torsdag, november 21, 2019

Alberte Svenningsen: Traneblæs (Blikflak) CD/DL/stream

Det er lyrisk jazz båret af inspiration fra naturen og nogle gode melodier. Den unge altsaxofonist Alberte Svenningsen debuterer med albummet Traneblæs. Her er hun sammen med Jonathan Bruun Meyer på basun, Anders Juel Bomholt på bas og Lasse Jacobsen på trommer.
I kvartetten uden akkordinstrumenter står musikken rent og enkelt frem. Der er ikke masse uroskabende fyldstof. Alberte Svenningsen har ladet sig inspirere af gåture ved Vesterhavet og Limfjorden. Det er ikke svært at forestille sig, når man hører pladen, hvor der er en stemning som var melodien hentet i højskolesangbogen. Tonesproget er dansk og derfor også meget let, at komme ind i som lytter med danske aner.
Alberte Svenningsen har begået en rigtig god debutplade. Her er eksempelvis numrene Alting visner jo alligevel og Balladen om solen gode numre, der vækker store forhåbninger for alle musikerne, ikke mindst Alberte Svenningsen.

onsdag, november 20, 2019

José Dias: After Silence vol. 1 (Clean Feed) CD/DL/stream >> José Dias & Awareness: Live at Smup (Escanifobetico Records) CD/DL/stream

Den portugisiske guitarist José Dias, der bor I England, hvor han er forsker på universitetet i Manchester, har sendt mig et par plader som han har lagt navn til.

Den første er en soloplade, udgivet af det anerkendte portugisiske selskab Clean Feed. På After Silence vol. 1 har han lavet en række improvisationer over kortfilm lavet af Man Ray i 20’erne. José Dias bruger den elektriske guitar, hvor stemningen, strukturen og lydene smelter sammen i et betagende lydmaleri - ikke ulig Bill Frisell. Her er distortion og andet godt fra elguitarens verden - styret godt på vej af José Dias.

På den anden plade møder vi ham sammen med Awareness i en live-indspilning fra en klub i Portugal. Her er han sammen med to saxofonister og en trommeslager. Det er en ekspressiv udladning, med elementer fra både rock og free jazz i skøn forening. José Dias har ladet sig inspirere af litteraturen - både Jane Austen og Gabriel Garcia Marquez i skabelsen af kompositionerne. Det lyder intellektuelt - og er det givetvis også. Jeg har dog nydt at høre musikken og fået meget ud af det uden, at have læst bøgerne. Men måske skulle jeg få læst bøgerne?

tirsdag, november 19, 2019

DMA Jazz 2019 - stemning og fest

Det var en glad lille håndfuld vindere der kunne tage hjem fra Bremen, mandag aften. De kunne tage hjem med visheden om, at de er med til afspejle at det går godt i dansk jazz. Måske bedre end nogensinde? Er godt eksempel på at det får godt, er antallet af udgivelser. 160 nye udgivelser havde jeg lyttet til, som jurymedlem.

Hele to gange måtte de unge debutanter fra Århus, Svaneborg Kardyb op på scenen for, at tage imod en statuette. De fik den meget fortjente pris som årets nye danske jazznavn - og den mere overraskende pris som årets jazzkomponist, hvor de immervæk var oppe mod eksempelvis veteranen Marilyn Mazur.

I det hele taget havde Århus en god aften, da Aarhus Jazz Orchestra også fik en pris for projektet We Robots. De fik JazzDanmark Prisen, der gives til nyskabende livearrangementet, for et omkringsiggribende projekt om kunstig intelligens.

Lidt længere sydpå i Kolding, holder aftenens modtager af P8 jazz’ ildsjælspris, Karsten Bech til. Han har skabt Jazz i Trekanten på tværs af kommuner, spillesteder og steder hvor der ellers ikke er jazz.

Morten Lindberg alias Master Fatman var for første gang i mange år ikke aftenens vært, grundet hans alt for tidlige død sidste år. Han blev på smuk vis hyldet af koraspilleren Dawda Jobarteh der havde den nye vært Jeanett Albeck med på vokal og tangenter i hyldesten. Hun klarede iøvrigt den svære opgave som Tykmesterens efterfølger, rigtigt godt. Med afslappet humor og fest i fugleoutfit, i nøgenkostume og andet stripperlignende glimmerkluns. Jeg fristes til at kalde hende for en minimalistisk påklædt Anne Marie Helger.

Lige før Jesper Zeuthen skal på scenen med Zeuthen Sådan cirka, når han at få en statuette for albummet Out of Spectacle, som han har lavet sammen med Jacob Anderskov og Anders Vestergaard. Han fylder 70 på fredag og leverer et forrygende indslag sammen med yngre musikere, heriblandt guitaristen Rasmus Oppenhagen Krogh.

Førnævnte Anders Vestergaard havde lige været på scenen, som det nye medlem af Girls in Airports. Uden at overdrive vil jeg kalde det en musikalsk magtdemonstration. Der kommer nyt med gruppen i 2020 - og med det de leverede på Bremen - er forventningerne høje.

Søren Siegumfeldt fik prisen for årets vokaljazzudgivelse med pladen This is Meschiya Lake, hvor den amerikanske sangerinde var kommet med i Siegumfeldts String Swing.

JazzDanmark med Eva Frost i spidsen, havde endnu gang skruet et godt show sammen. Her var Blicher Hemmer Gadd et af de helt store hits - og de blev ikke mindre af, at Steve Gadd benyttede lejligheden til, at takke JazzDanmark for, at trioen overhovedet eksisterede. Det var på en af JazzDanmarks Summersessions, at Michael Blicher og Steve Gadd mødtes første gang - og kimen blev lagt til det, der indtil nu har udløst tre albums og adskillige turnéer.

Festen i salen slutter med Johan Bylling Langs Fringe Fest Jazz Band og Karen Mukupa, der med gigant sousafon og blæs, der stadig kan høres dagen efter, lukker ned med festlig og funky New Orleans stemning.

Som noget nyt havde JazzDanmark inviteret til efterfest. Det foregik på 5e i Kødbyen. Her spillede Kresten Osgood Organ Trio med Kresten ved Hammond-orgelet op til fest. Flere musikere sad ind undervejs - og jeg må nok indrømme, at jeg ikke helt er kommet mig over det jazzhistoriske øjeblik, der opstod da Claudia Campagnol og Kresten Osgood var sammen på scenen. Hvis du ikke forstår hvorfor det er historisk - så læser du alt for lidt på min blog. Jeg kan godt gøre en undtagelse og hjælpe dig lidt på vej. De kommer fra vidt forskellige steder i jazzen - og er inspireret af noget meget forskelligt. Alligevel næres de af den samme indre ild - og kan derfor spille sammen. Det er et af kerneelementerne i den vidtfavnende og rumlige jazzscene.


Prisen for Årets danske jazzudgivelse gik til Simon Toldam Trio for albummet Omhu. Langsom musik der kræver at du bremser op og lytter. Musik der er med omhu, musik med et budskab om omhu - for musik, klima og hinanden. Stort tillykke til Simon, de andre prisvindere og jazzen.

søndag, november 17, 2019

Doctor Django and His Nurses: You are my Valentine (Gateway) LP/DL/stream

Der er swing og der er violin. Men for en enkelt gangs skyld er det ikke inspirationen fra Svend Asmussen, der står i kulissen og vipper med foden. Doctor Django & His Nurses har vendt ørerne langt mod vest og spiller bluesinspireret swingjazz med en sjat country.

Kvartetten med Jens Byskov Jensen på vokal og violin som Doctor Django og Henrik Nielsen på trommer, Mads Uldall-Jessen på bas og Enrico Rosa på guitar som His Nurses, udsendte for halvandet år siden en vinylsingle med et par numre. Denne gang gælder det fuldlængde formatet, der indeholder musik fra en koncert. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at man lige skal justeres ind på Jens Byskovs vokal. Han spiller gerne op til americana med et halmstrå i mundvigen - det placerer sig ikke i afdelingen for skønsang, men vinder på charmen.

Bandet trækker ofte over mod the blues - som på Poor folks on The hill, hvor Enrico Rosas guitar fanger godt an. Det er et velspillende band, der spiller tilbagelænet og afslappet.

Pladens helt store gevinst er Enrico Rosas formidable guitarspil. Hans sans for den skæve timing er en fornøjelse. Sammen med Jens Byskovs violin tager han på nogle modige afstikkere, der vidner om et stort spillemæssigt overskud. Det er krøllet på en hyggelig og intim måde.

Doctor Django and his Nurses er som ingen andre i dansk jazz. Tak for det! Pladen er et skønt eksempel på den kreative diversitet der hersker i dansk jazz.

fredag, november 15, 2019

Ginne Marker: For seasons to come (Giant Birch) LP/DL/stream

Den 24 årige Ginne Marker sender i dag sit debutalbum på gaden. Hun har allerede gjort stort indtryk på eksempelvis Spot Festival og vundet diverse priser på hjemmebanen i Ålborg. Nu gælder det hele landet. 

Hun er sammen med et hold erfarne musikere på pladen, der er udgivet af Aske Jacobys nystartede selskab Giant Birch - og Aske medvirker såmænd også selv på et par numre.

Ginne Marker både synger og spiller guitar på de selvskrevne numre. Stilen er rundet af jazzen. I et balladeunivers, der har taget farve af både pop, swing og singer-songwriter betager Ginne Marker med det samme. Hendes udtryk er afklaret, roligt og veldefineret. 

Pladen er af den slags man sætter på, når der brug for en stille stund. Hvor det eneste der snurrer rundt er pladetallerkenen. Musik fyldt med varme og nærvær. Ginne Marker efterlader et modent indtryk. Stemme og guitar hænger sammen, som det kan høres på Saint, hvor hun bruger den akustiske guitar. Der er pariserswing a la 20’erne på La vie en glace. Der er numre der dyrker de klassiske pop-dyder, hvor der tales til følelser som Tick of time og 3 and five.

For Seasons to come er et meget vellykket og anbefalelsesværdigt album, hvor Ginne Marker er stjernen der funkler. Hendes stemme, guitar og gode sange er en samlet pakke der er langtidsholdbar.

torsdag, november 14, 2019

Richard Andersson & Immergrün: What’s new? (Hobby Horse Records) LP/CD/DL/stream

Det er anden gang i år, at bassisten Richard Andersson er med på en plade med vaskeægte jazzstandards. Og alligevel er det noget helt andet denne gang. Han har taget de to tyske free jazz legender Rudi Mahall på basklarinet og Henrik Walsdorff på altsax med i studiet sammen med trommeslageren Kasper Tom. 

Her har de kastet sig over vidunderlige melodier som Dewey Square, Bye-ya, Tea for two og Four Brothers. Det er helt forrygende at høre de uopslidelige melodier med et frisk og ukrukket udtryk.

Her spiller de med overskud og energi. Det er jazz som den har lydt siden Monk, Parker og de andre gav swingjazzen et uppercut. Andersson styrer butikken på bedste vis, mens de andre syder og bobler løs på de veloplagte versioner af klassikerne. Det er meget let at holde af, når der tændes op for den virtuelle pibe og jeg gennem de tåger der ikke er der, bliver blæst omkuld af den seje kvartet. På den digitale udgave er der fire ekstra numre.

onsdag, november 13, 2019

The Way Out: Yes we are (InsulaMusic) LP/DL

Da jeg anmeldte trioen The Way Out’s anden plade for fem år siden, skrev jeg at de allerede havde indspillet deres tredje plade og udvidet trioen med endnu et medlem. Nu er den her så. Efter en lang blomstring ude på jazzmarkerne, er blomsten klar til at blive plukket og stillet frem i stuen.

The Way Out består af T.S. Høeg på altsax, Jonathan Aardestrup på bas, Jens Lopes på trommer og det dengang nye, men nu efterhånden gamle medlem, Mads Egetoft på tenorsax. De spiller heftig, rytmisk, til tider stramt, swingende og sanselig jazz, der gerne afvikles i et højt tempo med mange krævende skift. 

Intet er helligt for kvartetten. Det skulle da lige være spontanitet og improvisation. Det er en befriende og kærlighedsfyldt jazzplade. Veteranen T.S. Høeg shiner sammen med de yngre musikere - de giver hinanden noget af det bedste man kan forestille sig. Tak for jazz, bliver jeg nødt til at fremstamme.