Jazznytprisen 2019 går til Abekejser

For første gang går Jazznytprisen til et band. Det er århusianske Abekejser der får prisen. De har lige udsendt deres debutalbum, Floating through the universe, der til fulde indfrier forventningerne. Her på bloggen har de været en favorit i flere år - på grund af nogle fede koncertoplevelser og nogle suveræne videoer. De fem musikere skaber fordybelse, forundring, fest, farver og forløsning. 

Jazznytprisen gives hvert år til en kunstner, der med nytænkning er med til sprænge jazzens rammer. En kunstner der med udgangspunkt i jazzen bevæger sig frit rundt i musikkens verden. En kunstner der laver jazz der kommer længere ud end jazz normalt gør. En kunstner der ikke er bange for at udfordre lytterne og give dem store oplevelser.

Abekejser er et kollektiv, hvor hver enkelt musiker med deres musikalske personlighed sikrer et originalt udtryk. Jon Døssing Bendixen på tangenter har udviklet sin signaturlyd - noget der kendetegner store keyboardbetvingere som eksempelvis Herbie Hancock og Kenneth Knudsen. Adrian Christensen spiller udelukkende på Moog bassynth - som kun en jazzbassist kan gøre det. Adrian både udfordrer og er tro mod det grundlæggende groove. Frederik Emil Bülow er en sand virtuos ud i et heftigt jazzet og hip hop influeret trommespil. Rasmus Fisker Pedersen på trommemaskinen, giver Abekejser et helt særligt touch og overskud med sit minimale udstyr. Jeppe Lavsen er udfordrende, skæv og direkte på guitaren. 

Gå ud og oplev Abekejser på en scene. Det gjorde jeg i weekenden, hvor jeg gav dem prisen i forbindelse med den første Moorjazz Festival. Her startede de ud i et mørkt og tungt billedskabende univers. De bevægede sig over mod festen, der selvfølgelig eksploderede med titelnummeret Floating through the universe. Med koncerten gav de publikum en videunderlig rejse. Det gør de også på pladen, der både findes på vinyl, CD og streamingtjenesterne. Pladen er iøvrigt udgivet af det meget aktive unge norske pladeselskab AMP Records. 

TIllykke til Abekejser og tak for musikken. Prisen består - ligesom de foregående syv - af en tegning lavet af min søster samt - i dagens anledning - fem flasker bobler, der på behørig vis blev tømt efter koncerten.

Tidligere modtagere af prisen:

2012: Stefan Pasborg

2013: Jakob Bro

2014: Carsten Dahl

2015: Jakob Buchanan

2016: Jens Mikkel

2017: Lasse Mørck

2018: Janne Mark

Abekejser: Floating through the universe (AMP Music & Records) LP/CD/DL/stream

Det er over to år siden at deres første sang dukkede op på youtube. Den var ledsaget af en fed animationsvideo. Ligesom de følgende sange også var. Fuldlængde albummet lod vente på sig. Nu er den her endelig.

Abekejsers debutalbum er en farverig musikalsk fest. Jon Døssing Bendixen på keys og vocoder, Jeppe Lavsen på guitar, Frederik Emil Bülow på trommer, Rasmus Fisker på trommemaskine og Adrian Christensen på bas synth udgør Abekejser. Musikken er elektrisk til op over begge ører. Det er også organisk og levende musik, der i sit grundudtryk er kompleks og fyldt med spontanitet og ligefremhed. 

Det er jazz, fusion, hip hop, afro, funk og et givende musikalsk overskud. Numre som Robomance og Nocturnal Observer er filmiske og fyldte med atmosfære. Der er også dansenumrene, hvor titelnummeret Floating through the universe skylder sit til Daft Punk og Herbie Hancock. Her giver Jon Døssing Bendixen den op på vocoder, ligesom han også gør på Magical. 

En af Abekejsers mange forcer er deres uimodståelige charme. Jeppe Lavsens originale og krøllede guitarspil, Frederik Emil Bülow virtuose trommespil, der får pace og luft fra Rasmus Fiskers trommemaskine. Adrian Christensens lækre tunge Moog bassynth og Jon Døssing Bendixens fantasifulde keyboardspil. Det er opskriften på et af årets bedste danske jazzalbums. Det er et stærkt anbefalelsesværdigt fremtidsjazzalbum, der placerer sig solidt i nutiden. I øvrigt bør du heller ikke snyde dig for en live oplevelse med Abekejser.

Abekejser

Bremer/McCoy: Utopia (Luaka Bop) LP/DL/stream

Det er næsten 6 år siden, at debutpladen Enhed udkom. Siden er duoen Bremer/McCoy stille og roligt vokset frem. Ligesom deres musik. Nu er de klar med fjerde album, der udkommer på David Byrne’s pladeselskab Luaka Bop og dermed bliver lanceret i en langt større skala, end de foregående albums. Det nye album bringer gudskelov ikke revolutionerende nyt med Bremer/McCoy. Det nye album er et destillat af det som de har bygget op.

Her er ro, hvor vi dvæler ved detaljer og fortaber os i vinylens riller. Det er musik, der i sit lyriske indre opbygger behagelige stemninger. Det er musik, hvor man svømmer væk og lader op. Bremer/McCoy har en musikalsk formel, der står tindrende klar. Lige til at blive omfavnet. Enkle titler som Højder, Tusmørke, Vågner, Salig og Dråber betegner rammende den rene organiske musik. 

Utopia er den kunstneriske kulmination for Bremer/McCoy. Nordisk jazz og roots reggae har aldrig været smukkere sammen. Morten McCoy på tangenterne og Jonathan Bremer på kontrabassen har lavet årets jazzhit. Albummet der kommer til at nå ud til et stort publikum. Den debuterede på andenpladen på vinylhitlisten i den forgangne uge. Der er ikke så meget andet at gøre end, at købe den. Hvis du tør, at tage den med ro.

Bremer/McCoy

Lumen Drones: Umbra (Hubro) LP/CD/DL/stream >> Skarbø Skulekorps (Hubro) LP/CD/DL/stream

Det er uden at overdrive, et af mine yndlingspladeselskaber. Norske Hubro Music fylder 10 år. De fejres eksempelvis ved fire koncerter ude i Europa, med tre toneangivende kunstnere fra selskabet; Erlend Apneseth Trio, Building Instrument og Bushman’s Revenge.

Alene i år har jeg begejstret skrevet om seks af deres nye udgivelser. Jeg når ikke at skrive om dem alle. Nu er der to mere, som jeg simpelthen bliver nødt til at fortælle om.

Lumen Drones med Nils Økland på hardangerfele og violin, har udgivet deres andet album på Hubro. Den første havde ECM fingrene i. Dengang var jeg meget rosende. Derfor er det også en ekstra stor fornøjelse at lytte til album nr. 2, der viser nye sider fra bandet. Økland er sammen med guitaristen Per Steinar Lie og trommeslageren Ørjan Haaland fra postrockgruppen The Low Frequency in Stereo. I det nye møde mellem postrocken og Øklands fiol, der balancerer mellem folkemusik og prog, hersker et betagende og eftertænksomt udtryk. Mere ro og mindre vrede. En meget stærk plade.

Som et nyt bud på et skoleorkester har Øyvind Skarbø fra trioen 1982, lavet Skarbø Skulekorps. Det er et noget alternativt skoleorkester. For det første er de alt for gamle. På den anden side, er der skæve elementer i det, som kan minde om noget man kan høre på en charmerende skoleorkesterplade fra 70’erne.

Forskellen er at Skarbø Skulekorps bevidst bruger det rytmisk skæve og rodede. Blæsere der kommer for sent eller tidligt ind. Lyt feks. til Four Foxes, hvor det 7 mand store korps sætter ret præcist ind med det upræcise. Undervejs får de iøvrigt hjælp af Møhlenpris Foreldrekorps. En popplade fra et uopdaget parallelunivers.

Hubro Music

Frekvens på Scene 7 i Herning 01-11-19

Det var ottende gang, at Frekvens præsenterede unge up coming bands på Scene 7 i hjertet af Herning. Med lidt over en uge til Moorjazz Festival - den første jazzfestival i Herning - blev præsenteret fem bands, hvor fire af dem havde hentet stor inspiration i jazzen. To af dem spiller også Moorjazz Festival.

Første band var århusianske Solmyr. Med den velsyngende Miriam Villekjær Lassen på vokalen i front og nogle yderst velskårne popmelodier fængede de fra starten. Det er selvfølgelig også ekstra fedt, at der var blæs, sax og trompet med i bandet, der lagde et højt niveau for aftenen.

Vilja havde taget turen fra Odense. Det var deres anden koncert i Herning, denne fredag. De havde spillet en pop-up eftermiddagskoncert på biblioteket i Herning for, at gøre reklame for aftenens Frekvens arrangement. I forhold til eftermiddagens koncert havde trioen, der i dagens anledning havde en gæstetrompetist med, skruet op for for det hele. Den ellers rolige nordisk inspirerede jazz fik et ekstra spark, så det unge fredagsramte publikum i salen ikke overdøvede musikken. Det var en sand fornøjelse at høre Vilja, der også spiller på Moorjazz Festivalen - iøvrigt lige før norske Espen Eriksen Trio. Så er den lyriske jazz sikret.

Aardvark er opstået på MGK i Holstebro og har medlemmer fra Struer, Lemvig og Holstebro. De spillede nutidig fusionsjazz med funky elementer. De kørte ned ad den groovy vej, hvor blæs og kollektivet bar dem frem. Bandet spiller også på Moorjazz Festival, hvor de hele dagen kommer under banddoctor behandling af Jens Mikkel fra I Think You’re Awesome i en åben bandclinic, hvor publikum kan følge med i processen, inden de spiller koncert sidst på eftermiddagen.

Femur fra Århus tog mig med storm - her var klare elementer fra slut halvfjerdsernes og start firsernes dansk sprogede musik, hvor både congas og saxofon er vigtige indslag. Sammenspillet og den store glæde ved at står på scenen skinnede tydeligt igennem. Stemningen i salen fik et ekstra løft. Det er helt klart et band jeg vil holde øje med i fremtiden.

Aftenens sidste band, var Herning/Skjern bandet Public Buffalo, der havde samlet en bunke entusiastiske supporters oppe foran scenen. Som trommeslageren sagde til mig tidligere på aftenen, så var de aftenens sorte får. De spillede med tydelige rod i alternativ rock - og havde ikke meget jazz i sig. Det ændrede dog ikke på deres solide output. En eksplosiv afslutning på en vild aften.

Jeg kan ikke helt få armene ned. Esben Aarup fra Frekvens havde sammensat et perfekt program som forret til Moorjazz Festival. Niveauet var tårnhøjt hele aftenen og bandsene havde ingen problemer med at komme ud over scenekanten.

Frekvens på Facebook

Marilyn Mazur’s Shamania (Rare Noise Records) LP/CD/DL/stream

Percussionisten og komponisten Marilyn Mazur lavede bandet Shamania i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival i 2015. I 2019 indtog bandet en propfyldt Kgs. Have på en solbeskinnet dag. I mellemtiden havde de udsendt albummet på det britiske pladeselskab Rare Noise Records. Nu er den nomineret i kategorien til årets danske jazzkomponist.

Marilyn Mazur’s Shamania står på skuldrene af Primi Band, der blev dannet i 1978 og udsendte et album i 1984. Fra det store band dengang, er der kun en enkelt musiker tilbage. Det er selvfølgelig saxofonisten Lotte Anker, der også har opnået international respekt ligesom Mazur. 

Shamania består af 10 musikere fra de nordiske lande. Her er velkendte navne som Josefine Cronholm, Sissel Vera Pettersen og Makiko Hirabayashi. Men der også (i Danmark mindre kendte) musikere som trompetisten Hildegunn Øiseth fra Norge, der endnu en gang imponerer, ligesom hun gjorde på Cæcilie Norby’s ligeledes DMA Jazz nominerede album Sisters in Jazz. Lyt til nummeret Chaas.

Marilyn Mazur’s Shamania er eventyrjazz, der trækker på den nordiske urkraft, på naturen og steminingerne. Det er kringlet og kroget. Det er levende og boblende. 

Bandcamp

Q: Up Up Up (ILK) LP/DL/stream

12 sange på under 40 minutter overholder til fulde den krævede popmelodilængde. Det er nu ikke fordi du bliver blæst omkuld af popmelodier på albummet, der aldrig nogensinde ville komme i betragtning til populærmusikkens Danish Music Awards. Så er det jo heldigt, at der findes en Danish Music Awards for jazzen - en genre Qarin Wikström nok hører mere hjemme i end i poppen - og netop er nomineret i kategorien Årets danske jazzudgivelse ved jazzens DMA. Hvorfor hører hun hjemme i jazzen? Der er ihvertfald noget jazz DNA i musikken.

Qarin Wikström synger, spiller og har skrevet det hele på albummet. Hun har taget udgangspunkt i en gammel 90’er synthesizer, der med sine knapt så indladende og elegante lyder, skaber grundlaget for musikken. Det er som et stort sammenvævet tæppe, hvor du genfinder genkendelige elementer midt mellem alle de nye former og farver.

Qarin Wikström udfordrer sig selv lytterne med en berigende omgang jazzpop, der ikke ligner den jazzpop du ellers hører. 

Qarin Wikström

Q - LOSING from Qarin Wikström on Vimeo.