onsdag, november 16, 2022

August Rosenbaum: Songs people together (Escho) LP/DL/stream

 

Det er lang tid siden der sidst er kommet noget fra August Rosenbaum, der for 12 år siden debuterede som jazzpianist i eget navn med nogle skønne trioplader. Han havde også en sideløbende karriere, hvor han spillede med Coco O og Robin Hannibal i Quadron. Her var stilen elektronisk r’n’b og det er den vej han har forfulgt på det nye album, hvor jazzen er på afstand. 

Der er enkelte jazzede lysglimt der sniger sig gennem sprækkerne, som eksempelvis på Selfish kind of love, hvor stemningen er jazzet. Tempoet er til den rolige side. August Rosenbaum iklæder musikken nogle luksuriøse rober, hvor han får hjælp fra forskellige vokaler undervejs ligesom han også selv synger.

Robin Hannibal er med på det meste af albummet både som sangskriver og leverandør af diverse rytmer, beats og synth. 

Jada er med på et par numre, Coco O. er også med. På den dragende Empire medvirker den legendariske rapper Kool Keith fra Ultramagnetic MC’s sammen med trommeslageren Moses Boyd fra Binker & Moses. Songs People Together er flot og gennembearbejdet. I øvrigt siger mine popører, at Hypnotized med Jada burde blive et hit.

August Rosenbaum

Ingen kommentarer: