Den første udgivelse med dem slap forbi min radar i 2020 - ligesom den der kom i 2023. Nu er jeg til gengæld helt fremme på beatet med den nyeste, der udkommer 15. marts og hvor der allerede er nogle singler tilgængelige på streamingtjenesterne.
Art Roho er en duo med Jakob Roland på bas og Henrik Holst Hansen på trommer. De har lavet et projekt, hvor de inviterer en gæstemusiker indenfor. Den første fra 2020 var med tenorsaxofonisten Niels Flipper Stuart, der siden 70'erne har været kendt som sikker sideman i swing, pop og trad. jazz. Hans dejlige tone på saxofonen og store musikalitet er omvendt proportional med de udgivelser der findes med ham, hvor han indtager en hovedrolle. Det er rent ud sagt et scoop at Roland og Hansen har budt Niels Flipper Stuart indenfor. De spiller selvfølgelig en bunke standards, hvor der er masser af plads til Flipper i den lille trio setting. Den plads indtager han med stort overskud. Om det er svedigt uptempo som på den oldgamle (Back home again in) Indiana som Original Dixieland Jazz Band indspillede i 1917 og som Louis Armstrong havde som fast åbningsnummer sammen med sine All Stars eller en rolig balladeversion af Tea for Two, så er Flipper funklende som en stjerne.
På udgivelsen fra 2023 er Art Roho sammen med en langt yngre saxofonist, det svenske stjernefrø Hannes Bennich, der bla. spiller i Kathrine Windfeld Sextet. Det er en væsensforskellig udgivelse - det interessante er at Art Roho gør det samme som på Flipper-udgivelsen, de går ind og skaber et organisk og levende grundlag som Hannes Bennich indtager med uimponeret ro og sjæl. Bennich har sin egen tone, hvilket han demonstrerer meget smukt på så forskellige numre som John Coltranes Equinox og Sam Phillips’ Sister Rosetta goes before us som Robert Plant & Alison Krauss har været med til at gøre kendt. Hittet på pladen er dog utvivlsomt Ack Värmeland du sköna, hvilket også kan ses på Spotify, hvor den har rundet 1.3 mio afspilninger.
Det nye album er sammen med pianisten Mads Søndergaard og noget andet end de to plader med saxofonen i front. De åbner albummet med Gillian Welch’s Dark turn of mind, her er vi ovre i det roots inspirerede område. Ellers er det et album med smuk og luftig klavertriojazz. Det kan godt være at Mads Søndergaard ikke er så kendt i bredere jazzkredse. Det siger ikke noget om mandens talent, det er nemlig stort. Han befinder sig et sted mellem de amerikanske traditioner og den nordiske melankoli. Der er både noget Bill Evans (de spiller The Peacocks) og Keith Jarrett på spil. Jakob Roland og Henrik Holst Hansen er som på de to andre udgivelser, veloplagte og lyttende. De giver Mads Søndergaard et spotlight som han træder ind i uden problemer. Som en lille - ikke uvæsentlig - ting skal det nævnes at lyden er rigtig god på alle tre udgivelser. Henrik Holst Hansen er også lydtekniker og kæler virkelig for lyden.
Alle udgivelserne er ude på streamingtjenesterne. Rygtet siger, at de har flere udgivelser i støbeskeen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar