Jeg har fundet fire gode og forskellige aktuelle plader frem, hvor vokalen er centrum.
Polske Klara Cloud alias Sylwia Klara Zasempa er sammen med gruppen The Vultures. Hun har lavet et album, hvor hun både synger på engelsk og polsk. Musikken er inspireret af naturen og free jazz. Det er med andre ord et meget afvekslende album, hvor særligt Bartosz Dworak’s violin indtager en central plads i lydbilledet. Der er numre med rytmisk tyngde og numre der er mere udsvævende. Sylwia Klara Zasempa’s stemme er en af de store gevinster på pladen.
Svenske Ellas Kapell har lavet den mest ligefremme jazzplade i stakken. De er opkaldt efter Ella Fitzgerald og spiller udelukkende standards som selv nybegyndere ud i jazz nok kender. Sangerinden Lovisa Jennervall er sammen med en klavertrio. Hun synger med en beroligende afklaret ro. Det er ganske vellykket. Min største bekymring går mest på, om ikke kapellet drukner i den store mængde kvindelige jazzvokalister, der kan fuldstændigt det samme. En lille smule kant i repertoirevalget havde ikke gjort noget.
En anden svensk gruppe er Beloveds med sangerinden Channa Riedel i front. 10 stærke stykker musik der har hentet inspiration fra Liberation Music Orchestra, Victor Jara, Hanns Eisler og svenske og jødiske folkesange. Det er musik der sender mig tilbage til 60’erne og 70’ernes politiske musik. Albummet er en lille perle med Channa Riedels medrivende svenske sang. Det er intim cabaret og visesang på en flot jazzet bund. Meget anbefalelsesværdig.
Den sidste plade er med Silent Fires med den norske sangerinde Karoline Wallace i front. Her er der atter violin med, det er Håkon Aase der bla. har gjort opmærksom på sit store talent i Thomas Strønens Time is a blind guide. Musikken er elektro-akustisk og nutidig spirituel jazz. Trompetisten Hilde Marie Holsen og pianisten Alessandro Sgobbio er med til at skabe de magiske stemninger på et stærkt og forunderligt album.
