Chris Minh Doky har på et sent tidspunkt i karrieren opdaget at han er fra Danmark og Norden - eller måske har han altid vidst det - det er bare først nu, at det får en større betydning for den musik som han spiller, end det tidligere har haft. Han markerer det med trioalbummet New Nordic Jazz. Her er han i trygge musikalske hænder sammen med pianisten Peter Rosendal og trommeslageren Jonas Johansen. Johansen har Minh kendt siden ungdommen. Rosendal lærte han at kende i forbindelse med det Kgl. Teaters opsætning af balletten Come fly away, hvor Minh var kapelmester og Rosendahl sad i orkestret. De jammede i pauserne og Minh fandt den helt rigtige pianist til sit projekt. Rosendal har gennem hele sin karriere haft et tæt forhold til den nordiske tone. Noget man med tydelighed kan høre på hans første trioplader fra starten af nullerne og siden med trioen rosendal.earle.templeton.
Minh har selv skrevet musikken. Han fokuserer på begreber der indkredser det særligt nordiske. I pressemeddelelsen nævner han bl.a. skilsmisse, ordentlighed, druk, sommer, lys, demokrati og dialog. Pladen åbner meget velvalgt med den håbefulde Lyset, der afløses af den lette og boblende Sommerpiger på cykel. Herefter sendes vi direkte over i Efterår. Det kan virke en kende banalt. Musikken taler sit tydelige sprog. Det er det melankolske og og let søgelige vi kommer i kontakt med. Minh fortæller en historie der kan forstås. Det er ikke svært at komme i kontakt med Minhs musik. Efter Efterår sendes vi ud på den brusende melodi Havet - der afløses af håbet og salmen Det dufter Lysegrønt.
Side 2 åbner med Sting’s Sister Moon, der kan virke malplaceret på en “nordisk” jazzplade. Klangen og tonen i Minh’s version giver dog helt god mening. Pladen afsluttes med O Nata Lux skrevet af Morten Lauridsen, der er amerikaner med dansk afstamning. Den fremkalder nogle af de samme følelser som I skovens dybe stille ro og er en meget fin finale på en plade, der peger i en ny retning for Minh’s karriere. Eller måske tilføjer den nærmere endnu en dimension til Minhs CV. Jeg håber og tror ikke på at Minh kunne finde på, at pensionere The Funk Bass.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar