Det lyder som om der er gået meget længere tid end de 2 1/2 år, der er gået siden debutalbummet, der velfortjent gav Alawari prisen som årets nye jazznavn ved DMA jazz i 2022. Sekstetten har skiftet ud på to af pladserne. Vildskaben er der skruet ned for. I stedet er der skruet op for stor, fyldig nærmest symfonisk lyd og stemning.
Det er bandets pianist Sune Sunesen Rendtorff der har skrevet størstedelen af musikken mens det nye medlem på altsax, polske Michaela Turcerova har skrevet tre numre. Bandets fællesskrevne nummer The Mind er også pladens mest ekstroverte og urovækkende nummer.
Alawari har ellers bevæget sig ind i et mere sammenhængende og sårbart univers, hvor der er fokus på detaljer. Det er særligt de tre blæsere, to saxofonister og en trompetist der tager fokus som eksempelvis Jamal. Åbningsnummeret Evangelisten sætter rammen for albummet. Den efterfølgende I push too har jeg hørt usigeligt mange gange. Den kom allerede i august som single. Den tager mig tilbage til Phillip Glass og særligt som minimalisten kunne lyde i midtfirserne. På det afsluttende nummer Peacetrain tager de os med på europæisk rejse i jazzen.
Albummet er afvekslende, original (de lyder ikke som andre i dansk jazz), bevægende og gennembearbejdet. Det er en af de helt store danske udgivelser i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar