Som barn lærte jeg via verdenslitteraturen (Anders And & co.), at alun er et stof man kan drysse ud, så sporhunden mister færten og ikke kan finde det den søger. Duoen Yngel med guitaristerne Emil Palme og Taus Bregnhøj-Olesen har netop kaldt deres del af split-pladen for Alun. Yngel har fundet den særlige sten alun skifer på Bornholm. De bruger den til at skabe overtoner på guitaren. De to guitarister sender lyde op og ud i rummet i det 34 meter høje Brønshøj Vandtårn, hvor efterklangen varer op til 40 sekunder. Her hvirvler de elektriske guitarers lyde og klange rundt om hinanden i et berusende sonisk virvar. Emil og Taus har et symbiotisk sammenspil og smelter sammen til et hele.
Den engelske percussionist Greta Eacott står for den anden del af split-pladen. Hun har også indspillet sin musik i Brønshøj Vandtårn. Hun åbner med en rumlende stortromme, der langsomt forsvinder i det høje rum og fortsætter på marimba og diverse percussion. Tempoet og intensiteten øges. Tonerne sætter efter hinanden og indfanges i en aftagende klang. Eacott bruger og spiller med rummet. Det går fra forsvindende tyste klange til frenetisk buldren.
Pladens hovedaktør er Brønshøj Vandtårn. Det bliver den i kraft af musikernes møde med og brug af rummet. En meget fascinerende og inspirerende oplevelse.
