Saxofonisten Mads Ole Erhardsen dyrker gerne den intime jazz. Han har bl.a. lavet en duoplade sammen med Thomas Sejthen. Nu er han gået sammen med Heine Hansen om en duoplade, hvor de spiller en blanding af originale numre og andres kompositioner.
Det er f.eks. Antonio Carlos Jobims Zingaro, som duoen spiller så levende, at jeg synes, jeg kan høre en guitar, når Heine Hansen spiller klaver. De spiller også The Peacocks, som Jimmy Rowles og Stan Getz udødeliggjorde sammen på det nu næsten 50 år gamle album af samme navn. Hansen og Erhardsen skylder helt sikkert originalen noget, og jeg tror også, at Mads Ole Erhardsen (i overført betydning) har en idolplakat med Stan Getz hængende over sengen derhjemme.
Alligevel er det noget andet at høre danskernes udgave, hvor Erhardsen eksempelvis har en mere støvet tone, og Hansen er rundet af danske traditioner.
Det fede ved deres musik er, at de numre, de selv har skrevet, uden problemer matcher klassikerne. De kan sagtens lave en melodi, der har lige så meget tyngde og nerve. Lyt f.eks. til Hadal. Hansen og Erhardsen har lavet en rolig duoplade, der både tåler koncentreret lytning (hvor man får nogle musikalske kulhydrater at arbejde med) og fungerer som baggrundsmusik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar