onsdag, marts 20, 2019

Morten Ramsbøl: True North (Challenge Records) CD/DL/stream

Til daglig går han rundt nede i Østrig og er basprofessor - endda jazzbasprofessor på universitetet i Graz. Han er også jazzbassist - og det er som sådan at jeg kender ham bedst. På sit nyeste album True North kombinerer han jazzkvartetten med strygerkvartetten. Han har allieret sig med den svenske pianist Jakob Karlzon. Det er perfect match til Ramsbøls nordisk inspirerede kompositioner. Han har den fulde forståelse og indlevelse i Ramsbøls smukke melodier. Den engelske saxofonist Julian Argüelles er et sikkert valg på sin plads. Han kommer med en stor erfaring i bagagen, der bruges til at levere et nærmest overlegent sikkert spil.

I Graz har Morten Ramsbøl lært den østrigske trommeslager Reini Schmölzer at kende. Det er ham der har lavet strygerarrangementerne på pladen. True North er et mesterstykke i Ramsbøls karriere. Pladen indeholder musik, der på en gang kombinerer europæiske musiktraditioner og Ramsbøl stærke nordiske tone, der undervejs i karrieren både har taget farve af Højskolesangbogen og Niels Henning Ørsted Pedersen. Han er rundet af Keith Jarrett’s nordiske 70’er trio og er alligevel nutidig og meget original i udtrykket.

Jeg smelter når han serverer lækkerier som album-afslutningen Surface eller duetten Keith sammen med Argüelles. Ramsbøl har balladen i sin hule hånd, når han med sit fuldfede basspil lægger grunden på Le Grand. Morten Ramsbøl står for en retning indenfor jazzen, der i disse år svigtes i dansk jazz. Melodien og den nordiske tone er helt fremme - noget man dyrker mere tydeligt i Norge. Tak til Morten Ramsbøl for at lave lige netop den plade!

tirsdag, marts 19, 2019

Ben Webster: Ben Webster’s first concert in Denmark (Storyville) CD/DL/stream

Da Onkel Joachim havde tjent sin første 25 øre valgte han, at gemme den som sin lykkeskilling i en montre. En lille mønt der skulle symbolisere starten på den store pengetank. Da den amerikanske tenorsaxofonist Ben Webster spillede for første gang i København, var Danmarks Radio tilstede og optog koncerten. Som formanden for Ben Webster fonden, Henrik Wolsgaard Iversen skriver i pladens linernotes, er det indledningen på en kærlighedsaffære. En kærlighedsaffære mellem dansk jazz og en legende, der startede denne søndag eftermiddag i 1965 og varede frem til Websters død i 1973. 

Koncerten er en lykkeskilling med Kenny Drew på piano, Niels Henning Ørsted Pedersen på bas og Alex Riel på trommer. Sendt direkte i radioen i starten af januar. Vi får en smeltende lækker In a mellotone, en dampende hed udgave af Ellingtons Blues in B-flat og så slutter albummet brat med en forkortet udgave af Webster’s signaturmelodi Cotton Tail, da der skulle sendes radioavis. 

Ben Webster’s første koncert i Danmark er ikke den vigtigste Ben Webster plade. På den anden side er det en fornøjelse at høre hvordan trioen “klikker” med Ben Webster lige fra starten. Så det kan godt være at koncerten kun er en 25 øre, men det var den første i en pengetank af jazzkærlighed.

mandag, marts 18, 2019

Just Like Django: Les Sessions (Gateway) CD/DL/stream >> Reve Boheme: Six & Six Swing to bop (Reve Boheme) CD/DL/stream >> Gypsy Vendetta: Odd Club Copenhagen (Gateway) CD/DL/stream

Indenfor kort tid er der landet tre danske plader på mit anmelderbord, der alle tager udgangspunkt i Django Reinhardt og den stil er kaldes jazz manouche, gypsy jazz eller sigøjnerjazz. Kært barn har mange navne, men du ved nok hvad jeg mener. Fælles for alle tre grupper er at de består af to guitarer og en bas. Herefter skilles vejene. Som fjerdemand har de henholdvis violin, klarinet og mundharmonika med. 

Den første plade er ligefrem med nogen der kalder sig Just like Django - og er ironisk nok dem der minder mindst om Django Reinhardt. Der er nemlig røget en pæn dosis fransk chanson med i sigøjnerjazzen. Det betyder også at de som den eneste af de tre grupper har en sanger med på nogle af deres numre. Franskmanden Claude Chichon serverer med frankofil charme den selvskrevne Paris je t’aime og Jacques Brel klassikeren Ne me quitte pas på formfuldendt fransk. Johan Toftegaards velspillende klarinet stjæler på resten af pladen en god del af opmærksomheden.

Rêve Bohème laver med deres sjette plade den mest sigøjnerjazzede plade. Med undertitlen Swing to Bop går de selv- og stilsikkert ind i landet mellem bop og swing. Stilen er sigøjnerswing og numrene er hentet fra Reinhardts bagkatalog og fra beboppens klassikere. Jens Fuglsang leder med overskud og charme kvartetten gennem Reinhardts Swingtime in Springtime og Crepuscule og bebop klassikere som Cherokee og Donna Lee. Fuglsang er en usvigeligt sikker virtuos på leadguitaren. Sammen med Finn Poulsen på mundharmonika holder han styr på melodien - både i sammenspil og lækre soli. 

Gypsy Vendetta har selv skrevet al musikken på albummet Odd Club Copenhagen. Det er dem der har violin med. Gypsy Vendettas store force er den mere rå og direkte tilgang til sigøjnerjazzen, som de benytter sig af. Her er guitaristerne Anders Nilou og Rasmus Rude sikkert dækket ind i selskab med violinisten Alfkil Thorbjørn Wennermark og bassisten Emil Bruun Madsen. “Garcon! Un cafe s'il vous plait et un avec” Je suis forelsket i sigøjnerjazzen, når Gypsy Vendetta med lethed og virtuositet skaber pariserstemning i Copenhague.

søndag, marts 17, 2019

Orgelduo: Hr. & Fru Orgelduo travels the World (Orgelduo) LP+hæfte

Længe (længe) før der var jazz i mine ører, så var der tegneserier i mine øjne. Belgiske og franske tegneserier var og er favoritterne. Det gælder både Asterix, Lucky Luke, Tintin, Splint & co. og Vakse Viggo. Da jeg hørte om at den her udgivelse, sagde min puls “kapow”!

Kombinationen af jazz og tegneserier er til gengæld ikke noget jeg har kendskab til. Der findes selvfølgelig tegneserier der har hentet inspiration i jazzens historier. Her er Barney og den blå tone fra 1987 en stor personlig favorit. Den brugte den franske saxofonist Barney Wilen, som udgangspunkt for historien.

Orgelduo går skridtet videre. De er en blanding af jazz og tegneserie på en og samme gang. Pladeudgivelsen Hr. & Fru Orgelduo travels The World er både en LP og et tegneseriehæfte. Orgelduo består af Simon Gorm Eskildsen, der er kendt for sine fantastiske pladecovers for feks. I Think You’re Awesome og som pianist/keyboardspiller i bla. afrobandet Addisabababand og egen jazztrio og trommeslageren Daniel Sommer, der bla. lavede et suverænt solo-album for et par år siden og spiller sammen med sangerinderne Karmen Röivassepp og Live Foyn Friis.

Vinylpladen er et soundtrack til tegneserien. Den handler om ægteparret Hr & Fru Orgelduo der har vundet en tur til Rhodos med selskabet Fiasco Tours. Uden at afsløre for meget, så bliver det ikke helt som planlagt. Det er dog ikke noget der påvirker Orgelduo-parret. Med højt humør formår de totalt og aldeles, at ignorere alverdens farer der vælter ind over - eller nærmere hen over - hovedet på dem. Musikken er en forrygende blanding af lækre cocktail party toner, action ladede rytmer og en hulens masse godt humør. Duoen har undervejs besøg af lidt ekstra musikere. Her møder vi bl.a. trompetisten Scott Westh - der deler navn med en af tegneseriens helte og saxofonisten Cesar Joaniquet. 

Albummet - vinyl og tegneserie - får en kæmpestor anbefaling herfra. Den umiddelbart lette tone og de fede tegninger går godt i spænd. Det er en vellykket udgivelse, der er et must for tegneserie og Hammond afficionados.

tirsdag, marts 05, 2019

Jakob Thorkild: Devotional (Kontentum) LP

I forbindelse med udgivelsen af albummet Devotional har Jakob Thorkild valgt at samle den sammen med to andre udgivelser i boxen Grenzgänger. Udgivelserne Art Sleaze fra 2014 og Be Strong fra 2016 lavede han sammen med Nils Bo Davidsen og P.O. Jørgens. Art Sleaze var jeg så vild med, at den røg på Jazznyts liste over årets bedste udgivelser i 2014. Begge plader befandt sig i et kompromisløst freeform impro/jazz/metal univers, hvor støjen er gud. Derfor er jeg mildest talt overrasket over det tredje album i Grenzgänger boxen.

Jakob Thorkild spiller stadig guitar. Det gør han sammen med Anna Mose på vokal og Andrea Rebekka Alsted på elektrisk violin. Musikalsk er Jakob Thorkild en kompromisløs Grenzgänger. Devotional er klangflader, der både kan være filmisk smukke og dystre på samme tid. Det er der hvor pladen starter i et sfærisk klingende rum. Anna Mose, der også er med i vokal-gruppen IKI, folder et bredspektret talent ud. Hun kan synge messende sakralt, hvor Jakob Thorkilds skærende guitar ledsager sammen Andrea Rebekka Alsteds smukke violinspil. Det kan skifte over til tale, som på We went Swimming eller Allegoria, der kan minde om Laurie Anderson’s monologer, hvor der undres og berettes. Det er intenst og indrammes på dramatisk vis af droner, der lyder som et kirkeorgel. 

Støjen er stadig tilstede. Tydeligst og mest konkret på numre som Angelus og Behold (tegn). Jakob Thorkilds urovækkende guitar er en klasse for sig. Når han samler og skaber stemninger som på Behold (tegn), så er der tale om en dyb og vedholdende evne til at udvikle og skabe musik. Jakob Thorkild skaber religiøs musik der eksperimenterer, hvor Arvo Pärt er med i baggrunden. Det er ikke tilfældigheder vi udsætte for. Devotional er et højdepunkt indenfor nyere dansk avantgarde. Det er en meget anbefalelsesværdig udgivelse.

mandag, marts 04, 2019

Cæcilie Norby: Sisters in Jazz (ACT) LP/CD/DL/stream

Mon ikke Sisters in Jazz er det mest jazz-jazzede album som Cæcilie Norby har lavet. Der er bla. to blæsere i front for gruppen der, sørger for den musikalske opbakning. Det er vel at mærke to blæsere, trompet og saxofon, der har fået en masse plads i arrangementerne. Her tager den norske trompetist Hildegunn Øiseth stikket hjem i duosamarbejdet med Norby på First Conversation. Den er oprindeligt fra Norbys 2002-album af samme navn. I den nye udgave får sangen nyt liv og ældes med ynde. Den er sammen med Naked in the dark, de eneste kompositioner af Norby på pladen. Sammen med pladens pianist, den erfarne italiener Rita Marcotulli har Norby også lavet den sprælske Puzzled. 

De fem musikere på pladen er alle kvinder fra Europa. Aldersmæssigt er der 30 år mellem den yngste og den ældste i bandet. Alder og nationalitet står ikke i vejen for at tale det samme jazzsprog. Ud over de selvskrevne numre er resten af pladens numre fra USA og selvfølgelig lavet af kvinder. Der er blevet plads til et par stykker af Joni Mitchell, en sangerinde og komponist jeg er ret sikker på, at Cæcilie Norby har haft med i sin aftenbøn fra tid til anden i løbet af karrieren. Udvalget af numrene er en god blanding af kendte og mindre kendte sager. Jeg synes at det er ekstra fornøjeligt at de medtaget numre fra nogle af jazzens kvindelige kraftværker, Nina Simone, Betty Carter og Abbey Lincoln. Når man vil sætte spot på kvinderne i jazzen er Sisters in jazz en god og vellykket manifestation fra Norby og kolleger.

søndag, marts 03, 2019

Rigmor Gustafsson: Come home (ACT) CD/DL/stream

Det er seksten år siden, at svenske Rigmor Gustafsson lavede den første af foreløbigt syv albums for det tyske pladeselskab ACT. På det nye album Come Home præsenteres hun sammen med en trio, hvilket helt klart er min favoritudgave af Gustafsson.

Hun er sammen med sin vanlige trio. De spiller en række numre lavet af Gustafsson, hvor særligt titelnummeret har store kvaliteter. De selvskrevne numre suppleres med Big Yellow Taxi, lavet af Gustafssons store forbillede Joni Mitchell. To andre numre, jeg ikke kan erindre at have hørt jazzversioner af, er Kate Bush’s Wuthering Heights - som jeg ikke troede kunne jazzes så vellykket. Tanita Tikaram’s Twist in My sobriety får også en omgang. Rigmor Gustafsson er fortsat en af vore store nordiske jazzvokalister. Hun har bevaret sin vokale lethed - hvor den kunstneriske tyngde er med hele vejen.