Jazznyt Kommentar: Det er en skandale at P8 Jazz nedlægges

Hvor er jeg dog træt af nedskæringerne på DR. P8 Jazz nedlægges. Det er da helt i hegnet. For noget der svarer til to chefstillingers årslønninger, har man skabt jazzradio til det danske folk og dem der ligner. Vi er et lille sprogområde med en stolt og rig jazztradition - som P8 Jazz har afspejlet lige fra starten

Allerede da jazzen var helt ung i 20'erne og 30'erne blev den danskificeret. Der blev sunget på dansk og (u)bevidst tog danske jazzmusikere deres musikalske opdragelse, fra folkemusik, salmer og højskolesangbøger, med ind i jazzen.

Det gør de også i dag. Bremer/McCoy, Girls in Airports, I Think You're Awesome og mange andre som P8 Jazz har været med til at løfte frem i radioen, kunne ikke komme fra andre lande end Danmark. Det er lyden af dansk jazz. 

Det giver simpelthen ingen mening at lukke en dansk jazzkanal, når man nu så pinedød gerne vil værne om det danske.

Jeg har siden 12. september 2011 startet dagen med at tænde for P8 Jazz - de første år uden morgenvært. Så gjorde værten Niels Christian Cederberg noget meget ujazzet. Han begyndte at stå tidligt op og lave morgenjazzradio til kaffen. På den måde har P8 Jazz stile og roligt udviklet sig. De er i dag blevet en etableret del af manges radiolytning. Det er ikke kun radio for os jazzfreaks. Det er også jazzradio for min mor - der skruer ned, når Maria Faust lander på playlisten og atter skruer op, når Jan Harbeck er på P8 Jazz.

Nå, men hvad så? Det er tilsyneladende først d. 1. januar 2020 at P8 Jazz lukker. Det er lang tid i disse disruptive tider. Så måske er der nogen der bliver klogere inden da - der er f.eks. et Folketingsvalg inden lukningen effektueres.

Jeg kan simpelthen ikke bære, at man ødelægger noget så godt og vigtigt for jazzen. Det kæmpestore arbejde som de har lavet på P8 Jazz, reduceres til ingenting. Det er en skandale at man nedlægger det smalle for at bevare det brede.

JazzDanmark har indkaldt til krisemøde d. 24. september

Læs mere om det her: http://jazzdanmark.dk/artikler/aben-invitation-ny-public-service-kontrakt-dr-vil-betyde-mindre-jazz-pa-sendefladen-hvad

Der er også startet en underskriftsindsamling til støtte for P8 Jazz:

https://www.wechange.dk/indsamling/bevar-p8jazz-557/

Kristjan Randalu: Absence (ECM) CD/DL/stream

Den estisk fødte pianist Kristjan Randalu er vokset op i Tyskland, hvor han nu også for første gang udkommer på ECM Records efter at have udgivet 6 plader på andre selskaber. I 2012 lavede han albummet Equilibrium sammen med guitaristen Ben Monder. I mellemtiden gik Ben Monder hen og blev kendt, grundet sin medvirken på David Bowies Black Star. Nu er Randalu og Monder atter sammen, denne gang suppleret med den finske trommeslager Markku Ounaskari.

Det er et album, der passer perfekt ind i ECM stalden. Der er elementer af Pat Metheny i Monders guitarspil. Randalu er inspireret af Chick Corea og i øvrigt elev af den afdøde engelske pianist John Taylor. En meget behagelig plade, hvor uvejret er knapt så voldsomt som på coverbilledet.

Ecmrecords.com

Phronesis: We are all (Edition) LP/CD/DL/stream

Er det muligt at holde sig på toppen i så mange år. Der er noget der tyder på, at Phronesis har fundet en formel. Efter big band afstikkeren The Behemoth, som trioen lavede sammen med The Frankfurt Big Band sidste år, er de atter tilbage i trioformatet. På albummet We are all er der noget af det kendte Phronesis - eller måske er der rigtigt meget Phronesis. Det i en ekstra forstærket, ekstra koncentreret og ekstra Phronesisk udgave. Musikken blev indspillet for fem måneder siden i The Village studiet i Vanløse. Det er trioens ottende album.

Da jeg oplevede trioen i Brorsonskirken under Copenhagen Jazz Festival i år, blev jeg suget ind i trioens pågående og heftige verden. Den evne har de på imponerende vis formået at overføre til det indspillede format. Jeg bliver nødt til at starte med pladens sidste nummer, The Tree did not die. Det over otte minutter lange nummer er en perle. Trommeslageren Anton Egers komplekse rytmiske strukturer er sammen med bassisten Jasper Høibys vilde basspil og pianisten Ivo Neames nye brug af synthesizere, en eksplosion af indtryk. Det er helt nye veje for trioen, noget de gerne må gøre igen.

We are all er rigtigt stærkt Phronesis-album, der vil cementere deres position i europæisk jazz. Lige fra åbningsnummeret One for us, der præsenterer alt det som trioen står for. Et sindssygt interplay og en overjordisk virtuos brug af instrumenterne, kombineret med et musikalsk materiale med masser af dybde, kapow og detaljer. We are all er muligvis det bedste album, som Høiby, Eger og Neame har begået - og det er noget af en præstation. 

phronesistrio.bandcamp.com

Klaus Nørgaard: Village Life (Eventenor/Gateway) LP/DL/stream

Bassisten Klaus Nørgaard tilhører den samme bas-stamme, som Anders “AC” Christensen. Det er vel der hvor Charlie Haden er guruen. Der hvor man spiller et koncentrat, det allermest nødvendige uden at fylde ekstravagant lirum larum på. Der spilles så til gengæld bas med en dybde og et nærvær så intenst, at de andre musikere ikke er i tvivl om hvilken vej, de skal gå. Klaus Nørgaard har en fortid i bl.a. Pauseland. 

Under Vinterjazzen i år havde han inviteret den spanske musiker Jorge Rossy til København for, at spille sammen med ham på Restaurant Gaarden og Gaden på Nørrebro. Rossy er mest kendt for sit medlemskab af Brad Mehldau Trio, inden Jeff Ballard overtog den plads. Rossy har i de senere år spillet mere og mere på vibrafon, hvilket han også udelukkende gør på LP’en Village Life. Resten af musikerne er den amerikanske trommeslager RJ Miler, som Nørgaard har spillet meget med, bl.a. i trio med George Garzone. danske Mads Hyhne på trombone og (dansk)amerikanske Ned Ferm på tenorsax.

Det er jazz, som den lød for mange år siden. Klaus Nørgaard har skrevet en række rolige numre, hvor musikerne har tid og plads til at åbne op for det deres instrumentalistisk evner. Duke Ellingtons ånd svæver rundt i lokalet, hvor Team Hyhne-Ferm boltrer sig i Klaus Nørgaards farvand. Jorge Rossy skaber rum og RJ Miller runder af med et tilbagelænet trommespil. Undervejs gæster Eva-Louise Rønnevig på vokal på et enkelt nummer, det samme gør guitaristen Jacob Funch. En dejlig plade.

theeventenor.dk

STUFF.: Old dreams New Planets (Gondwana/sdban) LP/CD/DL/stream

Det ustyrligt tjekkede britiske pladeselskab Gondwana, der står bag udgivelser med Gogo Penguin, Matthew Halsall, Portico Quartet og Mammal Hands har inkluderet det belgiske band STUFF. i sin stald. For den opmærksomme er det nok allerede noteret at der er et punktum efter STUFF-navnet. Gruppen har nemlig ikke noget at gøre med det amerikanske jazzfunkband Stuff, der huserede i slut-70’erne. 

Belgiske STUFF. er også et funky outfit- men på den moderne 2018-måde, hvor hip hop, Flying Lotus, D’Angelo, Robert Glasper og electro trækkes ind over lydbilledet. 

Det er der kommet en dejlig synthbeklædt plade ud af. Broken hip hop blandes op med 70’er funk. Det er så fedt at det burde opleves live. Men det er nok alligevel for vildt, at forestille sig et belgisk futurefunk band, der spiller koncert i Danmark.

stuffmusic.bandcamp.com

Christina von Bülow: On the brink of a lovely song (Storyville) CD/DL/stream

Da den dukkede op før sommerferien var meldingerne enslydende og positive. Det her var en helt særlig plade. Pladeselskabet havde sendt et eksemplar til mig, men den var gået tabt i posten (en PostNord-medarbejder kan nu høre spitzenklasse jazz, med dårlig smag i munden). Nu er pladen endelig landet på mit anmelderbord og ja, det er noget helt særligt.

Siden 2000 er der kun kommet tre plader, hvor Christina von Bülows navn står øverst. Senest The Good Life i 2014. Nu er hun heldigvis atter pladeaktuel. Denne gang med en supertrio bestående af svenske Palle Danielsson på bas og amerikanske Elliot Zigmund på trommer. 

Altsaxofonisten har blandet tracklisten med egne kompositioner og jazzens standards. Pladen åbner med I should care, som både Frank Sinatra og Julie London har udødeliggjort. Christina von Bülow holder en optimistisk tone i nummeret. Kompositionerne som er signeret von Bülow tager udgangspunkt i harmonier fra velkendte sange. En metode som en anden altsaxofonist, Charlie Parker, ofte benyttede. De kommer så langt ned i den oprindelige melodi, at der opstår nyt. Det samme gjorde Lee Konitz, en altsax kollega, som Christina von Bülow har hentet stor inspiration hos på den aktuelle plade.

Hun spiller med et lyttende nærvær. De tre musikere smelter sammen til et hele. Og så er der i øvrigt en gæst med. Det er Christinas søn, guitaristen Pelle von Bülow, der på fire numre supplerer med forrygende guitarspil. On the brink of a lovely song er I særklasse og et godt bud, på et årets bedste danske jazzalbums.

Storyvillerecords.com

Bangin’ Bülow’s Nice Jazz Quartet: Let’s get weird (BBNJQ) CD/DL/stream

For hvert album de har lavet, er det kun blevet mere og mere tydeligt, hvor stor talentkoncentrationen er i Bangin’ Bülows. Det er trommeslageren Frederik Emil Bulow der leder tropperne. Bandet ville dog være ingenting uden de tre andre, som Frederik har kendt og spillet sammen med siden han var barn. Bassisten Adrian Christensen, keyboardspilleren Jon Døssing Bendixen og guitaristen Mikas Bøgh Olesen er sammen med von Bulow et højspændt firkløver. 

I 2014 vandt de en DMA som årets nye danske jazznavn. Dengang spillede Jon Døssing Bendixen kun på piano og Mikas Bøgh Olesen havde ikke været nær så meget i Afrika. De lød som et energisk og sprudlende ungt jazzband på vej frem. Der er sket meget siden da. Jon Døssing Bendixen har startet bandet Abekejser, hvor både Bülow og Christensen er medlemmer. Her fylder Bendixens keyboards rigtigt meget. Noget af det har han taget med ind i BBNJQ, hvor han meget eventyrlystent bruger keyboards’ene til, at udvide BBNJQ-universet.

Kvartetten har været i New York, hvor de har indspillet pladen sammen med Gilad Hekselman der har produceret. Der er både inspiration fra afro, fusion og jazz. Mest af alt lyder BBNJQ som sig selv. Det er super originalt. De fire gutter er om nogen, noget af det fedeste på den danske jazzscene lige nu. De kan space ud, uden at forlade jorden. Det er skævt og så alligevel ikke. De er NewShit - som et de mange hits på pladen hedder.

banginbulows.bandcamp.com