tirsdag, august 16, 2022

Maria Faust: MOnuMENT (Bush Flash) LP/DL/stream

 

Blandt de mange projekter som saxofonisten,komponisten og Bandleader Maria Faust har stået i spidsen for, har vi endnu ikke hørt et soloprojekt. 


Før nu.


Faust har lavet albummet Monument, hvor inspirationen er mødet mellem arkitektur og musik. Helt konkret tog hun til øen Saaremaa i hjemlandet Estland, hvor hun indspillede musikken på Kuressaare slottet. Fuldstændigt ligesom landsmanden, den verdenskendte arkitekt Louis Kahn lod sig inspirere af slottet i sine arbejder, lader Maria Faust slottets stemning, struktur og arkitektur forme musikken.


Der er enkelte helt rene saxsolonumre, som eks. Ray, hvor Faust ikke efterlader nogen tvivl om hendes store fleksibilitet og evner på saxofonen. Hun bruger loops, effekter og andet godt i det meste af musikken. Det er både insisterende, undrende, pågående, flydende, harmonisk, underfundigt og berigende. Lad dig omkranse af Maria Faust, arkitekturen og musikken. 

Maria Faust Bandcamp


mandag, august 15, 2022

Pimpon: Pozdrawiam (Pointless Geometry) Kassette/DL/stream

 

Prøv at forestille dig, at popmusik er ligesom en Legobil. Man sætter klodserne sammen. Det kan enten blive en kranvogn, en racerbil eller noget helt tredje. Prøv så at forestille dig, at efter at du har samlet bilen, så skiller du den ad og laver noget helt andet end en bil. Hjulene bruges ikke længere til at køre med etc.


Det er sådan jeg har det når jeg lytter til Pimpon's udgivelse Pozdrawiam. Han skiller popmusikken ad og sætter den sammen på nye måder. Pimpon er Szymon Pimpon Gasiorek's soloprojekt. Den polske trommeslager er kendt fra den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene. Udgivelsen er smal og søger ikke et stort publikum. Den er selvfølgelig udgivet på kassettebånd.

Pimpon Bandcamp

fredag, august 12, 2022

Richard Andersson/Per Møllehøj/Jorge Rossy: Inviting (Hobby Horse Records) CD/DL/stream

 

Det er ikke så lang tid siden, at bassisten Richard Andersson udgav soloalbummet Usynlig. Et smukt album med stof til eftertanke. Nu er han atter aktuel - denne gang er materialet jazzens standards og lidt nye kompositioner. Han er sammen med guitaristen Per Møllehøj og den spanske trommeslager Jorge Rossy, der for de fleste jazzfans er kendt fra Brad Mehldaus trio - og iøvrigt også fra et af Jakob Bros nyeste projekter. 


Der er enkelte egne numre skrevet af Andersson og Møllehøj, hvor Uganda Blues ikke er inspireret af landet men af kolonihaveforeningen, hvor Andersson bor sammen med sin familie.


På albummet får vi lov til at høre Møllehøjs klassiske jazzguitarspil der ikke er ulig Jim Hall - og det er en fornøjelse. Elmo Hopes Eyes so beautiful as yours, George Shearings Conception og Sam Rivers Cyclic Episode indikerer at trioen er connoisseurs ud i standards. De vælger jazzens velkendte veje og kommer afsted på en måde, hvor man har lyst til, at stige på. Det er intimt, behageligt og velspillet.

Richard Andersson


onsdag, august 10, 2022

Jakob Dinesen: Unconditional Love (Stunt) CD/DL/stream

 

Det er ikke første gang, at den danske tenorist Jakob Dinesen har en amerikansk stjernetrommeslager med på et album. Det blev til nogle stykker med afdøde Paul Motian og en med Nasheet Waits. Denne gang er det Jeff Tain Watts. Dinesen drog til USA, nærmere bestemt til Watts’ hjem, der er en nedlagt kirke, hvor akustikken er fantastisk og Dinesen kunne indspille albummet. 


For nylig talte jeg med min far om Dinesen og han refererede til de gange, hvor han have oplevet Dinesen sammen med Hugo Rasmussen, der med sit All Starz hold havde samlet nogle yngre musikere omkring sig. Dinesen fører arven videre og gør noget lignende ved at have de 30 år yngre musikere, Jacob Artved på guitar og Felix Moseholm på bas med sig. Det er et klogt træk. De spiller med et uimponeret overskud og en frisk ligefremhed, der sætter ild til Dinesen og Watts. Artved og Moseholm er stadig på eventyr og ved at finde sig selv i den jazzverden, hvor Dinesen med sin afklarede, sikre og følsomme tone ved hvad han kan og vil. Det passer godt sammen.


Jeff Tain Watts er ikke uden grund en af de helt store trommeslagere i jazzen i dag. Han er træfsikker og præcis, hvilket giver de tre danskere et solidt grundlag. Det bruger de, når de spiller Dinesens musik, suppleret med Geri Allens Unconditional Love og Ellington’s Melancholia. Det er et rigtigt stærkt album som Dino giver os denne gang. Status er, at han stadig er en af mine største tenorhelte herhjemme.

http://www.sundance.dk/artrel.php?art=32&go=3&view=539

mandag, august 08, 2022

Tobias Wiklund Quartet & Brass Band: Silver Needle (Stunt) CD/DL/stream

 

Så er Tobias Wiklund klar med opfølgeren til Where spirits eat fra 2019, der helt selvfølgeligt røg med på min liste over de bedste plader det år. På Silver Needle er det stadig med fokus på kornetten, der ifølge Tobias Wiklund passer godt til de mindre ensembler som her. Da da indspillede musikken stod de overfor hinanden uden hovedtelefoner. Wiklund har et ideal om at spille uden forstærkning, hvor det kræver at musikerne lytter til hinanden. Hvor det kræver at de justerer og fornemmer hinanden. 


Der er flere ligheder med Snorre Kirk Kvintet, hvor Wiklund har været med i mange år. Han er sammen med Lasse Mørck på bas, Daniel Fredriksson på trommer og Simon Toldam på piano. Det er overvejende musik skrevet af Wiklund som de spiller. Der er også blevet plads til nogle skønne klassikere som Comes Love og That Lucky Old Sun. Det swinger som bare.

Som en skøn bonus har han inviteret fire blæsere med, der medvirker på flere numre. Rummet udvides og fyldes så smukt. Tobias Wiklund er en unik jazzkunstner, der favner jazzens fortid med rødder 100 år tilbage på nutidig vis.

Tobias Wiklund på Facebook

fredag, august 05, 2022

DOMi & JD Beck: NOT TiGHT (Apeshit/Blue Note) stream

 

For et par år siden, dukkede den festligt klædte og farverige duo, DOMi & JD Beck op på Facebook og Youtube med nogle vilde videoer. Uptempo trommer med skarpe lilletrommeslag og crazy breaks fra den 19 årige texaner JD Beck og spacet keyboardspil fra den 22 årige franskmand DOMi. Det udgør kernen i det intense sammenspil, der befinder sig et sted mellem jazz og hip hop. 


Nu er deres debutalbum endelig udkommet. De er landet hos Andersson .Paak og Apeshit, et nyt underselskab til Blue Note. Han har produceret og medvirker også på et par numre. I det hele taget er der flere stjerner der skinner på pladen. Herbie Hancock er med på Moon, hvor han supplerer med, den fra 70’erne så velkendte elektroniske vocoder-vokal og en klaversolo. Guitaristen Kurt Rosenwinkel er med på Whoa, hvor han soloimponerer ovenpå et drum’n’bass lignende nummer.

Mac DeMarco synger på Two Shrimps. Det fungerer allerbedst med Thundercat, hvor de nærmest smelter sammen. Han synger på Bowling og giver den vildt meget bas på titelnummeret Not Tight. Hip hop legenderne Busta Rhymes og Snoop Dogg er sammen med Andersson .Paak på Pilot - et nedtonet nummer med 90’er vibes.


Når alle de gamle stjerner er nævnt, så er det stadig DOMi og JD Beck der efterlader det allerstørste indtryk. DOMi’s uforudsigelige keyboardspil med virtuos teknik og det uortodokse valg af lyde er fantasirigt besættende. JD Beck fremstår som trommenørden, der har øvet sig selv ihjel og er genopstået som et geni der spiser lilletrommegrooves til morgenmad. Lyt feks. til Sniff, hvis du skal overbevises.


DOMi & JD Beck er jazz til den generation, der har hip hop i sjælen og J Dilla som Gud.
Den kommer til november på vinyl.

DOMi & JD Beck

torsdag, august 04, 2022

Jeppe Zeeberg: Conventional (Jeppe Zeeberg) stream

Han er bedst kendt som jazzmusiker - og det jeg tænker ikke på, når jeg hører Jeppe Zeebergs nyeste opus. Det er garagerock, surf, punk og Frank Zappa i allerbedste cut up teknik. Det er altså ikke jazz og så alligevel.


Der er smæk på lige fra starten, hvor han er sammen med kvartetten The Absolute Pinnacle of Human Achievement. De spiller numre som Zeebergs Casper Nyvang Rask -The Musical, Aqua’s Barbie Girl og Zeeberg/Lars Greve kompositionen Hittet (From Dannevirke). Det er fedt, fornøjeligt, aldrig kedeligt og meget sjovt.


Udgivelsen er i to dele, hvor Zeeberg, efter at have fundet et nodehæfte Joseph Haydn Arietta, gav sig i kast med at lave solovariationer over kompositionen. Jeg kommer ikke i samme glædesliga som jeg gør med første del af pladen. Det er i udpræget grad en tofløjet udgivelse fra en musiker, der gang på gang ikke gør det forventede. Tak.

Jeppe Zeeberg