torsdag, juli 02, 2020

Henrik Jensen's Followed By Thirteen: Affinity (Babel Label) LP/CD/DL/stream

Den danske bassist Henrik Jensen, der bor i England er aktuel med tredje album med gruppen Henrik Jensen’s Followed by Thirteen. Der er sket lidt ændringer i gruppesammensætningen, han holder dog stadig fast i den danske pianist Esben Tjalve, der efter at have boet i England i mange år, flyttede tilbage til Danmark sidste år. På den aktuelle plade spiller Rory Simmons på trompet og flugelhorn og Pete Ibbetson på trommer.

Musikken er skrevet af Henrik Jensen og er skåret efter et moderne snit. Han er komponist, bassist og bandleader inspireret af bl.a. Dave Holland og Drew Gress. Det er jazz, hvor Jensens gode kompositioner lægger tydelige spor ud for kvartetten, som de ikke er sene til at følge. Han indtager en myndigt samlende plads ved bassen og det kan høres, på den gode måde, at det bassisten der har tænkt musikken inden den blev spillet.

tirsdag, juni 30, 2020

Gustaf Ljunggren/Emil de Waal: Måne (EDW/DME) LP/DL/stream

Det er meget slående ved Gustaf Ljunggren og Emil de Waals samarbejde. De står ovenpå en stærk rytmisk struktur, hvor de tager mange retninger. De bliver aldrig skabelonagtige eller forudsigelige, hvilket er ret stærkt, når de grundlæggende arbejder med melodi og rytme. De placerer sig heller ikke tydeligt i nogen tid. Det er ikke en plade, der med 20 års afstand tydeligt vil kunne placeres i 2020. Det er alt sammen noget af det der er med til, at opretholde min store begejstring for duoen. De er sig selv og lyder som sådan.

De er aktuelle med deres andet album, den første kom for et par år siden. De har ellers arbejdet sammen i over 20 år i mange forskellige sammenhænge. De er et perfekt makkerpar. De er begge multiinstrumentalister, bare på forskellige instrumenter. Deres organiske, nysgerrige, seriøse og legesyge tilgang til musik er vildt inspirerende. 

De blander fordomsfrit genrer på en måde, hvor man ikke tænker over at de blandes. På nummeret Triple blandes det akustiske klaver der spiller en enkel melodi, sammen med diskrete up beat whiskers og en dyb stortromme i dansegulvstakt. Det rammer ret godt det, som duoen gør. Det enkle og ukomplicerede mødes med to musikere, der befinder sig i deres helt egen klasse. 

Jakob Roland: Late Night Special (Jakob Roland) LP/DL/stream

Bassisten Jakob Roland har samlet et dreamteam på debutpladen Late Night Special. Han er sammen med trompetisten Rolf Thofte, saxofonisten Jakob Dinesen og trommeslageren Andreas Fryland. Han spiller klassisk jazz uden et harmoniinstrument som klaveret. Derfor bliver det også mere råt og direkte. Stemningen i musikken er også ukompliceret ligefrem. Det er en af den slags plader, der er god hjemme på pladespilleren, når der fyres op for højtalerne. Kvartetten står i stuen og det er dejligt at overgive sig til musikken.

Rolf Thofte er en sand fornøjelse på trompet og spiller godt sammen med den mere erfarne Jakob Dinesen på saxofonen. Jakob Roland er kapelmesterbassisten og giver sig selv en masse plads. Andreas Fryland spiller som vanligt med swing fuld af vitalitet og overskud. 

Pladens 10 numre er 8 originaler og 2 covers. De spiller Bent Fabricius Bjerres Forelsket i København - en evergreen af den sjældne og uopslidelige slags. Steve Swallows Falling Grace er en moderne jazzklassiker, som ofte høres ved jam sessions. Som Jakob Roland skriver i pladens liner notes, så er det et nummer der nærmest hverken begynder eller slutter, i stedet kører den rundt og rundt. 

Der er et par numre, der er skrevet over jazzklassikerne Take the A train og I Remember You. Jakob Roland har begået en god debut. Han holder en stil, der vil fornøje den kræsne jazzlytter, der ikke gider så meget pis og måske mest trænger til live-jazz. Det kommer den her udgivelse besnærende tæt på.

mandag, juni 29, 2020

Mulgrew Miller & Niels-Henning Ørsted Pedersen: The Duo (Storyville) CD/DL/stream

Den er fra dengang, hvor Bang & Olufsen og CD’en havde det bedre. Dengang Niels-Henning Ørsted Pedersen var et levende fyrtårn på den danske jazzscene. 

Det var i 1999, hvor Niels-Hennning Ørsted Pedersen sammen med Mulgrew Miller hyldede Duke Ellington med 12 indspilninger. Musikken blev udelukkende udgivet som en flot udstyret reklame CD for Bang & Olufsen. Min far fik fat i et eksemplar til mig dengang - og jeg grovhørte den. Miller var rundet tilpas meget af Oscar Peterson-skolen og passede godt sammen med Niels-Henning Ørsted Pedersen.

På pladen tager de livtag om nogle af de mest kendte Ellington-numre; Caravan, Perdido, C-Jam Blues, Sophisticated Lady etc. Miller og NHØP er inspireret af de revolutionerende duetter som Ellington lavede sammen med Jimmy Blanton i 1939-1940. Det er nogle vidunderligt overlæssede udgaver. Ligesom at se en Youtube-video med en proppet bus på en smal bjergvej, der elegant og faretruende passerer en anden overfyldt bus. Pulsen ryger op og spændingen stiger.

Jeg er stor Niels Henning fan og denne duoplade er et superstudie i noget af det som han er god til. Han overtager melodistykkerne og fører an på smukkeste vis. Prøv feks. at lytte til What am I here for?

Og det kan man da også være lidt fræk, at spørge om. Hvorfor er den CD her egentlig? Den blev givet gratis væk for 21 år siden i 25.000 eksemplarer. Nu forsøger de at sælge den i en almindelig CD udgave - ikke nogen fyrre siders booklet som dengang (hvor de 13 var om musikken og resten om Bang & Olufsen - bl.a. et revolutionerende TV med indbygget CD?!). På plus-siden skal nævnes at den er blevet tilgængelig på streaming tjenesterne. 

Den nye udgivelse har et andet cover end den oprindelige, hvor der var et Ellington-billede taget af Jan Persson. Det er Per Arnoldi der har lavet coveret, hvilket også var den oprindelige plan. Arnoldi har skrevet liner notes på den nye udgivelse og fortæller om hvordan idéen til indspilningen var opstået i en B&O tænketank, som han var medlem af. Han fortæller om flere kuldsejlede idéer, udover coveret, der også skulle have været en plakat til den efterfølgende verdensturné med 75 koncerter. Her blev koncerterne i USA af uvisse grunde iøvrigt aflyst.

Og lige et sidste suk. Hvorfor har de ikke udgivet den på vinyl? Storyville har lige genudgivet noget gammelt guld på vinyl, der tidligere har været ude på vinyl. Det har denne duo-plade ikke og skriger på en vinyl genudgivelse. Gerne med Arnoldis cover.

søndag, juni 28, 2020

Ways + Simon Toldam: Fortunes (Lorna Records) LP/CD/DL/stream

Sene aftener på Copenhagen Jazz Festival kan sende dig i armene på store oplevelser. For to år siden tog jeg forbi Koncertkirken på Nørrebro ved midnatstid. Her spillede Simon Toldam sammen med den canadiske duo Ways, bestående af saxofonisten Brodie West og percussionisten Evan Cartwright. West spiller bla. også sammen med Terrie Ex og ligesom Toldam også med Han Bennink. De gav mig intens oplevelse, der sluttede en god dag på festivalen. 

De spiller kammerlignende jazz, der befinder på grænsen mellem fri improviseret og nedskrevet musik. Det er enkle mikrotonale bevægelser. West antyder og berører mens Toldams fornemmelser af bløde anslag på det delvist præparerede piano finder sammen med Cartwrights spartanske og sanselige trommespil.

Albummet Fortunes er løsrevet og  en sammensat jazzpersonlighed. Det er ikke muligt at inddæmme eller lader sig være umiddelbart forståeligt. Det er derfor der skal lyttes.

tirsdag, juni 23, 2020

Julia Werup; The thrill of loving you (Stunt) LP/CD/DL/stream

Forestil dig, at Caroline Hendersons 25 år gamle klassiske album Cinemataztic var lavet med en jazztrio. Så havde den måske lydt sådan her. Den svenske sangerinde Julia Werup sættes i scene af Thomas Blachman på albummet The thrill of loving you. Lydbilledet er skarpt defineret med tråde til både jazz og trip hop. 

Julia Werup er kendt fra sladderspalterne som Thomas Blachmans kæreste. De lavede sidste år albummet Blixtra, der var et spoken word album med Julia Werups digte og Blachmanjazz som musikalsk ledsagelse. 

Denne gang er de sammen med svenske Sven-Erik Lundeqvist På piano og finlandssvenske Jonny Åman på bas. Jeg kommer til, at tænke på den belgiske sangerinde Melanie de Biasio undervejs, der ligesom Julia Werup også har Mongo Santamaria klassikeren Afro Blue med på sit album Lilies fra 2017. 

Jeg foretrækker de numre, hvor Julia Werup synger på svensk. Der er Beppe Wolgers svenske tekst til Take Five, der hedder New York og oprindeligt blev sunget af Monica Zetterlund. Pladen lukker med Julia Werups svenske tekst til Jacques Brels Ne me quitte pas, måske pladens bedste nummer.

mandag, juni 22, 2020

Livity Allstars: Vol. 1 (Livity Music) DL/stream

Sommeren ligger nr. 1 på hitlisten i denne uge. Corona er efter den totale dominans gennem flere måneder med både remixes og mash ups røget ned på andenpladsen.

Solen skinner og varmen fortsætter til langt ud på natten. 
Sommer er også reggaetid. Her er Livity Allstars det bedste bud på dit varme sommersoundtrack. Det er Morten McCoy fra Bremer/McCoy der gennem flere år har indspillet musik under navnet Livity Allstars. Nu er der nok til et helt album. 
Det er instrumental jazzet rootsreggae. Undervejs dukker jazzfolk som Jonathan Bremer (på de fleste numre) og Oilly Wallace op. Stemningen er langsom og tilbagelænet. Det ligger lige for, at sammenligne med Bremer/McCoy. Den store forskel er selvfølgelig, at der er trommer med i Livity Allstars. Ligesom der også er guitar og blæsere med. Det er dybt groovy med dub og nærvær. 

Du kan downloade albummet på Raske Pladers site og betale den pris du vil. Planen er at den senere kommer på vinyl. Lyt med nu og svøm hen til perler som Sweet Love (med Tobias Elof og Emil Palme på guitar) og den helt forrygende Universal Version med Ruhi Erdogan på trompet. 

Tak til sommer og Livity Allstars.

lørdag, juni 20, 2020

Rikke Sandberg: Playground (Dacapo) CD/DL/stream

Her på jazzbloggen sker det en gang imellem, at der dukker en plade op med noget der minder om klassisk musik. Jazz med inspiration fra klassisk musik eller lignende.

På denne udgivelse er der tale om fullblown klassisk musik. Pianisten Rikke Sandberg er sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af Bo Holten. De spiller Herman D. Koppels 3. klaverkoncert og Pastorale. Jeg kan godt fornemme, at jeg er på udebane - og bliver mildest rusket op ved jazzrødderne. Det er kraftfyldt og medrivende. 

Det er en god optakt til selve grunden til, at den her udgivelse overhovedet er havnet hos mig. 

Anden del handler om Herman D. Koppels 10 klaverstykker opus 20. Her har Koppels barnebarn Benjamin Koppel lavet ni stykker musik, der går i dialog med de oprindelige 10 stykker. De ni nye stykker er duetter mellem Rikke Sandberg og Benjamin Koppel på altsax. Det er dialog mellem generationer. Det er dialog mellem ståsteder. Det er dialog mellem klassisk musik og jazz. Duetterne er også dialoger mellem to gennemmusikalske mennesker, der møder hinanden med nysgerrighed på et meget højt niveau. Man kunne kalde det kammerjazz med en dansk grundtone. Under alle omstændigheder lyder det godt.