Anne Efternøler & Lige Børn (Hobby Horse Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er en helt vild debutplade som trompetisten Anne Andersson alias Anne Efternøler har lavet. Hun er sammen med sin mand, bassisten Richard Andersson i deres kolonihavehus, hvor de bor fast. Her var de sammen med bassisterne, Anders AC Christensen og amerikanske Thomas Morgan - der i øvrigt også begge medvirker på Jakob Bros nye album. Her er det noget helt andet end Bro. 

Det er i høj grad Anne Efternølers plade. Hun har en vidunderlig og ærlig tone på trompeten. Hun gemmer sig ikke bag noget. Det er den rene trompetlyd. Hun kan være rå, enkel og direkte. Samtidig er der også en meget nænsom, næsten svævende poetisk fornemmelse i musikken. Når hun lader det smelte sammen med de tre basser på nummeret P for Poet er det som om tiden står stille.

Idéen med at være sammen med tre bassister fungerer forbavsende godt i virkeligheden - det er egentlig kun forbavsende, fordi jeg aldrig har hørt konstellationen trompet og tre kontrabasser før. Thomas Morgans ukonventionelle basspil sammen med AC’s stamina og Richard Anderssons subtile swing er et eventyr i sig selv.

Anne Efternøler formår at bruge den store mulighed. Hun folder sig ud med stor musikalitet, hvor der både er plads til humor (Fluen i flasken), det meditative (Hvis mine fødder kan nå) og overdrevent overskud (Lys Ned). Det er en af årets helt store danske jazzplader. Den er helt sig selv - og kan anbefales meget klart til jazzlytteren, der altid er på eventyr.

Anne Efternøler Bandcamp

Allan Botschinsky Quintet: Live at The Tivoli Gardens 1996 (Stunt) CD/DL/stream >> Jesper Thilo Quartet: 80 Live at Jazzcup (Stunt) CD/DL/stream

 

Her er to danske jazzlegender af de helt store. Allan Botschinsky forlod os for to år siden og Stunt har valgt at sende en koncert fra 1996 med Allan Botschinsky på gaden. Jesper Thilo er still going strong som det høres på liveindspilningen fra Jazzcup.

Selv om det trompetisten Allan Botschinsky der står øverst på plakaten på Jazzhus Slukefter, er det en anden, der stjæler min opmærksomhed. Tenorsaxofonisten Bent Jædig har det som en fisk i vandet, når han bliver sluppet løs i et repertoire, der overvejende består af standards. Åbningsnummeret er Miles Davis' bebop-klassiker Four, hvor Alex Riel spiller helt suverænt. Det sprøjter af velplaceret løssluppenhed. Der er ikke mange der kan gøre det efter. Når de spiller 2 timer og et kvarter, er der flere gange hvor jeg falder fra og det lyder også som om, at det sker enkelte gange for musikerne undervejs. Det ændrer ikke på, at det lyder superfedt, når tempoet er skruet op og Bent Jædig spiller for på Donna Lee - så er det lækkert.

Det er spillevende dansk jazzhistorie det her. Det kan da godt være at tenorsaxofonisten Jesper Thilo rundede de 80 år sidste år - men som man har hørt og set det så mange gange før i jazzen, så er alderen ikke en hæmning. Thilo spiller usvigeligt sikkert på denne koncertindspilning fra februar i år, hvor han var sammen med Søren Kristiansen på piano, Daniel Franck på bas og Frands Rifbjerg på trommer på Jazcups lille intime scene i det indre København.

De spiller et nænsomt udvalg af jazzens fine standards, hvor numre fra øverste hylde i det store jazzstandard lykkehjul, Body and soul eller Stardust er ren Thilo eventyrland. Hans personlige og monumentalt varme tone indkranser de fine melodier. Det er Jesper Thilo når det er bedst - og det siger ikke så lidt.

Sundance

Alawari: Alawari (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Den kom blæsende ind på jazzscenen i foråret. Alawaris debutplade, der ikke prøver at lyde som andre plader på den danske jazzscene. Gruppen vandt JazzDanmark konkurrencen i 2017, det var dengang den hed UngJazz. April Records har med deres progressive udgivelsespolitik, der giver plads til unge danske jazzfolk, sendt pladen ud på et marked hvor kvaliteten og konkurrencen i forvejen er tårnhøj.

Alawari skal nok finde deres plads. De spiller med originalitet, kant og smerte. Det seks mand store band består af Sune Sunesen Rendtorff (klaver), Carlo Janusz Becker Lauritsen (trompet og flygelhorn), Jonatan Melby Bak (bas), Asger Uttrup Nissen (altsax), Simon Forchammer (trommer), Frederik Engell (tenorsax). Desuden skal det også nævnes at Eigil Pock Steen laver liveprocessing og sampling.

Hovednummeret - den helt store genialitet på albummet, er den seks-et-halvt minut lange Misundelse. Den er ubehageligt grum og syregrøn. Blæserne bygger op og der er en dommedagsgrowlende vokal, der skaber uhygge i en grad, så man hurtigt fanger at misundelse er en grim ting. Alawaris kompromisløse tilgang til ny eksperimenterende jazz, er forfriskende og modig. Deres kollektive lyd er den store gevinst - og nok også en af grundene til, at de er nomineret til DMA Jazz pris i Årets udgivelse og Årets nye navn kategorierne.

Alawari Bandcamp

Jakob Bro & Joe Lovano: Once around The Room - a Tribute to Paul Motian (ECM) CD/DL/stream

 

“Du kan ikke øve det ukendte.” Sådan siger den amerikanske saxofonist Joe Lovano i podcasten som ECM Records har lavet, i forbindelse med udgivelsen af albummet Once around the Room. Albummet er Jakob Bro og Joe Lovano’s hyldest til trommeslageren Paul Motian der døde i 2011. De har lavet den sammen med tre bassister der alle har gjort tjeneste hos Motian. Amerikanerne Larry Grenadier og Thomas Morgan og danske Anders AC Christensen, der spiller el-bas på pladen. Joey Baron og Jorge Rossy sidder ved trommerne - og har af gode grunde ikke spillet med Motian. De har til gengæld Motian inspiration med i bagagen.

De syv musikere mødtes for et år siden i Vanløse i The Village Recording Studio. Der var booket to dage. Allerede efte første dag var de færdige, da de gik ud for at spise aftensmad. Andendagen brugte de på at lytte på deres session. De var tilfredse - og de har også god grund til. Det er en meget personlig hyldest til mennesket og musikeren Paul Motian, som de alle har lært en masse af. Selv om det er 11 år siden at han døde, lever arven efter ham.

Her er flydende time - hvor empati og følelse får dem til at mødes i musikken. De går ind i det ukendte sammen. Det er øjeblikkets kunst. Her er både den stratosfærisk smukke Song to an old Friend skrevet af Jakob Bro og den eventyrlige For The love of Paul skrevet af Joe Lovano, hvor trommeslagerne skaber noget som er af en anden verden.

Once around The Room er en af de mest originale og personlige musikalske hyldester, jeg kan mindes at have hørt.

Jakob Bro

Andrea Maagaard: No story to be told (Andrea Maagaard) stream

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at trommeslageren Antonio Dayyani var en af de helt store oplevelser på den nys overståede Moorjazz Festival. Hvor mange trommeslagerkapelmestre har modet til, at forlade scenen under to numre for, at lade de andre musikere spille ens kompositioner? Her var pianisten en af dem der blev på scenen. Da Antonio Dayyani introducerede hende, synes jeg at der var noget bekendt over navnet. 

Det var der også! Jeg havde såmænd gået og hørt hendes EP i den forudgående uge. Da det var med sang på, koblede jeg det ikke til pianisten på scenen. Men den var god nok. Det var en og samme person. Andrea Maagaard har lavet EP’en No story to be told sammen med Lukas Loeb på bas og diverse instrumenter. Den fortjener både opmærksomhed og at du lytter til den. Andrea Maagaard har sans for melodi og harmoni. Det er fine og enkle melodier. Hendes tekster handler hjernerystelse, psykisk sygdom og søskendekærlighed. De indeholder både sårbarhed og styrke. Hendes nærvær og intimitet gør, at hun kommer tæt på os. Det kan mærkes og føles når hun synger og spiller.

Andrea Maagaard

Hvalfugl: Bag vore øjne (Hvalfugl) 10"vinyl/DL/stream

 

Der er øjeblikke der indlejres i kroppen - hvor man kan fremkalde følelsen fra dengang det skete. Det er selvfølgelig rarest når det er en god oplevelse. Sådan en har jeg med Hvalfugl, der spillede for 2 år siden på det lokale kunstmuseum i et rum med en skøn akustik. Malerier omkransede publikum og Hvalfugl. Hvalfugl gik ind i musikken og tog os med. Det var et magisk øjeblik. Det var iøvrigt lige efter at de havde udsendt albummet, der meget passende hed Øjeblikke vi husker.

Siden har der været stille fra Trioen. Det retter de op på nu med EP’en Bag vore øjne, der er udsendt på 10” vinyl. De har valgt at inddrage Little North trommeslageren Lasse Jacobsen på alle fem numre. Det er en lille genistreg. Lasse Jacobsen er her, der og alle vegne i musikken uden at blive dominerende eller voldsom. Han glider elegant ind Hvalfugls berusende skønne nordiske univers. Her er højt til himlen, der er overvejende blå. Det afsluttende nummer, Krusninger ruller behageligt ind over kroppen. Endnu en gang må jeg overgive mig totalt til Hvalfugl. 

Hvalfugl

SloGlo: Symbols and mirrors (Flood Music) DL/stream

 

Det er elektronisk jazz, der ikke har sigte på at skabe lækre lydlandskaber eller dansable beats. Der eksperimenteres og undersøges løs. SloGlo har et lydunivers skabt af analoge synthesizere og knækkede beats, der kan være uden forvredet puls og med skæv time. Der er farvestrålende synthhymner der blæses ud over beatsene. Der er dystre basladede og organiske numre med rumklang som i en gammel værftshal på Holmen i København. Det er også her man kan møde manden bag SloGlo, amerikanske Matt Carroll der er i gang med sin uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium. 

Trommeslageren og produceren Matt Carroll er oprindeligt fra Chicago. Musikken opstod undervejs, da han var på turné med Chicago bandet Finom, der tidligere hed OHMME. Han er et boblende overflow af nye takes på jazz og electronica.

SloGlo på Bandcamp

August Rosenbaum: Songs people together (Escho) LP/DL/stream

 

Det er lang tid siden der sidst er kommet noget fra August Rosenbaum, der for 12 år siden debuterede som jazzpianist i eget navn med nogle skønne trioplader. Han havde også en sideløbende karriere, hvor han spillede med Coco O og Robin Hannibal i Quadron. Her var stilen elektronisk r’n’b og det er den vej han har forfulgt på det nye album, hvor jazzen er på afstand. 

Der er enkelte jazzede lysglimt der sniger sig gennem sprækkerne, som eksempelvis på Selfish kind of love, hvor stemningen er jazzet. Tempoet er til den rolige side. August Rosenbaum iklæder musikken nogle luksuriøse rober, hvor han får hjælp fra forskellige vokaler undervejs ligesom han også selv synger.

Robin Hannibal er med på det meste af albummet både som sangskriver og leverandør af diverse rytmer, beats og synth. 

Jada er med på et par numre, Coco O. er også med. På den dragende Empire medvirker den legendariske rapper Kool Keith fra Ultramagnetic MC’s sammen med trommeslageren Moses Boyd fra Binker & Moses. Songs People Together er flot og gennembearbejdet. I øvrigt siger mine popører, at Hypnotized med Jada burde blive et hit.

August Rosenbaum