Viser opslag med etiketten Thomas Morgan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thomas Morgan. Vis alle opslag

lørdag, oktober 14, 2017

Eliot Cardinaux, Thomas Morgan & Kresten Osgood: Odysseus Alone (Insulajazz) bånd

Musikken er optaget I Brooklyn I 2014, hvor Kresten Osgood sammen med den amerikanske pianist og digter Eliot Cardinaux og bassisten Thomas Morgan indspillede 6 numre, hvoraf to er duo mellem Osgood og Cardinaux. Det hele er udgivet på bånd. På trods af at det er indspillet i et rigtigt studio, hvor hjemmesiden fortæller at der er et Steinway Piano, så er det lydmæssige indtryk rendyrket lo-fi. Lyden af klaveret bølger så meget, at jeg først troede at der var noget galt med min kassettebåndoptager. Det er der ikke.

Det er som udgangspunkt stille triojazz, hvor Morgans bas med få toner siger mere end det man hører. Osgood er klædeligt tilbagetrukket i det meste af musikken, der er med flydende puls og time. Båndet afsluttes smukt med digtet der også er trykt på coveret. Det er enkelt, smalt og med fremtidig kultpotentiale.

søndag, september 03, 2017

Bill Frisell & Thomas Morgan: Small Town (ECM) LP/CD/Download

Der er en aura af noget magisk over denne plade. Den er indspillet på The Village Vanguard i New York City, et mytisk sted i jazzhistorien. Det var her hvor Bill Evans indspillede de to albums Waltz for Debby og Sunday at The Village Vanguard, hvor Paul Motian spillede trommer. Siden har Motian indspillet flere liveplader på The Vanguard, bl.a. sammen med de to hovedpersoner på denne plade, Bill Frisell og Thomas Morgan. Herhjemme kender vi selvfølgelig Morgan fra den faste plads i Jakob Bros trio. Frisell har også lavet flere ting sammen med Bro, hvor 2009-pladen Balladeering er den helt store stjerne. 

Jeg talte engang med en frustreret dansk trommeslager, der havde spillet en jamsession sammen med Thomas Morgan. Han betvivlede ikke Morgans kvaliteter, men oplevede samtidig at han som trommeslager ikke fik noget at arbejde med fra Morgans basspil. 

Hvad sker der når to musikere der forstår og kan spille den jazz som Paul Motian var med til at skabe. Den flydende jazz, hvor time og swing får en ny betydning. De kommunikerer indforstået med hinanden og forstår det musikalske sprog der tales.

Meget passende åbner de albummet Small Town med Paul Motian's It should have happened a long time ago. De fortsætter med jamsessionklassikeren Subconciuos Lee. Det er fra jazzafdelingen. Bill Frisells americana fascination er også med. Wildwood Flower er fra 1860, en folk klassiker som The Carter Family indspillede i slutningen af tyverne. Der er også et par kompositioner fra Frisell selv, mens den 12 minutter lange Poet - Pearl er skrevet af Morgan og Frisell i fællesskab. Fats Dominos What a Party har sikkert fået de omkring 100 tilhørere til at sidde og vippe med foden. Pladen slutter med James Bond-melodien Goldfinger, hvor humoren og varmen i musikken strømmer ud gennem højtalerne. Small Town er stærk musik fra to af den internationale jazzscenes største personligheder lige nu.
Bonusinfo:
Bill Frisell spiller en stribe jobs på The Village Vanguard sammen med The Bad Plus til oktober.