tirsdag, januar 21, 2020

Klara Cloud & The Vultures: Vauna (Challenge Records) >> Ellas Kapell: Longing (Prophone) >> Beloveds: Så tar natten dig åter (Abrovinsch) >> Silent Fires: Forests (AMP)

Jeg har fundet fire gode og forskellige aktuelle plader frem, hvor vokalen er centrum. 

Polske Klara Cloud alias Sylwia Klara Zasempa er sammen med gruppen The Vultures. Hun har lavet et album, hvor hun både synger på engelsk og polsk. Musikken er inspireret af naturen og free jazz. Det er med andre ord et meget afvekslende album, hvor særligt Bartosz Dworak’s violin indtager en central plads i lydbilledet. Der er numre med rytmisk tyngde og numre der er mere udsvævende. Sylwia Klara Zasempa’s stemme er en af de store gevinster på pladen.

Svenske Ellas Kapell har lavet den mest ligefremme jazzplade i stakken. De er opkaldt efter Ella Fitzgerald og spiller udelukkende standards som selv nybegyndere ud i jazz nok kender. Sangerinden Lovisa Jennervall er sammen med en klavertrio. Hun synger med en beroligende afklaret ro. Det er ganske vellykket. Min største bekymring går mest på, om ikke kapellet drukner i den store mængde kvindelige jazzvokalister, der kan fuldstændigt det samme. En lille smule kant i repertoirevalget havde ikke gjort noget.

En anden svensk gruppe er Beloveds med sangerinden Channa Riedel i front. 10 stærke stykker musik der har hentet inspiration fra Liberation Music Orchestra, Victor Jara, Hanns Eisler og svenske og jødiske folkesange. Det er musik der sender mig tilbage til 60’erne og 70’ernes politiske musik. Albummet er en lille perle med Channa Riedels medrivende svenske sang. Det er intim cabaret og visesang på en flot jazzet bund. Meget anbefalelsesværdig.

Den sidste plade er med Silent Fires med den norske sangerinde Karoline Wallace i front. Her er der atter violin med, det er Håkon Aase der bla. har gjort opmærksom på sit store talent i Thomas Strønens Time is a blind guide. Musikken er elektro-akustisk og nutidig spirituel jazz. Trompetisten Hilde Marie Holsen og pianisten Alessandro Sgobbio er med til at skabe de magiske stemninger på et stærkt og forunderligt album.


mandag, januar 20, 2020

Marius Neset & London Sinfonietta: Viaduct (ACT) LP/CD/DL/stream

På den norske saxofonist Marius Nesets nye album Viaduct møder man hans vanlige gruppemedlemmer Ivo Neame, Jim Hart, Petter Eldh og Anton Eger og det 19 mand store klassiske kammerorkester London Sinfonietta, som Neset også lavede 2016-albummet Snowmelt med. Musikken var oprindeligt bestilt som åbningskoncert til Kongsberg Jazzfestival i 2018 - og blev efterfølgende indspillet i legendariske AIR Studios i London.

Det er en fortællende suite, hvor jazzen og den klassiske musik følges løssluppent ad. Kompositionen og arrangementet er knivskarpt og præcist som var det filmmusik. På samme måde er det også fyldt med filmmusikkens virkemidler. Der er lange smukke flader der afløses af effektfulde skifte og drejninger.
Viaduct er et yderst vellykket album fra Marius Neset, der selvfølgelig indtager saxofonpladsen mange gange undervejs, men lige så ofte overlader pladsen til komponisten Marius Neset.


søndag, januar 19, 2020

Petros Klampanis: Irrationalities (Enja Yellowbird) LP/CD/DL/stream

Den i USA bosatte græskfødte bassist Petros Klampanis har besøgt Danmark adskillige gange som sidemen for Banda Magda og Sofia Ribeiro. Han har også gang i sin egen karriere, hvor han har levet flere plader. Den nye Irrationalities er en triumf for jazzens internationale sprog. På klaver er det den estisk fødte pianist Kristjan Randalu og den polsk-fødte trommeslager Bodek Janke.

Musikken er triojazz af den klassiske dynamiske slags, hvor Bill Evans er godfather. 

Mellem numrene er der lydbidder fra subway-stationer og lufthavne. Det giver indtryk af at være på farten sammen med Klampanis og co. der meget passende lukker albummet ned med standarden Blame it on my youth.

fredag, januar 17, 2020

Frederik Villmow Quartet feat. Tomas Franck: Live in Copenhagen (AMP) CD/DL/stream

I den uendelige stak af plader som jeg modtager til anmeldelse på min blog, er der flere interessante betragtninger. En af dem er at jeg modtager færre og færre CD’ere fra danske kunstnere og selskaber. Herhjemme handler det om digital eller vinyludgivelser.

Fra Norge og Sverige kommer der stadig CD-udgivelser - de er selvfølgelig både billige at producere og sende til en blogger i Danmark.

En anden ting der slog mig, da jeg hørte den i Norge bosatte tysker Frederik Villmow Quartet’s plade Live in Copenhagen, var at det var lang tid siden, at jeg havde hørt en debutplade, med saxofonen i så meget i centrum. En saxofon der vel at mærke sparker røv som Michael Brecker eller kan være inderligt sjælig som John Coltrane. Nå, ja det giver god mening, da jeg tjekker coveret og ser at det er den svenske saxofonist Tomas Franck, der er mesterhylergæst på albummet. Han suppleres af kvartettens vanlige saxofonist Marc Doffey, pianisten Carl Winther, bassisten Julian Haugland og kapelmesteren på trommer på indspilningen fra Jazzhus Montmartre.

Det er hårdtpumpet postbop, hvor der spilles til kanten. Det er en ægte trommekapelmesterplade, der swinger og sveder. En gang i mellem tager de den også lidt med ro på numrene der er en blanding af standards og kompositioner af Villmow.

torsdag, januar 16, 2020

The Big Yes: Kalmar (Nakama) LP/CD/DL/stream

Musikken er beskrevet som værende demokratisk som i Skandinavien. Men også farligt som det gamle Sovjetunionen eller nutidens Nordkorea.
The Big Yes er en skandinavisk freejazz gruppe med Anna Högberg på saxofon, Maria Bertel på trombone, Christian Meaas Svendsen på bas og Ole Mofjell på trommer. Udgivelsen består af en lang improvisation, Kalmar, som er en reference til Kalmar-Unionen (gurgl det, hvis du ikke ved hvad det er). 

De fire musikere er stærke improvisatorer og har tilpas megen freejazz erfaring til, at det bliver mere end bare noget rod. Det skifter mellem den højenergiske idrætsfreejazz, den søgende og sanseligt berusende stemning og de vilde primitive følelser hentet helt nede i sindets afkroge.
Tak for den op- og udlevelse.

onsdag, januar 15, 2020

Asger Thomsen: Atlas (Søvn Records) kassettebånd

Han er bassist og musikalsk grundforsker. Han er drevet af en trang og lyst til spille det der ikke er spillet før. Asger Thomsen har lavet kassettebåndet Atlas, hvor han spiller solo. Han fremmaner nye lyde på det store træinstrument med strenge. Det interessante for lytteren er, at man som regel godt kan høre, at det er en kontrabas, der bliver spillet på eller benyttet. 

Der er ikke redigeret eller lavet multispor, hvilket er ret vildt, med de lyde han skaber undervejs. Der skramles og rodes med bassen. Han bruger diverse objekter som hjælp til at skabe lydene. 

Det er meditativt buldrende. Asger Thomsen går egne veje. Båndet er sat fast på et metalgitter med en elastik og er i sig selv et lille kunstværk. Kan du nøjes med lydsporet, kan det hentes ganske gratis på Asger Thomsens Bandcamp. 

tirsdag, januar 14, 2020

Skyggen: …da en udbrændt Mercedes (Mom Eat Dad Records) LP/DL/stream >> Lars Bech Pilgaard/Ask Kjærgaard: The Book of moons volume 3 (Ask Kjærgaard) DL

Når der står “formmæssigt aparte musik” i pressematerialet, så er der en ekstra god grund til at spidse ører. Det er guitaristen Lars Bech Pilgaard, der er i selskab med Mija Milovic og Oliver Laumann udgør Skyggen. Albummet former sig som en musikalsk krimi, ved hjælp af kriminelle hovedpersoner, manglende beviser og tvetydige signaler. 

Der er elementer af primalpunk og ultraenergi. I et støjende univers skabt af Lars Bech Pilgaard og Oliver Laumann og Mija Milovics vokal på både dansk og engelsk understøttet af synthesizer, får vi en dybt forvirrende historie, der skal høres nogle gange inden man stadig ikke har forstået noget. En gang i mellem er det fedt at høre en plade, der inspirationsmæssigt skylder mere til Ungdomshuset end til Jazzhus Montmartre.

Lars Bech Pilgaard er også aktuel som den tredje kunstner der spiller Ask Kjærgaards musik i projektet The Book of Moons. Hvor det på de to første udgivelser var tangentspillere der spillede Ask Kjærgaards musik, er det denne en gang en instrumentkollega. For første gang medvirker Ask Kjærgaard også selv på et par numre. Lars Bech Pilgaard er en eventyrlysten guitarist der skaber musik der kan lyder som futuristisk filmmusik, fuzzrock, heroin hip hop og punket syreguitar. Det lyder modsætningsfyldt. Det er det ikke, når Lars Bech Pilgaard blander lange noisefyldte guitarhyl med akustiske drømmeflader og andet godt fra kolberne i Lars Bech Pilgaards lydlaboratorium.