mandag, januar 16, 2017

Anders Lauge Meldgaard og Kristian Poulsen: Leben in bewegung (Insula/Yoyooyoy/Halloween) LP

Frisk Frugts frontmand Anders Lauge Meldgaard er for anden gang gået sammen med guitaristen Kristian Poulsen, der bl.a. er kendt fra bandet Spost om at lave en LP. Det er poetisk improviseret musik, der er indspillet på københavnerspillestedet Mayhem over to dage i august og september 2015. Over de to pladesider præsenteres vi for 18 forholdsvis korte numre. De snurrer let som ahornstræets helikoptere, der falder til jorden med forskellige hastighed. Nogle er hurtige og andre er langsomme. Mens andre er gået i stykker og vælger nye retninger.

Musikken spiles på klaver, akustisk guitar, saxofon og analoge synthesizere. Er man bekendt med Frisk Frugt, kan denne plade betegnes som et slags frikvarter, hvor der er kommet ro på. Det er et helle, hvor der er plads til at forundres og betages. Det er mere impulsivt og uordnet. Det er en plade, der ikke vil indfanges. Den har det bedst som fri fugl uden for buret. Der hvor stemningen er sin egen og musikken rejsende. 

søndag, januar 15, 2017

Curtis Stigers & DR Big Band: One more for the road (Concord)

Blandt mine mange favoritplader indenfor jazzen, er der særligt en der skiller sig ud. Frank Sinatra's møde med Count Basie's big band i Las Vegas på casinoet The Sands, er gjort af et helt særligt stof. Basie og Sinatras time og swing er sjældent hørt bedre. Det er på en gang skødesløst lækkert og virtuost. Det er musik og god stemning i et eksklusivt set up, der er tidløst. Derfor gav det god mening, da DR Big Band sammen med den amerikanske sanger Curtis Stigers besluttede sig for at spille musikken fra albummet ved en række koncerter for et par år siden. Det er nu blevet til en tilbagevendende begivenhed i januar måned, således også i år.

Nu suppleres det hele med en udgivelse med koncertoptagelser fra 2014. Der skal ikke herske nogen tvivl om at DR Big Band godt kan bide Basie's big band i haserne, når det gælder swinging big band musik. Er Stigers så den rette som stand in for Sinatra? Spørgsmålet er vel nærmere om man vil kunne finde en bedre erstatning. Stigers er også mester ud i tilbagelænet swing. Nu kan man så spørge sig selv om man ikke bare kunne sætte The Sands pladen på pladespilleren, i stedet for at høre nogen der prøver på at gøre det samme. Men ligesom så man andre store jazzmesterværker, så kan Sinatra at The Sands sagtens tåle at blive fortolket, indenfor en ramme hvor man er ret tro mod udgangspunktet. Curtis Stigers fortolker 8 af numrene fra The Sands og supplerer med yderligere to Sinatra favoritter. Come fly with me, I’ve got you under my skin, Fly me to the moon og titelnummeret er med til at give denne plade pondus og evergreen sjæl. Har du Sinatra pladen, så kan du godt tilkøbe denne. Ikke mindst fordi DR Big Band er så gode hele vejen.

lørdag, januar 14, 2017

Greve, Harres, Manso & Zenicola: Live at Audio Rebel (Hiatus/Insula) kassettebånd

Brasiliansk musik er andet end samba og bossa nova. Girls in Airports saxofonisten Lars Greve besøgte landet i 2015, hvor han mødtes med tre musikere fra Rio de Janeiro’s musikundergrund. Sammen har de indspillet denne udgivelse på byens eneste spillested for eksperimenterende musik, Audio Rebel. Det var guitaristen Eduardo Manso, der inviterede Lars Greve til koncerten, der oprindeligt skulle være udgivet som vinyl i Brasilien. Men grundet OL og kulturstøtte der forsvandt, trådte Insula  fra Blågårds Plads til. Det er nu i stedet udgivet på kassettebånd. Et økonomisk lettere håndterbart materiale end den hippe vinylplade.

Lars Greve havde lært fra den session som han og August Rosenbaum lavede med avantgardeveteranen Sven Åke Johansson, at de ikke skulle spille en eneste tone sammen inden de gik i gang med den 40 minutter lange session. Sammen med bassisten Felipe Zenicola og percussionisten Thomas Harres har de lavet en buldrende freejazz session, der ikke minder om det som vi er vant til at høre fra Europa eller USA. Sarte og følsomme klarinettoner sætter ind efter at en massiv lydmur er bygget op. De finder sammen om eksplorerende elementer af noget genkendeligt, der udfordres og presses til kanten. Kassettebåndet er på mange måder en anbefalelsesværdig udgivelse til freejazzlyttere generelt og i særdeleshed, dem der tror at de har hørt alt.

Jazznyts Guide til fusioneret jazz 2017 vol. 1

I de sene 60'ere opstod genren jazzrock som en blanding af jazz, rock, souljazz, funk, progrock, latin etc. I 70'erne begyndte Miles Davis at stikke af i mere og mere syrefunky universer, indtil han trak sig helt væk fra offentligheden. Weather Report fejrede kæmpetriumfer og spillede store udendørskoncerter. Return to Forever, Mahavishnu Orchestra, Brecker Brothers, Passport og mange andre var med til øge genrens popularitet. Det var en genre der med sine kilometerlange soli og teknisk krævene forløb, tiltrak musiknørder og andre med hang til at intellektualisere musik.

Der skete noget i starten af 80'erne. Det var allerede i 70'erne begyndt at hedde fusionsjazz. Mange vil mene at det var de digitale instrumenters fremkomst, der slog fusionsjazzen ihjel i 80'erne. Det lød spaceage smart i sådan cirka en måned, hvorefter det lød håbløst bedaget. Fjollede frembringelser som guitarsynthesizeren og de elektroniske trommer sendte fusionsjazzen i helt nye retninger. Man oplevede at islandske Mezzoforte med Garden Party og Herbie Hancock med Rock It ligefrem kunne hitte med musikken. Den kom ud til et stort publikum, der ikke tænkte over at det var fusionsjazz eller noget der lignede. Miles Davis' genkomst i jazzen og nye folk som John Scofield og Bill Frisell gav også håb om at fusioneret jazz ikke var uddød. 

I de sene 80'ere og i 90'erne oplever man hip hoppens omfavnelse af jazzen. Kunstnere fra begge lejre tager på besøg i den anden lejr. Acidjazzen og senere nu jazz føjer endnu flere aspekter til lyden af den fusionerede jazz.
Fusionsjazzen og det der ligner har aldrig været død. Indenfor de senere år har vi dog alligevel oplevet en revitalisering, hvor folk som Kamasi Washington, Snarky Puppy, Cory Henry og Flying Lotus har sparket ny energi og nye publikummer ind i genren. 

JazzNyt har lavet denne guide i fire dele med 12 spændende kunstnere, der indenfor det sidste år har udgivet ny musik. Flere af kunstnerne er koncertaktuelle i Danmark. Følg med og bliv inspireret.


Hvem: Bill Laurance - piano, keys.
Stil: fusion, jazz, funk
Land: Storbritanien
Seneste udgivelse: Live at Union Chapel (Ground Up 2016), Aftersun (Ground Up 2016)
I stil med: Snarky Puppy
Info: Fast mand hos Snarky Puppy siden starten i 2004. Kan anbefales hvis du ikke kan få nok af Snarky Puppy. På solopladerne medvirker flere SP medlemmer, bl.a. Michael League. Laurance blander gerne det akustiske klaver med elektriske toner og klange. Han har desuden spillet med så forskellige folk som Chris Potter og Morcheeba. 
Live: Dexter, Odense 14.03.17


Hvem: Ed Motta (f. 1971), piano, keys, vokal
Stil: west coast, soul, funk, jazz
Land: Brasilien
Seneste udgivelse: Perpetual Gateways (Membran 2016)
I stil med: George Duke, Steely Dan, Stevie Wonder, Gregory Porter
Info: Han udgav sit første album allerede i 1988 og har siden lavet 11 albums. Inspirationen fra 70'ernes og de tidlige 80'eres musikscene i Los Angeles, trak ham til Californien, hvor han lavede sit seneste album med nogle af planetens sejeste sessionmusikere fra den periode: Marvin Smitty Smith, Patrice Rushen og Hubert Laws. Han har på et tidspunkt udtalt at der ikke er lavet god musik efter 1983, hvor den digitale lyd begyndte at herske i alverdens musikproduktioner. Han er en romantiker, der hjemme i Brasilien har en vinylsamling på over 30.000 plader. Han er ekstremsamler og skal helst have pladerne i så god stand som stand som muligt, hvor han opbevarer dem efter japanske samlerstandarder.
Live: Fermaten, Herning 22.02.17

Morten Schantz Godspeed
Hvem: Morten Schantz (f. 1980), piano, keys. Marius Neset (f. 1985), sax. Anton Eger (f. 1980), trommer
Stil: fusion, jazz, rock
Land: Danmark
Seneste udgivelse: Godspeed (Edition 2017)
I stil med: Weather Report, Jazzkamikaze, Herbie Hancock
Info: Allerede tidligt i karrieren lavede Morten Schantz nogle utilslørede fusionsplader med Morten Schantz Segment, sideløbende med at han skabte karriere med Jazzkamikaze. Nu tager det en ny retning med Neset og Eger fra Jazzkamikaze. Masser af keyboards og højt tempo. En moderne aftapning af 70'ernes fusionsjazz. Albummet udkommer senere i januar. 
Live: TBA

mandag, januar 09, 2017

Marius Neset & London Sinfonietta: Snowmelt (ACT)

Marius Neset er i min verden jazzmusiker og komponist. Jeg ikke havde forestillet mig, at han skulle lave crossovermusik mellem jazz og klassisk, da jeg så ham første gang for en del år siden. Dengang var det som fronthyler med rockattitude i Jazzkamikaze. Ret hurtigt fandt jeg ud af at han rummede mere og andet. Sammen med kvartetten People Are Machines udgav han Suite for the seven mountains i 2008, som et forvarsel på karrierens senere suiter. Han lavede i 2014 albummet Lion sammen med Trondheim Jazz Orchestra. På det aktuelle album er han sammen med det klassiske ensemble London Sinfonietta.

Pladen har været svær for mig, at komme i gang med at skrive om. Blandingen af klassisk musik og jazz var revolutionerende en gang og blev kaldt Third Stream. Det er nok et af de områder indenfor jazzen, som jeg har haft sværest ved at komme ind på livet af. Alt for ofte har det handlet mere om form end indhold, da komponisten som regel har haft en baggrund i en af lejrene, der har skygget for fri udfoldelse indenfor begge genrer. 

Snowmelt falder i to dele. Arches of nature, der i 7 dele kommer omkring storslåede fænomener i naturen. Det er den svære afdeling, hvor Neset er tættest på Third Stream genren. I den sidste afdeling er stormen ovre og sneen smelter. Ganske banalt er det musik fyldt med spirende håb og lys. På jazzsiden flankeres Neset af Ivo Neame (piano), Petter Eldh (bas) og Anton Eger (trommer). Og det fungerer! Havde pladen startet der hvor den slutter, så havde den ikke været så svær at komme i gang med for jazzbloggeren. Det er ganske enkelt stærke sager. Det synes Kunststyrelsen i øvrigt også, så de præmierede pladen med 100.000 kr. kort før jul.

Kommende Jazzudgivelser - foråret 2017 vol. 1

Så har jeg atter opsnuset lidt om, hvad der sker på jazzpladefronten i den kommende tid. Blandt stort og småt er der bl.a. en udgivelse på vej med Jazz Quintet 60 og noget uudgivet materiale fra Niels Husums samling. 

Snorre Kirk, Morten Schantz, Live Foyn Friis, Benita Haastrup, Thommy Andersson, Jan Harbeck, Sekten, Shitney og Terkel Nørgaards Reverse er også med til at give forhåbninger om at 2017 bliver et spændende jazzår. 

Det er jo alligevel 100 år siden, at den første jazzplade udkom. Billedet er fra Mark Solborgs kommende udgivelse, Omdrejninger sammen med Christian Skjødt.

JANUAR
Snorre Kirk: Drummer & Composer (Stunt)
Morten Schantz: Godspeed (Edition) Marius Neset, Snorre Kirk
Benita Haastrup. Going North (??)
Curtis Stigers & DR Big Band: One more for the road (Concord)
Viktoria Tolstoy: Meet me at the movies (ACT)
Nguyen Le & Ngo Hong Quang: Ha Noi Duo (ACT)
Andreas Schaerer: The Big Wig (ACT)
Jimmy Scott: I go back home (Eden River)
John Abercrombie Quartet: Up and coming (ECM)
Colin Vallon Trio: Danse (ECM)
Benedikt Jahnel Trio: The Invariant (ECM)
Theo Blekmann: ELegy (ECM)
Chris Thile & Brad Mehldau (Nonesuch/Warner)
Günter Baby Sommer: Le Piccole Cose-European Jazz Legends Vol.9 (Intuition)
Throttle Elevator Music: Retrorespective (Wide Hive)
Chris Byars: The Music Of Frank Strozier (Steeplechase)
Stephen Riley & Peter Zak: Deuce (Steeplechase)

FEBRUAR
Jazz Quintet 60: The Last Call (Lost Jazz Files 1962/63) (Sonorama)
Shitney: Earth Core (ILK) Maria Faust, Katrine Amsler, Qarin Wikström
Henrik Pultz Melbye: Frogs (Insula Music)
The Hum: The Hum (Passive/Agressive) Henrik Pultz Melbye
Live Foyn Friis: With Aarhus Jazz Orchestra (DME)
Jan Lundgren: Potsdamer Platz (ACT)
Daniel Herskedal: The Roc (Edition)
Hanna Paulsberg Concept: Eastern Smiles (Odin)
Julian & Roman Wasserfuhr: Landed in Brooklyn (ACT)
Nicolas Kummert: La Diversité (Edition)
Ralph Towner: My foolish heart (ECM)
Craig Taborn: Daylight Ghosts (ECM)
Julia Hülsman Trio: Sooner and later (ECM)
Vince Mendoza & WDR Big Band: Homecoming (Jazzline)
Bruut!: Superjazz (Cargo/Music on Vinyl)
Mike Richmond Cello Quartet: The Pendulum (Steeplechase)
Bob Hanlon & Mark Minchello: Camaraderie (Steeplechase LookOut)
Wallace Roney: A place in time (High Note)

MARTS
Thommy Andersson: Wood Spine (Gateway)
Jan Harbeck: Live Jive Jungle (Stunt)
Sekten: TBA (ILK)
Phronesis & Frankfurt Big Band: The Behemoth (Edition)
Allegra Levy: Cities between us (Steeplechase)
Peter & Will Anderson: Clarinet Summit (steeplechase)

APRIL
Reverse: ?? (DME) Terkel Nørgaard
Firebirds: TBA (ILK) Stefan Pasborg, Anders Filipsen, Anders Banke
Ivana Gavric: Chopin (Edition)
Andy Fusco: Steeplechase (Steeplechase)
Gene Segal: Spiral (Steeplechase LookOut)

MAJ
Kathrine Windfeld Big Band: TBA (Stunt)
Mark Solborg & Christian Skjødt: Omdrejninger (ILK) video og lyd
Jakob Davidsen Silence Trio: 1 (ILK) Torben Snekkestad, Hasse Poulsen
Peter Danstrup: TBA (ILK) Marilyn Mazur, Kasper Tranberg
Kirk Knuffke: Cherryco (Steeplechase)
Federico Bonifazi: East 74th Street (Steeplechase LookOut)

JUNI
Stanley Cowell: No Illusions (Steeplechase)
Carl Winther & Jerry Bergonzi: Inner Journey (Steeplechase LookOut)

UDEN DATO FORÅR
Peter Marott & Swinghouse Orchestra: TBA (??)
Il Sogno: TBA (ILK) forår
Alda Magna: Traces of time (Tutl) Kim Kristensen
Jeppe Højgaard: Skrig hvis du har lunger (??)
Banda Magda: Tigre! (Ground Up)
Doktor Doktor: TBA (??)
BlicherHemmerGadd: TBA (??)
Mikkel Mark Trio: Touching/Healing (ILK) vinylgenudgivelse
Marc Levin Ensemble: Songs, dances and prayers (Centrifuga) genudgivelse af supersjælden plade fra 1973
Ornithopther: TBA (??) andet album
Live Foyn Friis: TBA (??) med Nikolaj Hess, AC, Daniel Sommer
Simon Eskildsen: TBA (??) debut med Thomas Sejthen, Daniel Sommer
Orgel Duo: TBA (??) Simon Eskildsen, Daniel Sommer
Jens Fisker: TBA (??) debut med Mariusz Prasniewski, Daniel Sommer
Daniel Sommer: Duets (??) Mikko Innanen, Marc Ducret, Butch Lacy, Cesar Joaniquet

SENERE I 2017
Søren Kjærgaard: TBA (ILK) okt/nov
Newclear: TBA - tidligere Travelling Tribes kommer med musikfilm
Kathrine Windfeld Big Band: TBA (??) musik komponeret af Thomas Agergaard

søndag, januar 01, 2017

Banda Magda: Yerakina (Ground Up) >> Sofia Ribeiro: Mar Sonor (Sofia Ribeiro)

En gang i mellem får man nogle koncertoplevelser, der sætter sig og huskes i lang tid. De helt særlige er dem, hvor man slet ikke har været forberedt på, at det var noget helt særligt man skulle opleve. Sådan var det i foråret, hvor jeg var havnet til en koncert med Banda Magda. Det er den græske sangerinde Magda Giannikou, bosat i Brooklyn der står i spidsen for Banda Magda. Gruppen udsender deres tredje album til foråret, hvor de også spiller tre koncerter i Danmark. Indtil da kan man fornøje sig med denne plade, der kom i 2014. Pladen er produceret af Snarky Puppy frontmanden Michael League. 

Musikalsk bevæger de sig mellem fransk chanson, samba, græske folkemelodier og diverse sydamerikanske inspirationer. Den helt særlige kvalitet ved Banda Magda er måden som de formidler musikken på. Magda Giannikou synger og spiller akkordion med et smilende nærvær der smitter. Noget der tydeligt kommer i spil på pladen, hvor man også kan se billeder fra optagelserne af musikken på den medfølgende DVD. Banda Magda kommer ind til den inderste kerne i musikken.

Percussionisten Marcelo Woloski, der spiller med Banda Magda og i øvrigt også med Snarky Puppy, medvirker på den portugisiske sangerinde Sofia Ribeiro’s niende album Mar Sonoro. Hun kommer ligeledes til Danmark til foråret, hvor hun spiller på Dexter i Odense. Ribeiro bor i New York. Stilistisk befinder hun sig længere sydpå, da inspirationen fra det sydamerikanske kontinent er stor. Som hos Magda Giannikou handler det i høj grad om en sangstemme på højt niveau. En stemme, der med en behagelig ro frembringer Sofia Ribeiros egne sange.

Hold godt øje med de disse to kunstnere i 2017. De er med til at opretholde troen på, at musik stadig handler om, at der skal være håndværksmæssigt højt niveau, inden stor kunst kan sættes fri.

lørdag, december 31, 2016

Kjetil Jerve: New York Improvisations (Dugnad Rec) >> Orter Eparg (Øra Fonogram)

Den norske pianist Kjetil Jerve har sendt sit nyeste album til Jazznyt. Den afviger fra det vante på flere punkter. Det er en norsk pianist der samarbejder med amerikanere i New York, hvilket ikke er noget jeg særlig tit støder på. Desuden har Kjetil Jerve skrevet et to sider langt brev til mig om musikken og tilblivelsen. Det er første gang at jeg har prøvet, at få et langt håndskrevet brev i mine snart 13 år som jazzblogger. 

Vi møder Jerve på fire numre indspillet i New York. Han er sammen med saxofonisten Jimmy Halperin, bassisten Drew Gress og en anonym trommeslager. Tre drevne jazzkatte fra New Yorks baggårde mødes med en norsk Lennie Tristano inspireret pianist. Jazzen sættes fri. Udgangspunktet er den frie improvisation. Kvartetten smelter sammen til et hele, hvor øjeblikket er spændt til sit yderste. Det sidste af de fire numre er en duet mellem Jerve og Halperin. Det er blevet til en stærk jazzplade, der føles som et smagfuldt koncentrat af jazzen.

Kjetil Jerve er også medlem af trioen Orter Eprag, der ledes af el-bassisten Dan Peter Sundland og har Andreas Wildhagen på trommer. Læser man navnet på trioen bagfra, hedder de Retro Grape. Noget der med lidt god vilje kan oversættes til en rosin. Trioen har eksisteret siden 2008. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at nordisk triojazz har nogle udfordringer i disse år. Hvor ofte ender man ikke med at der står noget om inspiration fra Bill Evans, Jan Johansson, Keith Jarrett eller Esbjörn Svensson? Det er ikke tilfældet med denne trio. Der er masser af udadvendt energi og power i deres spil. Melankolien og den nordiske tone er hældt i havet. I stedet er det tre musikere der mødes over en heftig omgang triojazz, der hører hjemme i nutiden. 

Sundlands afrundede elbas spil og Wildhagens viltre trommespil er en gevinst sammen med Jerves potente klaverspil. Det er en meget anbefalelsesværdig triojazzplade til jazzlytteren der ikke er bange for at udfordre sine ører med spændstig dynamisk jazz. Som en overraskende bonus medvirker Liz Kosack på synthesizer på numrene Oort Cloud og Sekstant. Jeg er ikke kun begejstret. Jeg er meget begejstret.

fredag, december 30, 2016

Wolfgang Muthspiel: Rising Grace (ECM)

Den østrigske guitarist Wolfgang Muthspiel har med sit andet album for ECM Records, sat en tyk streg under sin status i international jazz. Ligeledes anses hver enkelt medspiller med rette som hjemhørende blandt de største nutidige jazznavne. Bassisten Larry Grenadier og trommeslageren Brian Blade, som Muthspiel havde med på sit forrige album suppleres af pianisten Brad Mehldau og hot shot trompetisten Ambrose Akinmusire. 

Pladen åbner med Rising Grace. Et modsvar til Steve Swallow's moderne jazzstandard Falling Grace. Muthspiel vælger den akustiske guitar, som han bruger på halvdelen af pladens numre. På hyldestnummeret til Kenny Wheeler, Den Wheeler, Den Kenny spiller han på elektrisk guitar. Sammen med Akinmusire's trompet er det en meget velsiddende hyldest. 

Musikken er smuk og velstruktureret, hvor der levnes god plads til fine soloindsatser fra både Mehldau og Akinmusire. Muthspiel er selvfølgelig stjernen. Og den stjerne lyser endnu skarpere efter dette album. Et moderne balladealbum.