Der er nogen som er i stand til fremdyrke de smukkeste små jordlodder i jazzens vidtfavnende verden. Det er italienske Anna Bignami, et af de bedste eksempler på. Hun bor i Danmark, hvor hun er i gang med studier på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Fokus er komposition og arrangement. Hun har allerede gjort sig så positivt bemærket, at hun har fået Aarhus Jazzfestivals talentpris.
Nu er hun aktuel med første plade i eget navn. Som Anna Bignami Sextet har hun lavet Nocturnes. Det er en mini udgave af et big band. Hun spiller ikke på et instrument - men dirigerer og komponerer. Hun har samlet et stærkt hold af musikere til at fremføre musikken, heriblandt de to danskere Jakob Rønne Danielsen på saxofon og Tobias Stavngaard på trombone, der begge kommer med solid ensemble-erfaring.
Anna Bignami har et overblik i musikken, hvor hun maler med store strøg og med en imponerende sans for fine detaljer. Sextetten fylder godt ud i numrene der kunne blive spillet af et big band. Det er aftenmusik. Musik til den rolige stund. Den todelte Seeking Refuge og arrangementet af Chopins Opus 9 No. 1 er genialiteter, der viser Bignamis store potentiale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar