onsdag, juli 21, 2021

Gorm Askjær Secret Safari: First Movement (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Aarhusianske Gorm Askjær går egne veje i jazzen. Han vælger ruter, der er knapt så nedslidte og tager os med på en hemmelig safari.


Gorm Askjær har samlet et erfarent band omkring sig, hvor trompetisten Kasper Tranberg med utrættelig originalitet og sikkerhed endnu en gang shiner. Om det er til den glade udadvendte side som på The Secret Safari eller den kammermusikalske side på First Movement - så gør Tranberg det godt.


Christian Vuust på saxofon og Thomas Sejthen på bas er naturlige førstevalg i det aarhusianske - mens trommeslageren Morten Nottelmann er sørgeligt underdokumenteret på plade. Godt set og hørt af Gorm Askjær.


Sidste år lavede han en rå trioplade. Denne gang er der kommet mere fokus på komposition og finesser. Det er ensemblemusik. Gorm Askjær er guitarist. Han har ikke nok i sit instrument og bruger alle musikerne til fortælle sine musikalske historier. Han spiller country banjo på Something lurking under the front porch. På Phantasie Gymnopédie digter han videre på Erik Satie’s Gymnopédie No. 1. På In the dark of the light slippes tøjlerne og det ulmer.


First Movement er et stærkt og originalt album med materiale til mange lytte-stunder.

Jaeger Community

tirsdag, juli 20, 2021

Nicolai Majland Trio: Welcome (AMP Records) LP/CD/DL/stream

 

Har du nogensinde haft telefonbogen “Jazzens Gule Sider” mellem hænderne? Hvis ikke, så kan jeg eksempelvis fortælle dig, at bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Morten Lund står allerførst i emneregistret “Melodi & Nordisk Inspiration”.

Pianisten Nicolai Majland behøvede ikke at gå videre på listen. De kunne godt den dag han havde brug for dem.


Nicolai Majland skaber en lys, let og behagelig stemning - uden at være indladende eller indsmigrende. Det er dansk jazz, hvor jeg kommer til at tænke på hvordan Niels Lan Doky kunne lyde i sine yngre år. 


Pladen byder på 10 kompositioner skrevet af Nicolai Majland. Det er meget vellykket og vellydende. Det er jazz som er let at gå til. Det spilles i et ligefremt og forståeligt sprog. 

Nicolai Majland på Facebook

mandag, juli 19, 2021

Þórdís Gerður Jónsdóttir: Vistir (Þórdís Gerður Jónsdóttir) stream

 

Den islandske cellist Þórdís Gerður Jónsdóttir bor for tiden i Aarhus, hvor hun er ved at færdiggøre en master i klassisk cello. Hun bevæger sig også i jazzen, hvor hun gennem de seneste 8 år har været aktiv på den islandske jazzscene. Hun indspillede sidste år, det der er blevet til albummet Vistir. Her er hun sammen med islandske musikere.

Musikken er et kammermusikalsk møde, hvor jazz og improvisation danner grobund for et meget originalt udtryk. Kammermusikkens intime nærvær, hvor musikerne mødes om at skabe et samlet udtryk er sammen med jazzens pulserende, improviserede og eksperimenterende udtryk. 

På åbningsnummeret Skarð eller sprække på dansk forsøger Þórdís Gerður Jónsdóttir, at kombinere indiske elementer med en frit flydende melodi ovenpå et steady groove. Bíða, vona, bölva er skrevet mens hun ventede på en besked. Titlen betyder vente, håbe og bande på islandsk. Mélodie er fra Gluck’s Orfeo ed Eurydice, hvor der er hentet inspiration i violinisten Fritz Kreislers udgave. 

Udgivelsen er et godt og originalt bud på mødet mellem klassisk musik og jazzens improvisation.

https://open.spotify.com/album/2ErOoIqqwEKXHyFwyCoV9b?si=YUXBsIHURD2QrWXKsr8a-w&dl_branch=1

lørdag, juli 17, 2021

Hess is More: Apollonian Circles på Radar, Aarhus 160721 - Koncert Aarhus Jazz Festival

 

En hvidklædt kvinde der sidder for enden af et kæmpestort bord og trækker popcorn på en snor og agerer værtinde. En herboende, ung britisk avantgarde percussionist. En tidligere X-Factor dommer. Den mest spillede musiker i dansk radio. En jazzpianist på synthesizer. Tøj designet af Henrik Vibskov. En cubansk danser og sangerinde. En scene der med hvid dug ligner et bord. Et forventningsfuldt publikum placeret hele vejen rundt ved væggene. En trommeslager der sidder for enden af bordet med sit trommesæt og styrer koncerten vi overværer, sikkert i mål.


Det var nogle af de mange elementer som Hess is More under ledelse af Mikkel Hess præsenterede ved Apollonian Circles koncerten på Radar, hvor der grundet det omfattende setup kun var plads til et lille publikum. Konceptet blev præsenteret for første gang for 2 år siden på Charlottenborg, hvor de spillede 10 koncerter under Copenhagen Jazz Festival.


Koncertens første del blev blæst i gang med et heftigt klub-beat og fede synthesizere. Det blev bygget op fra det stille, hvor Greta Eacott bla. spillede på alu-folie. Det var også her hvor det blev tydeligt at Apollonian Circles er et percussion-festspil. Mikkel Hess ved trommerne, Rune Harder Olesen på congas, Greta Eacott på diverse percussion og suppleret undervejs af de andre musikere på percussion instrumenter. Det pulserer og går direkte i kroppen - den må dog holdes i corona restriktiv ro på en stol.


Apollonian Circles er en kalejdoskopisk oplevelse, hvor blandingen af moderne rytmer, stemningsfyldt popsang ved Mette Lindberg, spanske ord ved Raisa Castro og nedtonede numre med Mikkel Hess i den vokale front sender os rundt i en bemærkelsesværdig musikalsk verden. 


De arbejder ud fra det kollektive og improviserede udtryk. Sammensætningen af holdet med 10 medvirkende musikere er genial. Eksempelvis er der mødet mellem den eksperimenterende Greta Eacott og den allestedsnærværende Rune Harder Olesen, der har dybe forbindelser til cubansk musik. Det er en fascinerende oplevelse. En percussivt topmøde. 


Hess is More balancerer elegant mellem alvoren og humoren. Det er åbenlys spilleglæde der lever i øjeblikket og nærværet. En helt igennem suveræn koncert der ikke glemmes.


fredag, juli 16, 2021

Mathæus Bech: Optimist (Mathæus Bech) LP/DL

 

Dansk folkemusik og jazz har før vist sig at være en ret genial kombination. Peter Rosendals album Trickster fra sidste år løb afsted med en masse ros, særligt for måden hvorpå de to genrer mødtes. Den samme ros skal hives frem i forbindelse med den unge Mathæus Bechs debutalbum Optimist. Det musikalske udryk er andet end Rosendals.


Bassisten Mathæus Bech henter inspiration i dansk folkemusik, jazz og klassisk musik, hvor jeg med mit begrænsede kendskab til den sidstnævnte genre, dog godt kan høre Carl Nielsen et sted inde i Mathæus Bechs musik.


Han har dedikeret pladen til Palle Mikkelborg som han hylder på nummeret In due time. Den første komposition han nogensinde har skrevet. Det skete efter, at han havde oplevet en opførsel af Palle Mikkelborgs Aura. Pladen er også dedikeret til Mathæus Bechs lærer og mentor mange år, Bo Stief.


Gennem pladen bruger han et fast ensemble af musikere, der suppleres af gæster. Henrik Goldschmidt kigger forbi med oboen på den klassisk inspirerede God’s Funeral. Folkemusikken er med på First Car, hvor violinisten Rune Tonsgaard Sørensen er inde over. Side A afsluttes med Som en sten, hvor bas-sangeren Nicolai Elsberg møder kontrabassen. 


Side B åbner med pladens mest jazzede nummer, At Night, hvor Benjamin Koppel og Jacob Christoffersen er med som gæster. De to sidste numre er geografiske hyldester. Gladsaxe er helt konkret et glad nummer og Himmelbjergsvalsen er som det lille bjerg ved Julsø, en kæmpe i stemning og storhed. Et flot finale på et imponerende debutalbum. Du kan ikke finde musikken på streamingtjenesterne. Til gengæld findes den som download og i en flot nummereret vinyl-udgivelse. 

https://mathaeus.bandcamp.com/releases

torsdag, juli 15, 2021

Poul Ehlers Quartet: 1986 (ILK) LP/DL/stream

 

Bassisten Poul Ehlers er en legende og pioner indenfor dansk musik. Som medlem af Tom Prehns kvartet, der spillede free jazz som nogle af de første i Danmark. Siden kom han med i Blue Sun, der var first movers indenfor tidlig dansk jazzrock. Her spillede han sammen med Bo Jacobsen. De spillede bla. senere sammen i Bo Jacobsens Nada. Poul Ehlers døde i 2019. 


I midten af firserne boede han på Djursland. Her havde han en kvartet sammen med Bo på altsaxofon, Lene Christoffersen på trommer og Misi Detreköy på bas. Poul Ehlers havde skiftet bassen ud med klaver. Bo Jacobsen, der her spiller altsax spillede oprindeligt trommer i Blue Sun. Ehlers og Jacobsen havde ikke skiftet deres nysgerrige og åbne tilgang til musikken ud. 


Det har vi fået mulighed for, at høre da Bo Jacobsen havde spillet musikken for Kresten Osgood. Osgood spiller i Bo Jacobsens band og har tidligere spillet med Poul Ehlers. Osgood blev så tændt på musikken, at han syntes at det skulle udgives.


Her er det så. Resultatet af den eneste studiesession som kvartetten lavede. De havde spillet adskillige koncerter sammen og var spillet godt ind på hinanden. Der er spor tilbage til freejazzen og Blue Sun. Det er spirituel jazz og free jazz. Det er en rytmisk og syngende oplevelse, at høre Ehlers ved klaveret. Der er elementer af Dollar Brand i spillet, som det feks. høres på Kæret i sol. Bo Jacobsen kommunikerer intuitivt med Ehlers. Medspillerne som jeg ikke har hørt før i andre sammenhænge, går direkte ind og er med i musikken. De er tilstede. 


Du belønnes til overflod som lytter, hvis du også er tilstede. En stor tak til Osgood og Jacobsen for, at de har fået udgivet musikken. Til overflod er pladen i et flot gatefoldcover med linernotes og billeder.

Du kan købe pladen her hos Phono.dk

onsdag, juli 14, 2021

Benita Haastrup: Hvælv (Drumdrum/Gateway) DL/stream

 

Det er tredje og sidste udspil i percussionisten Benita Haastrups trilogi, der startede med Going North i 2017 og fortsatte med Mørkefjell i 2018. Der er selvfølgelig genvalg til de faste samarbejdspartnere, Jens Skou Olsen på bas og diverse og Kaare Munkholm på vibrafon.


Musikken er indspillet i perioden 2019-2021 og markerer flere ændringer i det musikalske udtryk. Synthesizer, theremin og el-bas er med til, at udvide den musikalske palet.


Benita Haastrup har skrevet musikken, der nok tager udgangspunkt i det nordiske - men også har solidt og bredt inspiratorisk fundament, der går videre end det nordiske.


Den boblende åbner I vinden følges af den mere rolige De grønne skove. De er retningsgivende for albummet. Undervejs bliver jeg suget ind i et organisk og levende jazzunivers, hvor Jens Skou-Olesens basspil sender tanker i retning af Jaco Pastorius, Kåre Munkholms vibrafon får mig til at tænke på Steps Ahead. Når de to indrammes af Benita Haastrups tromme og percussionspil, så er det svært at kræve ret meget mere. Jeg er fullblown begejstret. Og så har jeg ikke en gang nævnt, at de fortolker Se nu stiger solen på en berigende og solbeskinnet måde. 

Benita Haastrup