This is Maiken
Maiken Ingvordsen indledte i forbindelse med pladen Don't be cool fra 2005, et samarbejde med Chris Minh Doky. På Maikens nye plade This is now er Minh med igen i rollen som komponist, producer og bassist. Maiken har selv skrevet 7 af pladens 12 numre, og spiller desuden klaver og synger.
Stilen er utilsløret jazz med kæmpe dosis pop, eller måske er det omvendt? Musikken lokker med sine enkle og umiddelbart forførende popmelodier, men da musikernes klasse er meget høj er der meget mere i de underliggende lag. Detaljerne pibler frem mellem revnerne i popgulvbrædderne. Jazzen er hele tiden udgangspunktet og musikken bliver aldrig fersk og transparent. Minhs bas er en vigtig del af lydbilledet, og han spiller ofte melodien fremfor udelukkende at holde rytmen og bunden. Hans mange år i USA har farvet hans spil, og han spiller meget pågående.
På pladen har Maiken Ingvordsen taget nogle andre kvinders sange under behandling, Björks Jóga, Joni Mitchells Cherokee Louise og svenskeren Pernilla Anderssons Here goes my heart. Sidstnævnte er oplagt som det første singleudspil -som det hed i gamle dage. Maiken kan ikke løbe fra, at hun har fået sin musikalske opdragelse i jazzen, og har da også medtaget det mindre kendte Duke Ellington nummer Kissing bug.
Maiken har sin faste trommeslager Anders Mogensen med, og Kasper Villaume betjener diverse keyboards. Desuden er den amerikanske guitarist Adam Rogers med på de fleste numre.
Maiken Ingvordsens plade er helstøbt og meget gennembearbejdet bud på, hvordan en popplade for voksne mennesker skal skæres, og iøvrigt en af de første udgivelser fra det genoplivede Sonet Records.
Maiken Ingvordsen: www.maiken.dk/music/

Sonny Rollins vinder Polar Music Prize
Det er netop blevet afsløret at den amerikanske tenorsax legende Sonny Rollins er den ene af de to Polar Music Prize vindere, den anden er minimalisten Steve Reich. Prisen består af 1 mio. svenska kronor og et håndtryk fra den svenske konge. Prisen overrækkes i Konserthuset i Stockholm d. 21. maj.

Kvartetplade fra Mehldau og Metheny
Pat Metheny og Brad Mehldau udsendte sidste år, deres første plade sammen, nu kommer der endnu en d. 19. marts. Pladen kommer i forbindelse med at de drager på tur i USA. Pladen der hedder Quartet inkluderer desuden musikerne fra Mehldaus trio Larry Grenadier på bas og Jeff Ballard på trommer.

Brecker nåede at indspille allstar session
Ifølge sitet michaelbreckerliverecordings.com, der var i kontakt med Michael Brecker kort før nytår, indspillede Brecker sidste sommer en plade med Herbie Hancock, Brad Mehldau, Pat Metheny, John Patituci og Jack DeJohnette. Den udkommer muligvis til maj.

Corea trioplade kåret som årets bedste
Chick Corea pladen Supertrio er udnævnt til årets plade af det japanske tidsskrift Swing Journal, har du ikke hørt eller set pladen? Så er det desværre fordi pladen med Steve Gadd og Christian McBride, som de sidste to tredjedele af trioen kun er udkommet i Japan. Pladen kan dog erhverves via Coreas site.

Og et lille tip til sidst om en video fra 2001
Har du endnu ikke set den israelske kunstner Michal Levy's video til Coltrane's Giant Steps, så skynd dig og besøg kunstnerens site her: www.michalevy.com/gs_download.html
Helt suverænt!!!

Jazzpianist i samarbejde med klassisk ensemble
Carsten Dahl har i mange år, ikke bare flirtet med den klassiske musik, men også arbejdet med den. Han forbereder sig stadig på indspilningerne af Bach's Goldberg Variationer, som han skal indspille for Deutsche Grammophon.
Nu har også indledt et samarbejde med Ensemble MidtVest. Han er tilknyttet ensemblet som konsulent de næste 2 år, og de har netop overstået fire dages træningslejr på Skarrildhus, syd for Herning. Til maj kan de opleves sammen på scenen under overskriften Den indre nødvendigheds musik, de spiller bla. i Herning Kongrescenter d. 13. maj.
Det ni-mand store Ensemble MidtVest har i de senere lavet flere crossover samarbejder, og har bla. spillet sammen med Lars H.U.G. og Steffen Brandt.

Mantler fra 1968 til 2000
Den østrigsk fødte Michael Mantler er trompetist, men det er mest som komponist og arrangør han har gjort sig bemærket. Han har boet i Danmark i en årrække og har en bemærkelsesværdig karriere bag sig. Det kan man få et indblik i, på den nye plade Review. Her er udvalgt 22 numre fra perioden 1968-2000. Når man kigger ned over rækken af musikere han har samarbejdet med, er man både forbløffet og overrasket. Man finder både Jack Bruce, bassisten fra Cream og Nick Mason, trommeslageren fra Pink Floyd, de to danske sangerinder Mona Larsen og Susi Hyldgaard, jazzlegenderne og Mantlers samarbejdspartnere fra 70'erne Steve Swallow og Carla Bley. Desuden har han samarbejdet med DR's Underholdningsorkester, London Symphony Orchestra og Balanescu Quartet.
Mantler har haft en imponerende karriere og pladen Review er godt bud på et sammenkog af den brogede og spændende musikalske løbebane, som Michael Mantler har gennemlevet.
Michael Mantler: www.mantlermusic.com

Acoustic Ladyland spiller jazz for rockfolket
Kan du både lide John Coltrane og Velvet Underground, er Acoustic Ladyland nok noget for dig. Deres ønske er ihvertfald at finde et sted med Coltranes musikalske substans og ligeså meget sjov som der er i VU's Waiting for the man. Gruppen udspringer af det musikalske kollektiv F-ire i England, som Polar Bear også er en del af. Acoustic Ladyland deler flere medlemmer med Polar Bear, der ledes af trommeslageren Seb Rochford. Gruppen består desuden af Tom Herbert (bas), Tom Cawley (Keyboard) og Pete Wareham (sax og vokal) der leder gruppen.
Deres nye plade Skinny Grin der udgives af V2 Records er en forrygende blanding af postrock og jazz. Rockattituderne er britiske, det er ikke gravalvorligt og farves selvfølgelig af Warehams sax. Pladen kan anbefales til nysgerrige rockhoveder og fordomsfrie jazzfans. Et oplagt band til Sunship eller Jazzclub Loco.
Acoustic Ladyland: www.acousticladyland.com

To tre fir...
Den amerikanske saxofonist George Garzone har i de senere år arbejdet en del med den danske pianist Rasmus Ehlers, senest spillede de sammen under sommerens Copenhagen Jazzfestival. Desuden medvirkede Garzone på Ben Besiakovs plade Hey, why don't we play.... fra 2002. Nu udsender danske Stunt Records en plade med Garzone i hovedrollen. George Garzone Two Three Four hedder den. Pladen kan ses som en hyldest til John Coltrane, med numre som Ballad for Trane af Kenny Wheeler og Tribute to Trane af Garzone, desuden spiller Garzone de to Coltrane klassikere, Giant Steps og Central Park West. Garzone er ikke en Coltraneklon, men som Joe Lovano kan han heller ikke løbe fra inspirationen. Garzone bliver bakket op af Chris Crocco på guitar, Dennis Irwin på bas og Pete Zimmer på trommer.
George Garzone tilhører samme saxofongeneration som Joe Lovano og er ligeledes medlem af Lovanos Nonet. Garzone er dog mere kendt i musikerkredse end udenfor, specielt pga. at han har undervist på bla. Berklee siden starten af 70'erne.

Dansk jazzinvation i London
Stunt Records indtager Pizza Express Jazz Club Soho fra d. 19. februar og en uge frem. Katrine Madsen feat. Bob Rockwell, Ed Thigpen Scantet, Pierre Dørge New Jungle Orchestra, Fredrik Lundin Overdrive, Caroline Henderson, Ibrahim Electric, Jacob Christoffersen Trio feat. Malene Mortensen & Hans Ulrik, Jazzkamikaze og Tango Orkestret når i løbet af ugen at lære londonborgerne hvordan en dansk jazzkage skal skæres.
Pizza Express

Calibrated udsender 6 plader i februar
Cope Records' jazzlillebror Calibrated Records udsender i løbet af februar måned seks nye plader af meget forskellig karakter. Blandt udgivelserne gemmer sig et par debutanter. Der kommer mere information om pladerne i nærmeste fremtid.
Nickelsen Trio: Mis en bouteille à New York
Dr. L. Subramaniam & Karsten Vogel
Refraction: Off the beaten path
Martin Lutz Group: Where are the trumpets?
People Are Machines: People Are Machines
Olivier Antunes: 1st Sketches
Calibrated: www.calibrated.org/

Årets bedste jazzplader 2006
Året 2006 er historie, og som vanligt bliver en årsafslutning benyttet til at kåre årets plader i diverse kategorier, og jazzpladerne får også deres omgang og specielt en plade skiller sig ud. Ornette Colemans første plade i 10 år, Sound Grammar har i den grad brændt sig fast i jazzkritikernes øregange. Colemans plade er en koncertindspilning fra Tyskland med de faste musikere Greg Cohen og Tony Falanga på basserne og Denardo Coleman på trommer. En anden 60'er legende Andrew Hill topper også med sin comeback plade Time Lines, som han udgav på Blue Note.
Se selv på de nedenstående links, hvem der ligger i top.
Jeg vil gerne høre fra jer, hvis I har flere Best of links. Så vil jeg straks tilføje dem på listen.

All About Jazz

Jazztimes

DR Danske jazzplader

DR Udenlandske jazzplader

Jazz På Svenska

BBC Radio 3

Pop Matters

Village Voice

Slate

Amazon

Odense Musik Bibliotek

JazzNyt

Michael Brecker er død
Den amerikanske saxofonist Michael Brecker er død. I sommeren 2005 blev han diagnosticeret med cancer af typen myeloplastisk syndrom, hvor redningen kunne være en knoglemarvstransplantation. Breckers kone Susan Brecker kæmpede en desværre forgæves kamp for at finde en egnet donor over hele verden.
Michael Brecker startede i slutningen af 60'erne sammen med broderen og trompetisten Randy Brecker gruppen Dreams. Derefter spillede de sammen i Horace Silver Quintet og Billy Cobhams Spectrum. I 1975 indspillede de Brecker Brothers med den udødelige klassiker Some Skunk Funk. Michael Brecker var allerede da en af de mest efterspurgte sessionmusikere og nåede bla. at medvirke på plader med Lou Reed, Bruce Springsteen, Frank Zappa og Paul Simon fra rockverdenen. Sideløbende havde han både en karriere hvor han var efterspurgt indenfor fusionsjazzen; Pat Metheny, Spyro Gyra etc. og den mere straighte jazz. I 1979 var han med til at danne den stilskbende gruppe Steps, der i starten spillede akustisk, men senere under navnet Steps Ahead begyndte at spille elektrisk.
Michael Brecker medvirkede også på flere plader med Chris Minh Doky og Doky Brothers, bla. Minh's seneste plade The nomad diaries fra 2006. Minh spillede på flere turnéer med Brecker Brothers.
Brecker vil stå som en af de største saxofonister der kom efter giganternes færden i 50'erne og 60'erne. Han færdedes ubesværet mellem akustisk og elektrisk og har været et forbillede for mange saxofonister.

Jazzhouse kåres som årets jazzspillested 2007
Sidste år var det den svendborgensiske jazzklub Giant Steps, der løb med titlen årets jazzspillested, i 05 var det århusianske Sunship, i 04 var det københavnske Jazzclub Loco og i 03 var det århusianske Bent J. Nu er turen atter kommet til et københavnsk jazzspillested, nemlig fyrtårnet i det danske jazzmiljø, Copenhagen Jazzhouse. Juryen bestående af 50 danske jazzmusikere og dommerkomiteen bestående af Dansk Jazz Forbunds bestyrelse har valgt at præmiere Jazzhouse med titlen og de 75.000 rare kroner.
Prisen overrækkes i forbindelse med koncerten d. 26. januar med Pasborg-Mockunas Megaphone.

Med Okbo på Bent J
Dette er ikke en årsberetning fra et afholdshjem for stille enlige mænd, tværtimod er det en årsberetning fra et alkoholhjem for larmende enlige mænd.
Det lyder barsk, men det er det ikke. Det er en frontzoneberetning fra et af jazzens sidste vandhuller eller ølhuller om man vil. Bogen Livet på Jazzbar Bent J -så vidt jeg husker er stamgæsten, musikeren og jazzradiomanden Jørn Okbos personlige beretning. Bent J er navnet på jazzværtshuset på Nørre Allé i Århus og navnet på indehaveren af stedet, der i over 30 år utrætteligt har lavet koncerter og sørget for at økonomien alligevel hang sammen, selvom alle økonomiske teorier nok ville have lukket værtshuset for længe siden.
Jørn Okbos bog er ikke en opremsning af alle de koncerter, der har fundet sted, selvfølgelig nævnes det at flere af de gamle amerikanske jazzmusikere har spillet der, at hele den danske jazzelite -med den århusianske i spidsen har spillet der eller at mange musikere har fået deres musikalske opdragelse der. Bogen er først og fremmest en hyldest til vennerne fra stambordet, hvor Bent J altid har resideret for bordenden -har man selv været der, er man ikke i tvivl om hvilket bord det drejer sig om.
Det er en kærlig historie om manden Bent J, der i en alder af 75 år stadigvæk driver værtshuset. Bogen er smækfyldt med anekdoter og ærlige beskrivelser af stambordets galleri. Læs historierne om Louis Armstrongs mundstykke, Hugo, Thorbjørn, Svend og nogle af de andre mænd og enkelte kvinder der er kommet på Bent J.
Bogen er udgivet forlaget Pressebureauet Silkeborg

Jubilæumskoncert i Kolding
Kolding jazzklubben Jazz6000 har eksisteret siden 1999, og den 26. januar er der jubilæum. De afholder nemlig deres koncert nr. 100, hvor det er den fantastiske trio Bollani-Bodilsen-Lund der går på scenen på spillestedet Godset. Det regionale spillested Godset er hjemmebane for Jazz6000. Inden Koncerten er der foredrag ved Berlingskes jazzanmelder Kjeld Frandsen.
Forårets program byder bla. på Sinne Eeg, Caroline Henderson, Søren Kristiansen m. Jesper Thilo, Jens Jefsen, Peter Rosendal, Benni Chawes og Christina Dahl.
Jazz6000: www.jazz6000.dk
Godset: www.godset.net

Toots på Bornholm
I forbindelse med Vinterjazz festivalen får de prominent besøg på Bornholm. Den belgiske jazzveteran Toots Thielemanns spiller på Muzikhuset i Rønne d. 2. februar. Han bliver akkompagneret af Niels Lan Doky (piano), Albert Tootie Heath (trommer) og Mads Vinding (bas). Det er med andre ord nogle af de musikere man kunne møde i filmen Between a smile and a tear.
Muzikhuset: www.muzikhuset.dk

Kommende jazzplader
Februar
Maiken Ingvordsen: This is now (Sonet)
Jazzkamikaze: Travelling at the speed of sound (Stunt)
Ventilator: ?? (ILK)
Jakob Bro: Pearl River (Loveland Records)
Ketil Björnstad: Rainbow sessions (Universal)
Norah Jones: Not too late (Blue Note)
Enrico Rava: Words and days (ECM)
Adam Rogers Trio: Time and the infinite (Criss Cross)
Antoine Herve: Road movie (Nocturne)

Marts
Kurt Elling: ?? (Concord)
Kieran Hebden & Steve Reid: Tongues (Domino)

JazzNyts Very Best of 2006

JazzNyt holder sig selvfølgelig ikke tilbage for at kåre årets bedste jazzplader. Der er valgt 6 danske og 6 udenlandske. De fleste af pladerne er der allerede skrevet om her på bloggen.
Jeg vil hermed benytte lejligheden til at sige tak til alle jer, som læser min blog og tak til alle de musikere, som sender materiale til mig.
Keep on jazzin' in the new year!!

--De bedste danske jazzplader 2006--
Jacob Anderskov: På dansk (ILK)
-Anderskovs plade er ganske enkelt genial.
Ibrahim Electric: Absinthe (Stunt)
-det bedste bud på en fest.
Benni Chawes: Up close (Stunt)
-endelig en dansk sanger der tør jazze.
Jakob Davidsen: Mangfoldighed (Calibrated)
-hvis der kun skulle vælges en...
Kasper Villaume: Solo Duo Trio (So What Flim)
-et frisk pust til TV-skærmen fra det nye filmselskab So What.
Pauseland: Pauseland (Pauseland)
-loftjazz fra Risskov, der vokser.

--De bedste udenlandske jazzplader 2006--
Uri Caine Ensemble: Plays Mozart (Winter & Winter)
-Mozart ville elske det.
Keith Jarrett: Carnegie Hall (ECM)
-når alt klapperiet er skåret væk, så bliver det ikke smukkere.
Avishai Cohen: Continuo (Raz Daz Recordz)
-en stor positiv overraskelse fyldt med mellemøstlig power.
EST: Tuesday wonderland (Act)
-verdens bedste jazztrio beviser endnu en gang at de er verdens bedste.
Tom Waits: Orphans (Anti-)
-er den ikke med på alle årets bedste lister?
Christian McBride: Live at Tonic (Ropeadope)
-sådan skal en liveplade lyde!!! Hverken mere eller mindre.

Leo sammen med Queen of the Trumpet
Nu foreligger anden del i Little Beat Records' Leo Mathisen serie, der ender med at komme op på 7 plader, den første kom i maj 06. Denne gang dækker det perioden 1938-1940. Pladen slutter i juli 1940, hvor Mathisen er med på fem numre med den amerikanske sangerinde og trompetist Valaida Snow og Winstrup Olesen's Swingband. Her hører vi for første gang Take it easy, med Valaida på vokalen. Hun røg senere det år i Vestre Fængsel på grund af narkotika og tyveri, hvor hun sad frem til 1942.
Mathisen spillede i 1938 på Ciro Club og det begyndte at præge musikken, der blev lidt for poleret. De blev dog fyret inden sommeren '38, da klubben gik konkurs.
Mathisens evner som arrangør blev rost til skyerne i den periode. I maj 1938 var evnerne til den store eksamen. Den danske jazzbaron og pladebutikindehaver (i New York) Timme Rosenkrantz kæmpede en brav kamp og fik samlet orkestret han kaldte Timme Rosenkrantz and his Barrelhouse Barons. Han brugte fire arrangementer af Leo Mathisen til pladeindspilningen med bandet, heriblandt A wee bit of swing og Is this to be my souvenir. Blandt musikerne fandt man prominente navne som Duke Ellington kornetisten Rex Stewart, de to Count Basie musikere; bassisten Walter Page og trommeslageren Jo Jones, samt ikke mindst tenorsaxonisten, som Timme Rosenkrantz opdagede, Don Byas. Mathisen's arrangementer kunne næppe blive fremført bedre.
Pladen er selvfølgelig som den forgående med suveræne diskografiske noter og toplyd. Desuden har de fundet frem til supersjældne indspilninger fra 1939, der er optaget fra radioen, og der viser Leo med al tydelighed hvorfor han var en ener.
www.littlebeatrecords.dk

Dahl sammen med Pasborg
Under Vinterjazz Festivalen spiller Carsten Dahl og Stefan Pasborg for første gang sammen i en duokonstellation. Duoen tager udgangspunkt i både frit improviserede passager samt danske og udenlandske kompositioner fra det 20. og det 21. århundrede. Koncerten kan opleves på Musikcafeen i Århus d. 31. jan. Samme aften spiller Simon Toldam med Prügelknabe.

Santana veteran sammen med Nordsø
Guitaristen Mikkel Nordsøs inspiration fra Santana og latinmusikken har aldrig været svær at høre, men på hans nyeste plade Mikkel Nordsø Band Live feat. Raul Rekow er det tydeligere end nogensinde. Congas og bongospilleren Raul Rekow har spillet med Santana i over 30 år, og er pga. en dansk kæreste i Danmark i længere perioder. Det var han også d. 29. december 2005, hvor han gik på Jazzhouse scenen med bandet, der udover Nordsø også består af Ben Besiakov på div. keyboards, Peter Danstrup på bas, Ole Theill på trommer og Klavs Nordsø og Jacob Andersen på div. percussion. Pladen byder på gamle Mikkel Nordsø Band koncert favoritter, men også et par stykker af endnu ældre dato, det gamle Buki Yamaz nummer Afroiden og Sneakers guitarfræseren Fire to my telephone.
Man kan let høre at det kogte den aften i København.

Dino Saluzzi sammen med familien
Dino Saluzzi har flere gange henrykket den danske jazzpublikum, nu er der kommet en ny plade, Juan Condori på ECM Records med den argentinske bandoneon-mester. Denne gang har han taget sin bror Felix Cuchara Saluzzi på sax og klarinet og sønnerne Jose Maria og Matias på henholdsvis guitar og bas, samt den italienske trommeslager U.T. Gandhi -kendt fra Rava's Electric Five med i studiet i Buenos Aires. Musikken er både be- og indtagende. Dino Saluzzi forfører lytterne med den smukke musik, der har hentet inspiration i den argentinske tango og folklore. Det er ikke lige på og rå jazz, men improvisationerne er vigtige og musikerne holdes til ilden hele tiden.
Pladen fik seks hjerter i Politiken af Boris Rabinowitsch.
Dino Saluzzi: www.saluzzimusic.com