Det er en fuldstændigt vild præstation som April Records er lykkedes med. Efter en længere pause skruede pladeselskabet op for aktiviteterne i maj 2020 med tre rene jazzudgivelser - og siden har der ikke været ro på dem. Alene i år er der kommet 10 nye plader fra dem. Det er derfor de skal have Jazznytprisen 2021.
De udgiver jazz i en ånd som jeg elsker. For det første er det et rigtig pladeselskab, hvor Jan Schmidt og Tom Jensen er i spidsen og dem der bestemmer, hvad der skal udgives. Der er både plads til de helt nye og de mere etablerede. Mainstream, straight eller standard og elektronisk, rock eller fusion.
De er rummelige og er der for musikerne. Det er første gang i de snart 18 år, at jeg skrevet om jazz, at et pladeselskab har fulgt så tæt op på deres udgivelser. Jeg er med til arrangere Moorjazz Festivalen i Herning - og det er ikke Jan Schmidts skyld, at vi ikke havde et April navn på plakaten i år. Han har ved flere lejligheder pushet sine kunstnere og spurgt om det ikke var noget for Moorjazz Festivalen. Det er god stil overfor de kunstnere han repræsenterer.
April Records vil sine kunstnere og har ambitioner med dem. Trioen Little North har fra starten haft selskabets fulde bevågenhed. Inden der er gået to år, har April Records udgivet tre plader med dem, når den tredje kommer i starten af 2022.
Alle April Records’ udgivelser kommer selvfølgelig på vinyl med fed artwork. Den måske vigtigste grund til, at jeg valgte April Records til årets Jazznytpris er desuden, at deres ti udgivelser ville fylde så meget på Jazznyts liste over årets jazzudgivelser, at der ikke ville være plads til ret mange andre. Jeg har nydt at lytte til hver enkelt. Nedenfor har jeg samlet dem og givet dem nogle få ord med på vejen.
Dagen efter Danish Music Awards besøgte jeg Jan i hjemmet på Amager, hvor han og Tom fik overrakt Jazznytprisen 2021. Den er lavet af min søster Mette Overgård med kunstnernavnet MillimeterMette, der for første gang har lavet prisen i keramik.
Tak til April Records for deres kæmpestore, engagerede og profesionelle indsats for dansk jazz.
APRIL RECORDS udgivelser 2021
Little North: Finding Seagulls
De er ikke bange for at udfordre sig selv og den traditionsrige niche indenfor triojazzen, der hedder noget med "nordisk inspireret". Det er en plade, der giver lytteren noget at tænke over undervejs. Der er materiale nok til mange gennemlytninger
Kalaha: Mystafa
Kalaha er et blandingsprodukt af den fineste slags. De kan ikke indhegnes indenfor en bestemt genrebetegnelse. De har ikke lavet et dårligt album på noget tidspunkt. Kalaha har til gengæld lavet deres bedste nu.
Cecilie Strange: Blikan
Cecilie Strange kan spille det mørke sammen med det lyse. Det passer godt ind i balladerne - som der er flest af - på pladen. Melankoli, eftertænksomhed, melodi og stemning. Jeg er ikke blevet mindre fan af den jazz som hun breder ud for mine ører
Emil de Waal: Vente
Emil de Waal folder et mønstret tæppe ud. Dan Hemmers orgel kommer ind og Gustaf Ljunggren gør mere end det meste. Jeg lytter igen og igen og igen og har hørt en af årets fede danske jazzplader. Og Nulles klarinet, den er både skarp, smuk og skrøbelig
OTOOTO: This love is for you
De tager den med ro. Jonas Due og Oilly Wallace har et fint samarbejde omkring sax og trompet, der smelter næsten sammen. Det er ikke en revolutionerende plade. Det er en plade der rammer lige ned midt i nutiden og står ovenpå fortiden. Jeg er helt og aldeles solgt og overgiver mig fuldstændigt til OTOOTO.
Andreas Toftemark Quartet: A New York Flight
Der er helt vildt, at en dansk jazzsaxofonist i en alder af 30 år debuterer med sådan en plade. Jeg kendte ham ikke og han har - til mit forsvar - heller ikke spillet i Danmark i årene hvor han boede i New York. Jeg ved ikke noget om hvordan han spillede inden - men for dælan da hvor spiller han fedt nu.
Jakob Dinesen/Anders Christensen/Laust Sonne: Blessings
Det er jazz uden så meget pis. Det er spilleglæde og kosmisk tilstedeværelse i jazzede stemninger. Jakob Dinesen spiller tenorsaxofon som få andre. Anders Christensen er “The Rock”. Laust Sonne er lyttende og empatisk i trommespillet.
Lis Wessberg: Yellow Map
Det er ikke hverdagskost at jazzmusikere eller musikere i det hele taget, debuterer i eget navn når de er på den anden side af 50 år. Lis Wessberg er en undtagelse på så mange fronter. Yellow Map hører til blandt årets helt store danske jazzudgivelser.
Andorra: Andorra
Her er en af de gode musikalske hændelser der er kommet ud af pandemien i 2020. De havde gennem adskillige år ønsket at lave noget sammen. Nu bød muligheden sig. Andorra er et moderne take på mødet mellem jazz og rock. Drømmende, storladent, grooves og saftigt,
Tabloid: Tabloid
God damn! De er fede! Jeg har brugt dem som soundtrack til adskillige køreture, hvor jeg i langsomt tempo, fløj afsted. Johannes Wambergs Tabloid har hentet inspiration i 70’ernes og 80’ernes funky fusionsjazz og har fjernet alle flovserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar