onsdag, september 27, 2023

Lars Jansson & Thomas Agergaard: Garden of Sounds (Art Music) CD/DL/stream

 

Der er møder i musikken, der er generøse og givende i en grad så man bliver helt ydmyg. Den svenske pianist Lars Jansson som vi kender godt i Danmark fra mange forskellige samarbejder med danske jazzmusikere og den danske saxofonist Thomas Agergaard har skabt et af den slags unikke møder på Garden of Sounds.

De mødes i lydens have, hvor de spiller egne kompositioner - både nogen de har skrevet sammen og hver for sig. Der er også blevet plads til en enkelt standard, Gershwins I loves you Porgy. 

Det er i sammenspillet at magien opstår, når to så erfarne musikere mødes. De giver til plads til hinanden men allermest plads til dem begge. Klaver og saxofon mødes så fint og beroligende. De forcerer ikke noget.

Det er en dejlig plade som det nystartede pladeselskab Arts Music har udsendt.

Arts Music

Ingen kommentarer: