onsdag, juni 09, 2021

Eliot Cardinaux: A living past (The Bodily Press) >> Our Hearts as Thieves: What the wildflower witnessed (The Bodily Press)

 

Den amerikanske pianist og digter Eliot Cardinaux var i Europa, præ-corona i januar 2020, hvor han indspillede to albums, sammen med danske musikere. Bassisten Asger Thomsen som Cardinaux også spiller sammen med i trioen Magpie og altsaxofonisten Jonas Engel, er med på begge albums. 

På pladen i Eliot Cardinaux’ navn spiller Simon Forchhammer trommer. Her præsenteres vi for en række skævt vuggende jazznumre og nogle frie ekspressive stykker, hvor Eliot Cardinaux reciterer sine digte.


Our hearts as thieves er Cardinaux’ band, hvor Etienne Nillesen spiller på udvidet lilletromme. På dobbelt CD’en præsenteres vi for en indspilning fra legendariske The Loft i Köln. I denne free jazzens tyske katedral - der er en lille klub - er der rum for og til kvartettens free jazz. Jonas Engel supplerer altsaxen med klarinet og  modificeret p-trompet og Asger Thomsen tilføjer diverse lydobjekter til basspillet. Cardinaux tager udgangspunkt i digte af tyske Paul Celan, russiske Osip Mandelstam og syriske Adonis. Det er en massivt mentaliserende omgang, der sender lytteren mange steder hen undervejs.

The Bodily Press Bandcamp



Ingen kommentarer: