25 markante debutplader i dansk jazz 2000-2025 - dansk jazz i 100 år vol. 1

En debutplade er noget helt særligt. Det er starten. Den første plade, hvor man endelig kan sende sin musik ud til et større publikum. Nogle gange er udtrykket ufærdigt, der tages chancer og man vidste måske ikke bedre. Så kommer album nr. 2 og man kan forfine det oprindelige udtryk, rette op på fejlene. Det er også her man begynder at forlade det spontane og impulsive og i øvrigt prøver at leve op til forventningerne hvis man har lavet en god og opsigtsvækkende debut. Man kan som bekendt kun debutere en gang. Det er fokus for Jazznyt med denne liste over markante debutplader fra det seneste kvarte århundrede i dansk jazz. 

De 25 plader er delt op i fem grupper, hvor jeg går kronologisk frem. Der er helt sikkert musikere og bands som du savner på listen. Der er flere som jeg ikke har inkluderet, hvor det har gjort ondt. Hvorfor er Sinne Eeg og Kalaha feks. ikke med? Det er de primært fordi deres debutplader ikke har samme niveau som deres efterfølgende plader.

Det er forholdsvis let at udpege de lidt ældre plader, hvor tiden har arbejdet for dem og man stadig synes at det er givende at lytte til dem. Det bliver sværere med de seneste fem år - de er endnu ikke blevet testet af tiden. Jeg har dog gjort forsøget. Listen er ikke nogen endelig facitliste. Den er lavet for at hylde musikerne og for at inspirere dig som lytter. God fornøjelse.

Det er Jazznyts første artikelserie i fejringen af dansk jazz i 100 år. Der dukker flere op i løbet af 2026, hvor fokus primært er den periode, hvor Jazznyt har eksisteret - altså det seneste kvarte århundrede.

Kresten Osgood & Hvad er klokken (New Net Music) 2000

Lige dele vanvid og respekt for jazzhistorien udgør Kresten Osgoods debutplade hvor han er sammen med Hvad er Klokken; Jesper Løvdal (sax) og Thomas Vang (bas). Den indikerer på alle måder hvad Verden havde i vente med Osgood. Her er både vrøvlesang, frie tanker og straight jazz.

Tys Tys (Loretta Records) 2001

Maria Laurette Friis på vokalen er sammen med svenske Henrik Sundh (tangenter), norske Gunnar Halle (trompet) og danske Kresten Osgood (trommer). Et band der er vokset ud af Rytmisk Musikkonservatorium og signalerede en helt ny vej i dansk vokal-jazz.

Bugpowder (Bugpowder Records) 2002

Mødet mellem rock og jazz er ikke noget nyt. Her lykkes det til overflod. Rockens vildskab og jazzens ubundne og frie sjæl smelter sammen i mødet mellem jazzerne, Kasper Tranberg (trompet) og Mads Hyhne (trombone) og rockerne, Jonas Struck (guitar) og Laust Sonne (trommer).

Beautiful Day! (Music Mecca) 2002

Jakob Dinesen (saxofon) var allerede et etableret navn med Once around the park. Mens det er Jakob Bros (guitar) første plade. Sammen med Nicolai Munch-Hansen (bas) og Jeppe Gram (trommer) lavede de en ungdommelig og energisk plade, hvor følelserne sad udenpå.

Jesper Bodilsen Trio: Mi Ritorni in mente (Stunt) 2003

Oprindeligt udgivet som Jesper Bodilsen Trio, det ændrede sig, da den italienske pianist Stefano Bollani blev et verdensnavn. Italienerens romantiske tone og indbyggede sans for den gode melodi var perfect match for danske Jesper Bodilsen (bas) og Morten Lund (trommer).

Mikkel B. Grevsen: Gartneriet/Gartneriet Brudstykker og Bevægelser (Blue Blitz Music) LP/digital

 

Først og fremmest beklager jeg at det bliver lidt nørdet til at starte med. Men det har betydning for musikken. Først sendte Mikkel B. Grevsen, der er bedst kendt for sit arbejde med Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter, et link til filerne til Gartneriet, så gik der lidt tid, så sendte han endnu et link, der var til filerne til Gartneriet Brudstykker og Bevægelser, der er en selvstændig udgivelse og som titlen antyder, hænger tæt sammen med den første. Nu kommer det nørdede. Begge udgivelser er ude på vinyl og jeg forventede at der kom to vinyler, da det drejede som 2 x 31 minutters (og vinylhovedreglen er at der kan være maksimalt 20 minutter på en pladeside). Det var ikke et dobbeltalbum. Det hele er på en LP og det kan det være fordi musikkens dynamik ikke er så voldsom - der er ikke trommer og den slags.

Han er en mester i at lave musik der skal ledsage noget, som eksempelvis Søren Ulrik Thomsens digte. Denne gang skal det ikke ledsage noget. I stedet er det Grevsen der folder sig ud på hovedinstrumentet trompet, suppleret af mellofon og en lang række synthesizere, der alle er nævnt på coveret. Det er flydende stemninger med betegnende titler som Rolig og vågen, Lyset kommer, Flimrende himmel og Haven. På Gartneriet - Brudstykker & bevægelser får vi andre stemninger fra de samme numre som på Gartneriet. Det hele foregår i en rolig ånd. Grevsen laver lydlandskaber, der ikke befinder sig i nogen tidsalder. Det er elektronisk musik, hvor trompeten flyver henover landskaberne og skaber et overblik og en stringens. Han har et afsæt i klassisk musik og der er linjer til nogle af den danske elektroniske musiks mestre som Else Marie Pade, Fuzzy eller Jørgen Plaetner. Alligevel er Grevsen helt sin egen og begge udgivelser på det der er en samlet udgivelse er fænomenale.

Hvis du vil købe pladen, skal du bare kontakte Mikkel B. Grevsen på Facebook. 

Mikkel Grevsen på Facebook

Open Sky Unit (sdban) LP/digital

Det er ikke måske ikke lige det første du tænker på, når snakken falder på groovy jazz fra 70’erne. Men tro mig! Belgien er en guldgrube af obskure og lækre sager fra den periode. De fleste med interesse for emnet, burde kende bandet Placebo med Marc Moulin. Det er især compilationpladerne Funky Chicken part 1 & 2 og Funky Chimes Part 1 & 2 fra henholdsvis 2014 og 2017, der har været med til at sætte fokus på de lækre sager. 

På den allerførste af compilationpladerne var der et nummer, Sunshine Superstar, med Open Sky Unit der vakte en interesse for at høre mere med bandet. Nummeret var taget fra deres eneste udspil fra 1974, der nu er genudgivet af pladeselskabet sdban og tak for det. Originalen er selvfølgelig hundedyr. 

Det er amerikaneren Rob Wilson der havde lavet musikken. Han var blevet i Belgien efter at have været udstationeret som soldat. Bandet var samlet af Jacques Pelzer der spillede fløjte og sax, som en hyldest til Dave Liebmans band Open Sky. Han havde inkluderet datteren Micheline på trommer, hun havde allerede som 19 årig spillet på en Archie Shepp plade. Det var Pelzers fætter der spillede bas og såmænd svogeren der udgav pladen på sit pladeselskab Duchesne der ellers fokuserede på klassisk musik. 

Pladen er en liveindspilning og det er kun en styrke. Bandet har en funky tilgang til jazzen med en masse plads til improvisation. Pladens andet nummer, At Man, er fuld af Liebman-inspiration og bobler i et groove, hvor Micheline Pelzer hele tiden er helt fremme på beatet på lilletrommen. Åbningsnummeret Open Skyer dejligt hippie-agtig. Totalt åben og nysgerrig 70’er vibe i en stram jazzsetting. B-siden starter med Sunshine Star, der er europæisk souljazz af den allerbedste slags. Det efterfølgende nummer, Passion and compassion bevæger sig roligt gennem flere faser, hvor alle i bandet får lov til at stå tydeligt frem. 

Den eneste plade som gruppen nogensinde lavede får en kæmpestor anbefaling herfra. Det er europæisk groovy jazz af den allerbedste slags. 

Bandcamp

Toftemark/Benack III Quartet: Roadmap (April Records) LP/CD/digital

 

Saxofonisten Andreas Toftemark tog turen til New York City og Amsterdam, hvor han brugte det meste af sine unge år i tyverne på at blive endnu bedre til at spille saxofon, the hard way. Nu har han lavet en plade sammen med new yorkeren og trompetisten Benny Benack III og et fedt hold musikere; Rasmus Sørensen på piano, finske Kaisa Mäensivu på bas og amerikanske Joe Peri på trommer. 

Pladen åbner med et par skønne numre i hard bop traditionen. Herefter følger pladens eneste ballade, hvor Benny Benack III har lagt trompeten til side og har fundet den indre crooner frem. Noget han også gerne gør på sine egne plader. Vinylpladens A-side lukker ned med Sørensens New York Attitude, der oser af intens storbystemning.

B-siden åbner med modal-jazz nummeret Underground, hvor Benacks rene og ukunstlede trompet kommer til sin ret. Det er jazz der er helt fremme i bussen. Kvintetten spiller med så megen ro og overskud, at de ikke forcerer noget. Mäensivus The Lemur har et funky groove, der bølger lækkert frem. Bennack kan trykke trompetens ventiler i bund i mere end en forstand. Det er jazz af den rette støbning, hvor fem af tidens bedste jazzmusikere mødes og gør hinanden bedre. 

https://andreastoftemark.bandcamp.com/album/roadmap

Årets bedste danske jazzudgivelser 2025

 

Når jeg kigger ned over listen over de bedste danske jazzudgivelser, rummer den 10 meget stærke albums. Albums der hver især står som originale værker, der i allerhøjeste grad fortæller at dansk jazz har det rigtigt godt.

 Der er også en pæn bunke andre plader som jeg gerne ville have med. Men der skal kun vælges 10. 

Den faste følger af min blog har nok observeret at der er flere erfarne folk på listen i år; Jakob Bro, Peter Marott og Jakob Dinesen og de mindre kendte men lige så erfarne; Tomas Raae og Kristoffer Rosing-Schouws The Counterfictionals. Så er der I Think You’re Awesone og Hvalfugl, der med henholdsvis 11 og 4 udgivelser på samvittigheden heller ikke er uerfarne. 

Der er andre på listen der har debuteret i eget navn, der heller ikke er helt uerfarne; Ida Duelund, Viktoria Søndergaard og Zeki Jindyl, som alle har lavet flotte udspil. Det skal også nævnes at Jakob Bros plade er blevet til noget særligt i kraft af samarbejdet med den japanske kvinde Midori Takada, ligesom Tomas Raaes plade heller ikke var blevet så unik uden norske Eline Hellerud Åsbakk. 

Mit håb er at du bruger tid på at lytte på udgivelserne jeg har valgt. Det fortjener musikerne. Jeg kan på forhånd garantere, at du ikke spilder din tid.

Listen er ikke rangordnet.

Hvalfugl: Bag vore øjne strømmer drømme sagte forbi (Hvalfugl)

De udgav det meste af musikken på nogle 10” EP’er over en to årig periode, inden de samlede det hele på denne monumentale og overvældende udgivelse. Deres smukke og melodiske musik har en beroligende effekt, der får pulsen til at vugge i takt med musikken. Det er ægte og enkel musik der vil stråle i mange mange år. 

Zeki Jindyl: STRETCH//RELATIONS (Pink Cotton Candy Records)

Zeki Jindyl har skabt sit eget unikke musikalske rum, hvor eksperimenterende elektronisk musik, sarte klangflader og dybe brutale drøn mødes med Jindyls stemme og tekster. Stilen er en fragmenteret blanding af moderne R&B, jazz, eksperimenterende elektronisk musik, ambient, postmetal og avantrock.

Viktoria Søndergaard: Music of secrets (April Records)

Viktoria Søndergaard vil meget og gaber over meget men ikke for meget. Hun lader sig ikke begrænse. Det betyder også at hun har lavet en af årets helt store plader i dansk jazz. Den er original, nyskabende og fremstår i al sin vidtfavnende vildskab som et kunstnerisk statement der holder hele vejen. Det hjælper også at hun er i selskab med et af de stærkeste hold i dansk jazz lige nu.

Peter Marott: MAROTT (Termansen Music)

Trompetisten Peter Marott har sammen med et stærkt musikalsk team lavet en overraskende skøn plade. Pladen har et tidløst udtryk over sig. Marott er inspireret af klassisk pop og jazz. Hans vision og drømme for albummet er ekstremt vellykket. Det er et personligt album, hvor man som lytter føler sig budt indenfor. Musikken syder af den gode stemning

Jakob Bro & Midori Takada: Until I met you (Loveland Records) 

Det er den 12. plade som Jakob Bro har med på Jazznyts årslister siden 2005. Endnu en gang har han lavet en plade som ikke er hørt før. Samarbejdet med japanske Midori Takada er match made in heaven. Bros søgen mod det enkle og dyrkelsen af det æstetiske i musikken går fint i spænd med Midori Takadas enkle og minimalistiske udtryk.

The Counterfictionals: An incomplete encyclopedia of gentle emotions (The Counterfictionals)

Litteratur og film smelter sammen med Kristoffer Rosing-Schouws musik. Det hele lægges så smukt frem på albummet, hvor der også er ledsagende tegninger og beskrivelser af musikken. Rosing-Schouw har en skøn og nysgerrig tilgang til musikken, hvor han bla. spiller på theremin udover hovedinstrumenterne klarinet og saxofon. Han er sammen med et stærkt hold musikere der forstår stemningerne.

Tomas Raae feat. Eline Hellerud Åsbakk: …før de spredtes (Kontentum)

Kort fortalt er albummet …før de spredtes, et ambient nordic jazz album. Den lidt længere version er, at det også er umanerligt vellykket. Soundscapes og gamle nordiske toner og melodier smelter sammen og får et jazzet udtryk. Det er den mesterlige norske sangerinde Eline Hellerud Åsbakk, der træder ud af disen og er med til at skabe den gnistrende klare stemning.

I Think You’re Awesone: Oatmeal Everywhere (Jaeger Community)

Det er næppe nogen hemmelighed at I Think You're Awesome er Jazznyt-favoritter. Men det betyder ikke at deres plade bliver valgt som en af årets jazzudgivelser af den grund. Den bliver valgt fordi ITYA har lavet en plade der er nærværende og noget nyt. Ligesom dengang de debuterede er der noget spil. Man kan tydeligt mærke et band der investerer sig selv og sjælen i musikken. 

Jakob Dinesen: Slow Flow (April Records)

Han fik en Danish Music Award for at have lavet årets bedste danske jazzplade. Jeg er ganske enig med juryen. Ligegyldigt hvad Dino laver, så kan man høre, at det er ham. Hans stemme eller saxofontone er blød, venlig og imødekommende - hvor man samtidig fornemmer temperament og varme. Han lefler hverken for tidsånd eller jazzens klassiske idealer. Han skaber sit eget jazzrum.

Ida Duelund: Sibo (Initiated Records)

Ida Duelund kommer fra et eksperimenterende musikmiljø, hvor klassisk musik, pop, rock og avantgarde er områder hun har betrådt. På hendes første plade i eget navn udvider hun territoriet endnu en gang. Med sit eget selvopfundne sprog har hun skabt en plade, hvor pop, jazz og musikalske eksperimenter udløser en af dette årtis mest originale plader.

SingleNyt JazzNyt Jul 2025

Ingen jul uden nye julemelodier. Når du allerede efter den første uge af december er blevet træt af at høre Michael Bublé, så er det godt at der er friske juletoner. Jazznyt sætter selvfølgelig fokus på nye danske juleudgivelser som du skal forkæle dig selv og familien med i december.

Kira Martini & Mads Mathias: Holiday Romance (Yellow House Music)

Kira Martini & Peter Marott: Advent (Yellow House Music)

Der er dobbelt op fra sangerinden Kira Martini, der har lavet to meget forskellige julesange. Den første er i klassisk great american songbook-stil, hvor Mads Mathias i klassisk croonerstil synger duet med Kira Martini. Den anden handler om Advent, også sunget på engelsk, men ikke så amerikansk i udtrykket. Advent er vist slet ikke noget de kender til derovre. Peter Marotts vellydende trompet serverer den lækreste solo, der matcher Martinis fine vokal.

Knud Romer & Wash Your Dirty Money With My Art: Sidste jul (WYDMWMA)

Duoen Wash Your Dirty Money With My Art har lavet en sand genialitet sammen med Knud Romer. Det der bare skulle have været en single, blev til 8 fortællinger fra Knud Romer, der elsker julen. Er man (som jeg) meget begejstret for Romers selvbiografiske bøger Den som blinker er bange for døden og Kort over paradis, bliver denne udgivelse en kærkommen bonus til hans historier. Den har potentiale til at leve i mange år, hvor den skal findes frem og høres igen som et juleevangelium med klassisk Romersk mørke.

Dødens Garderobe: Julekalender 2025

For 16.(!) gang har trioen Dødens Garderobe med Jeppe Zeeberg på tangenter, Nicolai Kaas Claesson på bas og Rune Lohse på trommer lavet en julekalender, hvor der hver dag frem til juleaften, kommer en ny sang. Indtil nu har de offentliggjort sange sammen med Søren Siegumfeldt, Signe Mansdotter (skøn og ultralangsom version af Driving home for X-mas), Halfdan Stefansson, Bilal Irshed og Cecilie Strange. Skynd dig at finde dem på Facebook og lyt løs på Soundcloud. Det er så godt!

Hans Ulrik: Christmas Moods (AMM)

Det bliver ikke mere klassisk end det her. Det er 12 år siden, at Hans Ulrik lavede albummet The Christmas Song, der var med danske og amerikanske juleklassikere. Denne gang er det blevet til 5 sange. Lige fra When you wish upon a star til Der ingenting i verden så stille som sne. Du kan godt tænde kalenderlyset, få bagt en bunke æbleskiver og invitere vennerne forbi. Hans Ulrik er det perfekte soundtrack.

Thomas Sejthen & Mads Ole Erhardsen: The Christmas Song (Thomas Sejthen & Mads Ole Erhardsen)

Nat King Cole, Gregory Porter, Vince Guaraldi Trio (dem med Charlie Brown Christmas pladen), Ole Erling, Hank Crawford og ikke mindst Dexter Gordon har allerede været der. Spillet The Christmas Song. Det kan saxofonisten Mads Ole Erhardsen og bassisten Thomas Sejthen også finde ud af. Erhardsens støvede intime saxofon og Sejthens prunkløse bas er lige præcis det der gør, at man gerne vil høre den endnu en gang.

Local Hero: First day of snow (Local Hero)

Den aarhusianske orgeltrio Local Hero, genbesøger minderne med melodien First day of snow. Der er diskrete bjælder fra Jakob Marker ved trommerne, David Miilmann tager den med ro på guitaren ligesom Rasmus Dahl også spreder julehygge ved orgelet. En skøn ny julemelodi, hvor der hen mod slutningen skrues op for sneen.

 

Niels de Fine Olivarius: Efterklang (Niels de Fine Olivarius) digital

 

Der var noget over navnet, hvor kendte jeg det fra? En hurtig søgning her på bloggen, ledte mig på vej. Niels de Fine Olivarius er trompetist og manden bag bandet Regnfang, der har et par fine udgivelser på samvittigheden.

På den aktuelle udgivelse i eget navn spiller Niels de Fine Olivarius ikke på trompet. Han spiller klaver og er helt alene. 

Efterklang er 6 numre, der tager et lille kvarter. Han nævner selv Nils Frahm og Olafur Arnalds som stilistiske kolleger. 

Olivarius har taget det enkle og smukke klaverspil til sig. Han har et udspring i jazzen og der kan ligeledes høres elementer af klassisk musik og filmiske stemninger. Det er alt andet end en højt råbende udgivelse. Så meget desto mere, er der grund til at tage den til sig. Efterklang er et udspil, der giver lyst til mere af den slags fra Niels de Fine Olivarius.