mandag, juli 06, 2020

Jan Harbeck Kvartet Koncert - Bartof Station 5. juli 2020

Det handler ikke om at andre er dårligere. Det handler bare om at denne kvartets sammensætning er unik. Trommeslageren Anders Holm er hjemme for good fra New York, efter flere år i det store æble. Derfor var han også med da Jan Harbeck Kvartet spillede på Bartof Station, søndag eftermiddag.
Jeg tjekkede ind og hørte deres anden koncert. Henrik Gunde ved flygelet og Eske Nørrelykke på bassen er de andre musikere i denne magiske kvartet.

Der kunne godt have været flere publikummer på det intime spillested, hvilket der også plejer at være, når Harbeck spiller på Bartof Station. Selv om stemningen koger og syder, når de spiller, så er det ikke Copenhagen Jazz Festival ligesom der plejer at være. Det hedder Jazz in Copenhagen Summer 2020. Det er vel for en enkelt gangs skyld er en overflødig oversættelse, da der ikke er udenlandske turister i byen. Byen emmer desværre mere af håndsprit end jazz. Folk er ikke kommet ud af starthullerne i hobetal som de plejer. Det kan nåes endnu! Der er musik hele ugen på mange af byens jazzvandhuller.

Kvartetten spillede to stramme sæt på tilbagelænet og overskudsfyldt vis. De spillede nogle andre numre end dem de spillede ved dagens første koncert.

Her var Billy Strayhorn’s Johnny come lately med bassisten Eske Nørrelykkes intense og personlige basspil en udsøgt fornøjelse. I første sæt spillede de et nyt nummer, der ikke havde fået en titel endnu. Den havde et 6/8 groove lagt ud af Anders Holm. Det var en af den slags ballader der lyder dyrt. Det var så lækkert og der var så meget af det hele, at jeg begyndte at høre strygere der ikke var der.
De sluttede første sæt i fuld firspring med Carioca - taget havde lettet, hvis det ikke var en kælder vi sad i.

Andet sæt bød på et par numre fra kvartettens nyeste plade, der kom sidste år. Ben Webster’s Woke up clipped, som Anders Holm kalder Bjørne Banden, grundet den vuggende sniger-rytme og Harbecks egen Tail that Rhythm satte fut i den gode stemning. De spillede også flere numre med tango-inspiration, hvilket passer så godt til Harbecks rolige og tændte spillestil.

Kvartetten havde en fest på scenen og vi var inviteret med. Der var overskud på spillekontoen. Ingen fedteri eller smalhals. Tak for en forrygende sen eftermiddag på Bartof Station. De spillede lytterønsket, Coleman Hawkins/Ben Webster klassikeren La Rosita som ekstranummer. Mon ikke mange fløjtede den på vej hjem fra koncerten?

søndag, juli 05, 2020

Dancer: 1 (Mastermind) LP/DL

Tre skarpe musikere fra Århus mødes på albummet 1, under navnet Dancer, der i øvrigt udgives på vinyl af Danmarks sejeste undergrundsselskab Mastermind i 150 eksemplarer.

Guitaristen Nikolaj Heyman, der bl.a. har spillet i rockbands som Klondyke og The Desoto Caucus er sammen med trompetisten Jakob Buchanan og trommeslageren Thomas Eiler, der spiller i SVIN. De spiller open minded, lettere rocket og beskidt jazz på pladen.

Det er i min verden, et genialt møde mellem tre stærke musikalske personligheder, der alle tager noget med ind i projektet. Krautrock, ECM-trompet med distortion og free jazz trommer finder sammen på naturligste vis. 

Dancer har lavet et moderne jazzrockalbum, hvor kollektivet er solisten, hvor bandet er sammen om, at løfte hinanden frem. Man står ikke i vejen for hinanden. Man er heller ikke bange for, at presse de andre. 

Pladen er udstyret med et passende flot cover lavet af Sven Balslev, der er med til, at indramme musikken på smukkeste vis.

lørdag, juli 04, 2020

The Moms: Kalipedia (The Moms) CD/DL

Taus Bregnhøj fra Yngel og bassisten Asger Thomsen er sammen med den katalanske saxofonist Albert Cirera i trioen The Moms. De laver free jazz og noise med store åbne klangflader. Det er eksperimenterende og undersøgende i forhold til instrumenternes muligheder. Det har Asger Thomsen eksempelvis også arbejdet med i solo-sammenhæng, hvilket blev fremhævet på båndet Atlas, der kom tidligere år, hvor jeg kaldte det musikalsk grundforskning.

Er kvarter inde på The Moms’ plade kommer der nogle umiskendelige “Taus Bregnhøj” lyde fra guitaren. Bare nogle enkelte toner, der kan minde om det han laver i Yngel. Herefter går det over i kaos, knas, knitren, sitren og en stille hvislende hvinen. En videre udvidelse og undersøgelse af instrumenternes grænseløse formåen i selskab med andre instrumenter.

Det er stærkt og intenst. Det er en af den sjældne slags plader, hvor du i løbet af de fyrre minutter der går, opnår varige forandringer som lytter.

fredag, juli 03, 2020

Avishai Cohen: Big Vicious (ECM) LP/CD/DL/stream

Massive Attacks nummer Teardrop fra 1998 er en klassiker. Det betyder ikke nødvendigvis at den vil lyde godt i en jazzudgave. Den israelske jazztrompetist Avishai Cohen har ingen problemer med at få trip hop nummeret til, at lyde vanvittigt fedt! Han er tro mod nummeret og får det alligevel til, at lyde af noget andet.

Cohen er sammen med gamle israelske venner på pladen. Han har lavet adskillige plader for ECM i forskellige konstellationer. Han har boet de sidste seks år i Israel og spiller her med bandet Big Vicious. Stilen er langt mere rocket end noget jeg har hørt fra ECM i mange år. Der er to trommeslagere, elbas og guitar. Selv om det er en noget usædvanlig plade fra ECM, er det stadig ECM-bossen Manfred Eicher, der er producer. Som den drevne pladesmed han er, er det ikke noget problem. 

Det er velfungerende nutidig jazz-rock plade, der ikke lugter af Mahavishnu eller andet langhåret fra 70’erne. På Cohens plade er rock-sound’en mere hen ad en 90’er vibe. 

torsdag, juli 02, 2020

Henrik Jensen's Followed By Thirteen: Affinity (Babel Label) LP/CD/DL/stream

Den danske bassist Henrik Jensen, der bor i England er aktuel med tredje album med gruppen Henrik Jensen’s Followed by Thirteen. Der er sket lidt ændringer i gruppesammensætningen, han holder dog stadig fast i den danske pianist Esben Tjalve, der efter at have boet i England i mange år, flyttede tilbage til Danmark sidste år. På den aktuelle plade spiller Rory Simmons på trompet og flugelhorn og Pete Ibbetson på trommer.

Musikken er skrevet af Henrik Jensen og er skåret efter et moderne snit. Han er komponist, bassist og bandleader inspireret af bl.a. Dave Holland og Drew Gress. Det er jazz, hvor Jensens gode kompositioner lægger tydelige spor ud for kvartetten, som de ikke er sene til at følge. Han indtager en myndigt samlende plads ved bassen og det kan høres, på den gode måde, at det bassisten der har tænkt musikken inden den blev spillet.

tirsdag, juni 30, 2020

Gustaf Ljunggren/Emil de Waal: Måne (EDW/DME) LP/DL/stream

Det er meget slående ved Gustaf Ljunggren og Emil de Waals samarbejde. De står ovenpå en stærk rytmisk struktur, hvor de tager mange retninger. De bliver aldrig skabelonagtige eller forudsigelige, hvilket er ret stærkt, når de grundlæggende arbejder med melodi og rytme. De placerer sig heller ikke tydeligt i nogen tid. Det er ikke en plade, der med 20 års afstand tydeligt vil kunne placeres i 2020. Det er alt sammen noget af det der er med til, at opretholde min store begejstring for duoen. De er sig selv og lyder som sådan.

De er aktuelle med deres andet album, den første kom for et par år siden. De har ellers arbejdet sammen i over 20 år i mange forskellige sammenhænge. De er et perfekt makkerpar. De er begge multiinstrumentalister, bare på forskellige instrumenter. Deres organiske, nysgerrige, seriøse og legesyge tilgang til musik er vildt inspirerende. 

De blander fordomsfrit genrer på en måde, hvor man ikke tænker over at de blandes. På nummeret Triple blandes det akustiske klaver der spiller en enkel melodi, sammen med diskrete up beat whiskers og en dyb stortromme i dansegulvstakt. Det rammer ret godt det, som duoen gør. Det enkle og ukomplicerede mødes med to musikere, der befinder sig i deres helt egen klasse. 

Jakob Roland: Late Night Special (Jakob Roland) LP/DL/stream

Bassisten Jakob Roland har samlet et dreamteam på debutpladen Late Night Special. Han er sammen med trompetisten Rolf Thofte, saxofonisten Jakob Dinesen og trommeslageren Andreas Fryland. Han spiller klassisk jazz uden et harmoniinstrument som klaveret. Derfor bliver det også mere råt og direkte. Stemningen i musikken er også ukompliceret ligefrem. Det er en af den slags plader, der er god hjemme på pladespilleren, når der fyres op for højtalerne. Kvartetten står i stuen og det er dejligt at overgive sig til musikken.

Rolf Thofte er en sand fornøjelse på trompet og spiller godt sammen med den mere erfarne Jakob Dinesen på saxofonen. Jakob Roland er kapelmesterbassisten og giver sig selv en masse plads. Andreas Fryland spiller som vanligt med swing fuld af vitalitet og overskud. 

Pladens 10 numre er 8 originaler og 2 covers. De spiller Bent Fabricius Bjerres Forelsket i København - en evergreen af den sjældne og uopslidelige slags. Steve Swallows Falling Grace er en moderne jazzklassiker, som ofte høres ved jam sessions. Som Jakob Roland skriver i pladens liner notes, så er det et nummer der nærmest hverken begynder eller slutter, i stedet kører den rundt og rundt. 

Der er et par numre, der er skrevet over jazzklassikerne Take the A train og I Remember You. Jakob Roland har begået en god debut. Han holder en stil, der vil fornøje den kræsne jazzlytter, der ikke gider så meget pis og måske mest trænger til live-jazz. Det kommer den her udgivelse besnærende tæt på.

mandag, juni 29, 2020

Mulgrew Miller & Niels-Henning Ørsted Pedersen: The Duo (Storyville) CD/DL/stream

Den er fra dengang, hvor Bang & Olufsen og CD’en havde det bedre. Dengang Niels-Henning Ørsted Pedersen var et levende fyrtårn på den danske jazzscene. 

Det var i 1999, hvor Niels-Hennning Ørsted Pedersen sammen med Mulgrew Miller hyldede Duke Ellington med 12 indspilninger. Musikken blev udelukkende udgivet som en flot udstyret reklame CD for Bang & Olufsen. Min far fik fat i et eksemplar til mig dengang - og jeg grovhørte den. Miller var rundet tilpas meget af Oscar Peterson-skolen og passede godt sammen med Niels-Henning Ørsted Pedersen.

På pladen tager de livtag om nogle af de mest kendte Ellington-numre; Caravan, Perdido, C-Jam Blues, Sophisticated Lady etc. Miller og NHØP er inspireret af de revolutionerende duetter som Ellington lavede sammen med Jimmy Blanton i 1939-1940. Det er nogle vidunderligt overlæssede udgaver. Ligesom at se en Youtube-video med en proppet bus på en smal bjergvej, der elegant og faretruende passerer en anden overfyldt bus. Pulsen ryger op og spændingen stiger.

Jeg er stor Niels Henning fan og denne duoplade er et superstudie i noget af det som han er god til. Han overtager melodistykkerne og fører an på smukkeste vis. Prøv feks. at lytte til What am I here for?

Og det kan man da også være lidt fræk, at spørge om. Hvorfor er den CD her egentlig? Den blev givet gratis væk for 21 år siden i 25.000 eksemplarer. Nu forsøger de at sælge den i en almindelig CD udgave - ikke nogen fyrre siders booklet som dengang (hvor de 13 var om musikken og resten om Bang & Olufsen - bl.a. et revolutionerende TV med indbygget CD?!). På plus-siden skal nævnes at den er blevet tilgængelig på streaming tjenesterne. 

Den nye udgivelse har et andet cover end den oprindelige, hvor der var et Ellington-billede taget af Jan Persson. Det er Per Arnoldi der har lavet coveret, hvilket også var den oprindelige plan. Arnoldi har skrevet liner notes på den nye udgivelse og fortæller om hvordan idéen til indspilningen var opstået i en B&O tænketank, som han var medlem af. Han fortæller om flere kuldsejlede idéer, udover coveret, der også skulle have været en plakat til den efterfølgende verdensturné med 75 koncerter. Her blev koncerterne i USA af uvisse grunde iøvrigt aflyst.

Og lige et sidste suk. Hvorfor har de ikke udgivet den på vinyl? Storyville har lige genudgivet noget gammelt guld på vinyl, der tidligere har været ude på vinyl. Det har denne duo-plade ikke og skriger på en vinyl genudgivelse. Gerne med Arnoldis cover.

søndag, juni 28, 2020

Ways + Simon Toldam: Fortunes (Lorna Records) LP/CD/DL/stream

Sene aftener på Copenhagen Jazz Festival kan sende dig i armene på store oplevelser. For to år siden tog jeg forbi Koncertkirken på Nørrebro ved midnatstid. Her spillede Simon Toldam sammen med den canadiske duo Ways, bestående af saxofonisten Brodie West og percussionisten Evan Cartwright. West spiller bla. også sammen med Terrie Ex og ligesom Toldam også med Han Bennink. De gav mig intens oplevelse, der sluttede en god dag på festivalen. 

De spiller kammerlignende jazz, der befinder på grænsen mellem fri improviseret og nedskrevet musik. Det er enkle mikrotonale bevægelser. West antyder og berører mens Toldams fornemmelser af bløde anslag på det delvist præparerede piano finder sammen med Cartwrights spartanske og sanselige trommespil.

Albummet Fortunes er løsrevet og  en sammensat jazzpersonlighed. Det er ikke muligt at inddæmme eller lader sig være umiddelbart forståeligt. Det er derfor der skal lyttes.

tirsdag, juni 23, 2020

Julia Werup; The thrill of loving you (Stunt) LP/CD/DL/stream

Forestil dig, at Caroline Hendersons 25 år gamle klassiske album Cinemataztic var lavet med en jazztrio. Så havde den måske lydt sådan her. Den svenske sangerinde Julia Werup sættes i scene af Thomas Blachman på albummet The thrill of loving you. Lydbilledet er skarpt defineret med tråde til både jazz og trip hop. 

Julia Werup er kendt fra sladderspalterne som Thomas Blachmans kæreste. De lavede sidste år albummet Blixtra, der var et spoken word album med Julia Werups digte og Blachmanjazz som musikalsk ledsagelse. 

Denne gang er de sammen med svenske Sven-Erik Lundeqvist På piano og finlandssvenske Jonny Åman på bas. Jeg kommer til, at tænke på den belgiske sangerinde Melanie de Biasio undervejs, der ligesom Julia Werup også har Mongo Santamaria klassikeren Afro Blue med på sit album Lilies fra 2017. 

Jeg foretrækker de numre, hvor Julia Werup synger på svensk. Der er Beppe Wolgers svenske tekst til Take Five, der hedder New York og oprindeligt blev sunget af Monica Zetterlund. Pladen lukker med Julia Werups svenske tekst til Jacques Brels Ne me quitte pas, måske pladens bedste nummer.

mandag, juni 22, 2020

Livity Allstars: Vol. 1 (Livity Music) DL/stream

Sommeren ligger nr. 1 på hitlisten i denne uge. Corona er efter den totale dominans gennem flere måneder med både remixes og mash ups røget ned på andenpladsen.

Solen skinner og varmen fortsætter til langt ud på natten. 
Sommer er også reggaetid. Her er Livity Allstars det bedste bud på dit varme sommersoundtrack. Det er Morten McCoy fra Bremer/McCoy der gennem flere år har indspillet musik under navnet Livity Allstars. Nu er der nok til et helt album. 
Det er instrumental jazzet rootsreggae. Undervejs dukker jazzfolk som Jonathan Bremer (på de fleste numre) og Oilly Wallace op. Stemningen er langsom og tilbagelænet. Det ligger lige for, at sammenligne med Bremer/McCoy. Den store forskel er selvfølgelig, at der er trommer med i Livity Allstars. Ligesom der også er guitar og blæsere med. Det er dybt groovy med dub og nærvær. 

Du kan downloade albummet på Raske Pladers site og betale den pris du vil. Planen er at den senere kommer på vinyl. Lyt med nu og svøm hen til perler som Sweet Love (med Tobias Elof og Emil Palme på guitar) og den helt forrygende Universal Version med Ruhi Erdogan på trompet. 

Tak til sommer og Livity Allstars.

lørdag, juni 20, 2020

Rikke Sandberg: Playground (Dacapo) CD/DL/stream

Her på jazzbloggen sker det en gang imellem, at der dukker en plade op med noget der minder om klassisk musik. Jazz med inspiration fra klassisk musik eller lignende.

På denne udgivelse er der tale om fullblown klassisk musik. Pianisten Rikke Sandberg er sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af Bo Holten. De spiller Herman D. Koppels 3. klaverkoncert og Pastorale. Jeg kan godt fornemme, at jeg er på udebane - og bliver mildest rusket op ved jazzrødderne. Det er kraftfyldt og medrivende. 

Det er en god optakt til selve grunden til, at den her udgivelse overhovedet er havnet hos mig. 

Anden del handler om Herman D. Koppels 10 klaverstykker opus 20. Her har Koppels barnebarn Benjamin Koppel lavet ni stykker musik, der går i dialog med de oprindelige 10 stykker. De ni nye stykker er duetter mellem Rikke Sandberg og Benjamin Koppel på altsax. Det er dialog mellem generationer. Det er dialog mellem ståsteder. Det er dialog mellem klassisk musik og jazz. Duetterne er også dialoger mellem to gennemmusikalske mennesker, der møder hinanden med nysgerrighed på et meget højt niveau. Man kunne kalde det kammerjazz med en dansk grundtone. Under alle omstændigheder lyder det godt.

fredag, juni 19, 2020

Jakob Park: Cinematic Jazz Tales (Gateway) stream >> Naoko Sakata: Inner Planets (Footprint Records) CD/DL/stream >> Jon Balke: Discourses (ECM) CD/DL/stream >> Benjamin Moussay: Promontoire (ECM) CD/DL/stream

Fire soloklaveralbums af vidt forskellig karakter. En dansker, en nordmand, en franskmand og en japaner der bor i Sverige. Alle pianisterne er rodfæstede i jazzen. 
Danske Jakob Park har lavet en plade han kalder Cinematic Jazz Tales. Det er musik der kan fungere som et soundtrack, til det du er i gang med. En masse skønne melodier, med høj genkendelses- og fløjtemed-faktor. Her er både danske melodier og jazzstandards. Der leges på ægte jazzvis med melodiernes muligheder. Det flyder let og ubekymret afsted. Jeg savner lidt kant og farlighed - det må der godt være, selvom musikken er et lydtapet.

Japanske Naoko Sakata, der har boet i Sverige siden 2008 vil det anderledes. Udgivelsen består af fem improvisationer. Åbningen er over et kvarter lang og former sig som et klassisk klaverstykke til den modernistiske side. Den åbner med smukt og flydende klaverspil, der på dramatisk vis skifter karakter halvvejs inde i nummeret. Det er udfordrende og hverken godt som lydtapet eller pleaser. 

Norske Jon Balke er den erfarne rotte i selskabet. Han er aktuel med sit tredje soloalbum på ECM Records. Han fortsætter stilen som blev lagt på Warp fra 2014, med diskrete elektroniske virkemidler koblet til klaverets klange. Effekterne er lige præcis så distinkte og lette, at de næsten bliver et kommenterende soundtrack til Jon Balkes soloklaver. Det er godt tænkt, når det er så velfungerende som her.

Den sidste plade er med franske Benjamin Moussay. Det er også min favorit i stakken. Det er samtidig også pladen, der er den mest jazzstringente af de fire. Her er masser af ro og plads til eftertænksomhed i musikken. Intet forceres eller forsøger på, at være andet end det som det er. En mand og et klaver, placeret i indspilningsstudie, hvor det lyder godt og stort. Der præsenteres et melodisk flow og en elegance af franskmanden, som bedst kendes fra samarbejdet med Louis Sclavis. Perfekt plade til behagelige stunder i lænestolen.

torsdag, juni 18, 2020

Klokke: Hjem til det grå (Klokke) LP/DL/stream

Det er den århusianske trompetist Jeppe Hjøllund, der står i spidsen for bandet Klokke og har skrevet al musikken på LP’en Hjem til det grå. Han er sammen med Zeki Jindyl på altsax, der tidligere har gjort sig bemærket i Narcosatanicos, Frederik Hagner på bas, kendt fra bla. I Just Cane From The Moon, Daniel Robinson på piano, der for tre år siden lavede pladen Stjernernes Knæ, hvor Frederik Hagner også spillede bas. Sidste mand er Johannes Berg på trommer, der spiller med Hej Johannes.

Jeppe Hjøllund har lavet et ambitiøst album, der bevæger sig mellem det flagrende, som i titenummeret Hjem til det grå og det spirituelle som på nummeret Tournesol, hvor bandet løfter den op til en hymne. Pladen er også nogle små duetter mellem de andre numre, hvor Klokkes medlemmer sætter musikken sammen med nogle krasse improviserede sager, der fristætter musikken og musikerne. 

Musikken er ellers fokuseret og struktureret. Side A åbner med Haletudserne, der er et skønt nummer i mellemtempo, med Hagners vuggende bas og et godt blæserarrangement til Hjølllund og Jindyl. Der er noget der minder om 60’erne og så alligevel ikke. Hjem til det grå må være det der sker efter pladens ophør. Den er alt andet end grå.

onsdag, juni 17, 2020

Alfons Slik: Nie przejmuj sie (Love & Beauty Music) CD/DL/stream >> Radek Wosko Atlantic Quartet: Surge (Multikultiprojekt) CD/DL/stream >> Karlis Auzins: Oneness and the transcendent truth (Gotta Let it Out) CD/DL/stream

Jeg har fundet tre plader frem med unge østeuropæiske musikere, der alle er uddannet på konservatorier i Danmark.

Den første er med duoen Alfons Slik. Pianisten Grzegorz Tarwid blev færdig fra Rytmekons sidste sommer og trommeslageren Szymon Gasiorek blev færdig fra Rytmekons forrige sommer. Gasiorek har tidligere gjort sig gældende i Pimpono Ensemble, The Love And Beauty Seekers og Wood Organization. Alfons Slik kaster sig frygtløst ud i et musikalsk eventyr, hvor der både er hip hop, freejazz, rock klassisk og polsk bryllupsmusik. På trods af alle de retninger som det stritter i, så har duoen imponerende nok, et samlet og homogent udtryk.

Trommeslageren Radek Wosko er i spidsen for Radek Wosko Atlantic Quartet, der er aktuelle med deres andet album. Han er sammen med Søren Gemmer (piano), Stian Swensson (guitar) og Marius Praniewski (bas). Wosko har arbejdet en del for at gøre opmærksom på den herboende polske talentmasse. Det er albummet Surge et godt eksempel på. Stilen er moderne jazz, af den slags, der er kompliceret at spille. Lytningen er ikke så kompliceret. Det er jazz med en masse detaljer og dybder.

Den sidste plade er med den lettiske saxofonist Karlis Auzins, der bla. spiller med Mount Meander. Han har lavet solosaxofonplade, hvor han benyttet flere spor. Det er undersøgende musik, hvor Karlis Auzins bruger saxofonen til at afsøge nye muligheder. Han har prøvet på at tænke som om han skulle lave musik til et orkester. Derigennem har han presset sig til, at gå veje han ellers ville være gået. Musikken har et abstrakt udtryk, hvor former og farver opstår undervejs og giver ny mening.

tirsdag, juni 16, 2020

Oliver Skou-Due: Just an album (Oliver Skou-Due) stream

Med charmerende beskedenhed har den blot 20 årige pianist Oliver Skou-Due kaldt sit debutalbum for Just an album. Som Neil Armstrong sagde: “One small step for man one giant leap for mankind.” Så kan man vende den rundt her. Ja i den store mængde af musik, der findes derude, er Oliver Skou-Dues plade bare endnu et album. Men for Oliver Skou-Due er den et kæmpeskridt ind i musikverdenen.

Der råder en uimponeret freshness over musikken. Han skifter frisk rundt mellem jazzens stilarter. Noget som kan sammenlignes med eksempelvis Jeppe Zeeberg, hvor der også er masser af humor og godt humør. Sammen med Malthe Kaptain (trompet), Isak Schiødt (saxofon), Lukas Loeb (bas) og William Spanggaard Nielsen (trommer) har han lavet en plade, hvor han får prøvet gode musikalske tanker af.

Pladen åbner med den valsende og let pompøse The Opening Song, der efterfølges af pladens rocknummer Just an album. Her lander Oliver Skou-Due så på Piano Improvisation, der som titlen antyder er improviseret soloklaver. Stille og roligt. Isak Schiødt får også lov til at skinne igennem med solosaxofon på Saxophone Improvisation, med en god dosis vanvid. Just an album er solid debut, der i højeste grad efterlader respekt og lyst til at høre mere fra den unge musiker.

mandag, juni 15, 2020

Martin Kirkegaard: Tar Gui (Dafuga Sounds) 2LP/DL/stream

Da jeg sidste år var med til at arrangere den første Moorjazz Festival i Herning, havde vi ganske tidligt et sikkert navn på plads. Han havde ikke udgivet noget og var ikke særligt kendt. Til gengæld vidste jeg, at han var perfekt til intimscenen på 14. etage på gamle Herning Højskole, hvor festivalen blev holdt.

Nu er han endelig aktuel med et helt album, der ovenikøbet er blevet til et dobbeltalbum på vinyl. Martin Kirkegaards tålmodige og kompromisløse måde at skabe musik på, tager tid. Han spiller akustisk guitar, lidt banjo, mundharpe og percussion på albummet.

Musikken er centreret omkring håndværkeren, mødet mellem manden og træet. Stilistisk er det måske mere folk end jazz. Det er melodisk og improviseret guitarmusik. I den medfølgende booklet beskriver Martin Kirkegaard dybdegående om musikken. Her kan man læse om tankerne bag, om det rent musiktekniske, om inspirationerne og mange andre spændende detaljer. Her nævner han så forskellige inspirationer som Abdullah Ibrahim, Ali Farka Touré, Koo Nimo, Bert Jansch, Skotland, Ghana etc. Alle detaljer er med i bookletten om instrumenter og steder, hvor musikken er indspillet; et kolonihavehus i Brabrand og hjemmet i Åbyhøj. Der er også nogle digte i bookletten der hører til de forskellige numre.

Når alt det er sagt, så er musikken både original og personlig. Den flydende og  beroligende kontakt man får med musikken er givende. Martin Kirkegaard finder en kanal direkte ind i min sjæl, hvor jeg uden forbehold tager imod og berøres intellektuelt og følelsesmæssigt.

Tar Gui er et smukt gennembearbejdet udspil, der kan anbefales til mange musiklyttere og i særdeleshed dem, der ikke ønsker at spilde deres tid på overflødige tilfældigheder. Et af årets albums - på tværs af genrer.

søndag, juni 14, 2020

Odd Pocket: How Time Floats (Odd Pocket) stream

Det er som en perlende frisk rosé, der nydes en sommeraften. Det bruser i årerne og natten er endnu ung. Det er Odd Pockets også - unge. De har lige udgivet en EP, der åbner med nummeret Seven Sundays der er fuld af god energi. Deres unge tilgang til jazzen er både berigende og befriende. 

Det er trommeslageren Jens Emil Jensen der står i spidsen for bandet med Alberte Svenningsen på saxofon, Gustav Nyboe Hagner på flugelhorn og guitar, Thorbjørn Stefansson på bas og som det, der giver det særlige ekstra til Odd Pockets, Viktoria Søndergaard på vibrafon.

Bandet spiller overvejende akustisk fusion, hvor skæve og snirklede skift forvandles til en meget positiv og let groovy omgang. Jeg hører noget a la Steps Ahead i bandet - uden at de er direkte inspireret. Odd Pockets musikalske verden lyder ganske anderledes og nutidig. En klar anbefaling til, at du finder dem på Spotify eller lignende og hører EP’en et par gange, så er du forhåbentlig, ligesom jeg, hooked.

fredag, juni 12, 2020

Jakob Davidsen featuring Thomas Strønen og Jesper Egelund: Silence Trio 3 (ILK) DL/stream

Tre år er gået siden den første Silence Trio plade udkom. Jakob Davidsens triosamarbejder på tværs af genrer, hvor det ikke er larm og uro der er i fokus.

På den sidste i trilogien er han sammen med den norske trommeslager Thomas Strønen, der bla. er kendt fra sit eget Time is a blind guide, der udgives af ECM Records og den danske bassist Jesper Egelund, der plejer at slå sine folder i ny kompositionsmusik, bla. som leder af Figura Ensemble.

Musikken er kammerjazz, improvisation og  komposition. Jakob Davidsen udgav tidligere i år The World i Babel and Ivory, hvor han også har lavet musik der befinder sig mellem jazzen og den klassiske musik. På Silence Trio er det noget andet der sker. Det der ikke spilles fylder. Med tilbageholdt åndedræt sidder man som lytter, helt fremme på stolekanten i spænding, når trioen spiller den mesterlige Even so slow. But still in Motion (The Art of Zen). Musikken er inspireret af kunst, kunstnere eller kunstretninger; Hammershøi, Munch og Kirkeby. 

Pianisten og komponisten Jakob Davidsen er på en vellykket mission med albummet. Han har lavet et album med musik der kræver, at du bruger tid på det. Hvis du gør det, er der en stor musikalsk oplevelse i vente.

torsdag, juni 11, 2020

Anders Fjeldsted Sextet (Anders Fjeldsted) CD/DL/stream

For to somre siden måtte et hold unge danske jazzmusikere forlade Copenhagen Jazz Festival til fordel for Getxo Jazz Festival i Spanien, hvor der var en jazzkonkurrence, som de meget belejligt tog ned og vandt.

Det var bassisten og komponisten Anders Fjeldsteds Sextet. De er nu aktuelle med et album. Sextetten indeholder en række af de fineste yngre danske (og en enkelt polsk) jazzmusikere; saxofonisterne Oilly Wallace og Mads Egetoft, pianisten Artur Tuznik, trompetisten Rolf Thofte Sørensen og trommeslageren Henrik Holst Hansen.

Det er bebop på kanten til postbop jazz, hvor der er fokus på arrangement, messing og interplay, hvor musikerne kigger hinanden i øjnene og lytter med hele kroppen. 
Anders Fjeldsted har skrevet musikken og har styringen af musikken. Det er udadvendt og kraftfyldt jazz, der har hentet inspiration hos Dizzy Gillespie, Miles Davis og Charles Mingus. Den allerstørste attraktion ved denne plade, er Fjeldsteds evne til, at aktivere musikerne, så de hele vejen rundt, er spændende at lytte på.

mandag, juni 08, 2020

Hans Ulrik: The Meeting with Steve Swallow (Hans Ulrik) Stream

Steve Swallow er af jazzens legender der stadig er blandt os. Og han spiller gerne med danske jazzmusikere - i særdeleshed Hans Ulrik. Bassisten fylder 80 år til oktober. Han har spillet med en masse store jazzmusikere og har påvirket jazzens udvikling.

Her er han sammen med tre danskere, der indbyrdes har spillet sammen on and off siden 90’erne. Hans Urik på sax, Niclas Knudsen på guitar og Anders Mogensen på trommer - de er endda så benovede over mødet, at de har kaldt pladen for The meeting with Steve Swallow. Det interessante ved pladen er Steve Swallows usnobbede måde, at spille sammen med de tre. Han får de i forvejen meget stabile og erfarne danske musikere til at spille lidt bedre. Hans Ulriks saxofontone bliver jeg aldrig træt af, at lytte på og i selskab med Swallow er det fuldendt.

Pladens ni numre er sat i scene af Hans Ulrik, der bla. har arrangeret Milton Nascimento nummeret Tristeza - med en lækker Niclas Knudsen guitar og danske og svenske klassikere som Jeg er havren og Jag vet en dejlig rosa. 

Desuden kommer de også omkring Swallows Ever after og meget andet godt på en plade, der er meget vellykket og et godt og anderledes supplement til de tidligere plader, som Hans Ulrik har lavet med Steve Swallow, hvor Jonas Johansen spillede trommer.

Anne Mette Iversen Quartet + 1: Racing a butterfly (BJU Records) LP/DL/stream

Det er ikke så ofte, at danske kunstnere anmeldes i det amerikanske magasin Down Beat. I forrige nummer var det Jasper Høibye der fik fire stjerner for Planet B albummet. I det nyeste nummer er det Anne Mette Iversen der er i fokus. Hun bliver desuden bedømt i Hot Box. I Hot Box får pladen fire bedømmelser, der i sagens natur kan være ganske forskellige. Det er de ikke i forbindelse med anmeldelsen af Anne Mette Iversen Quartet +1 albummet Racing a Butterfly. Alle fire anmeldere giver pladen fire (ud af fem) stjerner.

Anne Mette Iversen har boet i Berlin siden 2012 efter mange år i New York. Den udvidede kvartet består af gamle kendinge fra Anne Mette Iversens mange udgivelser.
Anne Mette Iversen mestrer kompleksiteten sammen med en sansen for den gode melodi. Der er en spænding i musikken, hvor musikerne bevæger sig drevent sammen. Der er både power og ballader. Anne Mette Iversen er sammen med Danny Grissett på piano, John Ellis på saxofon, Petter Dahlgren på trombone og Otis Brown III på trommer. Hun spiller selv bas og indtager kapelmesterrollen med autoritet og styrke. Lyt feks. til uptempo nummeret Cluster eller den formbevægende Triangular Waves. 

Det er ikke svært, at høre at det er svært at spille. Det er heldigvis ikke svært at lytte på.

lørdag, juni 06, 2020

Kalaha: Dans det op - med Uffe Lorentzen/Eymen - med Hilal Kaya (April Records) 7”single/DL/stream

Siden min yngste ungdom har jeg samlet på singleplader. Måske var det en af grundene til, at jeg for nylig var inviteret til singlenight. Ikke en aften for mennesker der lever alene og gerne vil finde en kæreste. Næh, det var en aften i singlepladens tegn. Da det var første gang jeg var med, tænkte jeg at det var godt, at lægge ud med noget opsigtsvækkende. Det kan man gøre på mange måder, når der sidder en flok vinylnørder,der sætter en ære i, at finde både obskure sager og solbeskinnede hits fra forne tider. Jeg havde simpelthen taget den her single med, der var udkommet dagen før.

Uffe Lorenzen fra Baby Woodrose og Spids Nøgenhat er med på singlen sammen med Kalaha. Det er med andre ord, langt fra jazzen det her. Syrerocksangeren sammen med electronicajazzerne Kalaha. Det er i min verden et godt bud på et solbeskinnet sommethit anno 2020. 

“Hvis trippet ikke er godt”
“Så dans det op”

Jeg lagde ikke selskabet helt ned. Der var point for Uffe, men spredt utilfredshed med musikken, hvor jeg ellers vil fremhæve den orientalske guitarsolo hen mod slutningen. Nå men, jeg synes at den er fed.

Og for at holde fat i Orienten og det fede, så er den herboende tyrkiske sangerinde Hilal Kaya, der er i front på nummeret Eymen på den anden side. Hun var også med på Kalahas album fra sidste år, hvor nummeret hed Cok Küstüm og iøvrigt er det mest afspillede nummer med Kalaha på Spotify. Stilen er tyrkisk psych-funk og er mildest talt medrivende. Tak til Kalaha for at have trukket Hilal Kaya frem i spotlyset.

Joachim Knop: Evergreens på dansk - fortællinger fra en jazztid (Joachim Knop) LP/CD/DL/stream

I slut-halvfemserne hvor den første Anja & Viktor film, Kærlighed ved første hik storhittede og Joachim Knop slog igennem som Karl Smart-filejsen Peter, lavede Chris Minh Doky det i dag legendariske album In a New York Minute sammen med Sanne Salomonsen. Det lå ikke i kortene at de mange år senere skulle lave noget sammen.

Men skæbnen ville, at de blev genboer, hvor de efter gange at have mødt hinanden begyndte at snakke sammen, blev venner og lidt mere end det. De har lavet albummet Evergreens på dansk. Her genopliver de den danske crooner genre, med kække nik og hilsner i retning af Otto Brandenburg og Gustav Winckler.

Chris Minh Doky sørger for en tilbagelænet og lækker jazzstemning, hvor Nikolaj Bentzon ved klaveret har det som en fisk i vandet og Espen Laub von Liljenskjolds trommespil er fuld af swing. Den ualmindeligt sikre og veloplagte musikalske backing er en mulighed, der gribes af Joacim Knop. Han er uddannet operasanger og har lagt de store vokale armbevægelser til side og lader den intime stemning råde. Han synger som var vi i en anden tid. 

Jørgen Rygs danske tekst til Pennies from Heaven er blevet til Piger i Fælden, hvor Peter Marott ligesom på flere andre numre, kigger forbi med trompeten - og selv om Ryg havde lagt trompeten på hylden, dengang han skrev den her, så er det som at lytte til netop Rygs trompet, når Marott toner frem. Tag med på en rejse tilbage i tiden og lyt til Forelsket i København eller Jeg sætter min hat som jeg vil.

tirsdag, juni 02, 2020

Cecilie Strange: Blue (April Records) LP/CD/DL/stream

Måske smuttede det forbi din ellers så fintsnusende jazznæse, da Cecilie Strange udgav sin debut The Beginning for 5 år siden. Så er det heldigt, at du får endnu en mulighed for, at opsnuse hende, da hun lige har udsendt albummet Blue.

Saxofonisten Cecilie Strange har skrevet al musikken på albummet Blue, hvor hun er sammen med pianisten Peter Rosendal, bassisten Thommy Andersson og trommeslageren Jakob Høyer.

Musikalsk befinder hun sig i et nordisk inspireret univers, hvor det ikke handler om at være cool. Der er til gengæld masser af varme og intensitet i Cecilie Stranges dejligt sikre saxofontone. Stemningen er blå og håbefuldt vemodig. Derfor er Blue også en af den slags plader, der ofte vil finde vej til pladespilleren. En plade der byder indenfor til eftertænksomme stunder.

En af pladens højdespringere, er Hymn to Papa, der har en melodi som skabt til en efterårssang i Højskolesangbogen. Cecilie Strange har også lavet en hyldest til Norge via nummeret Bjergkøbing Grand Prix, den klassiske dukkefilm fra 70’erne med musik af Bent Fabricius Bjerre. Albummet er sammenhængende og helstøbt og efterlader håb om, at endnu flere opdager lyden af Cecilie Strange.

fredag, maj 29, 2020

Thomas Agergaard Quartet: Testing 1 2 3 4 (April Records) LP/DL/stream

Storhedstiden for CD’en fra starten af halvfemserne og frem til omkring 2015, var også en storhedstid for danske jazzudgivelser, da der udkom uhørt mange danskejazzplader. Kun ganske få af dem findes på vinyl, som i dag er det foretrukne medie blandt samlere og andre tosser, der godt vil betale for musikken.

En gang i mellem dukker der heldigvis regulært guld op fra CD-gemmerne. Thomas Blachmans hedengangne pladeselskab ManRec udsendte i 1998 Thomas Agergaard Quartet pladen Testing 1 2 3 4, hvor Blachman selv spillede trommer.

Nu har det genopstandne pladeselskab April Records udsendt den på vinyl - og den er noget nær perfekt! Saxofonisten Agergaard havde allerede i 1992 lavet pladen Rounds med samme kvartet, hvor Lennart Ginman og Carsten Dahl også var med. På Testing-pladen er det tydeligt at høre, at de fire musikere har fundet hinanden i et musikalsk kollektiv. Thomas Agergaards melodier, der står ovenpå Jazzstandards traditionen finder musikerne, der med ro og overskudsfyldt inderlighed leverer så smukt.

Det er balladerne der dominerer på albummet, hvor der hersker en sitrende tænding og energi. Inspirationen er hentet i postboppen. Thomas Agergaards intime saxofontone står i blåligt skær. Det er en stemningsmættet plade fra en kvartet, der står utvetydigt stilistisk skarp. Har du allerede købt GinmanBlachmanDahls comeback plade The Velvet Blues i år, så kan du roligt tage den her med.