Claus Sörensen Quartet (CVM) CD/DL/stream >> XL Big Band: Gråskala (CVM) CD/DL/stream

Der er kommet et par plader, hvor altsaxofonisten og komponisten Claus Sörensen er i fokus. Det er danskeren Claus Sørensen der bor og er musikalsk aktiv i Sverige, der står bag udgivelserne.

Den første er en kvartet-indspilning, hvor Claus Sörensen har skrevet alle numrene pånær en enkelt. Vi lander er sted i starten af 60’erne. Han har lavet sine numre med udgangspunkt i jazzens standards. Her er det brandvarme titelnummer My Burnin’ Valentine et rasende godt eksempel. Sörensen har en god og sikker tone på saxofonen, der har suget til sig fra de store mestre.

Claus Sörensen har skrevet og arrangeret musikken til XL Big Band. En genre hvor han i forvejen har et navn som arrangør for bl.a. DR Big Band og Monday Night Big Band (det svenske). Vi får en halv times musik på pladen Gråskala, der holder sig indenfor de mentalt grå nuancer. Det er i den rolige big band afdeling at Sörensen befinder sig. Det er passende musik til en døsig togtur gennem det danske efterårslandskab.

Claus Sörensen er god til at mærke og fornemme big bandets klang. Han bruger det som er samlet instrument til at male et stemningsfuldt billede. Meget passende stjæler han fokus på pladens sidste nummer med en veloplagt solo. Næste gang må der godt komme endnu mere musik med Claus Sörensens XL Big Band.

Cvmusik.se

Randy Brecker & Mats Holmquist with UMO Jazz Orchestra: Together (Mama Records) CD/DL/stream >> Norrbotten Big Band: Everything in between (Prophone) CD/DL/stream >> Trondheim Jazz Orchestra & Ole Morten Vågan: Happy Endings (Odin) CD/DL/stream

Her er en lille temperatur måling på big band situationen i vore nordiske broderlande. Jeg har lyttet til tre spritnye big band udgivelser. I Finland kører det hæderkronede UMO Jazz Orchestra den sikre løsning. En amerikansk gæstestjerne, trompetisten Randy Brecker får lov til at give den sologas og det er han heldigvis god til. Mats Holmquist har sat musikken i scene ligesom han har komponeret seks af numrene. De resterende tre er komponeret af Chick Corea, bl.a. Crystal Silence. Det er tydeligt at Holmquist har et ben i firserne. Der spilles rigeligt med fanfare-trompet og big bandet giver den fuld messing. Fedt - og kedeligt i længden.

Anderledes spændende og kunstnerisk modigt går det for sig med Norrbotten Big Band, der har haft den danske bassist og i dette tilfælde komponist Anne Mette Iversen tilknyttet som Artist in Residence. Hun har fået lov til at brede sig ud over to CD’er. Hun har lavet en hyldest til big bandet og dets musikere. Det er der kommet et spændende og afvekslende album ud af. Åbningen på pladen kommer hele big bandet rundt, hvor der er soloplads til mange af medlemmerne. Det er en god start og introduktion til et album, der ikke taber energi eller stemning undervejs. Stor ros til big bandet fra Luleå for at tage en, i big band sammenhænge, mindre kendt komponist ind for, at skabe ny musik. Anne Mette Iversen har kvitteret ved, at lave et stærkt udspil sammen med big bandet.

Fra Norge kommer Trondheim Jazz Orchestra, der har eksisteret siden 1999. Det er deres tyvende album. Det er big bandets kunstneriske leder, bassisten Ole Morten Vågan der har skrevet og arrangeret musikken på albummet, der går lige i kødet på big band traditionerne. Der er dobbelt op på trommerne, cello, violin, blæsere og ikke mindst Ståle Storløkken på Hammond og Sofia Jernberg på vokal. Det er heftig og spændstig big band musik, der køres til kanten. Det er ikke free jazz, nærmere free på de nedskrevne nodeark. En plade der vokser for hver lytning. Absolut anbefalelsesværdig til den nysgerrige jazzlytter, der trænger til udfordringer.

Uro.fi/en

norrbottensmusiken.se/ensembler/norrbotten-big-band/

trondheimjazzorchestra.no

Johann Gustav Wood Factory: Seizing Intuition (Gateway) CD/DL/stream

Jeg sluttede min anmeldelse af Johann Gustavs debutplade, for et par år siden af med en salut om, at forventningerne til opfølgeren var skruet gevaldigt i vejret. Og de indfries til fulde på Seizing intuition. Pianisten Johann Gustav holder fast i sekstet-formatet med Wood Factory, hvor der er en klar tråd til debuten. Det store forskel er at Johann Gustav er blevet så meget mere voksen, at han tør stole på sin intuition.

Selv om der er en enkelt gammel ræv, den altid sikre tenorsaxofonist Fredrik Lundin, med i den ellers unge sekstet, så er det Jonas Due på trompet og flygelhorn der gang på gang placerer sig smukt i hovedrollen. Der er f.eks. balladen Enticing Solitude, hvor han med elegant følsomhed spiller på muted trompet. Johann Gustav har ladet intuitionen råde i forbindelse med skabelsen af musikken. Johann Gustavs intuition giver til overflod nogle flotte kompositioner, hvor de enkelte medlemmer af bandet får lov til at vise sig frem. Her er åbningsnummeret i særklasse. Det ni minutter lange Introducing intuition kommer flot omkring sekstetten, hvor Johann Gustav er en god igangsætter. Seizing Intuition er til yndere af nordisk inspireret og melodisk jazz med musikalsk saft og kraft. En stærk plade.

johanngustav.com

Jazznytprisen 2018 går til Janne Mark

 Torsdag aften fik sangeren og komponisten Janne Mark Jazznytprisen, i forbindelse med en koncert i Skjoldhøjkirken i Aarhus.

Det er syvende gang, at bloggen JazzNyt uddeler prisen. Den gives til en kunstner, der med afsæt i jazzen er med til, at udvikle og udfordre traditionerne. En kunstner der uden at gå på kompromis, er med til at løfte jazzen ud til et større publikum.

Med albummet Pilgrim forener Janne Mark, på smuk vis, de stærke danske salmetraditioner med jazzens nordiske toneklang. De omfavner og komplementerer hinanden i Janne Marks verden.

Der lægges stor vægt på at Jazznytprismodtageren skal være original og personlig i sit udtryk. Det er Janne Mark i høj grad. Hun skriver selv al musik og tekst. Salmerne rummer stærke beskrivelser af livet og følelser, der i Janne Marks fremførelse fremstår levende og nærværende.

Janne Mark laver musik til nutiden. Den er et samlingspunkt. Et sted hvor man samler sig. Hvor man finder ro. Janne Mark laver også musik til eftertiden. Det er langtidsholdbare salmer der fortjener at blive brugt og hørt af mange mennesker.

Jazznytprisen 2018 består af en flaske bobler og et stykke originalgrafik lavet af Mette Overgård.

Janne Mark er oprindeligt fra Struer. Hun har siden år 2000 været ansat som sanger og musikudvikler i Brorsonskirken i København. Hun har etableret sig som en af de mest overbevisende salmedigtere og komponister i sin generation med den internationale salmeudgivelse Pilgrim på det store tyske pladeselskab ACT.

Musikalsk befinder hun sig på et spor imellem sangskrivning, salmer, jazz og nordisk folketone. En meditativ, karakterfuld enkelhed præger hendes udtryk. På ’Pilgrim’ underbygges dette af den nyskabende norske trompetist Arve Henriksen.

Jazznyts anmeldelse af pladen: https://jazznyt.blogspot.com/2018/02/janne-mark-with-arve-henriksen-pilgrim.html

Tidligere vindere af prisen: 

2017: Lasse Mørck

2016: Jens Mikkel

2015: Jakob Buchanan

2014: Carsten Dahl

2013: Jakob Bro

2012: Stefan Pasborg

Ninjabeat: West (AMP Music) LP/DL/stream

Snarky Puppy og Mezzoforte er med mere 30 års mellemrum repræsentanter for den udadvendte jazz, der kan tiltrække et stort publikum.

Elementer fra de to bands finder man ret tydeligt hos norske Ninjabeat. Åbningsnummeret West er som skudt ud af Snarky Puppy lejren. Her er både en længere synth solo og adskillige blæserstykker med tekniske breaks. 

Det efterfølgende nummer Playing The game har en nærmest klassiske Mezzoforte-intro. Undervejs i nummeret er der mange referencer til monsterhittet Garden Party, der i øvrigt selv hentede en masse inspiration fra George Dukes Reach out.

Ninjabeat prøver også andet af på pladen, hvor de flere gange afslører at den tekniske kunnen er på et højt niveau. Nummeret East lyder som electroswing og mangler bare en heftig stortromme, så er den klar til dansegulvet. På det langsomme nummer North er der nogle fine solopræstationer fra specielt guitar og trompet.

Er du til de to bands som jeg nævner først i anmeldelsen, er jeg ret tryg ved at anbefale Ninjabeat. Er du mere til John Coltrane i den spirituelle periode...then don’t.

ampmusicrecords.com

Signe Dahlgreen: Kunki Snuk (Insula Jazz/Astral Spirits/Monofonus Press) kassettebånd/DL

En af de helt store udgivelser fra 2018 er Yes Deer’s tredje album. En tredjedel af gruppen, saxofonisten Signe Dahlgreen har også lavet et solo-kassettebånd, der også kan erhverves digitalt for dem der ikke er i besiddelse af en walkman eller et Akai stereorack.

Åbningen Stibelk er en myriade af små robuste kantede toner, der sendes afsted med høj fart. På det følgende nummer Nón holder hun nærmest uafladeligt tonen i en uendelighed på et vibrerede og summende grundlag.

Signe Dahlgreen tilhører en stadigt voksende gruppe af kvindelige danske saxofonister, Signe Emmeluth, Sonja LaBianca, Laura Toxværd, Mette Rasmussen, Julie Kjær og med Lotte Anker som nestoren, der alle næres af en sund kærlighed til freejazzen.

Signe Dahlgreen trækker de tonalske eksperimenter på en lang snor på nummeret Kubek. Indkapslingen af øjeblikket er nådesløst. Kassettebåndet Kunki Snuk kan tilfredsstille hard core free jazz folket. Signe Dahlgreen gemmer ikke på noget. Hun sender det direkte i svingninger.

insulamusic.bandcamp.com/album/signe-dahlgreen-kunki-snuk-2

Mikkel Nordsø Quintet: Out There (Stunt) CD/DL/stream

Mikkel Nordsø har samlet et sejt hold af musikere med personlighed til, at omsætte et mangeårigt ønske om at kombinere den musikalske kærlighed til Jimi Hendrix og John Coltrane.

Nordsø indtager selvfølgelig selv rollen som Jimi Hendrix som han i øvrigt helt frit tolker og f.eks. iblander noget John McLaughlin og i særdeleshed noget Mikkel Nordsø. Tenorsaxen varetages af en af Nordens bedste Coltrane arvtagere, Tomas Franck.

Efter det pæne åbningsnummer Take Off åbnes der op for de frie sluser. Out There er fuld smadder. Ben Besiakov på Rhodes laver en forrygende kobling til Miles Davis i Bitches Brew æraen. Jeg bliver mildest talt blæst bagover af Besiakovs spacey og groovy spil. Herefter tager Nordsø selv over med det der lyder som en improvisation over Hendrix’ version af Star Spangled Banner. Han kan i den grad spille “OUT”.

Der er mange overraskelser på pladen. En af de helt store er, at Nordsø vælger at bruge den amerikanske jazztrommeslager Alvin Queen. Han kan godt smide en rockrytme når der er brug for det. Det lyder dog stadig som en jazztrommeslager. Det er et modigt valg, der er med til at løfte pladen. I stedet for at have valgt det omvendte, så får Nordsø i stedet bevaret jazzviben - noget meget få rocktrommeslagere er i stand til.

Det samme kan siges om Anders AC Christensen på bassen, han er jazz helt ind til benet, selv når han flirter med rocken. Det er en umanerligt vellykket plade - hvilket ikke skal tolkes i retning af, at den er specielt sammenhængende. Det er den nemlig ikke. Pladen er heldigvis strittende spækket med sjæl og stemning på hvert eneste nummer. Lige fra den lækre natradio-ballade Floating Squaw til rocksagen Rock Train.

Sundance.dk