Bro/Knak (Loveland/Pladekisten)

Hvis man skar det hele væk og kun lod det mere end kvarterlange soloklavernummer Roots med Paul Bley stå tilbage, så ville man stadig stå med en af de mest opsigtsvækkende danske musikudgivelser i nyere tid. Paul Bley spiller Jakob Bros komposition på smukkeste vis. Det er soloklaver i samme klasse som Keith Jarretts Köln Concert, der i øvrigt var inspireret af Paul Bley's 1972-album Open, to love. Paul Bley tager Bro's enkle komposition ind under vingerne, plejer og kærtegner den og folder nummeret ud. Pladen byder på flere af den slags oplevelser.
Pladen er vævet sammen af forskellige indspilninger, hvor det ikke er guitaristen Jakob Bro der er i fokus. Det er i stedet komponisten og musikskaberen Jakob Bro.

Jakob Bro lavede i 2005 albummet Sidetracked, der siden har fået mange fans rundt omkring. Med sin unikke blanding af akustisk jazz og electronica lavede Bro et album, der ganske vist ikke satte ham i centrum som guitarist, i stedet var der fokus på hans fantastiske evne til at skabe smukke musikalske stemninger. Mange har siden opfordret Bro til, at lave en fortsættelse af det album. Det var muligvis udgangspunktet for det, der er blevet til det aktuelle to-delte album. Det er blevet til meget mere end en fortsættelse.

Albummet byder på yderligere to soloklavernumre, spillet af den cubanske pianist David Virelles, der bla. er kendt for samarbejdet med Mark Turner. Han spiller pladens åbningsnummer Northern Blues Variation No. 1. Samme komposition er som Variation No. 2 albummets afslutningsnummer. Her mødes Det Danske Drengekor med Bill Frisell, Thomas Morgan og selvfølgelig Bro på guitar. Bro medvirker på 5 af pladens ni numre, resten af musikken gennemsyres af Bros enkle, behagelige og smukke tonesprog. Så han er absolut med hele tiden.
Et andet højdepunkt i rækken af højdepunkter er Color sample, hvor Tine Rehling på harpe, Jakob Kullberg på cello og endelig Kenny Wheeler på flygelhorn har et solostykke hver. Den over 80 årige Wheeler er forbavsende frisk og vital i tonen. Jeg kom egentlig til at tro at det var danske Jakob Buchanan men Wheeler kan stadig spille tårefremkaldende smukt.

Pladen hedder ikke uden grund Bro/Knak. Anden halvdel er lagt i hænderne p Thomas Knak, der med Future 3 i 1995-2001 lavede tre af de vigtigste danske electronica-albums og siden via samarbejdet med Björk og egne plader fik skabt sig et navn på electronicascenen. Man kan egentlig godt sammenligne Knaks karriere med Bros karriere på jazzscenen. Begge er stilskabende, originale og kompromisløse kunstnere.
Thomas Knak fik overdraget alle indspilningerne i en uredigeret version, hvorefter han lavede sine "rebuilds" af numrene. Han har sat sit tydelige aftryk på musikken og lavet en selvstændig udvidelse og gendigtning af Jakob Bros musik. Minimalistiske electrobeats blandes med den akustiske musik og et helt nyt album opstår.
Det er modigt af Bro, at have så megen tillid til Thomas Knak. Det er til gengæld også styrken ved Bro, der giver Thomas Knak og de andre musikere den store frihed. Bro kommer med små enkle skitser til melodierne og undervejs udvikler det sig i kraft af de enkelte musikeres skabende personligheder.

Bro/Knak er et af de helt store danske musikalbums i 2012. Jakob Bro har satset højt. Han gav mig den pudsige oplevelse, at jeg ikke var helt tilfreds ved første gennemlytning. Det lød hverken som Balladeering eller Sidetracked - og efter at have lyttet pladen i gennem adskillige gange - siger jeg tak for det. Det her er Bro/Knak, det er stort. Et nyt kapitel kan skrives i den efterhånden omfangsrige historie om Jakob Bro.


Bonusinfo:
Albummet udkommer som dobbelt-CD og som en luksuriøs 3 LP boks, hvor Tal R har lavet en booklet med kunstværker til musikken samt graveret en af siderne på vinylerne. Instruktøren Sune Blicher, der lavede dokumentaren Weightless til Balladeering albummet har lavet visuals til musikken, der præsenteres ved releasekoncerten d. 6. juli kl. 21 på Charlottenborg i København og d. 21. juli kl. 21.30 på Radar i Århus.
jakobbro.com