Mads Vinding Trio: Yesterdays - Live in Copenhagen 1997 (Stunt) >> Mads Vinding 4tet: Standards (Storyville)

Den italienske pianist Enrico Pieranunzi begyndte i 1997 at spille sammen med bassisten Mads Vinding og trommeslageren Alex Riel på foranledning af Mads Vinding. Det udløste en turné og CD'en The Kingdom (where nobody dies), der også blev kåret som årets bedste danske bedste jazzplade. Nu er der dukket en CD op med optagelser fra  trioens koncert på Copenhagen JazzHouse i november 1997. 

Der er kun en enkelt gentagelse fra The Kingdom pladen, standarden My foolish heart. Derudover præsenteres vi for klassisk triojazz materiale som Kerns Yesterdays, Rodgers' My Funny Valentine etc. Det er mildest talt godt. Der er kun en Pieranunzi komposition på pladen, som studieindspilningen ellers havde flest af.

Peter H. Larsen har som i 1997, skrevet covernoterne. Han beskriver Pieranunzi som en generøs Keith Jarrett, hvilket er meget tydeligt i musikken, der flyder over af inspiration og spilleglæde. Vinding og Riel er på toppen i samarbejdet med Pieranunzi.

Der er også kommet en anden plade, hvor Vindings navn står først og det er en anden der stjæler rampelyset. Sidste år kom den første plade med den nordjyske sangerinde Margrete Grarup, med megen ros til følge. Pladens eneste problem var at den strittede i mange retninger, hvilket vel er forventeligt, når man debuterer i så sen en alder og kan så meget. Denne gang er fokus lagt på ren jazz. Seks standards, hvor Grarup akkompagneres af en sejt spillende trio med Vinding ved styrepinden. Carsten Dahl på piano har det som en fisk i vandet og Niclas Campagnol ved trommerne sikrer med sit indfølelige trommespil swing og rytme. 

Efter en kort intro lægger de ud med en 11 minutter lang udgave af Love for sale. Her er der plads til forrygende solospil fra både Dahl og Vinding. Men det er Margrete Grarup der tager hoverollen. Hendes bluesinspirerede jazzvokal løber ikke tør for saft og kraft. Hun kan veksle mellem det eksplosive og det bløde. Jeg er vild med det underspillede temperament i stemmen, som hun serverer på You don’t know what love is. Når  det bliver mere out som på Everyday I have the blues forsvinder roen og det bliver mere upersonligt. Det fungerer sikkert live. På plade er det dog i balladerne at hun tager prisen hjem som den dygtige sanger hun er.

Vinding.dk

Margretegrarup.dk

Jan Harbeck Live Jive Jungle: Elevate (Stunt) LP

Han lægger ikke skjul på at inspirationen kommer fra jungle jazzen. Gene Krupa's heftige trommespil på eksempelvis Benny Goodman's Sing Sing Sing er et pejlepunkt. Det er jazz med swing og svedige riffs der taler til fødderne. 

Endnu en gang har Jan Harbeck sammensat et fedt band der giver musikken kant og originalitet. Thor Madsen på guitar, Jeppe Skovbakke på bas og Peter Leth på trommer udgør sammen med Jan Harbecks tenorsax Live Jive Jungle.

Det er pulserende storbyjazz, hvor et uptempo beat sender pulsen og humøret i vejret. Thor Madsens guitar er et scoop for Live Jive Jungle. Han kan uden problemer veksle mellem det funky, det bluesy og det twangy godt suppleret med et saftigt wah wah-spil. Samarbejdet med Jan Harbeck er naturligt flydende, hvor de supplerer hinanden. Peter Leth ved trommerne kaster sig ind i mellem ud i den klassiske junglerytme på tammerne, så man som lytter (og danser) aldrig falder hen. Her er sidste nummer på LP'ens side A The Chaser et skønt eksempel. 

Den utvetydigt store stjerne er selvfølgelig Jan Harbeck der har skrevet alle numrene på pladen. Han har aldrig skuffet og med Live Jive Jungle føjer han et nyt kapitel til karrieren. Harbeck er tenorsaxofonist og holder sig til den. Jan Harbeck er en mester i det store blå balladespil, som han har rådyrket på de forrige plader og ligeledes demonstrerer sine evner i på Throughshine, der er sidste nummer på LP’en. På CD’en er der blevet plads til yderligere et nummer. Fly by night er en ægte råhyler, hvor Harbeck sekunderet af Thor Madsens orgellignende guitarspil giver os endnu et bølgende og swingende nummer. 

Pladen og Jan Harbeck får et kæmpestort jazzpartyplus herfra. Han kan meget mere end balladerne.

Bonusinfo:

Jan Harbeck Live Jive Jungle spiller på La Fontaine d. 8. juli I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.

janharbeck.com

Sound X Sound: Music for 10 Hi-Hats (Hiatus) >> Sound X Sound: Music for 18 Clarinets (Hiatus) >> Sound X Sound: Music for 18 Shakers (Hiatus) >> Sound X Sound: Music for 18 Triangles (Hiatus)

For nylig blev det offentliggjort at Niels Lyhne Løkkegaards Triangular Mass, skal opføres intet mindre end seks gange på Roskilde Festivalen. Det fortæller både noget om Roskilde Festivals evne til, at opsøge ny og eksperimenterende musik og, at Niels Lyhne Løkkegaards “folkelige” gennembrud er ved at være en kendsgerning. Det startede i december 2014, hvor den første plade med mangedobling af instrumenter udkom under navnet Sound X Sound. Music for 8 Recorders var med 8 blokfløjter. Niels Lyhne Løkkegaard laver musik med åben pande. Med et rent hjerte og en grundlæggende nysgerrighed registrerer og dokumenterer han lyden. Den rene lyd af et instrument er sat ind i et perspektiv, hvor man som lytter ikke kan undgå, at forholde sig til det man hører.

Der er siden kommet plader med 30 kromatiske tunere og 9 pianoer. Nu afrunder han pladeprojektet med de sidste fire plader: 15 shakere, 18 klarinetter, 16 triangler og 10 hi hats. Alle pladerne er i 7 tommer singleformatet og kommer i pappladecover med inderpose, som var det en LP. Den grafiske udformning er stilren og minimalistisk og hænger sammen med indholdet på pladerne. Alt overflødigt er skåret værk. Forudgående tanker om hvordan det skal lyde forsøger Løkkegaard at fjerne sig fra. Det kan man selvfølgelig ikke. En klarinet er stadig en klarinet. Men i en 18-dobling kommer der noget andet og nyt frem, som er med til at løfte klarinetten ud af klarinettens skygge. I de udførlige covernoter der følger med de sidste udgivelser skriver Katrine Ring bl.a. at Løkkegaard bringer det minimalistiske til det maksimale. 

På hver plade medvirker musikere, der for de flestes vedkommende har en konservatorie baggrund, hvor høj teknisk kunnen på et instrument er rådyrket. Niels Lyhne Løkkegaard anses selv for, at være en af de teknisk stærkeste saxofonister fra sin generation. Det er her, hvor det bliver interessant, da mange af musikere netop har en jazzbaggrund. De kan træde en my ved siden af præcisionens perfektion og bringer mennesket i spil. Nu vil jeg selvfølgelig ikke påstå, at jeg kan høre at det lige præcis er Jan Harbeck, Pernille Bévort eller Jacob Danielsen der spiller på klarinetpladen. Men i kollektivet med 18 musikere der spiller det samme på samme tid, hvor mikrofejl der dårligt kan registreres er med til at gøre lyden til en organisme.

På Roskilde Festival skal Triangular Mass opføres med 200 der spiller på triangel på en gang. Det lyder allerede som den der “sjove” lille historie TV avisen kan fyre af inden vejret, i stedet for den om nøgenløbet. Midt i alt det sjove er der også en mening, som er enerverende og konfronterende. Det er ikke musik der prøver på at være noget andet end det som det er. 200 triangler. Hvad sker der inde i lytteren? I hovedet? I kroppen? 

Det er en kæmpeindsats som Niels Lyhne Løkkegaard yder med Sound X Sound projektet. Det er eksperimenterende og undersøgende lyd, der flytter grænser og tanker for musik. De 7 singler kan købes samlet i et bokssæt, hvilket er investering for livet. Jeg glæder mig allerede til jeg skal høre pladerne om 1, 5, 10 og 20 år. Hvordan lyder de så. Har mine tanker om hvordan musik skal lyde flyttet sig, så de kommer til at lyde anderledes?

Nielsloekkegaard.dk

hiatuslabel.com

Tidligere udgivelser:

Niels Lyhne Løkkegaard: Sound X Sound - Music for 9 Pianos (Hiatus) 7”single

Sound X Sound: Music for 30 Chromatic Tuners (Hiatus) 7”single

Niels Lyhne Løkkegaard: Sound X Sound Music for 8 Recorders (Hiatus) 7”single

Kasper Tom/Alexander von Schlippenbach/Rudi Mahall: Abstract window (WhyPlayJazz)

Den danske trommeslager Kasper Tom Christensen har efterhånden et hav af udgivelser på samvittigheden. Sidste år lavede han en duoplade sammen med den tyske legende Rudi Mahall. Nu føjes der endnu en legende til det samarbejde. Mahall's kollega fra Monks Casino og Globe Unity Orchestra, Pianisten Alexander von Schlippenbach har i over 50 år været med til at holde den kunstneriske fane højt i den europæiske jazz' eksperimenterende cirkler.

Abstract Window er et vidunderligt improv møde mellem to europæiske avantgarde titaner og en dansk trommeslager der samler og bevæger. Det er sanseligt og berusende at lytte til trioen. Rudi Mahalls klarinet og basklarinet og von Schlippenbachs pianospil udspringer af den klassiske europæiske avantgardejazz. Alligevel er der et friskt og nutidigt touch, hvor Kasper Toms trommespil helt sikkert flytter rundt på de ældre herrers uvaner.

Abstract Window er en knaldperle i Kasper Toms karriere. Kan klart anbefales til de friske freejazz connoisseurs derude. 

Bonusinfo:

Trioen spiller i KoncertKirken i forbindelse med Copenhagn Jazzfestival d. 13. og 14. juli og på Atlas i forbindelse med Aarhus Jazz festival d. 15. juli

Whyplayjazz.de

SE-Quartet: Going North (Prophone)

Der er gået 9 år siden jeg anmeldte pianisten Rasmus H. Thomsens debutplade SE. Siden er der kommet to albums med SE-Quartet, som Thomsens projekt nu hedder. Det er en svensk baseret gruppe, hvor Thomsen er det danske indslag. Han har skrevet 7 af pladens 10 numre. På coveret kan man læse om nogle af tankerne der er bag musikken. Titelnummeret Going North er dedikeret til alle de flygtninge der er kommet til de nordiske lande i de senere år. Song for Paris er skrevet med terrorangrebet på Charlie Hebdo i tankerne. The Power of Forgiveness er oprindeligt skrevet til en gudstjeneste med den sydafrikanske præst Desmond Tutu, omhandlende styrken ved tilgivelse. 

Det er tunge tanker der er bag musikken, der har et umiskendeligt melankolsk præg, som man fristes til at sige, er en svensk specialitet. På Even death will die tager det et ekstra skridt op, når den meget smukke melodi får følgeskab af et kor. Et meget smukt højdepunkt på pladen. SE-Quartet består af Rasmus H. Thomsen på piano, David Ehrlin på sopran- og tenorsax og basklarinet,, Antti Ojala på trommer og Martin Sundström på bas. Pladen afsluttes meget passende med The Happy End, det er jo ikke for ingenting at jazzen oprindeligt kommer fra USA.

Bonusinfo:

Song for Paris er blevet spillet på Spotify over 250.000 gange, hvilket er vildt for et nyt jazznummer.

www.sequartet.com

Torben Westergaard: Tangofied III (Gateway)

Det startede med Tangofied der var indspillet i Buenos Aires. Så kom Tangofied II, der var delvist indspillet i Buenos Aires og Danmark. Nu kommer treeren, der selvfølgelig er indspillet i Danmark sammen med dem, som bandleaderen, bassisten og komponisten Torben Westergaard kalder The Tangofied Ensemble; Anders Banke på basklarinet, Ida Nørholm på cello og Alejandro Sancho på guitar. De udgør et stærkt team der undervejs møder gæster som Anders Singh Vestergaard på accordion, Jacob Andersen på percussion, Andrea Pellegrini på vokal, Benedikte Artved på bratsch og Peter Rosendal på piano og harmonium.

Westergaard nævner slægtskabet mellem den nordiske jazz’ melankoli og tangoens vemodige nostalgi. Når man hører Tangofied III giver det god mening. Selv om melankoli og vemod er grundlaget for musikken, er der alligevel en opløftende stemning i flere numre, som f.eks. nummeret Bach. Det er heller ikke svært at blive rørt af nummeret Hugo, som Westergaard har skrevet til instrumentkollegaen Hugo Rasmussen, der døde i 2015. Anders Singh Vestergaards accordion finder sammen med Nørholms cello i et sammenspil, der veksler til Bankes basklarinet og Sancho’s guitar. Der sker med andre ord en masse i nummeret, der helt i Hugo’s ånd limes sammen af en aldrig svigtende bas. 

Tangofied III er et stemningsfyldt, næsten filmisk album, der både gør sig godt som soundtrack til hverdagen og til en stund i fordybelse.

Torbenwestergaard.com

Mark Solborg & Christian Skjødt: Omdrejninger (ILK) LP+USB

Subsoniske balustrader af lyd kommer op til overfladen. De svømmer ind over os. Går i opløsning. Lyden bliver et med din krop.Tranceskabende droner sendes rundt. Lavfrekvente lyde, susen og støj blandes sammen. Omdrejninger er et nyt album med Mark Solborg og Christian Skjødt ved roret. Udgivelsen kommer i et flot gatefold cover, hvor der udover 2 LP’er også er en downloadkode og et USB-stik, desuden har jeg også modtaget musikken på CD. Det var Wundergrund festivalen (nu G((o))ng Tomorrow) der bestilte værket, der blev opført første gang i november 2014.

Formidlingsmæssigt er Omdrejninger noget af det mest imponerende jeg har set længe fra danske kunstnere. Helt centralt står den visuelle del. Instruktøren Laurits Flensted-Jensen har skabt en videoudgave med tilhørende lyd i surround. Vi kommer helt tæt på musikken i KoncertKirkens stemningsmættede rum. De intime sort hvide billeder viser musikerne midt i rummet, omgivet af publikum. Musikken er indspillet over to omgange.

Den tyske trompetist Axel Dörner, kendt fra bl.a. Monks Casino sammen med von Schlippenbach og Mahall medvirker på begge dele. Han spiller på en specialbygget slidetrompet med indbygget  elektronik. På den første optagelse, some r albummets anden del, medvirker Michael Rexen (vokal), Jakob Kullberg (cello) og Bjørn Heebøll (trommer). Anden del blev opført var i juli 2015, hvor norske Ingar Zach medvirkede på Gran Cassa (stor orkestertromme) og percussion.

De to dele er forskellige og står alligevel på et fundament af Solborg og Skjødts musikfilosofiske idéer, hvor de bruger rummet og en realtime processering af musikken, der består af komponerede og frie elementer. Man ser i videoen, hvordan Skjødt er beskæftiget med at bearbejde lyden og måden, som musikere og publikum får den præsenteret. I albummets første del bringer Zachs store tromme en snigende, lidt urovækkende stemning ind under musikken. I den anden del er Michael Rexens hjerteskærende vokal med til at give musikken suspense. 

Omdrejninger er et album der på flere planer er meget anbefalelsesværdigt. Det færdige produkt med gatefoldcover, en flot grafisk udformning, det medfølgende hæfte med billeder af bl.a. Peter Ganushkin og videoen er i særklasse. Det lydmæssige indhold holder det samme høje niveau. Så er du til eksperimenterende eller abstrakt musik, er dette album nr. 1 på listen over de næste plader du skal købe.

solborg.dk

ilkmusic.com