fredag, december 09, 2016

Tigran Hamasyan/Arve Henriksen/Eivind Aarset/Jan Bang: Atmosphères (ECM)

En gang i starten af nullerne talte Copenhagen Jazzhouse’s daværende leder Lars Thorborg om den her norske trompetist, der spillede solokoncerter, kraftigt assisteret af lydmandens effekter. Jeg erindrer at jeg tænkte at det lød rimeligt langt ude. Det var selvfølgelig Arve Henriksen han mente. Da jeg siden hen hørte Henriksens magiske trompet, fandt jeg ud af, at det var langt ude på den fede måde. Et album som Chiaroscuro fra 2004 er vel at regne som et af nullernes helt store jazzalbums? 

På dette aktuelle ECM album er Henriksen og lydmagikeren Jan Bang sammen med landmanden Eivind Aarset på guitar og den armenske pianist Tigran Hamasyan. Det er armeneren der er med til, at skubbe de tre nordmænd i nye retninger. De spiller kompositioner af den armenske komponist og præst Komitas, der i starten af 1900 tallet nedskrev en række armenske folkemelodier. Omkring kompositionerne af Komitas har de fire musikere lavet numrene Traces I-X, der kommenterer og supplerer den armenske folketone. Albummet er meget stemningsfyldt. Arve Henriksens karakteristiske trompet, hvor han får den til at lyde som sang og fløjte er rykket lidt i baggrunden. Atmosphères er et flot møde mellem den norske ECM æstetik og armensk folkemusik.

torsdag, december 08, 2016

Charlotte Maria Thorsen: Fragments and feathers (Beach Farm/Gateway)

Der er i feltet mellem folk, singer-songwriter og jazz at vi møde sangerinden Charlotte Maria Thorsen. Hun har tidligere udgivet albummene Et i 2003 og Sekund i 2007. Hun er fint selskab med Thomas Maintz på guitar, Francesco Cali på accordion og flygel, Thomas Fonnesbæk på bas og Lisbeth Diers på percussion.

Hun har selv skrevet musik og tekst. Undtagelserne er Charlie Chaplins Smile, Thomas Maintz’ Life in the key of C, hvor hun har sat tekst til og Emily Dickinsons tekst Hope is the thing with feathers som Charlotte Maria Thorsen har sat musik til. Hun fortæller i pressematerialet at albummets røde tråd er tid og håb. Fra barndommens tidløse væsen til voksenlivets accept af, at alting har en tid. 

Hun bruger tiden og roen i musikken, hvor Cali’s accordion og Diers’ percussion skaber rene og klare stemninger. Noget der passer godt til Charlotte Maria Thorsens afklarede og behagelige sangstemme.

onsdag, december 07, 2016

Martin Schack: Jazz på dansk Jule- & Vintersange (Gateway)

En ægte dansk jul indeholder konfekt, ris a la mande, flæskesteg og fælles familieopvarmning foran fjernsynet, hvor Jesper Fårekylling synger Når du ser et stjerneskud. At sidstnævnte først blev koblet på den danske jul i 1967 og, at det er en amerikansk sang, der er lavet til en film om en trædukke, spiller ingen rolle. Den hører til den danske jul. Basta! Så selvfølgelig har Martin Schack taget den med på det nye album i Jazz på dansk serien. Vi præsenteres for en række danske jule- og vintersange og så lige Når du ser et stjerneskud, der som den eneste er med sang. Det er selvfølgelig mr. Jesper Fårekylling himself, Bjørn Tidmand der noget så smukt synger sangen, med en moden og småjazzet frasering.

Nå men sådan forholder det sig også med Santa Lucia, der ikke er en dansk, men en napolitansk folkesang. Sikkert og roligt er den blevet en integreret del af den danske (og svenske) jul. Den er så ikke med sang. Til gengæld er den lavet om til en second line shuffle, der kunne gå gennem New Orleans gader. Pianisten Martin Schack omgiver sig med Morten Ramsbøl på bas, Michael Olsen på saxofon og Morten Lund på trommer. Schacks nænsomme arrangementer giver den danske julesangskat en kærlig og jazzet overhaling. Det er hvidt herude, Sneflokke kommer vrimlende og I sne står urt og busk i skjul er fra vintersangerepertoiret. I sidstnævnte indleder Morten Ramsbøl med en bassolo, hvor han improviserer over melodien. Herefter samler kvartetten sig om nummeret, hvor Michael Olsen og Martin Schack får vindens susen på afstand, så vi kommer ind under sneen og hygger os sammen med urt og busk.

Pladen lukker ned med Vær velkommen herrens år og min julesalmefavorit Dejlig er jorden. Pladen er både dejlig og velkommen. Martin Schack har lavet anbefalelsesværdigt soundtrack til jul og vinter. Julehyggen er sikret.

onsdag, november 30, 2016

Dødens Garderobe: Julealbum 2016

For syvende år i træk udgiver Dødens Garderobe et julealbum. Hver dag frem mod jul, bliver der offentliggjort et nyt nummer. Den fungerer som en julekalender. Så derfor vides det endnu ikke hvad og hvem der gemmer sig bag lågerne. 

De tre musikere i Dødens Garderobe, Jeppe Zeeberg, Nicolai Kaas Claessen og Rune Lohse har tidligere haft prominente gæster som f.eks. Ned Ferm, Lars Bech Pilgaard, Jesper Zeuthen, Laura Toxværd, T.S. Høeg og Kresten Osgood. Mon ikke vi kan forvente noget i samme klasse i år. Trioen lover at det bliver musik. Jazz, klassisk, punk, folk, lyrik etc.

Du kan tilmelde dig mailiinglisten, så får du tilsendt et nummer hver dag. Du kan også følge Facebooksiden.
Julealbummet favner bredt og Dødens Garerobe ser det både som et community-projekt og et forsøg på at nedbryde grænser mellem genrer og musikere. Det er en hyldest til kunsten og den sammenhæng den skaber mellem mennesker - hvilket der er mere brug for nu end nogensinde.

Tilmeld dig mailinglisten:
Følg med på Dødens Garderobes Facebook:
Hør alle tidligere julealbums her:

tirsdag, november 29, 2016

Marie Lind: Christmas Time (Gateway)

De klassiske amerikanske julesange indeholder i mange tilfælde, samme melodiske substans og kvalitet som de melodier, der er kendt som jazzens standards. Melodierne stammer ofte fra film og musicals og har en aura af noget trygt og velkendt over sig. De har efterhånden sneget sig med ind i fejringen af den danske jul og er lige så uundværlige som juletræet, der kommer fra Tyskland og julemanden,  der kommer fra Tyrkiet. 

Sangerinden Marie Lind har netop udsendt denne plade med 10 juleklassikere. Hun har bl.a. erfaring fra musicalgenren, hvilket ikke fornægter sig i måden hun synger på. Det er velklingende og rent som den hvide sne. Det er meget pænt og ganske ufarligt. Hun omgiver sig med den velspillende Vestbo Trio, med guitaristen Michael Vestbo i spidsen. Pianisten Mathias jæger supplerer på klaveret. 

Der er de gennemtravede klassikere som Winter Wonderland og The Christmas Song. Den mere sjældent hørte Marshmallow World og en nyere sag som Mariah Carey’s Christmas time is in the air again, samt en enkelt nyskrevet sag af Marie Lind. Pladen kan anbefales som et slå-mave soundtrack i kalenderlysets skær, efter man har spist for mange æbleskiver. Glædelig jul.

mandag, november 28, 2016

Danish Radio Big Band: Jazzin’ around Christmas (Storyville)

Gennem flere år har DR Big Bandet turneret ved juletid med et julerepertoire. Nu er der så endelig kommet en plade med de mange lækre arrangementer af julens amerikanske klassikere. Vi præsenteres for 10 forskellige sangere i selskab med big bandet. 

Sinne Eeg serverer en ægte julelækkerbisken med hendes udgave af Jingle Bells. Det er gennemført rensdyrswing. Julejazz kan være meget forskelligt, som DR Big Band heldigvis også viser på pladen. Der er gospelsiden, hvor Miriam Mandipira smukt synger I pray on Christmas. Der er Steve Wonder-jul med Niels HP og This Christmas. Der er deepsoouljul med Ola Onabulé og Deck the halls. Der er Cæcilie Norby og Claude Thornhill’s Snowfall. Der er amerikansk lurendrejerjul med Curtis Stigers og It’s beginning to look a lot like Christmas. Der er sfærisk jul med Palle Mikkelborg og When You wish upon a star. 

Min absolutte favorit er dog pladens eneste original komposition, som Mads Mathias står for. Den har været på repertoiret ved de mange julekoncerter, som han har spillet med big bandet. Mads Mathias’ funky Chop Chop (The Xmas tree) er en festsag, hvor Mads Mathias får mig til at swinge gennem hele december. Big Bandet spiller driftsikkert og julet under ledelse af amerikaneren Dennis Mackrel. De har lavet en plade, der med sikkerhed vil indfinde sig på min playliste hvert år, når det bliver december, sammen med favoriterne med Tony Bennett, Frank Sinatra og Diana Krall.

tirsdag, november 22, 2016

Geir Sundstøl: Langen ro (Hubro)

På HBO Nordic er der en ret fed westernserie, der hedder Hell on Wheels, hvor rapperen Common bl.a. har en markant rolle. En anden markant rolle i serien er en mean motherfucker, der kaldes The Swede. Det pudsige er at han slet ikke er svensker, men nordmand og har den tykkeste norske accent. Hvorfor skriver jeg nu om det? Jeg kommer til, at tænke på The Swede når jeg hører Geir Sundstøls nye udspil Langen Ro og specielt nummeret Gråtarslaget, hvor en filmisk western slideguitar mødes med norsk folkemusik. Det er meget billedrigt og effektfuldt og kunne have været The Swede’s signaturmelodi.

Sidste år debuterede Geir Sundstøl med albummet Furuland efter, at have medvirket på over 260 albums som sideman. Han blev nomineret til den norske Grammy, Spellemansprisen for pladen. Sundstøl er kendt for at være en instrumentsamler og han samler ikke kun på instrumenterne. Han spiller også på dem. Han når på de fleste numre, at spille på 3-5 forskellige instrumenter: pedal steel, seks strenget bas, banjo, Moog Minitaur, pumpeorgel, National Duolian etc. Hvis du ikke ved hvad den sidste er for for en fætter, så prøv at lytte til nummeret Florianer, hvor den har en smuk hovedrolle. Den er også kendt som en dobroguitar. 

Langen Ro er et stemningsmættet og helstøbt album, hvor Sundstøl også har fundet plads til en flot coverversion af Giorgio Moroders Tony’s Theme fra filmen Scarface.