Det er anden gang at jeg hylder en kunstner med Jazznytprisen. En kunstner der har gjort sig ekstraordinært bemærket i løbet af 2013. Der var flere bejlere til prisen. Jeg var dog ikke i tvivl da afgørelsen skulle træffes.
Herudover har jeg fundet 10 danske jazzplader frem som fortjener ekstra opmærksomhed. Plader som jeg til enhver tid vil anbefale til musiklyttere, der ønsker lidt mere af livet.
2013 har været et fint år for den danske jazz. Der udkommer konstant nye og spændende plader og 2013 har ikke været en undtagelse.
I år har jeg taget konsekvensen af at jeg også anmelder mange udenlandske jazzplader. Derfor har jeg også lavet en liste med 10 suveræne internationale jazzudgivelser.
JAZZNYTPRISEN 2013
Jakob Bro: December Song (Loveland Records/Pladekisten)
December Song er fuldendelsen af en trilogi, der kommer til at stå som et højdepunkt i dansk jazz. December Song er en værdig finale. Lee Konitz ældede og ikoniske saxtone passer perfekt til Bro's melodier. Deres samarbejde og Jakob Bro’s vedholdende musikalske indsats er grunden til at Jakob Bro får Jazznytprisen 2013. Balladeering, Time og December Song er en pladetrilogi, hvor der ikke har været nogle dale. Med fuldendelsen af denne trilogi er det mere end velfortjent at Jakob Bro får Jazznytprisen 2013.
Jakob Bros unikke tilgang og adgang til nogen af jazzens største musikere og stilister (Lee Konitz, Bill Frisell og Paul Motian) skaber selvsagt respekt. Men det er når musikken spiller, at det spændende sker. Jakob Bro spænder et net ud over musikerne, fanger dem ind og lader slippe ud gennem nettets huller.
Har man købt vinyludgaven af December Song følger der et meget værdifuldt bonusdownload med i pakken. Den Sorte Skole, Mikael Simpson, Trentemøller, Mike Sheridan, Steffen Brandt og flere andre har nænsomt remixet musik fra de to første udgivelser i trilogien. Der er kun en fejl ved remixudgivelsen. Det er at den ikke findes på vinyl.
Jakob Bro får overrakt Jazznytprisen i forbindelse med en koncert i starten af 2013. Følg med her på bloggen!
De 10 bedste danske jazzudgivelser 2013
1. Emil de Waal+ Gustaf Ljunggren and Søren Kjærgaard feat. Elith "Nulle" Nykjær (EDW)
Emil de Waal+ vælger at køre i et musikalsk spor der ikke eksisterer, de skaber det selv. Emil de Waal har i de musikalske legekammerater Kjærgaard og Ljunggren to ukonventionelle musikere. De er opfindsomme og afslappede overfor traditionerne - men de skider ikke på dem. Nulle's lettere melankolske og stemningsfyldte klarinet er traditionen. Det er et anbefalelsesværdigt album til dem der kan lide musik.
2. August Rosenbaum: Heights (Hiatus)
August Rosenbaum har imponeret med pop i Quadron og avantgarde med Lars Greve og Sven Åke Johansson. Midt i det kommer LP’en Heights. Filmisk og bevægende musik, hvor flygelet er i centrum. Rundt omkring svæver toner og klange i intense stemninger.
3. Alex Jønsson 3: The Lost Moose (Alex Jønsson)
Han har hentet inspiration i naturen og lavet det han kalder nordisk roots-musik. Når man hører nummeret Nidaross forstår man hvorfor. Det er som om tid og rum ophæves. Greves klarinet og Jønssons guitar smelter sammen mens Windfeld vugger roligt nedenunder. Det er stort og meget smukt.
4. Det Glemte Kvarter & Søren Ulrik Thomsen: Rystet Spejl (Gyldendal Lyd)
Den kom snigende som en overraskelse. Jeg har ikke anmeldt den her på bloggen, da jeg aldrig har fået den tilsendt. Til gengæld fik jeg den med i den store jurymedlemspakke, da jeg skulle være med til at kåre årets danske jazzplader til DMA’en. Den blæste mig rent ud sagt bag over. Digteren Søren Ulrik Thomsens intense tilstedeværelse og et ungt band, der tør spille melodisk i et moderne snit blev et sikkert hit hos mig.
5. Bremer/McCoy: Enhed (Raske Plader)
Melodierne er så enkle at de næsten fremstår som vignetter og skitser. Men der er alligevel noget færdigt over det ufærdige. De har ladet enkelheden råde. Hvorfor overlæsse noget der i melodisk enkelthed kan leve så rent og klart. Smukke, rolige og tydelige melodier skaber fundamentet for det musikalske samarbejde mellem de to unge musikere.
6. Niels Vincentz: Gravity (Steeplechase)
Det er koncentreret jazz vi møder på denne plade. Koncentreret som i, at der ikke er noget overflødigt og uvedkommende. Koncentreret som i et intenst fokus på det der foregår. Det forrige album fik både opmærksomhed og ros i udlandet. Det bliver næppe anderledes med dette album. Det er blevet til en meget værdig opfølger til det første album.
7. Steen Rasmussen Quinteto featuring Leo Minax: Lo mejor de cada casa (Calibrated)
Steen Rasmussens samarbejde med Leo Minax er det bedste bud på dansk spillet bossa nova, jeg har hørt i mange år eller måske endda nogensinde. Le mejor de cada casa fortjener at blive et af årets største danske jazzhits.
8. Sigurdur Flosason & Kjeld Lauritsen: Night fall (Storyville)
Når natten falder på bliver alle katte grå. Der er også et par jazzkatte der insisterer på at være blå. Islandsk altsax og Københavnsk Hammond. En guitar der ryger en cigaret. Whiskers kærtegner lilletrommen. Det er en meget anbefalelsesværdig plade med klassisk swingende jazz.
9. The Universal Quartet: Light (ILK)
Åndelige urkrafter og bevægende stemninger fremmanes af de fire musikere. Freejazz og spirituel avantgarde er det mest tydelige på pladen. Det er musik det er spændende at gå på opdagelse i. Der er en underverden af detaljer.
10. Nikolaj Hess: Trio (Gateway)
Når Hess spiller sammen med to så stærke og personlige musikere er forventningerne høje - og de bliver mere end indfriet! Nikolaj Hess har skabt et trioalbum der flyder af melodisk overskud.
De 10 bedste internationale jazzudgivelser 2013
1. Fire! Orchestra: Exit! (Rune Grammofon)
Suggestivt. Forførende. Transcendent. Det er store ord men det er også et stort orkester.
2. Goran Kajfes Subtropic Arkestra: The Reason Why vol. 1 (Headspin Recordings)
Der er hårfin grænse mellem det løst spillede og det gennemarrangerede. Kajfes styrer i imponerende grad tropperne gennem tøjlesløs vildskab og medrivende grooves.
3. Benjamin Herman: Cafe solo (Roach Records)
Han bliver hængende i det yderste af musikken. Her kæler han så intimt og følsomt for altsax'en, at det næsten bliver for frækt.
4. Jonas Kullhammar Quartet: Låt det vara (Moserobie)
Flagrende spirituelt og rytmisk pulserende i en grad, så man kun kan synes at det er trist, at det er slut med Jonas Kullhammar Quartet. Fantastisk finale!
5. Aaron Parks: Arborescence (ECM)
En aften spillede Parks en lille soiokoncert på årets Summersession. Her er mere af det samme. Det er meget smukt og i en liga for sig. Det er et af de helt store soloklaveralbums i jazzen.
6. Charles Lloyd/Jason Moran: Hagar's song (ECM)
Hagar's song er en fornøjelse i kraft af Lloyd's modne balladespil og Moran's afklarede pianospil.
7. Paavo: The third song of the Peacock/Live in Rättvik, Dalarna, Sweden (Found You Recordings)
Det er kompositorisk improvisation på allerhøjeste niveau. Der hersker en fortættet kammermusikalsk stemning.
8. Gregory Porter: Liquid Spirit (Blue Note)
Årets store jazzhit. Jazzsang på kanten af sengen. Når han synger at der er No love dying, så tror man på ham.
9. Jukka Eskola: Orqustra Bossa (Schema)
Den finske trompetist har lavet årets jazzpartyplade. Dans!
10. Dave Douglas Quintet: Time Travel (Greeleaf Music)
Det er ultrajazz med jazz på. Dave Douglas er i straightspillende topform. Han lyder i sin tone egentlig ikke specielt meget som Miles Davis. Han drikker dog af samme inspirationskilde, der fostrede Miles Davis Quintet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar