tirsdag, juli 07, 2015

Leo Mathisen: Long Shadows 1947-51 (Little Beat Records)

Det er et imponerende stykke arbejde der nu afsluttes. Den ottende CD i entusiast pladeselskabet Little Beat Records' Leo Mathisen serie bliver den sidste. De startede i 2006 med Song of Souvenirs, der dækkede Mathisens tidlige karriere. Herefter er der udsendt CD'er med kendte og ukendte Leo Mathisen skæringer. Det er pionerarbejde af den bedste slags. De er kommet bredt omkring i Mathisens karriere. Det betyder desværre også at den sidste i serien, bliver den musikalsk svageste.

To ting belaster Mathisen i slutningen af fyrrene. Alkoholen og beboppen. Mathisens alkoholproblemer var begyndt inden beboppen blev født, så det er - uden at gå for dybt ind i det - nok den primære grund til Mathisens kunstneriske og personlige deroute. Han var presset på flere fronter. Han mistede det faste engagement på München i 1949, hvor han havde fejret så mange successer. Inden da havde han familien og orkesteret med i Belgien, hvor han blev snydt og mistede penge. Det hjælper heller ikke på karrieren at flere faste folk omkring ham får engagement andre steder. Han synger selv og det lyder simpelthen jammerligt, når han synger på engelsk. Han kan ikke gemme sig bag humoren længere. For det er ikke sjovt det der foregår. Dårlig omtale af koncerter hjælper heller ikke på rygtet. I 1953 er han på antabus og har et soloengagement på restauranten Chr. d. X. Han drikker tre snaps inden han skal på scenen. Han besvimer og kommer herefter aldrig til at optræde igen. Han tilbringer sine sidste 16 år på hospitaler og psykiatriske plejehjem. Fra at have været den mest populære skikkelse på den danske jazzscene forsvandt han. Ikke ind i glemslen. Han var stadig populær og der udkom diverse opsamlingsplader med Leo Mathisen. Men entertaineren Leo Mathisen var borte.

Little Beat Records fortjener en ærespris for deres arbejde. På trods af en presset økonomi, har de holdt et højt kvalitetsniveau hele serien igennem. Diskografisk akuratesse og spændende noter, er sammen med den nænsomt restaurerede musik forbilledlig.

mandag, juli 06, 2015

Gush: The March (Konvoj Records) LP

Det er to år siden at Gush fejrede sit 25 års jubilæum. Mats Gustafsson på saxofon, Raymond Strid på trommer/percussion og Sten Sandell på piano var i den forbindelse på turné. Musikken stammer fra turnéens koncert i Malmö. Pladen udgives meget passende af Malmö-selskabet Konvoj Records der snart har eksisteret i et par år, hvor de har udgivet musik med bl.a. Jakob Riis, Lotte Anker og selskabets stifter Ola Paulson. Det er Gush’s 8. album, der nok kommer til at stå som et højdepunkt i deres karriere.

Det er veltemperet freejazz, hvor Mats Gustafsson har skruet ned for muskelstyrken. Han benytter sig både af sopran- og tenorsax på pladen. Det er specielt med førstnævnte at han viser andre sider end dem, der bl.a. kendes når han står i spidsen for Fire! Orchestra. Sten Sandells ekspressionistiske og vitroliserede piano er en nydelse i sig selv. Med hele legemet nedsænket i avantgardens store suppegryde, afgiver han smag og opsuger nuancer der tilintetgøres og genopstår. Raymond Strid er en free jazz danseuse. Hans hele tiden spændende og afvekekslende trommespil giver trioen et flydende og intenst udtryk. Gush er i den europæiske free jazz elite og denne plade er i allerhøjeste grad et lyt værd. Eller endnu bedre: Køb den på vinyl! 

søndag, juli 05, 2015

ELM (Jaeger Community Music)

Gamle danske melodier kan fortolkes på mange måder i jazzens vidtforgrenede verden. Niels-Henning Ørsted Pedersen og Kenny Drews ikoniske I skovens dybe stille ro, satte for over fyrre år siden standarden for hvordan den kage skullle skæres. Mange har med vekslende resultat, beskæftiget sig med dansk musik i samme ånd som de to. Seneste gode eksempel er Michael Sundings Carl Nielsen-hyldest. Det kan også gøres på andre måder, hvilket trioen ELM er et godt eksempel på. Her tager de udgangspunkt i en række sange fra højskolesangbogen og salmebogen. Endda så konkret at vi som lyttere introduceres for sangene fra nærmiljøet - der hvor de synges. Lyden af morgensang, fællessang, korsang og andre steder hvor sangene i al deres tidsløshed luftes. Efter introduktionen af sangen tager ELM over. De improviserer ud fra forlægget. Jacob Anderskov gjorde noget lignende på albummet Pådansk fra 2006, dog uden sangintroduktion.

Trioen ELM er alligevel sig selv. Trompetisten Jakob Sørensen, pianisten Mathias Jæger og trommeslageren/percussionisten Frej Lesner satser helhjertet. Det er stærkt stemningsskabende musik, når man sidder en juli-aften med vinduerne åbne og kan høre fuglenes aftensang i baggrunden. Musikkens nærvær og intimitet smelter sammen med øjeblikket. Jakob Sørensens melodiske improvisation betager mig endnu en gang. Frej Lesner har et ubundet og empatisk trommespil. Mens Mathias Jæger tilføjer den højstemthed som musikken fortjener. Jeg er begejstret.

lørdag, juli 04, 2015

Cecilie Strange Quartet featuring Kasper Tranberg: The Beginning (Gateway) LP

Allerede nu kan det konstateres at 2015 er et godt debutantår i dansk jazz. Her er endnu et eksempel. Saxofonisten Cecilie Strange er selskab med tre unge mænd og en enkelt erfaren herre er tilføjet på The Beginning. Cecilie Strange Quartet deltog i 2010 i DR’s underholdningsprogram TALENT 2010, her spillede hun sammen med de samme musikere Stian Swensson på guitar, Morten Christian Haxholm på bas og Rasmus Schmidt på trommer som er med på pladen. Nummeret Sekunda som hun serverede på to og halvt minut i programmet, er også med på pladen i en seks og et halvt minut lang version. Det er jazz med skæverter og et fedt drive. Noget det går igen på pladen. Noget der også går igen på pladen er den intense stemning af koncentreret energi. 

Cecilie Strange er gået all in med debutalbummet, der både udkommer på LP og en forlænget CD med fem ekstra numre. Hun har også medtaget trompetisten Kasper Tranberg - der med sin trompet giver Stranges musik det sidste spark i den rigtige retning. Jeg ville ikke have efterlyst Tranbergs medvirken, hvis han ikke havde være der. Der er dog ingen tvivl om at Tranberg giver kvartetten en retning med fokus. Cecilie Stranges mission om at tilføje kant og skævhed, er til fulde lykkedes med The Beginning. LP’en er at foretrække, da det godt kan blive rimeligt massivt med CD’ens 72 minutter. Koncentratet med flot lyd af Bjørn Gjessing står stærkt på pladespilleren.

fredag, juli 03, 2015

Michael Sunding feat, Mads Vinding: The Melodies of Carl Nielsen (Music made possible/Gateway)

Carl Nielsen kom på et tidspunkt til at sige noget grimt om jazzen. Det nedtonede han dog senere i sit liv. Hans 150 års dag er lige blevet fejret. Havde Nielsen levet i dag og hørt hvordan jazzen kan formidle hans musik, er jeg sikker på at han havde været vild med jazz. Carl Nielsen brugte folkemusikken som en grundinspiration i sine kompositioner. Melodien var et bærende punkt for Nielsen. Det er det også for pianisten Michael Sunding, der fortolker 10 af Carl Nielsens kompositioner i et jazzet set up på The melodies of Carl Nielsen.

Der er flere grunde til, at albummet er blevet så vellykket. Sunding er ydmyg overfor materialet. Han er også jazzpianist. Han smyger sig omkring i improvisationerne og bevæger sig elegant rundt om det oprindelige melodimateriale. Sunding har inviteret Mads Vinding med på bassen. Det er i duospillet at pladen folder sit flotte potentiale ud. Mads Vindings melodiske sans på bassen er efterhånden legendarisk. De to musikere mødes over et stykke dansk musikhistorie. Det er guldklumper som Mit hjerte altid vanker, Solen er så rød mor og Jeg ved en lærkerede der får den fineste jazzpolish. En polish der er lavet af hvedemarker, blå himmel og evigt solskin med spredte regnbyger og blæst.