fredag, juli 31, 2020

Misceo: Better word for love (AMP) CD/DL/stream

Tre et halvt minut inde i nummeret Ramble, overtager trommeslager Frederik Bülow rampelyset. Det sker flere gange undervejs på pladen. Han spiller hæsblæsende ekstatisk og teknisk overbevisende flot. Selv med hans eget band Bangin’ Bülows har han ikke shinet så vildt og inderligt. Jeg beklager overfor de andre medlemmer af Misceo. Frederik Bülow er stjernen på den her plade. 

Nåh, ja, det er han ikke alene. Bülow dannede gruppen sammen med den polske cellist Joasia Cieslak for tre år siden. Med gruppen bygger de bro mellem klassisk musik og jazz. Med mine ører lyder det mest af jazz med strygerinstrumenter. Det er superdynamisk og med komplicerede musikalske konstruktioner.

Danske Adrian Christensen er på bassen, finnen Artturi Rönka sidder ved klaveret og violinist Kern Westerberg fra DR Symfoniorkestret er sidste mand i denne forrygende gruppe.

Pladen kan i allerhøjeste grad anbefales til jazzlytteren der trænger at blive udfordret med nogle strygerinstrumenter. Eller den klassiske musiklytter, der skal høre en af tidens bedste danske trommeslagere. 

Soma & Lil: Live in Japan (Gateway) DL/stream

Gennem flere år har jeg haft en plan om at rejse til Japan. Planen er nu udsat på ubestemt tid. Det er selvfølgelig helt utilsigtet at denne udgivelse lander midt i Corona-krisen, hvor det er umuligt at rejse ud. De to cellister Lil Lacy og Soma Allpass har lavet et album bestående af liveoptagelser fra koncerter, naturen, byer, toge, mennesker, stemninger og fastfrosne lyd-øjeblikke fra Japan. En anden måde at rejse til Japan, når det ikke kan lade sig gøre i fysisk form.

De spiller både på cello, effektpedaler og piano, bruger stemmerne og improvisationen. At det foregår i Japan, skyldes de to cellisters studier i traditionel japansk Gagaku musik i en treårig periode hos Haruhiko Okabe, der også medvirker på pladen på fire numre og spiller saxofon og hichiriki (en traditionel Japansk obo) - hvilket præger pladen både konkret i forhold til fortolkninger af to traditionelle Gagaku værker, men også i henhold til oplevelsen af og inspirationen fra Shinto religionen, The Imperial Court og traditionen af og stemningen i Gagaku musik (der bl.a. spilles i en meget lavere stemning end vi er vant til - cirka omkring de 432hz) - som også præger lyden på pladen.

Det er et eksperimenterende album. En blanding af traditionel japansk musik, jazz, fri improvisation og avantgarde. Albummet er en rejse, hvor der sker så meget forskelligt undervejs, at det overrasker, at det kun tager lidt over tre kvarter. Det er et album der fortjener opmærksomhed, særligt fra de nysgerrige lyttere, der ubesværet bevæger sig i eksperimenterende jazz og moderne kompositionsmusik. 

torsdag, juli 30, 2020

Majid Bekkas: Magic Spirit Quartet (ACT) CD/DL/stream

Den har potentiale til, at få prisen som årets interkontinentale jazzplade. Et album der kan hyldes på tværs af genrer og kontinenter. Eller måske bare årets interkontinentale plade, da jazz kun er en lille del af det store mangefarvede og kalejdoskopiske album Magic Spirit Quartet. 

Majid Bekkas fra Marokko både synger og spiller på oud, guembri og elguitar. Han er sammen med en uforlignelig nordisk gruppe musikere. Trommeslageren Stefan Pasborg suppleres med musikere fra den anden side af sundet, trompetisten Goran Kajfes og pianisten Jesper Nordenström, der bla. spiller sammen på den stærkt anbefalelsesværdige trilogi med Goran Kajfes Subtropic Arkestra, der kom mellem 2013 og 2017.

Der kan genfindes elementer fra Subtropic Arkestra i Magic Spirit Quartet. Sydende psychfunk mødes med gnawa-traditionen på albummet, som på de traditionelle numre Bania og Mrhaba. Her er Stefan Pasborg på hjemmebane, når han blander jazzens improvisationer med nordafrikanske rytmer. Det er trancenderende, dansende og overskudsfyldt.

Det er en af den slags albums, hvor man besættes og ikke kan lade være med at overgive sig fuldstændigt til energien og stemningen. Fire erfarne musikere bygger bro mellem Nordafrika og Norden. Mellem jazz, psych, funk, blues, gnawa og afro. Meget anbefalelsesværdig.

The Black Nothing: Stilleben - plays the music of Anders Filipsen (ILK) LP/CD/DL/stream

At blive i noget. At gentage. At genskabe gentagelsen. At genskabelsen ikke er det samme som gentagelsen. Anders Filipsen bevæger sig på det nye album Stilleben rundt i enkle figurer og bevægelser. Det er med minimalistiske gentagelser, hvor der ændres lidt undervejs. Det minimalistiske lyder stort. Mest af alt i kraft af de musikere der spiller musikken. 


Anders Filipsens band The Black Nothing består af stort set de samme musikere som på albummet Paths der kom i 2015. Det blev både nomineret til en Danish Jazz Award som årets danske jazzalbum og kom på Jazznyts liste over årets bedste danske jazzalbums. 


Anders Filipsen bruger elektronikken og gentagelserne til at skabe stemningsfyldte  klangflader, som de kendes fra bl.a. Brian Eno eller Jon Hassell. Sammen med instrumenter som cello og klarinet bygges der endnu et lag på, hvor tankerne flyder i retning af klassisk avantgarde. Rytmegruppen med bas, percussion og trommerne skaber bevægelser og puls. 


Stilleben betyder “stille liv” på tysk og er kendt fra kunstens verden med malerier eller fotos af dækkede borde eller blomster. Indkapslingen af øjeblikket, hvor blomsten stod allersmukkest eller var visnet er fanget i billedet. Anders Filipsen indfanger og genskaber øjeblikke i bevægelse, af livet der står stille. 

https://www.andersfilipsen.com/

https://www.ilkmusic.com/products/the-black-nothing-stilleben

<iframe src="https://open.spotify.com/embed/track/4c0r2SGqERtmG2uPKhofaQ" width="300" height="380" frameborder="0" allowtransparency="true" allow="encrypted-media"></iframe>

mandag, juli 20, 2020

Den Danske Salmeduo Koncert - Aarhus Domkirke 17. Juli 2020

Nr. 507. Det lyder og ser ud som et af de tal, der hænger på væggene i kirkerne. Dem der bekendtgør hvilke salmer der skal synges. Var det salme nr. 507, så skulle vi synge Vor sjæl er dertil født og båren. 

507 var i dette tilfælde antallet af spillede koncert som Den Danske Salmeduo var nået op på, da jeg hørte dem i Aarhus Domkirke, fredag eftermiddag. Var det ikke for corona, så havde det været koncert nr. 527. Lige da coronaen kom, havde de planlagt en koncertrække i forbindelse med Genforeningen 2020 og albummet Du skønne land, som de havde lavet i samme forbindelse. Det blev som bekendt ikke til noget. 

Vi blev præsenteret for en række sange fra det album. I Danmark er jeg født, Det haver så nyligen regnet og den uendeligt smukke og stemningsfyldte Fredløs er freden. Den spillede Christian Vuust på basklarinet. Det fungerede godt i Domkirkens flotte monumentale rum.

Mine ører skulle fra koncertens start lige tunes ind på den massive rumklang, der er i Aarhus Domkirke. Hans Esbjerg spillede på el-klaver, så duoen bedre kunne styre lydens færden ud i rummet.

Det er meget tydeligt at duoen har et tæt kendskab til hinanden. Det virker dog ikke til, at de falder for de lette løsninger. De har arbejdet intenst med melodierne, der for mange af genforenings-sangenes vedkommende ikke er salmer, men sange der er blevet sunget af det sønderjyske folk (og andre). Undervejs hører jeg både blues og nordiske jazztoner i duoens versioner af kendte og ukendte sange og salmer
.
Hen mod slutningen af koncerten kom der lidt “hits” fra deres Brorsonsplade fra 2017. De havde ikke spillet i Domkirken siden dengang. Ekstranummeret blev Lysets engel går med glans, der også var med på duoens debutalbum fra 1998. Det blev en rigtig god eftermiddag i selskab med en duo, der fortolker de sange og salmer som vi synger. Det var vel ikke så mærkeligt, at jeg nynnede på vej ud af kirken.

onsdag, juli 15, 2020

Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg Koncert - Gellerupscenen 14. juli 2020

Det var startet allerede om eftermiddagen på Gellerupscenen, der ligger i Brabrand bag ved City Vest. Under navnet Bazarjazz præsenterede Camilla Dayyani fire koncerter. Jeg kunne lige nå den sidste koncert med Dawda Jobarteh og Stefan Pasborg. Ligesom med Udstillingsstedet inde i byen, er det samme kedelige historie om, at stedet skal rives ned. Udenfor koncertsalen sælges der kage og ryges vandpibe. Der er mildest talt en dejligt hyggelig stemning.

Ibrahim Electric trommeslageren og den gambianske kora-spiller udgav albummet Duo for fire år siden. Der er et nyt på vej, som de har indspillet i corona-nedlukningsperioden. Duoen spiller tight og sammenhængende. Det er tydeligt at de kender hinanden godt og er trygge ved hinanden. 

Derfor var det også ekstra fedt at saxofonisten Fredrik Lundin kom i den sidste del af koncerten. Han havde lige spillet sammen med Camilla Dayyani ved koncerten inden. Den første de spillede sammen var Mingus-klassikeren Goodbye Pork Pie Hat. Det der skete mellem Lundin og Jobarteh var spændende. Koraen er ikke stemt til jazz og Jobarteh stemte med stort overskud undervejs, så han kunne møde Lundin i tonen. Vildt at opleve og fedt at høre på.

De tre musikere udviste stor musikalitet i deres møde på scenen. Det blev uden tvivl en stor oplevelse for overvejende unge publikum.

Gorm Askjær Trio Koncert - Udstillingsstedet 19c 14. juli 2020

Nede på havnen i Aarhus ligger Udstillingsstedet 19c. En rød og vidunderligt grim bygning, der desværre snart skal rives ned. Indenfor i et lille råt lokale skulle Gorm Askjær Trio spille. Med guitaristen Gorm Askjær i spidsen sammen med bassisten Jens Mikkel og trommeslageren Thomas Eiler, skulle vi endelig høre musikken live fra albummet Blodmånen og dig, der kom i maj på en flot rød vinylplade. Der blev ingen releasekoncert dengang, grundet coronaen.

Det kunne fornemmes, at det var en ekstra tændt trio der skulle spille musikken. De spillede en række numre fra pladen.  Min store favorit har hele tiden været titelnummeret. Men efter at have hørt Nede i et dybt hul til koncerten, er den blevet favorit. Det lyder som en pose magiske marmorkugler der hældes ud på gulvet. I et virvar flyder de sammen og danner konstant nye mønstre og muligheder. 

Koncerten var en superintens oplevelse, hvor gruppens flydende jazz var fuld af substans. Det er tre unikke musikere der er sammen i trioen. Det er både kraftfyldt og sårbart. Håber snart at jeg kan høre dem igen til koncert.

Jakob Elvstrøm King of Burlesque Koncert - Aros 14. juli 2020

Sommertid i Aarhus er noget andet end coronakarantæne-tid. Gågaden er fyldt med glade danske turister. Det var kunstmuseet Aros også. På 8. sal spillede Jakob Elvstrøm koncert under overskriften King of Burlesque. 

For 6 år siden lavede han musik til et band der skulle spille burlesque. Det blev aldrig til noget. Nu har Jakob Elvstrøm taget det op igen. Bare som duo. Sammen med Niels Ulbrandt på orgel og en rytmeboks fra 1981 spillede de stripperjazz. Folk beholdt tøjet på denne sene eftermiddag i Aros’ lille restaurant med plads til 60 siddende publikummer. Der var selvfølgelig udsolgt.

Programmet bestod af stripper klassikere som Louis Primas Night Train, Mancini’s Peter Gunn Theme og Elvstrøms egne lumre kompostioner med titler som Sexy Sue og Sneaky Dick.

Jakob Elvstrøm førte veloplagt an og undskyldte både den ikke helt korrekt udførte burlesque-stil og, at han som midaldrende mand lavede numre som Svetlana My Love.

Det var både underholdende og velspillet. Jakob Elvstrøm er en af de få danske saxofonister der bruger effekter på saxofonen, det kan der være mange grunde til. Når Elvstrøm gør det, lyder det fedt og sovset, fordi han ved hvordan det skal gøres så det lyder godt.

Niels Ulbrandt styrede erfarent Hammond orgelet og sammen med rytmeboksen, Roland CR 8000 sørgede de for at Elvstrøm kunne sejle sikkert i havn med den sleazy jazz. Elvstrøm kom med gode informationer undervejs, som feks. at Harlem Nocturne blev suppleret med Rhumba-rytmen fra Roland-vidunderet. Det sidste nummer i det timelange første sæt, var Nino Rota’s Speak Softly my love fra Godfather filmene. Den var tilføjet en fyrig slow merenguerytme.

Jeg måtte desværre gå videre efter det første sæt. Elvstrøm og Ulbrandts stripper-jazz fungerede godt, hvilket er ret imponerende, da jeg godt kunne frygte, at det blev for meget gimmick og for lidt musik.

Jesper Thilo & Kresten Osgood Koncert - Aarhus Domkirke 14. juli 2020

De spillede sammen til jazzens award-show DMA Jazz i 2018 og har ikke gjort det siden. Det højest umage par Jesper Thilo og Kresten Osgood mødtes atter en tirsdag eftermiddag i Aarhus Domkirke. Her blev det meget tydeligt at de ikke var så umage endda.

Der var fyldt op i midten af Domkirken med corona-venlig afstand. Der var en overvægt af publikum i samme swing-jazz begejstrede alder som saxofon-nestoren Jesper Thilo. 

Med kun to musikere var det allerede fra starten tydeligt at vi skulle høre Thilo på en anden måde end vi var vant til. 
De startede med St. Thomas, Sonny Rollins klassikeren, hvor Thilo erfarent indflettede Det var en lørdag aften. Herefter nærmest strømmede det ud af det to musikere, der nok havde aftalt lidt inden koncerten, men ellers lod øjeblikket og improvisationen styre. Jesper Thilo førte an med jazzstandards, hvor Osgood var hurtig til at fange an og give Thilo tilbage. Ligesom domkirkens fantastiske rum også gav tilbage. Klangen i det store kirkerum er vild. 
Det gav så meget mening i mødet mellem de to musikere, der måske under andre forhold havde haft brug for en bas. Her gjorde det ikke noget at der ikke var en bas. I stedet fik publikum og de to musikere en helt ny jazzoplevelse, der ikke stak af i eksperimenter men i momenter.

Midtvejs under koncerten skiftede Kresten Osgood trommerne ud med kirkeorgelet. Her fik vi et de der helt særlige øjeblikke man gemmer i hukommelsen. Det store rum og orgelet fandt sammen med Jesper Thilos smukke tenorsax-tone. Det blev en god eftermiddag i kirken med både bossa, standards og Summertime. Koncerten sluttede dog lidt underligt efter tre kvarter, hvor det ikke var tydeligt for publikum om koncerten var slut eller om der var pause. Den var dog slut.

onsdag, juli 08, 2020

Thou Sonic Friend Koncert - Koncertkirken 7. juli 2020

Det er dagens sidste af tre koncerter i Koncertkirken på Blågårds Plads, et sted som jeg holder meget af, at komme i for, at høre jazz fra udkanten af jazzen.

Thou Sonic Friend med Birgitte Lyregaard på vokal og percussion udgav deres første album sidste år som jeg også anmeldte her på bloggen. Den var udløsende grund til, at jeg havde lyst til at høre trioen live.

Birgitte Lyregaard laver dyrelyde, triller, synger, taler og brummer fra stolen bag de forskellige percussioninstrumenter. Sammen med Peter Tinning på guitar og Carolyn Goodwin på klarinet og basklarinet skaber de unikke øjeblikke.

Sidste nummer, Never signed a contract er bevægende smukt, hvor Carolyn Goodwin leder på basklarinetten, mens Peter Tinning væver et guitartæppe bestående af en enkelt akkord. Nummeret er også det sidste på pladen. Det var noget af det eneste, der var aftalt af trioen inden de gik på scenen.

Koncerten startede også aftalt med tre-stemmig sang. Herefter bevæger de sig ud i ukendt territorium. Hvor vi inviteres ind i et eventyrlystent musikalsk univers med humor og alvor. Der er tekster der kredser om det religiøse og musik der er frit improviseret, flydende og minimalistisk. 

Endnu en gang fik jeg en god oplevelse i Koncertkirken, der var med til at udfordre vanetænkningen.

Jakob Bro Returnings med Palle Mikkelborg og Marilyn Mazur Koncert - Haveselskabets Have 7. juli 2020

Regnen var på magisk vis stoppet. Det kunne heller ikke være anderledes, når Jakob Bro sammen med Palle Mikkelborg og Marilyn Mazur skulle indtages scenen i Haveselskabets Have på Frederiksberg. 400 publikummer var kommet for at høre trioen, der spiller sammen for første gang i den konstellation.

Da Jakob Bro introducerer koncerten konstaterer han ydmygt, at han er den eneste af de tre der ikke har spillet med Miles Davis. Det er også med til, at understrege at vi uden udenlandske stjerner denne sommer, her møder vi tre af de største danske jazzmusikere - så koncerten også bliver en af denne uges helt store koncerter.

Havens påfugle vandrer rundt blandt publikum og virker ikke synderligt berørte af den megen virak. Musikken der strømmer fra scenen berører mere mennesker end påfuglen, der dog til Mikkelborgs store glæde, skræpper op flere gange under koncerten, hvor Mikkelborg kvitterer med et thumbs up til fuglen.

Koncerten er baseret på albummet Returnings som Jakob Bro og Palle Mikkelborg lavede sammen for et par år siden. Det er en nyfortolkning af musikken. De starter ud med en fyrre minutter lang suite, hvor der med Jakob Bros enkle anvisninger improviseres over de minimalistiske kompositioner. Det er tre musikalske personligheder og det afspejles tydeligt i musikken.
Det er flydende og til tider rimelig kras musik, hvor Bro ikke er bleg for, at udfordre sig selv, kompositionerne, publikum og de to stjerner.

Det bliver er vellykket møde, der slutter med Lyskaster. Et nummer der oprindeligt var skrevet som en hyldest til Jakob Bros fader. Ved koncerten dedikeres den til Mazur og Mikkelborg, der er lyskasterne, inspiratorerne og mentorerne. En god aften for tilhørerne i den smukke have der både blev inspireret og berørt.

Nejrup Trio Koncert - Reffen Copenhagen Street Food 7. juli 2020

Vejret var klassisk dansk sommervejr. Blæsende med byger. Jeg var lettere pessimistisk på min vej ud til Copenhagen Street Food på Reffen, hvor Nejrup Trio skulle spille. Glæden var stor, da jeg kom frem og erfarede at koncerten var indendørs.

Den unge trio havde helt ekstraordinært to gæster med. Den engelske legende Kaidi Tatham på keyboards og danske Peter Stenbæk på percussion.

Trioen startede dog ud alene med et nummer med lækkert spacegroove. Herefter kom gæsterne ind. Kaidi Tatham havde taget tværfløjten frem, der dog ikke kunne høres. Når han var ved keyboardet var der ingen problemer, som i et aftenens numre, hvor han ved Moog synth’en lagde salens funk-connoisseurs ned.

Koncerten bød på flagrende synth’s og stramme grooves. De spillede numre fra deres plade Manda, der kom sidste år og flere nye numre. Fra den hjemmebyggede modulsynth, med ledninger i et virvar kontrollerede Nejrup et klangfladelandskab, der med sine magiske lyde og udsyrede toner er omdrejningspunktet. Han blev godt støttet af Emil Just på bas og Mikkel Ayi Okine på trommer.

Det er kollektivt skabt musik, der har har mange tråde til den aktuelle britiske jazzscene. Det er jazz med med funk, electro, hip hop og spacede elementer, hvor der fremelskes organiske grooves.

Koncerten var den anden sidste tirsdagsjazzkoncert på Reffen, hvor P8jazz-værten Jonas Visti præsenterer ung dansk jazz. Tirsdag d. 14. juli er det Svaneborg Kardyb.

mandag, juli 06, 2020

Jan Harbeck Kvartet Koncert - Bartof Station 5. juli 2020

Det handler ikke om at andre er dårligere. Det handler bare om at denne kvartets sammensætning er unik. Trommeslageren Anders Holm er hjemme for good fra New York, efter flere år i det store æble. Derfor var han også med da Jan Harbeck Kvartet spillede på Bartof Station, søndag eftermiddag.
Jeg tjekkede ind og hørte deres anden koncert. Henrik Gunde ved flygelet og Eske Nørrelykke på bassen er de andre musikere i denne magiske kvartet.

Der kunne godt have været flere publikummer på det intime spillested, hvilket der også plejer at være, når Harbeck spiller på Bartof Station. Selv om stemningen koger og syder, når de spiller, så er det ikke Copenhagen Jazz Festival ligesom der plejer at være. Det hedder Jazz in Copenhagen Summer 2020. Det er vel for en enkelt gangs skyld er en overflødig oversættelse, da der ikke er udenlandske turister i byen. Byen emmer desværre mere af håndsprit end jazz. Folk er ikke kommet ud af starthullerne i hobetal som de plejer. Det kan nåes endnu! Der er musik hele ugen på mange af byens jazzvandhuller.

Kvartetten spillede to stramme sæt på tilbagelænet og overskudsfyldt vis. De spillede nogle andre numre end dem de spillede ved dagens første koncert.

Her var Billy Strayhorn’s Johnny come lately med bassisten Eske Nørrelykkes intense og personlige basspil en udsøgt fornøjelse. I første sæt spillede de et nyt nummer, der ikke havde fået en titel endnu. Den havde et 6/8 groove lagt ud af Anders Holm. Det var en af den slags ballader der lyder dyrt. Det var så lækkert og der var så meget af det hele, at jeg begyndte at høre strygere der ikke var der.
De sluttede første sæt i fuld firspring med Carioca - taget havde lettet, hvis det ikke var en kælder vi sad i.

Andet sæt bød på et par numre fra kvartettens nyeste plade, der kom sidste år. Ben Webster’s Woke up clipped, som Anders Holm kalder Bjørne Banden, grundet den vuggende sniger-rytme og Harbecks egen Tail that Rhythm satte fut i den gode stemning. De spillede også flere numre med tango-inspiration, hvilket passer så godt til Harbecks rolige og tændte spillestil.

Kvartetten havde en fest på scenen og vi var inviteret med. Der var overskud på spillekontoen. Ingen fedteri eller smalhals. Tak for en forrygende sen eftermiddag på Bartof Station. De spillede lytterønsket, Coleman Hawkins/Ben Webster klassikeren La Rosita som ekstranummer. Mon ikke mange fløjtede den på vej hjem fra koncerten?

søndag, juli 05, 2020

Dancer: 1 (Mastermind) LP/DL

Tre skarpe musikere fra Århus mødes på albummet 1, under navnet Dancer, der i øvrigt udgives på vinyl af Danmarks sejeste undergrundsselskab Mastermind i 150 eksemplarer.

Guitaristen Nikolaj Heyman, der bl.a. har spillet i rockbands som Klondyke og The Desoto Caucus er sammen med trompetisten Jakob Buchanan og trommeslageren Thomas Eiler, der spiller i SVIN. De spiller open minded, lettere rocket og beskidt jazz på pladen.

Det er i min verden, et genialt møde mellem tre stærke musikalske personligheder, der alle tager noget med ind i projektet. Krautrock, ECM-trompet med distortion og free jazz trommer finder sammen på naturligste vis. 

Dancer har lavet et moderne jazzrockalbum, hvor kollektivet er solisten, hvor bandet er sammen om, at løfte hinanden frem. Man står ikke i vejen for hinanden. Man er heller ikke bange for, at presse de andre. 

Pladen er udstyret med et passende flot cover lavet af Sven Balslev, der er med til, at indramme musikken på smukkeste vis.