Når vi nu får lov til at høre det her mens Keith Jarrett er i live, hvad gemmer arkivene så ikke på? I 1986 gik han amok i hjemmestudiet med en Gibson guitar, en Fender bas, tablas, blokfløjte, et trommesæt og andet percussion. Steinway-flygelet stod også i studiet men blev næsten ikke brugt. Han spiller selv alle instrumenterne. Igen får han fra Norge. Tidligere i karrieren havde han fået markant hjælp fra studieteknikeren Jan Erik Kongshaug og musikerne Jan Garbarek og Jon Christensen. Nu er det i stedet prima norsk ingeniørkunst i form af to Tandberg kassettebåndoptagere, som han har brugt til overdubbe musikken.
Det er i den grad, den mest atypiske Jarrett udgivelse, jeg nogensinde har hørt. Han improviserer sig gennem halvanden times musik. Guitaren krøller rundt. Bassen groover. Finurlige rytmemønstre kravler rundt om instrumenterne. Når man ved, at det er Jarrett der står bag det her, genkendes der melodiske elementer der kendes fra specielt solokoncerterne. Er man Jarrett-freak, er der ingen vej uden om. Den skal ind i samlingen.
For andre almindeligt dødelige Jarrett-fans, skal man spare pengene og i stedet smide dem efter Concerts Bregenz München. Bregenz koncerten har tidligere været ude som Concerts mens München-koncerten kun har været tilgængelig med et enkelt nummer på :rarum-opsamlingen fra 2002. Det solo-Jarrett fra 1981. Den markerer afslutningen på perioden der bragte klassiske soloalbums som Köln Concert og The Sun Bear Concerts. Det er to og en halv times uforfalsket Keith Jarrett soloklaver. Medrivende melodiske småfunky ostinater blandes med frit spil. Det er en meget velkommen udgivelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar