rækker ud til lytteren. Når de spiller Sangur eller At Line Level er der ikke et øje tørt hos undertegnede. Ljunggren er magikeren på både Fender Rhodes, synths og guitarer. De Waal er troldmanden på trommer og percussion, både akustisk og elektronisk. 

Når de slutter albummet med live indspilningen af Pirates - som de indspillede første gang i 2014, så slutter de så meget på toppen, at jeg lige bliver nødt til at høre pladen en gang til.

Bandcamp

Kwella: GuitarRama Jazzical (Kwella/Gateway) LP/DL/stream

Som titlen på albummet siger, så er det jazzical - en blanding af jazz og klassisk, et møde mellem jazz og klassisk musik. En elektrisk guitar spillet af århusianske Jens Chr. Kwella og en akustisk klassisk guitar spillet af Thea Visti Pedersen. Et møde som jeg ikke kan erindre at have hørt før.

Pladen er Jens Chr. Kwellas personlige bud på et møde mellem de to verdener, der undervejs også kommer omkring den hårde rock på The courage to carry on, folk på Wrong Turn og mellemøstlige toner på Sazoud og Malefiz. Grundet de mange forskellige inspirationer er det også en usammenhængende oplevelse - på den anden side er det også en del af charmen ved pladen. Kwella er en yderst erfaren og dreven guitarist, der har et stærkt teknisk grundlag at stå på - og det kan høres.

Det er derfor han har roen og overskuddet til at balancere så fint mellem teknik, indlevelse og nærvær. Det er der hvor der åbnes op for mødet med Thea Visti Pedersen, der nærmest uanfægtet af Kwellas eksperimenter, står solidt på sit og dermed hæfter musikken og pladen sammen. En plade der skal opleves.

Kwella

 

Joe Lovano Trio Tapestry: Our daily bread (ECM Records) LP/CD/DL/stream

 

Han er uden tvivl den nulevende jazzsaxofonist jeg har lyttet mest til. Jeg har efterhånden også samlet en god stak plader med Joe Lovano - fra 90’erne og frem til i dag. Efter at han var fast mand hos Blue Note i mange år skiftede han til ECM Records, hvor han nu er aktuel med tredje album med trioen med pianisten Marilyn Crispell og percussionisten Carmen Castaldi. 

Man hører og fornemmer glæden ved friheden i musikken. Pladsen, tiden og taknemmeligheden ved at lade noget vokse frem står i centrum for trioen. Marilyn Crispell’s malende klaverspil og Carmen Castaldi’s lette percussionspil er sammen med Lovano’s modne og afslappede tone perfekte sammen.

Her handler det ikke om at imponere eller pisse territorier af. Det handler om at sætte sig selv i spil sammen med de andre og det de kommer med.

ECM Records

Kresten Osgood/Bob Moses/Tisziji Munoz: Spiritual Drum Kingship (Gotta Let it out) CD/DL/stream

 

Der findes en helt særlig kategori af musikere, der sætter sig selv, hinanden og lytterne i spil. Musikere der udfordrer, inspirerer, flytter grænser og udvikler musikken. De er i musikken. Til den kategori hører uden tvivl trommeslageren Kresten Osgood og hans amerikanske instrumentkollega Bob Moses. De har lavet en trioplade sammen med Tisziji Munoz, som jeg ikke kendte i forvejen - men hurtigt fandt ud af, også tilhører den samme kategori som Osgood og Moses. Han er udover at være guitarist også producer, komponist, forfatter og astrolog. Han har udgivet over 70 plader på sin egen label Anami, hvor han han bla. spiller sammen med John Medeski, Billy Hart, Paul Schaffer, Marilyn Crispell og Dave Liebman.

Munoz har ofte brugt Rakalam Bob Moses i sine projekter - og Kresten Osgood havde undersøgt Munoz’ musik nøje inden dette møde i et studie i Richmond, Virginia. Pladens titel Spiritual Drum Kingship indrammer de næsten tre kvarters musik godt. Det er en løssluppen improviseret og spirituel affære. Her er tre musikere der når hinanden på et dybere plan. De sanser og omsætter øjeblikket. Jeg må ærligt erkende, at det er  en af de bedste free jazz lignende udgivelser som jeg har hørt længe. Det er ikke decideret free jazz. Det rækker ud og nærmer sig - det er frihed.

Bandcamp

Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin: Danish Rain (Storyville Records) CD/DL/stream

 

Nej - bassisten Thomas Fonnesbæk forsøger ikke at gå NHØP i bedene. Da de kommer til fortolkningen af John Lennons Imagine på det nye album som han har lavet sammen med den blinde amerikanske pianist Justin Kauflin, kommer jeg dog til at tænke på NHØP. Fonnesbæk spiller melodistykket på bassen - noget som NHØP ofte og gerne gjorde i egne projekter. Fonnesbæk spiller det på en anden måde. Det er ikke så forceret og insisterende som NHØP kunne være i sit basspil.

Fonnesbæk og Kauflin mødes om en række kendte, mindre kendte og et enkelt nummer, titelmelodien af Fonnesbæk. Falling Grace af Steve Swallow er moderne jazzstandardmateriale, som ofte er spillet af musikere fra Fonnesbæks generation. Mens Michel Legrands You must believe in spring er en evigt smuk jazz standard som duoen på fineste vis mødes i. Fonnesbæk starter ud, hvorefter Kauflin tager over. Han spiller med noget af det samme elegante og fjerlette touch som eksempelvis George Shearing.

Danish Rain er endnu et vellykket møde mellem den danske bassist og den amerikanske pianist. 

Bandcamp

Kjeld Lauritsen: Oblivion (Kjeld Lauritsen/Gateway) LP/CD/DL/stream

 

Det er et helt andet setup end jeg har hørt Hammond-organisten Kjeld Lauritsen i før. I de senere år har fokus ofte været på trio med guitaristen Per Gade og trommeslagerne Søren Frost eller Espen Laub, når han har udgivet plader. Medrivende Hammondjazz med masser af jazz, soul og boogaloo.

Nu er han rykket ind i Brorsonskirken hvor han har indspillet sammen med pianisten Henrik Gunde, bassisten Esben Eyermann og trommeslageren Jesper Uno Kofoed. Stilen er beroligende. Det er en brugsplade. Det kan lyde forkert i nogles øjne eller ører for den sags skyld. For mig er det et kvalitetsstempel. 

Det er en imødekommende Lauritsen der sammen med musikerne lavet original plade, hvor der er fokus på melodi og stemning. Det er dansk som salmerne og Højskolesangbogen. De spiller vinterklassikeren Det er hvidt herude. Men også et par numre af den argentinske tangomester Astor Piazzola, hvor de stadig lyder som danskere. På Willow weep for me går der blues i den. Mødet mellem Hammond og klaver er ikke så ofte hørt. Jeg har altid haft en svaghed for pianisten Gene Harris’ møde med Hammond-organisten Jack McDuff, hvor der ofte er gået blues i den. Men det er på en helt anden måde at Gunde og Lauritsen mødes. De spiller ikke for at imponere, de spiller for skønheden - og så bruger de deres danske ophav på smukkeste vis.

Kjeld Lauritsen Oblivion

Selvhenter: Mesmerizer (Eget Værelse) LP/DL/stream

 

Der er gået ni år siden Selvhenters forrige album Motion of large bodies - i mellemtiden har gruppens medlemmer været aktive på andre frugtbare fronter. Selvhenter er noget helt særligt - og derfor er det en fornøjelse at de atter er tilbage med noget nyt. Samtidigt er det også et plus, at de holder fast i deres dybt originale stil. Det nye album er ikke revolutionerende nyt - de holder fast. Det er Selvhenter: 

Anna Bertel på trombone og elektronik, Sonja LaBianca på saxofon, Jaleh Negari på trommer og percussion og Anja Jacobsen på trommer og percussion.

Åbningsnummeret Plex er gentagelsen, rytmen, det transcenderende groove med to trommeslagere og to blæsere, der med en insisterende urkraft hiver og trækker i lytteren. Fraværet af melodi og fokus på et knækket insisterende groove, blæserne og elektronikken  understreger med al tydelighed, at Selvhenter ikke ligner andre.

Der er nummeret Connoiseurs jagende riff, det dybe bulder, saxofonens fjerne toner og et flænsende synthskrig der saver sig ind i musikken. Trommerytmen vælter kaotisk ned ad trappen under nummeret Heftig. Rundhyl starter ud som et dystert rocknummer med hvirvlende sirene saxofontoner. Anker er dybhavsdykning.

Mesmerizer er et stærkt comeback fra Selvhenter - der behøver ikke at gå ni år inden den næste.

Selvhenter Bandcamp

Dominic Miller: Vagabond (ECM Records) LP/CD/DL/stream

 

Da Sting gæstede Danmark i forbindelse med Heartland Festivalen, fik hans faste guitarist Dominic Miller også tid til, at give en koncert på det legendariske pizzeria Divino i Espergærde, hvor han har spillet før. Han gav det lille publikum en overraskelse af de store, da han havde taget Sting med som special guest, der sang et nummer.

Dominic Miller er også aktuel med sit fjerde album på ECM Records. Han spiller akustisk guitar og har lavet en fin og meget pæn plade. Når jeg nævner det pæne, er det fordi jeg havde forventet lidt mere uforudsigelighed af en ECM plade - lidt flere ridser i lakken. Det er der ikke på den meget glatte plade. Gevinsten er til gengæld, at de rasende dygtige til at spille melodiske ballader, hvor trommeslageren Ziv Ravitz er den eneste der udfordrer lidt. En god baggrundsplade til et koldt glas hvidvin på en sommeraften.

https://dominicmiller.com/

Loveless Blue Jazz Quintet (LBJQ) CD/DL/stream

 

Det er Aarhus by Night ud over det hele. Hvad pladen mangler i at bringe nyt til torvs, opvejes så rigeligt af autenciteten og indlevelsen.

Det er jazz og bluessangeren James Loveless der synger sammen med nogle meget erfarne Aarhus-folk, hvor saxofonisten Niels Mathiassen er lige så legendarisk som spillestedet Vestergade 58, hvor pladen selvfølgelig er indspillet.

Og hvor er det dog en fornøjelse at lytte til Niels Mathiassen. Prøv feks. Georgia on My mind, hvor der er en uforlignelig saxsolo med saft og cry i tonen.

De spiller en række udødelige jazzklassikere som God Bless The Child, Our love is here to stay, Wade in The water og All of me. James Loveless er tilstede i sangen og bruger sin blues-charme. Det er en af den slags plader, der giver lyst til at høre dem live og drikke en øl eller to sammen med vennerne. 

Loveless Blue Jazz Quintet

Frk. Jacobsen: I haven (Eget Værelse) LP/DL/stream

 

Hvad er det her? Udover at det på helt konkrete plan, er en vinylplade med Frk. Jacobsen med titlen I haven jeg har i hænderne - så er det så meget andet, når der åbnes op for Haven og jeg går ind i den. Det musik, tekst og iscenesættelse. Et teaterstykke på plade med tekst af Anja Jacobsen og citater hentet fra så forskellige folk som som Gertrude Stein, Marcus Tullius Cicero, Joscelyn Godwin og Yusef Lateef.

Frk. Jacobsen er udover Anja Jacobsen på vokal, trommer og percussion. Lil Lacy på keyboard og kor, Ida Duelund på bas og Lars Bech Pilgaard på guitar. Sara Hamming har stået for dramaturgien.

Hovedpersonen Mira er havnet i have, hvor hun møder ormeflokken Glllogl, der ved alt om hende. Hun møder kvien I/O. Hun dukker atter op mange år senere i år 2070, hvor ægteparret Hr. og Fru Scorpii er kommet til. 

“I skovbunden ligger I/O. en lille sten i lysende grønne, orange og hvide farver. Mira den ældres fod træder ved siden af stenen, men hun ser den ikke.”

Det er en omsiggribende historie, hvor liv forgår og opstår. Musikken er lige så vildtvoksende som haven. Den er ikke utæmmet - det er en have. Anja Jacobsen er percussionisten, der lader trommernes rytme skabe liv. Stilistisk er der både afro, pop, jazz og avantgarde i musikken. Det er et intenst teaterstykke på plade, hvor der sker så meget, at man lige skal høre pladen igen og igen og igen.

Bandcamp

Steen Rasmussen & Josefine Cronholm: Milton på svenska (Stunt) LP/CD/DL/stream

 

Der er egentlig ikke så langt fra det portugisiske sprog til det svenske sprog. Det er der slet ikke, når man hører Steen Rasmussen og Josefine Cronholms hyldest til den brasilianske legende Milton Nascimento, hvor Cronholm synger hans sange på svensk.

De har lavet pladen Milton på svenska - i øvrigt med et pladecover der er stærkt inspireret af überklassikeren Jazz på svenska.

Josefine Cronholm er ligesom Steen Rasmussen erfaren i brasiliansk musik. Når hun så synger smukke Nascimento kompositioner som Trem Azul, Ponte de Areira og Clube da Asquina 2 på svensk er jeg helt blød. Steen Rasmussens formfuldendte klaverspil står stærkt sammen med Cronholms rolige og overskudsfyldte vokal.

Svensk og brasiliansk melankoli går hånd i hånd - mens solen langsomt forsvinder i horisonten.

Sundance