fredag, juni 22, 2018

Night Repair: 1st Album (Mawi Music) DL/stream

Der er gået 9 år siden saxofonisten og komponisten Martin Stender dannede Girls in Airports. Han har kun optrådt ganske lidt udenfor Girls in Airports rammerne. Nu er han aktuel med et helt nyt projekt, Night Repair, hvor han har håndplukket et eksklusivt hold til, at omsætte musikken. Guitaristen Henrik Olsson, der havde to Girls in Airports medlemmer med i sit Penumbra Ensemble projekt i 2014 og bassisten Jeppe Skovbakke og trommeslageren Sean Carpio, der bla. spillede sammen i Mikkel Plougs gruppe med Mark Turner, er det helt særlige team.

Martin Stender har forladt det velkendte afro inspirerede og rytmefyldte G.I.A. univers til fordel for et mere rytmisk nedtonet og filmisk præget univers. Sean Carpios trommer har en fri rolle. Jeppe Skovbakke indtager pladsen som timekeeper. Henrik Olsson er altmuligmanden, der kan eksperimentere som man ikke troede, at det var muligt. Ovenover det hele svæver Martin Stender på tenorsax (og altsax på et enkelt nummer) i en langt mere fri rolle end den man kender fra G.I.A., hvor duospillet med Lars Greve er en af gruppens hjørnestene.

Hos Night Repair er hjørnestenen det nordiske natteunivers. Der hvor tankerne samles op. Der er den skønne ballade C/B, hvor Olssons nylonguitar og Skovbakkes tørre bas danner grobund for Stenders saxofonistiske sjælespil. Der er den urolige Jump Shot med et skarpt guitarriff. Der er det smukke åbningsnummer Tilulli. Pladen lukker uafklaret ned med Heto Dwell, hvor Henrik Olsson flænser guitaren og Skovbakkes synthbas buldrer. Det ulmer og vil ikke slutte. Med titlen 1st Album mere end antyder Stender, at vi kun har hørt starten.

Martin Stender har med Night Repair lavet et nyt band, der stråler stærkt. Det er både originalt, stemningsmættet og medrivende. Der skal lyde en stor anbefaling herfra.

Bonusinfo:
Kvartetten spiller i Skuespilhusets Foyer d. 9. juli kl. 15.00 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festivals 21st Century Jazz koncerter.

onsdag, juni 20, 2018

Blicher Hemmer Gadd: Omara (c-nut) LP/CD/DL/stream

I forbindelse med udgivelsen af dette album, var trioen på turné i Asien og Australien. De har tidligere turneret i flere omgange herhjemme og rundt i Europa. Denne gang skulle det være endnu længere væk, hvor trioens trommeslager også er et kæmpenavn. Det er han for så vidt ligegyldigt hvor han optræder i verden. Steve Gadd er en levende legende. Allerede inden man har hørt en lyd fra manden er man imponeret. Hans trommespil har inspireret trommeslagere indenfor både rock og jazz. Nå, men når så begejstringen over legenden har lagt sig. Hvad er det så han kan sammen med danskerne Michael Blicher på sax og Dan Hemmer på Hammondorgel? 

Omara er trioens andet album og de kan noget særligt sammen. De dyrker groovy souljazz, hvor laid back funk, shuffle og boogaloo doseres i de rette mængder. Lige fra åbningsnummeret Omara’s suveræne whiskers-spil over balladen The colour red til den sejt swingende funksag og albumafslutter Korean BBQ viser trioen oprigtig og ægte spilleglæde. De er i øjenhøjde med lytterne og vi bydes indenfor i et Hammond-trio univers der er i klasse med Jimmy Smith og Brother Jack McDuff. Albummet får seks ubeherskede Oh yeah’s herfra.

tirsdag, juni 19, 2018

James Martin: Something’s gotta give (James Martin) CD/DL/stream

I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival har Johan Bylling Lang atter samlet et overflødighedshorn (en sousafon, måske?) af jazz, der har hentet inspiration i og omkring New Orleans. Med op til 3 daglige koncerter giver Fringe Jazz Fest et godt indtryk af hvordan New Orleans lyder. Blandt de optrædende er der blandt andet mulighed for at høre den unge saxofonist og sanger James Martin, der udgav dette album sidste år. 

Han startede med at spille med Trombone Shorty helt tilbage i 2001 og har været omkring mange forskellige samarbejder i New Orleans.

På det aktuelle album har han selv skrevet musikken og bevæger sig mellem funk og r’n’b med et jazzet twist. Bandet med Walt Lundy på trommer, Devon Taylor på tuba og John Marcey på guitar skaber et festligt og medrivende grundlag for James Martins numre. Han har også inkluderet to cover-numre, hvor den ene, Allen Toussaint’s Southern Nights er en af mine all time favourites. Et nummer som jeg har hørt multimange gange. James Martin går ind i nummeret med sjæl og indlevelse og skaber en forrygende og absolut godkendt Southern Nights stemning. James Martin har en lækker saxtone, der er fuld af sumpet soul og jazz. Et navn der er værd at tjekke ud for den saxofonglade jazzlytter.
Bonusinfo 1:
Tjek denne forrygende video med James Martin, hvor nyligt afdøde Anthony Bourdain interviewer instrumentmageren Steve Goodson og James Martin spiller på en Goodson sax.
Bonusinfo 2:
Der bliver rig mulighed for at høre James Martin i i mange forskellige sammenhænge i København under jazzfestivalen. Se datoerne på hans website.

mandag, juni 18, 2018

Goh Lee Kwang & Christian Meaas Svendsen: Gibberish, balderdash and drive! (Nakama) LP/CD/DL/stream

Pladecoveret er helt hvidt, som var det The White Album med The Beatles. Det er det ikke. For der følger også en blyant med pladen. Så kan man ellers grifle og hygge sig med blyant og papir - altså coveret, samtidig med at man hører albummet der er indspillet i Kuala Lumpur på et kunstgalleri. Her mødtes den norske bassist Christian Meaas Svendsen med den malaysiske guitarist Goh Lee Kwang og splllede free improv, øjeblikkets kunst.

Det kan de til fulde. Christian Meaas Svendsen har et afstemt basspil der ikke overrumpler God Lee Kwang’s mere spinkle nylonguitar. Det er et møde, hvor der udveksles musikalske kruseduller, nonsens og mumleri. Lyden af bassen og nylonguitaren parres godt i den spontane musik, der ikke er rodet eller uskøn. Det er et godt øjeblik som de har indkapslet. På pladens andet nummer Balderdash har de endda fået indfanget lyden af en mobiltelefon der ikke bliver taget, men bliver ved med at ringe pinligt længe.
Bonusinfo:
Pladecoveret på billedet er skabt af jazzbloggeren og blev til, da jeg hørte musikken for femte gang.

søndag, juni 17, 2018

Yngel: Indonesia (Insula Jazz/Abstract Tits) Kassettebånd

Den danske duo Yngel med guitaristerne Emil Palme og Taus Bregnhøj har været på Java i Indonesien. Det er der kommet et højst særegent kassettebånd ud af. På båndets 14 numre arbejder de sammen med forskellige kunstnere fra det eksperimenterende musik-miljø i Indonesien. Det bringer lytteren omkring noisepunk, når spiller sammen med HMMM, slangetæmmerfløjte når de er sammen med Kiat Istiqamah, berusende trommetrance sammen med Ramberto “Obet” Agozalie og eksperimenterende takes på traditionel javanesisk musik, når de er sammen med gamelan-spillerne Putu Septa og Pande Ganha.

Verden bliver så lille, når man lytter til Yngels bånd. Emil Palme og Taus Bregnhøj er ikke musikantropologer. De er musikere, der blander deres egne elementer sammen med den eksperimenterende javanesiske musik. Det er et berigende møde, der med den lydmæssige lo-fi æstetik også giver et stemningsmættet indtryk af en anden verden.

lørdag, juni 16, 2018

Mezquida Bodilsen Andersen: Pieris (Stunt) LP/CD/DL/stream

Da Jesper Bodilsen udgav albummet Mi ritorni in mente i 2003 under navnet Jesper Bodilsen Trio, gik der ikke så længe inden trioen ændrede navn til Bollani Bodilsen Lund. Pianisten i trioen var simpelthen gået hen og blevet et verdensnavn og selv om vi nok synes at Jesper Bodilsen er et verdensnavn herhjemme, så var Stefano Bollani blevet til et kæmpenavn. Hvilket vi kun kan være ekstrastolte af, på Bodilsen og den danske jazz’s vegne. 

Nu har Jesper Bodilsen indledt et samarbejde med den catalanske pianist Marco Mezquida. De spillede sammen under sidste års Copenhagen Jazz Festival og benyttede lejligheden til, at gå i studiet sammen. Her medbragte Jesper Bodilsen en gammel ven fra Silkeborg, New Jungle Orchestra trommeslageren Martin Andersen. 

Albummet Pieris er blevet til et følsomt, poetisk, elegant og lidenskabeligt album, hvor de spiller numre komponeret af Bodilsen, Mezquida og så nogle udgaver af andre kunstnere, som feks. Horace Silvers Peace. Stemningen er som skabt til sommernætter i Spanien eller Norden. De omfavner det og inddrager lytterne i et smukt melodisk univers. Det er blevet en meget vellykket plade, hvor man kan håbe for dem, at de kan lov til at spille meget mere sammen og udvikle og udvide det univers som de allerede har skabt.
Bonusinfo:
Trioen kan selvfølgelig opleves på årets Copenhagen Jazz festival, hvor de spiller i Prøvehallen d. 9. juli kl. 20.00 og på Café den blå hund d. 10. juli kl. 21.15

fredag, juni 15, 2018

Toft-Olsen: Four (Toft-Olsen) CD/DL/stream

Jazz, sang og luksus. Champagne, kærligheden og en hel nat forude. Her kommer kunstneren med advokatfirma-navnet Toft-Olsen ind i billedet. Han skaber lydtapetet til de indledende øvelser til parringsritualet. Der hvor der kigges dybt i øjnene. Der hvor alt opsluges i kærlighedens sorte hul. Mens lyden af vokaljazz summer gennem kroppen i selskab med hormoner og kærlighed.

Der er udvalgt 11 numre fra jazzens overflødighedshorn. Mange af dem er sange, hvor der siden er sat tekst på, som feks. Miles Davis’ Four, som Jon Hendricks har sat ord på eller Thelonious Monk’s *Round Midnight som Bernie Hangmen har sat ord på. Det er med andre ord et dejligt velkendt terræn, som jazzlytteren bevæger sig ind på. Musikken spilles erfarent og stilsikkert af Heine Hansen på piano, Thomas Vang på bas og Morten Lund på trommer. 

Toft-Olsen har ikke tidligere optrådt med denne musik offentligt. Han har skrevet flere bøger om sangteknik og undervist sangere fra konservatorier og skuespilskoler. Hyggen er sikret og hjemme med albummet, hvor en altmodisch stemning emmer ud af højtalerne.
Bonusinfo:
Toft-Olsen spiller på Bispetorv i Aarhus d. 17. Juli kl. 12.30 i forbindelse med jazzfestivalen.

torsdag, juni 14, 2018

Anders Lauge Meldgaard: At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid (År & Dag) LP/DL/stream

På trods af at han har taget en ny retning og lagt kunstnernavnet Frisk Frugt i graven, så kan det høres med det samme, at det er Anders Lauge Meldgaard. 

At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid er et værk i 8 dele spillet af et klassisk ensemble bestående af klarinet, tværfløjte, fagot, violin, bratsch, cello, harpe og klaver. Transformationen fra Frisk Frugt albummene Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite fra 2010 over Den europæiske spejlbue fra 2015 og frem til nu virker logisk og forståelig.

På kompositionens fjerde del medvirker Anders Lauge Meldgaard på EWI. Det er det eneste nummer, hvor han spiller med. Musikken hører hjemme i moderne kompositionsmusik, hvor elementer fra den elektroniske musiks opbygning, romantikke, minimalismen og improvisation er delene der giver Lauge Meldgaards musik det klare udtryk. Her er feks. sjette del på albummet, hvor musikerne spiller i forskellige tempi dybt fascinerende. 

Musikken er udgivet af kunstnerkollektivet År & Dag som Anders Lauge Meldgaards startede sidste år sammen med Michael Mørkholt, Mads Forsbye og Andreas Pallisgaard.
Bonusinfo: 
År & Dag giver fælles koncert på Karen Mindes Kulturhus d. 13. Juli kl. 15.00-22.00 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival

mandag, juni 11, 2018

Cassius Lambert: Symmetri (Kaprifol Records) CD/DL/stream

Hvis nu det intelligente fænomen Thundercat alias Stephen Bruner kom fra en lille svensk by i stedet for Los Angeles, så ville han have heddet Cassius Lambert alias Pelle Lindsjö. Cassius Lambert er bassist ligesom Thundercat. Det musikalske udgangspunkt er hip hop, funk og fusionsjazz med mange friheder. Lighederne er mange. Den mest slående lighed er dog evnen til, at bevare overblikket i nogle komplicerede arrangementer, hvor genkendeligheden får lov til, at råde side om side med det ukendte. Cassius Lambert holder mange bolde i luften og smider også gerne jongløren op i luften. Det lyder vildt på skrift. Det er det også, når der skal lyttes.

Efter at han debuterede som 19 årig i 2015 med albummet Quote, der også kan anbefales, hvor han lavede et overbevisende moderne fusionsjazz album er turen kommet til et album, hvor han tør satse mere. Komplekse arrangementsmæssige strukturer, som det kendes fra den klassiske musik anvendes sammen med den rytmiske musiks mere direkte tiltaleform. Her er minisymfonierne Hav i 3 dele og Kontraster i 2 dele albummets højdepunkter. Der er blevet plads til masser af lækre detaljer, hvilket gør at det er et album, man ikke bliver færdig med foreløbig. Han har samlet en flok unge musikere omkring sig, hvor både guitaristen Charlotte Andersson og altsaxofonisten Ludvig Samuelsson imponerer i særlig grad.

Pelle Lindsjö er fortsat meget ung. Med dette udspil er der åbnet op for store forventninger til karrieren. Jeg er ikke kun imponeret, jeg er også godt underholdt. CD'en er pakket ind i flot cover i vinylsingle størrelse. Jeg fik sammen med udgivelsen også det underligste stykke merchandise ever! En karklud med et billede af Cassius Lambert. Ambitionsniveauet er tårnhøjt, afslappet og det indfries til fulde med albummet Symmetri.

fredag, juni 08, 2018

Jon Hassell: Listening to pictures - Pentimento volume one (Ndeya) LP/CD/DL/stream

Det er en af mine gamle helte der endelig er albumaktuel igen. Og det med gammel er helt bogstaveligt. Trompetisten Jon Hassell er blevet 81 år. Han har ikke udgivet musik i 9 år. Så det var med en vis skepsis, at jeg satte mig ned og lyttede.

Har han mistet grebet? Kører han rundt i de samme riller som tidligere? Lige så innovativ og nyskabende som han var i 1980, hvor han lavede Fourth World vol. 1 Possible Music sammen med Brian Eno er han ikke. Hvis Hassell/Eno-albummet også at finde blandt dine favoritter, så bliver du alligevel ikke skuffet over det nye album.

Det er fourth world music i en nutidig lyd opsætning. Store varme klangflader, ofte skabt via trompeten, spredes ud i hele lydlandskabet. De kontinuerlige lyde ændres og passerer hinanden undervejs, i et stærkt stemningsmættet univers. Det er electronica med overblik og sammenhæng. Jon Hassell har ikke mistet grebet. Så selv om det måske ikke er nyskabende, så er det til gengæld noget af det bedste electronica jeg har hørt længe.

torsdag, juni 07, 2018

Mads la Cour’s Almugi: Hule (WhyPlayJazz) CD/DL/stream

Når Mads la Cour (kornet, flugelhorn) er sammen med Lars Greve (klarinet, basklarinet, tenorsax), så sker der noget i musikken, som ikke er hverdagskost på den danske jazzscene. De to musikere har et helt særligt sprog sammen. De er sammen med trommeslageren Kasper Tom Christensen og bassisten Mariusz Praśniewski i Mads la Cour's Almugi på et album, der blev indspillet for et år siden i Tyskland.

Det er musik der er udstyret med en tændt spænding. I sammenspillet mellem la Cour og Greve er der de tilrettelagte områder, der løfter musikerne over i det uforudsigelige, der hvor lyset brænder igennem i en grad så der opstår ild.

Det forstår Kasper Tom og Praśniewski, der skaber et kollektivt ståsted hvorfra musikken kan udspringe.
Der er en kommentar til politik via nummeret Støjland Møgland, hvor la Cour gennem sit horn får sagt sin mening. En mening som Inger Støjberg aldrig kommer til at fatte. Vi er i en verden, hvor det er langt mere værdifuldt at rumme end at ramme.

Pladens titelnummer Hule handler om det sted, hvor der er trygt og rart. Det lyder som om de fire musikere har fundet en hule, hvor de er i tryghed og kan være sammen om musikken. Som lytter er Hulen et spændende og udviklende sted at opholde sig. Det er med andre ord et stærkt anbefalelsesværdigt album.

onsdag, juni 06, 2018

Michael Lington: Silver Lining (Copenhagen Music) LP/CD/DL/stream

Det er ved at være mange år siden, at saxofonisten og den danske swinglegende Otto Lingtons barnebarn Michael Lington vendte næsen mod USA og Californien. Han tog konsekvensen af, at han ville leve af at spille smooth jazz. Det er gået godt. Mange koncerter, en sidegeschæft med cigarer og vine og en stribe plader med gæsteartister som f.eks. Randy Crawford, Lee Ritenour, Booker T. Jones, Kenny Lattimore og Michael Bolton er det blevet til. Hans tiende album Silver Lining er ingen undtagelse.

På åbningsnummeret City Life medvirker den gamle Eurythmics frontmand Dave Stewart på guitar og leverer en bluespræget guitarsolo. Michael Lington har et stort hjerte for Memphis soul, hvilket bla. høres ved at han selvfølgelig bruger en hornsektion i stedet for synthesizer hornsektion. Smooth jazzen anno 2018 i Michael Lingtons aftapning har det meget bedre end jeg egentlig troede. Det er håndspillet musik med sindssygt velspillende L.A. session musikere som f.eks. percussionisten Lenny Castro og bassisten Freddie Washington. To musikere der har medvirket på et hav af plader siden 70’erne. 

Michael Lington spiller altsax og er placerer sig ikke langt fra lyden af David Sanborn. Lington har lavet pladen sammen med tangentspilleren og produceren Barry Eastmond, der også sammen med Lington har skrevet 9 af pladens 11 numre. Pladens to covernumre er også de eneste med vokal. Her fejer Lington ganske enkelt benene væk under mig med Curtis Mayfields People get ready. Han har fået den gamle Stax-sanger William Bell til at synge nummeret, der midt i den velproducerede creme tilføjer autentisk Memphis-hjerte og soul. Det andet vokalnummer er Tower of Powers So very hard to go sunget af Dorian Holley.

De to guitarister Paul Jackson jr. og Ray Parker jr. skiftes til, at medvirke på de forskellige numre. Her er Ray Parker jr.’s erfarne funkguitar på nummeret M-Funk en udsøgt fornøjelse. Trænger du til en omgang godt skåret smooth jazz med soulet sjæl, så er Michael Lingtons Silver Lining meget anbefalelsesværdig. 

fredag, juni 01, 2018

Koppel Møller Cole: Plugged (Audial) DL/stream

Her på bloggen er det ikke nogen hemmelighed at ørerne bliver ekstra våde og opstemte, når det begynder at lugte af fusion. Det har helt sikkert noget med alderen af gøre. Jazzbloggeren har passeret de 50 år og havde et intenst kærlighedsforhold til synthesizere og keyboards i 80’erne. Det var vist ret almindeligt dengang, for en pubertær knægt der gerne ville lytte til jazz. Miles den elektriske, Weather Report og Return to Forever var kongerne. Søren Møller og Benjamin Koppel er lidt yngre end jeg. Men de har været gennem noget af det samme i puberteten. 

Det udnytter de til fulde på trioalbummet Plugged, som de har lavet sammen med den amerikanske trommeslager Henry Cole, der bl.a. er kendt fra Gary Burton og Miguel Zenon. Søren Møller har trukket hele den analoge synthesizerpark i studiet sammen med Rhodes og Moog bas. Benjamin Koppel spiller på alt- og sopransax. 

Det er blevet til et superfedt album. Her er hilsner til 70’erne og her er småsyrede og spacede klangflader. Her er nogle musikere, der dyrker melodien i sammenspillet. Deres indbyrdes sans for at skabe et groovy og melodisk flow er i topklasse. Når jeg hører Astor Place er jeg solgt. Benjamin Koppels saxofon gløder og Søren Møller svømmer over af fede idéer, som han får brugt. Henry Cole er sikkerheden selv og sprudler af rent overskud bag trommerne.

Hvis du kender Medeski, Martin & Wood og i særdeleshed Joshua Redman Elastic Bands plade Momentums og synes, at de er fede så er du godt på vej. Jeg vil ikke tvivle et sekund med, at anbefale Plugged til alle jazzfans med hang til analoge synthesizere og en toptændt saxofonist. 
Bonusinfo:
Trioen tager på turné med musikken under Vinterjazz 2019, hvor den også udkommer på vinyl.