Athletic Progression: Cloud high in dreams, but heavy in the air (Touching Bass)
Horse Orchestra: The Milkman Cometh (Jeppe Zeeberg)
Karmen Rõivassepp Quartet: Breathe (Jaeger Community)
Malthe Jepsen: Fluidity (Jaeger Community)
Niels Munk: Fantasilaboratoriet (Jager Community)
Toldam/Riedel/Berg/Wiklund/Christensen: Tak for dit brev (ILK)
Yellow Spoon (Super Bad Disco/HHV)
I år bliver jeg nødt til at indlede med en kliché. Der har været så mange gode plader i år, at det har været mere end almindeligt svært, at vælge de 10 bedste danske jazzplader for året der er gået. Jeg har gjort det lidt lettere ved, at kåre alle 10 udgivelser fra April Records som et samlet hele, da jeg har givet dem Jazznytprisen. Selv om det burde gør det lidt lettere, at April Records' udgivelser ikke behøvede at komme med på listen, så har det været svært at frasortere flere regulære darlings blandt årets danske jazzudgivelser, som ikke kom med.
Listen på de 10 plader repræsenterer et bredt udsnit af den danske jazzscene - og så alligevel ikke. Der er feks. tre plader fra det samme selskab, Jaeger Community. Der er tre plader med den samme trommeslager, Jonathan Jull Ludvigsen og så er der to plader med den samme bassist, Anders AC Christensen.
Pladeselskabet Jaeger Community har endnu en gang været med til, at vise at Aarhus står stærkt på den danske jazzscene. Solopladen fra den unge blinde pianist Malthe Jepsen sneg sig godt og grundigt ind på mig i løbet af året. Karmen Rõivassepps andet album i eget navn er stadig helt ny og rummer så meget godt. Trompetisten Niels Munks flotte Fantasilaboratoriet er en stærk start. Jeg har hørt på rygtebørsen, at der er nyt på vej med ham.
Jakob Bros femte album på det store tyske pladeselskab viste nye facetter af hans spil. Sammen med norske Arve Henriksen og spanske Jorge Rossy er han i gang med et europæisk eventyr. Pianisten Simon Toldam drog også ud i verden på LP’en Tak for dit brev, hvor han i Sverige fandt sammen med legenden Georg Riedel, den uforlignelige Nils Berg og Tobias Wiklund, som vi næsten betragter som dansk herhjemme.
Athletic Progression fik endelig lavet pladen, der afspejler deres koncertenergi og lyd. Desværre valgte de efterfølgende at aflyse deres store koncertturné i Danmark og Europa, sandsynligvis grundet interne uoverensstemmelser. Jeg håber at de finder sammen igen. Horse Orchestra med Jeppe Zeeberg udgav til gengæld deres tredje plade - og de er så meget af den gode jazz på en gang, at jeg endelig har taget mig sammen til at inkludere dem på listen over årets bedste danske jazzplader.
To duoer, Kaleiido og Yellow Spoon udgav hver især nogle forrygende albums i løbet af året. For nylig kom der også en hvor de er sammen. Jeg har dog kun valgt deres egne plader. Kaleiido med Cecilie Strange, går igen fra Jazznytprisvinderen April Records, hvor hun med albummet Blikan allerede er nævnt. Kaleiido er noget helt andet. Hun er sammen med guitaristen Anna Roemer, der om nogen er braget igennem i 2021 på adskillige udgivelser - og det fortsætter efter sigende i 2022. Yellow Spoons dybt originale og skramlede take på nutidig jazz har ligeledes taget mig med storm. De er jazzet beyond jazz.
Jonathan Jull Ludvigsen var med på både Athletic Progression og Niels Munks plade og han er også med på Maratons vellykkede debut sammen med saxofonisten Maria Dybbroe. Her havde de to resterende medlemmer Christian Haase og Lasse Sonne i bedste 70’er elektriske Miles-stil mixet mange timers impro ned til lidt overs 40 minutters fed jazz.
Gør dig selv og dansk jazz en tjeneste. Brug lidt tid i selskab med en eller flere af pladerne i dag og fortsæt så med resten af pladerne året ud. God fornøjelse. Dansk jazz er sundt, bevidsthedsudvidende og bedre end nogensinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar