mandag, november 06, 2023

Mathias Heise: Mouth Games (Storyville) CD/digital

 

Det er egentlig ret vildt, at den først kommer nu. En akustisk plade med mundharpe-fænomenet Mathias Heise og hans musik. Mathias Heises elektriske Quadrillion har udgivet flere plader og han har sågar udgivet en plade med DR Big Band. Desuden har han været sideman i andres projekter. 

Han har en særdeles kompetent kvartet som backing på pladen. Jacob Christoffersen på piano, Thomas Fonnesbæk på bas, Jeppe Gram på trommer og kæmpetalentet Pelle von Bülow på guitar. De spiller 2 jazzstandards og 7 numre af Heise, bla. den skønne sang til Heises mor, Para mi madre, der var med på big band pladen. Den får nu følgeskab af et nummer til Heises far, Blues for my father.

Det er en plade der må tilfredsstille mange af Mathias Heises fans. Det glider stille og kompetent afsted og instrumentkollegaen Toots Thielemanns får en velskåret hyldest på nummeret Blues for Toots.

Bandcamp

Ingen kommentarer: