Jazznyt 200 nr. 141-160
The CrossoverList
I denne uge er listen røget ud i det helt store blandingsmisbrug. Lounge, funk, gypsy, fusion, samba, bossa, tango, balkan, afro og klezmer er nogle af de mange ingredienser du kan støde på. Jazzen og dens gamle martrede sjæl er dog stadig fællesnævneren.

141: Lindberg Hemmer Foundation: Tennis
Brazilian Architecture
April Records 2001

142: Bentzon Brotherhood: Groove emergence
Wired up
Cope Records 2002

143: Rêve Boheme: Limehouse Blues
Django's Jalousie
Cope 2003

144: Bagdad Dagblad: Golden Contriever
Golden Contriever
Cope Records 2003

145: Thomas Clausen Brazilian Quartet: Samba de solidao
Balacobaco
Stunt 2003

146: Wonderbrazz: Funky butt strutt
At the Opera
Cope Records 2003

147: Band au Neon & Paolo Russo: La spiga
Oltretango
Dodicilune 2005

148: Silvana Malta: Didlin
Ceu de Brasilia
Stunt 2005

149: Fra de Varme Lande: Odessa Surf
Fra de Varme Lande
ILK 2006

150: Schantz Segment: Nevada showdown
Return from exile
Stunt 2006

151: Tango Orkestret: Señora De Buffa
Tango de Copenhague
Stunt 2006

152: Mais Uma: Mais Uma vez (once more)
Caminho do norte
Gateway 2007

153: Steen Rasmussen: Airto's song
Primeiro amor
Calibrated 2007

154: Deodato Siquir: Grito
Balanco
Calibrated 2008

155: Erling Kroner New Music Orchestra: Escualo
Strada anfosa
Calibrated 2008

156: Pasborg's Odessa 5: Mambo Royal
Pasborg's Odessa 5
Stunt 2008

157: Line Kruse: Piensa en mi
Dream
Stunt 2009

158: Looter Beats: Godspeed Callahan
The legend of the brown baron
Your Favourite Jazz 2009

159: Mames Babegenush
Klezmer killed the radiostar
Calibrated 2009

160: Santa Cruz: Travelling light
When the sun goes down
Gateway 2009

Man bæver og drages
Anders Nilsson's Aorta Ensemble: do. (Kopasetic Productions)
Hvad sker der lige? Her er noget der ikke vil forklares og rammes ind. Anders Nilsson er en svensk guitarist, der i AORTA Ensemble har samlet sine to bands, svenske AORTA og amerikanske Fulminate Trio. Han har løst skitseret nogle musikstykker, i hvilke de 7 musikere så selv finder frem til en plads. Der er dobbelt-op på sax (Cennet Jönsson og Mattias Carlsson), bas (David Carlsson og Ken Filiano) og trommer (Peter Nilsson og Michael Evans). Det er jazz med frie radikaler. Det er musik der med åbningsnummeret Soundfear nok får en til at bæve. Men som med så meget andet uhyggeligt drages man til at åbne døren til næste rum. På det følgende nummer Tuning in får Anders Nilsson samlet op, splittet ad. Efter over 10 minutter samles bandet i en groovy slutning, hvor Nilssons forvrængede guitar får sat et og andet på plads.
Der kan nævnes referencer til 70'ernes progressive rock og de mere jazzede som Mahavishnu Orchestra. Anders Nilsson har fået et stort ønske opfyldt ved at kombinere sine to bands og det fungerer særdeles effektivt. Musikken er af den effektive slags, der svinger mellem ekspressivitet og impressivitet. Der er ro til at musikerne kan komme ind i musikken og finde hinanden.
Pladen er ingenlunde let at gå til, men nogen gange får man også lyst til at lave regnestykker der er sværere end 2+2=4. Pladen giver oplevelser til den lytter, der giver sig selv den samme ro, som musikerne har gjort for at komme frem til dette resultat.
My Space: www.myspace.com/andersnilssonsaorta

Mmmm....indiepopjazz
Haftor Medbøe Group: A box of monkeys (Fabrikant Records)
Den skotsk baserede guitarist Haftor Medbøe er igen aktuel med en plade med sin gruppe. De bevæger sig ind på et ikke alt for overbetrådt område. De spiller jazz med et umiskendeligt stort præg af vellydende indiepop - og det er vel at mærke af den britiske slags. Beats mm. programmøren Gavin Hislop er kommet med i gruppen og har sat et solidt fodaftryk på pladen. Det samme har sangerinden Anneke Kampman, hvor man både kommer til at tænke på Björk og Cocteau Twins' sangerinde Elizabeth Fraser. Hun medvirker på 2 af pladens 5 numre.
Sansen for en vellydende melodi er en af de bærende kræfter på Medbøes plade. Han er sammen med gruppen også rigtigt god til at fremme mange små detaljer i musikken, uden at det bliver rodet og uoverskueligt. Der sker hele tiden en masse og så svæver der overnover det hele en god popmelodi. Som feks. med nummeret Leaving nothing as we leave, der sagtens burde kunne glide ind på P3's musikflade. (Her bliver jeg lige i denne parantes nødt til at bemærke, at nummeret indeholder noget så frækt som basun. Det er nok alligevel for stærke sager for P3's playlisteudvalg, men for alle jer andre er der et godt popnummer, der så er værd at hente på iTunes).
Den danske kant på gruppen er bassisten Eva Malling, der herhjemme spiller med sangerinden Anna Kruse og Erling Kroner. Saxofonisten Konrad Wiszniewski og basunisten Chris Greive er med til give gruppen den lyd og kant der løfter gruppen.
My Space: www.myspace.com/haftormedboegroup
Haftor Medbøe: www.haftormedboegroup.net

Elektro-akustisk søvnløshed
Ramajam: Søvnløs på Jupiter (RJM/Pladekisten)
Ramajam er en elektro-jazzgruppe indrammet af et dogme om at spille frie kollektive improvisationer, ud fra ingen eller meget enkle spilleregler, feks. en sangtitel eller en på forhånd fastlagt spilletid. Elektronikken har deltaget på lige fod med de akustiske instrumenter under indspilningerne.
Gruppen består af fire ansatte fra Det Jyske Musikkonservatorium; Christian Vuust på sax og klarinet, Uffe Steen på guitar, Peter Vuust på bas og Wayne Siegel på laptop samt trommeslageren Poul Terkildsen, der er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium. Musikken er indspillet over to dage. Ud fra det er der udvalgt lidt over en halv times musik, delt op i 13 numre.
Det er ganske spøjs plade, med musikere som man kender fra andre sammenhænge. At lederen af Danish Institute of Eletronic Music (DIEM) Wayne Siegel skulle lave en plade sammen med en af Danmarks førende jazz- og bluesguitarister Uffe Steen havde jeg ikke lige set komme. Hvem af de to musikere der så er mest på udebane, er ikke lige til at høre. Saxofonisten Christian Vuust lavede sidste år pladen M:U:S:T hvor han også eksperimenterede med det elektroniske, så for ham er det ikke langt fra noget han har lavet før og så alligevel.
Ramajams force - og skrøbelighed - er at de prøver sig selv af som musikere, men også de rammer de arbejder indenfor. Man får et spændende indblik i en verden hvor de skifter mellem intergalaktisk frenetisk elektro-akustisk musik, som man kender det fra feks. Evan Parker til så at være nogle suckers for en puls, en fed rytme og lækker akustisk guitar eller sax, som feks. på nummeret Ridderspore.
Bonusinfo:
Som det nok kan anes på billedet, er pladecoveret ligeså utraditionelt som musikken. Grafisk designer Iben West har lavet pladecoveret der er udstyret med en elastik.
Rama kommer af Det Jyske Musikkonservatoriums engelske navn Royal Academy of Music Aarhus.

Transatlantisk jazz-klassisk mashup
NYNDK: The hunting of the shark (Jazzheads)
Det norsk-dansk-amerikanske ensemble NYNDK er aktuel med deres tredje album. På de foregående har musikken overvejende været komponeret af medlemmerne. Denne gang er de gået et skridt videre og har taget udgangspunkt i nogle komponister fra deres respektive hjemlande. Hertil har de så skrevet et supplerende og kommenterende nummer til hver enkelt komponist. Det drejer sig om de amerikanske komponister Charles Ives og George Perle, de norske komponister Arne Nordheim og Edvard Grieg samt de danske komponister Carl Nielsen og Per Nørgaard. Altså klassiske komponister der har arbejdet i den samme periode hvor jazzen opstod og blev populær (undtagen Grieg, der døde i 1907).
NYNDK er baseret omkring medlemmerne Chris Washburne på basun, Ole Mathisen på sax og klarinet og bassisten Per Mathisen. Det danske medlem er pianisten Søren Møller, der gennem sin karriere ligeså ofte har vendt sig mod klassiske komponister som mod jazzens for at få inspiration. Trommeslageren Tony Moreno er gæstemedlem.
Det er spændende at lytte til kontemporære klassiske komponister i en jazzversion, hvor der er plads til improvisation og nysgerrighed. Komponister der både har skabt væsentlig musik i deres hjemlande og samtidig været med til at udvikle den klassiske musik, danner her et godt grundlag for NYNDK's eksperiment.
NYNDK spiller anden satsen fra Carl Nielsens anden symfoni, og endnu en gang slår det mig når Carl Nielsen får en omgang jazz, at "You can take the man out the streets,
but you can't take the streets out the man" (tak til Snoop Dog, for citatet). Der er stadig en masse Carl Nielsensk over musikken. Hvilket også er en cadeau til NYNDK. der netop er i stand til at bearbejde musikken med stor nænsomhed og respekt. De har lavet en plade med komponister der ikke er ens og alligevel er pladen forholdsvis stringent med en musikalsk identitet, hvor tankerne ofte går i retning af Charles Mingus. En særlig tak skal gå til bassisten Per Mathisen, der ikke er uden skyld i det.
My Space: http://www.myspace.com/nyndk

Drømme og stemninger
Thomas Bornø: Village nights (Calibrated)
Når pladen hedder Village nights, er det ikke aftener i landsbyens forsamlingshus der refereres til. Det er Greenwich Village i New York der tænkes på. Pianisten Thomas Bornø tager et musikalsk afsæt i drømmenes og stemningernes jazzby nr. 1 på hans debutplade. Den er også indspillet i New York, med et hold af amerikanske musikere, hvor trommeslageren Greg Hutchinson efterhånden er ved at være en velkendt herre på danske musikeres New Yorker-indspilninger. Han kendes primært fra sit mangeaårige samarbejde med Nikolaj Hess, men også fra debutanten Tine Bruhns plade, der kom i sommers. Saxofonisten Joel Frahm har en fremtrædende rolle på pladen, han spiller myndigt og elegant på saxofonen og passer perfekt ind i Bornøs univers.
Musikken på pladen er lyden af en jazzklub, hvor der spilles vellydende jazz af den klassiske slags. Ikke sådan at forstå at Bornø "bare" er hoppet på en omgang standards. Han har selv komponeret 8 af pladens 10 numre. De sidste to er Tea for two og I'll be seeing you. Kompositionerne er af en høj kvalitet, der hele tiden bevarer en åbenhed for de enkelte musikeres fine improvisationer.
Det er jazz som er hørt mange gange før . På trods af risikoen for at det bliver alt for anonymt, er den her plade et særdeles behageligt bekendtskab. Pladen kan sagtens sættes på og fungere som et lækkert stemningsskabende lydtapet, der næsten kan omdanne min stue, her i provinsbyen til en drønhyggelig jazzklub kl. 2 om natten - Jeg skal bare lige lukke øjnene.
Bonusinfo:
Joel Frahm har i eget navn bla. lavet en plade sammen med de gamle Stan Getz musikere Kenny Barron, Rufus Reid og Victor Lewis, samt en duoplade sammen med Brad Mehldau.
Thomas Bornø har tidligere medvirket på Jens Søndergaards More Pepper.
My Space: www.myspace.com/thomasbornoe

Kortjazznyt
Den svenske saxofonist, big band leder og komponist Bernt Rosengren fik igår overrakt Kungliga Musikaliska Akademiens Jazzpris 2009. Prisen på 100.000 sek blev givet af den svenske konge ved en fest, hvor han spillede med sin kvartet med bla. bassisten Hans Backenroth.

Copenhagen Jazzhouse åbner d. 7. december en ny scene i stueetagen. Ved åbningskoncerten spiller Søren Kristiansen på det opretstående piano sammen med Thomas Ovesen og Mikkel Find. Copenhagen Jazzhouse vil desuden i starten af det nye år, løfte sløret for et tiltag for jazzens vækstlag, som vil yde Danmarks talentmasse en enestående mulighed for at blive eksponeret. - Og hvem ved om byen igen en dag skal have sig en pianobar, som giver københavnerne mulighed, for at droppe forbi efter fyraften, nyde en drink og høre nogle af vores mange fantastiske hjemlige jazzpianister.

Måske er ovenstående et svar på den debat om Copenhagen Jazzhouses programlægning, som Jesper Bodilsen startede på Jazzblog.dk. Debatten fortsatte sidste mandag på Radio Jazz. Hørte du ikke Lennart Ginman og Bodilsens snak, har du stadig mulighed for at høre den på Jazzblog.dk hvor den kan streames.

Rollator-klezmer
Channe Nussbaum & Spielniks: Alt und aggressiv (Cowbell Music)
Veteranerne på den danske klezmerscene er tilbage! Siden Channe Nussbaum og Spielniks startede for 23 år siden er der kommet flere danske klezmerbands til. Her har Klezmofobia og Mames Babegenush indenfor de senere år gjort deres til, at det danske publikum har fået ørerne op for stilarten. Men Spielniks overbeviser os med deres nye udspil Alt und aggressiv om, at der stadig er plads til dem.
De spiller jidpop, der er en opdateret blanding af klezmer og jiddische lieder. Der synges på "forkert tysk", en mellemeuropæisk sprog-blanding indeholdende tysk, polsk, engelsk og dansk. Man kommer ret hurtigt til, at tage sig selv i at synge med på velklingende popsange som Sigmund, Heinz, Bim Bam Burry og titelmelodien Alt und aggressiv.
Der er indblandet en ordentlig portion humor i Spielniks. De koketerer med at de er blevet gamle og som følge deraf mere aggressive. De hylder erfaring og gør op med klichéen om at man bliver mild og god med alderen.
Det er over 10 år siden de sidst lavede en plade. Siden har de forskellige medlemmer lavet mange forskellige ting. Torben Steno på guitar og vokal har huseret på DR2 og sammen med Magtens Korridorer forsangeren Johan Olsen i Pligten Kalder. De andre medlemmer Jens Tolsgaard på akkordion mm, Peter Nielsen på bas og trommeslageren Morten Krøgholt har hver for sig været involveret i at lave musik til teater, tv, film og danseforestillinger. Klarinetisten Peter Jessen har blandt andet brugt tiden på at opfinde mezzosopransaxofonen.
Sangerinden Channe Nussbaum har skrevet næsten al musikken på en plade, der nok skal finde et publikum blandt dem der, udover poppet klezmer har en forkærlighed for cabaret, Tom Waits, Serge Gainsbourg og modne mænd.
My Space: www.myspace.com/channenussbaumspielniks
Video med pladens mest veloplagte hit Heinz: www.youtube.com/watch?v=hAJiZEwHL_4

Jazzfunk med stort J
Kasper Fredholm Groove Syndrome: Naked brunch (Calibrated)
Groovy, swingende og ukompliceret jazzfunk med kærlige hilsner til Maceo Parker, Tower of Power og Brecker Brothers er som regel en kæmpe fornøjelse. Det synes saxofonisten og bandlederen Kasper Fredholm også. Under navnet Kasper Fredholm Groove Syndrome har han kastet sig ud i den kropsligt besnærende genre. Der er kærlige nik fra Fredholms saxofon til Michael Brecker og specielt Maceo Parker, der i starten af 90'erne lavede Roots Revisited og Mo'Roots pladerne. Det var 70'ernes jazzfunk med med stort J og iblandet en masse af 60'ernes souljazz. Det samme gør Kasper Fredholm.
Han bakkes solidt op af et velspillende band med Nicholas Kingo på keyboards og Simon Dyhr på bas i nogle fremtrædende roller. Flere af melodierne er standards. The shadow of your smile og Yesterdays har begge fået sprøjtet en omgang funk ind i blodårerne. Et irriterende afbræk midt på pladen i form af Nature boy trækker dog ned. Primært fordi bandet pludselig trækker funkstikket ud. Det virker malplaceret midt på pladen, bedst som man funker igennem. Den kunne have lukket pladen.
Undervejs gæstes pladen af flere gæster. En velsyngende Kendra Lou, en grovfunkende guitarist i form af Aske Jacoby og trompetisten Peter Kehl.
Kasper Fredholm spiller også i Django Reinhardt-tributen Rêve Bohème. Han har med denne plade vist overraskende nye sider af sit saxofonspil.
Kasper Fredholm: fredholmjazz.dk

Jazznyt 200 nr. 121-140
The RawList
Ugens liste indeholder rå uforfalsket nutidig jazz. Mange af musikerne har det tilfælles at de er kommet frem i det forgangne tiår. Nogle af dem har måske kun lavet en plade i eget navn, som feks. Nicolai Munch-Hansen og Christoffer Møller. De har så begge været aktive som sidemen i mange forskellige projekter, også udenfor jazzen, hos feks.Tim Christensen.
På listen finder man jazz inspireret af dansk folkemusik (Jonas Müller) og Country (Christoffer Møller). En ting går dog igen på alle numrene. Det er original dansk komponeret jazz spillet af en lang række fænomenale musikere.
God jazzfornøjelse!

121: Jakob Dinesen feat. Kurt Rosenwinkel: Everything will be alright
Everything will be alright
Stunt 2002

122: Søren Kjærgaard Trio: Mount Duke
Akustika
ILK 2004

123: Christoffer Møller: C&W
To the long lost
Universal 2005

124: Lisbeth Diers: September
Chime
Spicy Tuna 2005

125: Jakob Buchanan Sextet: Hey...What have You done
I
Buchanan Records 2006

126: Lovedale: This one goes to thirteen
Grill Music
ILK 2006

127: Pauseland: My Room
Pauseland
Pauseland 2006

128: Jonas Müller: Krager i vilden sky
East african prayer meeting suite
ILK 2007

129: Mark Solborg 4: Ear
1+1+1+1
ILK 2007

130: Nicolai Munch Hansen: Open road
Wanna do right, but not right now
Loveland Records 2007

131: Olivier Antunes: Blue Orange
1'st sketches
Calibrated 2007

132: Rosendal.Earle.Templeton: Kejserfisken
Tide
Stunt 2007

133: Mads la Cour: Lapa
á la Cour
Stunt 2008

134: Mikkel Ploug Group: Awkward sentences
Harmoniehof
Fresh Sound 2008

135: Søren Møller & Dick Oatts: The clouds above
The clouds above
Audial 2008

136: VéloVélo: Parnummersyv
VéloVélo
Gateway 2008

137: Emil Hess Evolution Orchestra: Folk song 2
Emil Hess Evolution Orchestra
Calibrated 2009

138: Kenny Werner & Benjamin Koppel: Walden
Walden
Cowbell Music 2009

139: Thomas Maintz: Nocturnal worm in the big apple
Ths is the color...
Beach Farm 2009

140: Rasmus Ehlers: Roadtrip
Trinity
Your Favourite Jazz 2009

Tidligere lister:
Jazznyt 200 nr. 1-20
Jazznyt 200 nr. 21-40
Jazznyt 200 nr. 41-60
Jazznyt 200 nr. 61-80
Jazznyt 200 nr. 81-100
Jazznyt 200 nr. 101-120

Fundamentalistjazz
Christian Braad Thomsen: Drømmejazz (Tiderne Skifter) Bog
Jazzen er ofte udskældt for at være elitær - men selv indenfor det elitære kan man også være elitær (elielitær?). Filminstruktøren og forfatteren Christian Braad Thomsen hører til i den kategori. Han er manden bag bogen Drømmejazz, hvor han har udvalgt 100 af jazzens bedste CD'er. Det er ikke så ofte at der udkommer den slags bøger på dansk - Jeg kan umiddelbart kun komme i tanke om T.s. Høeg's Verdens 25 bedste jazzplader fra 2001. Det sjove er, at de kan blive enige om at Albert Ayler og Ornette Coleman skal med på en sådan liste og at Oscar Peterson og Herbie Hancock ikke skal med. Braad Thomsen udfolder sig på over 400 sider. Det er den store styrke ved bogen. Han ved en masse om jazz! -helt vildt meget endda.
Det er for det meste spændende og han sætter ofte en dansk vinkel på. Som under afsnittet om Stan Getz-pladen Getz/Gilberto, hvor han kommer ind på Getz's ophold i Danmark i slut-50'erne. Ligeledes nævnes Stan Getz's 1991-koncertindspilning People Time fra Montmartre også. Her får Braad Thomsen udnævnt denne fænomenale duo-indspilning til at være en kvartet-plade. Her bliver jeg altså nødt til at hoppe i min stol og pege med fingeren. En faktuel fejl i Braad Thomsen's bog! Det havde måske ikke haft den store betydning, hvis det ikke lige var fordi Braad Thomsen selv er enormt meget på nakken af liner notes-forfattere og andre, hvis de har skrevet noget forkert.
Han går grundigt i dybden med den tidlige jazz og kan have svært ved sortere noget fra i de tidlige år. Således mener han at det er nødvendigt med en boks med alle sangerinden Bessie Smith's 160 sange. Det er en af svaghederne ved en sådan liste. Det vigtigste skal med. 160 sange med Bessie Smith bliver for meget - og for kedeligt i længden. I jazzens tidlige år bliver blues-kunstnere som Lightnin' Hopkins og T-Bone Walker også inkluderet. Der følges senere op i bogen med flere kunstnere der ikke direkte er jazzmusikere, som feks. Ray Charles. De er relevante for jazzen og dens udvikling. Det er dog ikke helt tydeligt, hvorfor det lige er de kunstnere der er valgt. Braad Thomsen kan godt lide blues, men ignorerer udover Ray Charles fuldstændigt soul-, r'n'b- og rockmusikkens store betydning for jazzen og dens udbredelse
Der er ikke mange danske jazzmusikere med i bogen. Der er fundet plads til Lotte Anker, Marilyn Mazur (med en plade som Braad Thomsen lavede en film om), NHØP (sammen med Michel Petrucciani) og Peter Friis Nielsen (sammen med Peter Brötzmann). Der er ikke en eneste musiker under 50 år med i bogen. Jeg synes at det bliver for kedeligt og snæversynet, hvis man som jazzfan ikke er istand til, at høre at yngre jazzmusikere også er fremkommet med musik af vigtighed for jazzhistorien - hvad med feks. Nils Petter Molvær, Bugge Wesseltoft, Ethan Iverson, Jason Moran eller danskere som Jakob Bro, Carsten Dahl eller Jacob Anderskov?
På trods af at bogen er helt ny, fremkommer der mange bedagede iagttagelser, som feks. at Enrico Pieranunzi, NHØP, Petrucciani, Garbarek og Evan Parker er blandt de få europæiske musikere der kan gøre sig gældende i jazzens absolutte elite. Noget der havde en hvis sandhed for mere end 10-15 år siden. Siden da er bla. Esbjörn Svensson og Stefano Bollani kommet til.
I forbindelse med overklassikeren Kind of Blue ofrer han kun en sætning på altsaxofonisten Cannonball Adderley, som han omtaler som værende en jovial tyksak. Herefter kaster han sig ud i en lang beskrivelse af Coltranes store evner. Da udstiller det meget tydeligt Braad Thomsens snævre jazzsyn. Han er fuldstændigt forgabt i Billie Holiday, Cecil Taylor, John Coltrane og Albert Ayler.
Braad Thomsen er vel det tætteste på en fundamentalist, man kan støde på i dagens jazzfanskare. I gamle dage kaldte man det jazzpolitiet. Det handler meget om at udelukke en masse fra jazzens ellers bredtfavnende scene. Som noget der ikke er godt eller "rigtigt" på den ene eller anden måde. Braad Thomsen har desværre en alt for stor forkærlighed for det man kunne kalde hjernejazzen. Det bliver derfor en meget ensidig og noget glædesløs version af jazzens historie. Bogen kan ikke anbefales til den nye jazzfan. Vedkommende bliver skræmt væk af Braad Thomsens intellektualisering og forsnævring af en musikform, der ellers normalt indeholder en bredde, nysgerrighed og ikke mindst åbenhed overfor det fremmede og nye. Gamle jazzfans kan fornøje sig med at læse de mange spændende anekdoter som Braad Thomsen til alt held ligger inde med - og er god til at formidle.

Nytkortjazz
Den engelske altsaxofonist (og rapper) Soweto Kinch gæster Jazzhouse d. 4. dec. Han medbringer sit eget band til noget der kan blive en særdeles hed decemberaften. Senere i december, d. 18. er Al Agami på Jazzhousescenen med sit nye band The Rap Rehab Ensemble, med bla. Carsten Skov på vibrafon og Ben Besiakow på keyboards.

D. 10. december er der også hiphop/jazz på programmet på Ingolfs Kaffebar i København, hvor DJazZ Exp. feat. Pede B spiller. Guitaristen Tao Højgaard står i spidsen for bandet, hvor han deles om pladsen med freestyle-rapperen og ord-improvisatoren Pede B.
My Space: www.myspace.com/djazzexp

Den amerikanske saxofonist/basklarinetist Andrew D´angelo kommer til Danmark i februar og marts. JazzDanmark har fået penge fra DIVA (Danish International Visiting Artists) programmet til at finansiere hans ophold i Danmark.
Læs mere her

”Copenhagen Jazz Festival Experience" skal promovere København og Copenhagen Jazz Festival ved at bringe byens største musikbegivenhed ud på "turné" i udvalgte byer/lande i udlandet. Det skal skabe øget international omtale af festivalen og fremvise København som kreativ, musikorienteret kulturmetropol. Med støtte på dkk 1.500.000 fra fonden har Copenhagen Jazz Festival fået en enestående mulighed for at intensivere og opgradere markedsføringen af festivalen i Tyskland, England og USA.
Læs mere her

Svenske stjerner
Lisbeth Axelsson: All that Swedish Jazz (Votum Förlag) - bog
Det her er en meget velkommen og atypisk bog. Alene det at man vælger at give bogen en undertitel hvor ordet jazzstjerne indgår. Hvor det vel at mærke hverken er amerikanske eller døde jazzmusikere det handler om. All That Swedish Jazz er en bog, med historien om 12 nulevende svenske jazzmusikere. Nogle af dem er meget kendte og givetvis også mere stjerner end andre i bogen. Men det betyder ikke så meget.
Bogen er skrevet af journalisterne Lisbeth Axelsson og Rolf Jansson, der i 2007 udgav en bog om basunisten Nils Landgren og hans musikalske rødder. Koblingen til Nils Landgren er der fortsat. Udover et kapitel om ham, er mange af musikerne på den ene eller anden måde knyttet til Landgren. Landgren har haft en kæmpe betydning for svensk jazz's store popularitet i specielt Tyskland. Populariteten er så stor, at denne bog endda også udgives i en tysk oversættelse.
Nils Landgren har siden 90'erne haft kontrakt med det tyske pladeselskab ACT Records, hvor han udover selv at få udgivet sine plader, har hjulpet mange andre kunstnere til at blive tilknyttet selskabet. Her er Esbjörn Svensson uden tvivl den største. I bogen møder vi nogle af de andre. Sangerinderne Viktoria Tolstoy og Rigmor Gustafsson er to lysende eksempler på den succes som svensk jazz fortjent har opnået udenfor Sverige.
I bogen er alle tolv historier fælles om, at de går tilbage til musikernes barndom og ungdom. Hvad kommer de fra og ikke mindst hvor kommer de fra er tilbagevendende temaer. Der er små interviews med forældre og musiklærere, der fortæller om musikerne i de tidlige år. Feks. har pianisten Jan Lundgren og guitaristen Andreas Öberg begge en fortid som lovende ungdomstennisspillere.
I bogen er der også artikler om Lisen Rylander Löve, Peter Asplund, Magnum Coltrane Price, Magnus Lindgren, Jon Fält, Karin Hammar og Martin Tingvall. Der følger en CD med bogen med 12 numre med musikerne fra bogen. Bogen er forrygende hyldest til den nutidige svenske jazz.
Sådan er bog her, er en rigtig god idé! Bare det at bogen kommer i en tysk oversættelse vil helt sikkert føje flere kapitler til det svenske jazzeventyr i Tyskland.
-og ja, det kunne være en fornøjelse, hvis der kom en lignende bog om dansk jazz.
Votum Förlag: www.votumforlag.se

Jazznyt 200 nr. 101-120
The Ol'List
Standards er en ting. Der findes også mange andre ældre melodier, der er særdeles velegnede til at få en jazzoverhaling. På ugens liste har numrene det tilfælles, at det er genindspilninger af (ofte) gammelkendte melodier. Her er både Elvis, Tim Christensen, Bent Fabricius Bjerre, Jørgen Ingmann og mange andre. En enkelt næsten original har sneget sig med på listen. Fini Høstrups Eventide er en ny version af hans egen titelmelodi til filmen Springflod.
God fornøjelse!

101: Simon Spang-Hanssen & Central earth: Du gamle måne
South of Nowhere
Spangster Records 2001

102: Nulle & Verdensorkestret: Månestrålen
A global affair
Olufsen Records 2001

103: Thomas Clausen: My favourite things
My favourite things
Stunt 2001

104: Christina von Bülow Trio: Tænk på et tal
Spiller Bent Fabricius Bjerre
MBO/Metorion 2004

105: Fini Høstrup: Eventide
So gentle
Stunt 2004

106: Thomans Fryland Sekstet: Drømte mig en drøm i nat
Metamorfoser vol. 1: Salmer og sange
Sweet Silence Record Company 2004

107: GinmanBlachmanDahl: All blues
GinmanBlachmanDahl
Verve 2004

108: Kasper Villaume Trio: Dansevise
117 Ditmas Avenue
Stunt 2004

109: Jesper Lundgaard Trio: Amarcord
Celluloid
Music Mecca 2005

110: Bollani/Bodilsen/Lund: Den allersidste dans
Gleda
Stunt 2005

111: Hugo Rasmussen Allstarz: Nuages
Precious heroes
Music Mecca 2006

112: Alex Riel Trio: The high and the mighty
The high and the mighty Live at Copenhagen Jazzhouse
Cowbell Music 2007

113: Gunde on Garner: Love is a matter of...
"...Songs that could have been played by Erroll Garner - If he had only known them..."
Stunt 2007

114: Peter Fuglsang Quartet: Cherokee
File under purple
Stunt 2007

115: Jacob Fischer Trio feat. Svend Asmussen: September song
Jacob Fischer Trio feat. Svend Asmussen
Gateway 2008

116: Jakob Bro Trio: Love me tender
Who said Gay Paree?
Loveland/Pladekisten 2008

117: Kenny Werner & Jens Søndergaard: Loverman
A time for love
Stunt 2008

118: Mads Vinding Trio: Footprints
Bubbles & Ballads
Bro Recordings 2008

119: Jan Harbeck Quartet: In the still of the night
In the still of the night
Stunt 2009

120: Jesper Thilo: Donna Lee
Remembering those who were
Stunt 2009

Jazznyt 200 nr. 1-20
Jazznyt 200nr. 21-40
Jazznyt 200nr. 41-60
Jazznyt 200nr. 61-80
Jazznyt 200nr. 81-100