Tomas Raae feat. Eline Hellerud Åsbakk: …før de spredtes (Kontentum) LP/digital

 

Kort fortalt er …før de spredtes, et ambient nordic jazz album. Den lidt længere version er, at det også er umanerligt vellykket. Det er en genialitet at Tomas Raae har inviteret den norske sangerinde Eline Hellerud Åsbakk indenfor. Hun medvirkede på Svanborg Kardybs debutalbum på et enkelt nummer, Ett Lite øyeblikk bare og satte sig eftertrykkeligt i min hukommelse. Hendes stemme er i særklasse.

Da den første single fra pladen dukkede op på streaming-tjenesterne var jeg solgt med det samme. Åsbakk synger Nordens ældste nedskrevne melodi, Drømte mig en drøm i nat. Sjældent har en frostklar sang været så varm og inderlig som det er tilfældet med deres fortolkning. Pladen indeholder både nyskrevet musik og gamle folkeviser.

Det er Tomas Raae der har skabt det originale musikalske univers. Soundscapes veksler med roligt spillede melodier, hvor lyde, toner, klange og Åsbakks stemme finder sammen. LP’ens side B åbner med Venelite, der også er en gammel folkevise. Den lærte jeg at kende gennem Sorten Muld i 90’erne i deres medrivende folktronica version. I Raae og Åsbakk’s udgave er det dejligt jazzet. Bjørn Heebøll spiller whiskers på nummeret mens Lars Emil Riis spiller piano. Den er med til understrege bredden på albummet der er sammenhængende i lyd og stemning.

…før de spredtes er ny nordisk jazz i sin helt egen klasse. Den får en stor anbefaling herfra.

Bonusinfo:
Tomas Raae og Eline Hellerud Åsbakk spiller i Svenska Gustafskyrkan i København d. 10. juli

Bandcamp

Søren Lampe: The Lamp is low (Søren Lampe/Gateway) LP/digital

 

Man kan have mange fjollede livsprojekter. Der kan også være livsprojekter i livsprojekter. Min blog er selvfølgelig et livsprojekt. Inde i det livsprojekt gemmer sig flere andre livsprojekter. Et af dem er feks. at anmelde alle udgivelser med sangeren Søren Lampe. Jeg har allerede skrevet om de fem første. Nu er jeg kommet til den sjette. Hvorfor er det et livsprojekt? Det er det fordi manden har fascineret mig siden jeg hørte den første plade med ham. Jeg kender ham ikke og har aldrig mødt ham. Jeg har heller ikke oplevet en koncert med ham - han optræder vist heller ikke så tit. Hvorfor er han så fascinerende? For det første fordi han er mand og synger jazz. Dem er der ikke så mange af herhjemme, selv om der er kommet flere til i bloggens levetid. Han har også en helt speciel stemme. Jeg er sikker på at jeg til enhver tid vil kunne identificere den. Han har styr på det helt grundlæggende, på stemmen, intonationen, teknikken og hvad der ellers skal til.

Han er han altid i selskab med en række stjernemusikere. Søren Møller på piano har også produceret, Kaspar Vadsholt spille bas, Morten Lund på trommer og Per Gade på guitar. Desuden gæster Mathias Heise på mundharpe og Peter Fuglsang på klarinet. 

På den nye plade lægger Søren Lampe ud med at konstatere at “The Lamp is low”, der oprindeligt i 30'erne er skrevet over en Ravel-kompostion. Selv om lampen er dæmpet er den ikke slukket. Han kommer omkring nogle smukke sange, hvor titelmelodien fra M:A:S:H der hedder Suicide is painless altid er fantastisk. Som du nok fornemmer er det den blå stemning, der oser fra pladen, hvor What are you doing the rest of your life og Lampes egen Everybody knows er andre gode sange. Tak for denne omgang, Søren Lampe. Det må gerne blive til flere.

Facebook

Mark Solborg Tungemål: Confluencia (ILK) LP/digital

 

Han kalder pladen for Confluncia, en konfluens af musikalske fæller. I pressematerialet står der: Hvordan taler vi musikalsk - alene og sammen - med forskellige sprog? Solborg ønsker at undersøge, illustrere og bevidstgøre den kontinuerlige samtale på tværs af kulturer og mennesker, frem imod et mere varieret og komplekst perspektiv. Hvor vi hylder forskelligheder og indsigt. En samtale der overordnet bliver stadigt mere vigtig hvis vi skal kunne løse de problemer vi står over for som samfund og art.

Han er sammen med Susana Santos Silva på trompet, Simon Toldam på klaver og keyboards og Ingar Zach på percussion og vibrerende membraner, mens han selv tager sig af guitar og elektronik. Han bruger guitaren i et nutidigt  kammermusikalsk udtryk. Det er Solborgs musik og det er i lige så høj grad også hans musikeres, der alle medbringer nogle stærke musikalske identiteter. Ingar Zachs buldren og vibrerende membraner får mig til, at skrue op for anlægget, så rummet og kroppen vibrerer med. Her gælder det særligt numre som Southern Swag og The Wires. Susana Santos Silva har en ærlig, næsten tør tone på trompeten, der sætter en helt særlig stemning.

Mark Solborg er en æstetiker, både i det visuelle og det musikalske. Han står altid for udformningen af sine udgivelsers cover. Her er Confluencia en særlig fornøjelse. Den er baseret på en tegning af Nehemiah Grew fra 1673. Den viser rødder og grenes indre strukturer og konfluens af væske og næring. De bærer en vis lighed med fænomenet mykorrhiza. En symbiose mellem træer og svampe, der skaber bedre livsbetingelser, frugtbarhed og stamina for begge. Et billede på de indre dynamikker udfoldet i musikken. Det hele toppes af et gatefoldcover og en plade på klar vinyl. 

Mark Solborg har lavet et smukt værk, hvor det anbefales at få fat i den fysiske udgave. Det hele hænger sammen på betagende vis.

Bandcamp

Cecilie Strange: Beech (April Records) LP/CD/digital

 

Det er en vild transformation som saxofonisten Cecilie Strange gennemgået, siden hun for ti år siden debuterede med den selvudgivne The Beginning. Fem år senere kom album nr. 2, Blue, der også var med til genstarte pladeselskabet April Records. Det er siden blevet til opfølgere i 2021 og 2023. Sidstnævnte havde jeg det år med på listen over de bedste danske jazzplader. Der er en musikalsk forbindelse mellem den og det nye album, Beech. Kvartetten består af de samme musikere, Peter Rosendal på piano, Thommy Andersson på bas og Jakob Høyer på trommer, som på de tre foregående udgivelser. De forstår Stranges musik og hun forstår at bruge dem. 

Vokalisten Josefine Cronholm er med på flere numre på pladen. Særligt centralt står Written in runes, hvor Strange har skrevet en hyldest til Jelling og runestenene, hvor hun boede som ung. Musikken er nordisk i et kryds mellem folketoner og jazz. Det er det sanselige der kommer i spil. Strange giver en masse plads til trioen, der med Anderssons solide bas, Rosendals luftige og enkle spil og Høyers trommespil, der bæres frem af antydninger. Strange har et nærvær midt i det hele, hvor hun med stor styrke binder det hele sammen. 

Pladen er en rejse gennem Cecilie Stranges liv, fra begyndelsen i Odense over Jelling, København, New York, Island og Norge. Cecilie Strange er gavmild med de musikalske fortællinger. Hun fremstår velovervejet, sikker og imødekommende i musikken. Det er meget let at anbefale pladen. Du vil ikke fortryde at du tager med på Cecilie Stranges rejse gennem livet.

Bonusinfo:
Der er releasekoncert i Brorsons Kirke i København d. 6. juli

Bandcamp

Pierre Dørge New Jungle Orchestra: Jazzhus Montmartre Live (Steeplechase) CD/digital

 

Det organiske væsen Pierre Dørge New Jungle Orchestra, der har boet på den danske jazzsavanne mange år er aktuelt med et nyt livealbum. Det Kgl. Teater, Fermaten i Herning og Birdland i NYC er blandt nogle af de fine steder som de tidligere har udgivet musik fra. Denne gang er de på Jazzhus Montmartre i Skindergade. Det var på navnebroderen Montmartre i Nørregade, at de for 45 år siden spillede en af deres første koncerter.

De ville være banalt at sige at de er tilbage og i topform, for de har aldrig været væk. Når jeg hører numre som Another adventure og Månedans bliver jeg til gengæld bekræftet i min tese om at New Jungle Orchestra har sin egen sjæl og krop. Pierre Dørges kompositioner og det sammentømrede orkester tager lytteren med og inviterer indenfor i et varmt og vedkommende univers, hvor Danmark, Afrika og Amerika har inspireret. Det bruges med overskud, følsomhed og humor.

Bonusinfo:

De spiller 45 års jubilæumskoncert i Koncertkirken i København d. 4. juli.

New Jungle Orchestra

Peter Vuust Quartet: Homage (Storyville) CD/digital

 

Der er noget befriende og opløftende over Peter Vuust Quartets Homage. Vuust er kendt som hjerneforskeren der bl.a. kigger på hvad der sker når vi lytter og spiller musik. Når det ikke handler om teori og forskning, er han stadig jazzmusiker med stort J. 

Han har atter samlet et klassehold omkring sig. Det er første gang i to årtier, at kvartetten laver et instrumental album, de tre foregående har været med vokalen i front. Det betyder også at der bliver mere plads og luft omkring musikerne, hvilket kun er en fornøjelse, når det drejer sig om så fine folk som Claus Waidtløw på saxofon, Lars Jansson på piano og Morten Lund på trommer. 

Vuust har skrevet al musikken, hvor han har ladet sig inspirere af Keith Jarrett, Jaco Pastorius, skak, cykelløb etc. 

Det er en fornøjelse med en plade fra en musiker som Peter Vuust, der ikke kan lade være. Der er en ild der brænder i ham og det skal ud. Det er så samtidig en ekstraordinær fornøjelse at lytte til Waidtløw, Jansson og Lund.

Bandcamp

Carsten Dahl Ensemble: To Palle Mikkelborg - In the middle nothing (Storyville) CD/digital

 

Når en helt og et musikalsk forbillede skal hyldes kan det gøres på mange måder. Her har Carsten Dahl valgt at tage sig god tid til at fuldføre hyldesten til Palle Mikkelborg. I en periode på fem år har Carsten Dahl skabt musikken der er blevet til pladen In the middle of nothing. Dahl spiller selvfølgelig på klaver og supplerer med Rhodes, harmonium, guitar og kontrabas. Undervejs er der bla. besøg fra Fredrik Lundin og Stefan Pasborg, de to musikere som han spiller med i Pasborgs Triiio. Der er også en strygersekstet, der peger tilbage på de år han brugte med det klassiske Ensemble MidtVest, da der er flere af strygerne fra den tid som har spillet der.

Helt centralt står Palle Mikkelborg. Han medvirker på pladen og jeg kan ikke lade være med at tænke at Dahl får nogle af de bedste sider i Mikkelborg. Den klassiske musik, mystikken, det sfæriske, det historiske og ikke mindst noget meget smukt og afklaret trompetspil fra Mikkelborg. 

Det 11 minutter lange nummer Fornax placerer sig centralt på pladen. Mikkelborgs antydninger på trompeten viderefortolkes af et børnekor, der breder sig ud over nattehimlen. Fredrik Lundin skærer igennem med en skarp solo, der bliver fulgt op af Dahls filosoferende klaverspil. Det er en flot hyldest til en af de allerstørste danske personligheder i dansk jazz fra en anden lige så stor personlighed.

Bandcamp