Bilal Irshed & Lars Fiil: Connections (Irshed/Fiil Records) digital

 

De har hver for sig vakt stor opmærksomhed hos mig. Pianisten Lars Fiil gennem I Think You're Awesome og egne projekter som eks. Fiil Free. Palæstinensiske Bilal Irshed på oud har gjort gennem sin egen trio og bla. sammen med Blood Sweat Drum'n'bass.

At de har fundet sammen er på mange måder et stærkt musikalsk statement. Der skal ikke herske nogen tvivl om at Bilal Irshed er en virtuos på oud. Det arabiske strengeinstrument finder så smukt sammen med Lars Fiils klaver, der mere end nogensinde lyder inspireret af det nordiske.

Pladen er en blanding af improvisationer, en smuk libanesisk popsang fra starten af 70'erne, den gamle danske salme Se, nu stiger solen af havets skød og egne kompositioner. Deres fælles forståelse for den fine melodi er udgivelsens store gave. De møder hinanden åbent og fordomsfrit og skaber musik der lyder af begges ophav.

Bandcamp

Per Texas Johansson: Den sämsta lösningen av alla (Moserobie) >> Per Texas Johansson: Orkester Omnitonal (Moserobie) >> FLEN & Per Texas Johansson: Välkommen till (FLEN)

 

Den svenske saxofonist Per Texas Johansson er en af de helt store nutidige jazzmusikere hinsidan. Det understreger han på det kraftigste med simultanudgivelserne; Den sämsta lösningen av alla og Orkester Omnitonal. På den førstnævnte er han sammen med seks andre musikere mens den anden er med 19 medvirkende musikere og en dirigent til at styre slagets gang. Pladerne er indspillet med en måneds mellemrum og har elementer hvor de ligner hinanden og alligevel er det noget andet

Per Texas Johansson er en multiblæser. På Den sämsta lösningen av alla spiller han både på obo, engelsk horn, klarinet, basklarinet, kontrabasklarinet, tenorsaxofon og fagot. Han spiller sammen med musikere som han tidligere har spillet med i forskellige sammenhænge. Det er klart at instrumenter som vibrafon og lapsteel træder tydeligt igennem. Ellers er det mere lyden af et ensemble, der hersker når man hører musikken.

Omnitonal er ikke decideret big band musik. Hvis det skal kategoriseres som noget, så er det vel nærmere noget der kan kaldes moderne kompositionsmusik, hvor der både er klassisk, avantgarde og jazz tilstede. Der er masser af struktur i musikken, der vælges bare ikke lette løsninger. Idéen har fra starten været at det skulle som hvis Bela Bartok og Igor Stravinsky var bestilt til at lave musik til Benny Goodman og Woody Herman. Det er ikke musik der åbner op for en masse improvisation. Til gengæld er der nok af udfordringer og fantasi i musikken.

Jeg har sneget en tredje plade med. Det er den dansk/svenske kvartet FLEN og deres opfølger til EP’en fra 2021. Denne gang er de udvidet med Per Texas Johansson på tenorsax, basklarinet og fløjte. Han passer godt ind i deres musikalske univers, der lugter af 60’ernes mere udforskende jazz og hvor jeg tænkte USA med den forrige, så lyder det mere af Europa denne gang. Der tages nogle chancer som holder. Det er en god idé at de har fået Per Texas Johansson med denne gang.

Texas Bandcamp

Flen Bandcamp

Bryg Bryg Bryg X Bjarke & The Beerbellys Ølbum: Drink ‘n’ listen experience (Bryg Bryg Bryg/Bjarke & The Beerbellys) øl/digital

Jazz og øl har meget til fælles. De er begge særdeles fornøjelige og kan skabe en fest. Det er noget som nanobryggeriet (mindre end et mikrobryggeri) Bryg Bryg Bryg og Bjarke & The Beerbellys (større end en jazztrio) tager til helt nye dimensioner med fællesudgivelsen Ølbum.

Bryggeriet har lavet ni forskellige øl der besvares af ni numre, som Bjarke & The Beerbellys har lavet til hver øl. Det hele kommer i en nummereret kasse med øl og QR koder så man kan lytte til musikken mens øllen indtages. 

Sjældent har jeg haft så stor en fest i forbindelse med en anmeldelse - og nej jeg drak ikke alle ni øl på en gang. Til gengæld fik jeg en oplevelse, hvor jeg nok blev bekræftet i, at det smagte af øl og lød af jazz. Men det var med et twist - og knapt så forudsigeligt som man kunne forledes til at tro. Bjarke & The Beerbelly’s har et udspring i den traditionelle jazz men vil så meget mere. Det er trompetisten Bjarke Nikolajsen der står i spidsen for bandet. Han har også været med til, at lave øllen. The Beerbellys er desuden Aske Drasbæk på sax, Mads Rahbek på sax og klarinet, Ole Åkerman på trombone, Henrik Silver på sousaphone, Jakob Thomhav på banjo og lapsteel og Casper Mikkelsen på trommer.

Ølbummet indledes med Slå først, der er en hyldest til de dejlige danske film fra 60’erne. Stemningen er partyjazzet. Øllen, der er af typen Saison har et umiskendeligt indslag af lime og ristet kokos, særligt den sidste ingrediens var et positivt overraskende indslag på en frisk og ikke kvalm måde. Der er fire øl af typen Lichtenhainer - og her rammer Bryg Bryg Bryg plet hver gang. Cuban Bikini med egetræ, portvin og rom, Tumult med egetræ, portvin og multebær og den helt forrygende Kaffeknallert med egetræ, portvin og kaffe. Lichtenhainer er øl af sourtypen, med en røget smag. Den originale Beerbellys øl, The Seductive Bellboy, er sidste nummer på Ølbummet, nummeret er skøn lummergøj og øllen er også en Lichtenhainer. Jeg er fan! Så hjælper det godt på indtagelsen at numrene er dejligt udknaldede og skøre. Her er Kaffeknallerten en kæmpefavorit. 

Bazark er det persiske indslag, en Saison med ingefær, hvor slangerne har tæmmet slangetæmmeren. Der er også blevet plads til et par Stouts og den nordiske Amma, der er en mjød, hvor der både er ribs, blåbær, brombær, solbær og hvid chokolade. En sand dessert på dåse.

Ølbummet er på alle måder supergennemført. Musikken er fuld af overskud og glæde og øllen er et fornøjeligt mundeventyr. Indpakningen med kassen og grafikken på dåserne er drøngode. Der er tegneseriehumor og masser af farver. Ølbummet er helt i egen kategori og får en kæmpestor anbefaling herfra. Den udkommer kun i 150 eksemplarer, så du må hellere skynde dig at bestille Ølbummet.

Ølbum

Tomo: What is jazz?, toise/- (Gotta Let it out) LP/digital

 

Den i Danmark bosiddende polske musiker Tomo Jacobson har I en årrække huseret i udkanten af jazzen i mange forskellige eksperimenterende projekter. Han er også manden bag pladeselskabet Gotta Let it out, hvor han har udsendt en split-LP med sig selv i hovedrollen. Den ene plade(side) hedder What is jazz? Og den anden hedder toise/- Selv om det drejer som en en LP, så har hver pladeside fået hvert sit katalognummer. 

Tomo Jacobsen benytter sig af en række billige Yamaha keyboards og trommemaskiner fra firserne - og to ældre optagere fra Fostex, en digital og kassette. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Tomo benytter sig af instrumenterne på en måde, som man næppe havde forestillet sig i Yamaha udviklingsafdeling i Japan i firserne.

Det er synthpop vendt ud af sin egen digitale svøbe. Som hvis instrumenterne var blevet træt af altid at spille det forudsigelige pop og gjorde oprør. Der vendes op og ned på konventionerne. TOMO kategoriserer selv musikken som lo-fi, Nu-80s, ADHD, ASD, inside-out, ultimate-stoner, proto-dance, naiveté, electro-shamanic, spiritual, toddler-jam, magical realism og space-emo. Det kan ikke udtrykkes mere præcist.

Pladen er til dig der trænger til en plade der vender op og ned på det hele. En plade med eksperimenterende elektro improv. 

Bandcamp

Andreas Toftemark Quartet featuring Gerard Presencer: La Gare (April Records) LP/CD/digital

 

I efterårsferien var jeg et smut i København. Jeg var så heldig, at Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band spillede på Huset. Her var Andreas Toftemark med i en respektindgydende saxofon-sektion. Han spillede med stor autoritet og coolness. Meget passende for en saxofonist der næsten lige har fået Bent Jædig Prisen

Det kan man også sige om hans egen kvartet, hvor han er aktuel med andet album. Han indtager naturligt pladsen som bandleader, hvor han får backing af rytmegruppen fra et andet af April Records’ succesbands, OTOOTO. Calle Brickman på klaver, Mathias Petri på bas og Andreas Svendsen på trommer. Det er inspireret af 60’ernes amerikanske jazz som den kunne lyde i New York eller for den sags skyld Paris, hvor Andreas Toftemark mange år senere har boet og spillet. Det er den balladefyldte jazz der står stærkt.

Her har Andreas Toftemark inviteret den engelske stjernetrompetist Gerard Presencer med på albummet. Presencer spillede i en periode i DR Big Band og flyttede i den forbindelse til København. Han er stoppet i big bandet - men bor stadig i København. Det er en mindre genialitet at hyre Presencer ind som gæst på pladen. Jeg kommer til at tænke på Art Farmer undervejs, når Presencers lyriske tone flyder - og så bliver det ikke meget bedre i min bog. 
La Gare er en skøn jazz-jazz plade i meget høj standard. 

Bandcamp

Øyunn: Live at Munch (Øyunn/Midnight Confessions) LP/digital

 

At jeg skriver om Øyunn alias Siv Øyunn Kjenstad på en jazzblog betyder ikke at Øyunn kun skal opfattes som jazzkunstner. Hun er så meget andet. Den norske trommeslager, sanger og komponist har boet i København i en del år. Her har hun bla. medvirket i en del teater og spillet med Efterklang. Første gang jeg hørte hende var som stand in trommeslager i I Think You’re Awesome for en del år siden og senest var det med Swan Lee. Som helt ung spillede hun allerede med folk som Bugge Wesseltoft og Jon Balke - hun er i øvrigt datter af den norske saxofonist Tore Brunborg, som hun også har spillet med.

Nu er hun endelig aktuel med en plade i eget navn. Her synger og spiller hun trommer. Simon Littauer tager sig af det elektroniske, I Think You’re Awesome bagmand Jens Mikkel er med på bas og Jakob Eri Myhre er på trompet og elektronik. Pladen er indspillet på Munch museet i forbindelse med Ultima Festival i Norge, sidste år. Musikken er gennemarrangeret og står meget stærkt. Universet er indiepop med jazz. Når hun synger tænker jeg ikke tænker jazz. Hendes stemme er helt andet sted. Hun har styr på teknik og pitch og finder meget let sammen med Jakob Eli Myhres trompet på eks. Why am I doubting. Det er et af mine favoritnumre. Nu er hun også chefen og trommeslager, så selvfølgelig er der blevet plads til et trommemellemspil, hvor det er ret tydeligt at hun er i særklasse som trommeslager. Hun spiller og nærmest danser på trommerne i det mellemspil. Take me out er en anden favorit. Det er indiepop af den funklende slags. Der er så mange nuancer i hendes vokal. 

Det er en stærk debut, der kun giver forhåbninger om mere fra hende af samme originale slags.

Facebook

Bentzon BIG Brotherhood (Do it Again Records) digital

 

Det er meget lang tid siden, at Bentzon Brotherhood har huseret i mine ører. Så dukkede denne pludselig op i Messenger, hvor Nikolaj Bentzon skrev at han lavet et album med Bentzon BIG Brotherhood. Det lød for godt til, at være sandt. Men det var sandt. Funky jazz ligesom Bentzon Brotherhood spillede den, “bare” udvidet med big band. Den største forskel på Bentzon Brotherhood og Bentzon BIG Brotherhood er at big bandets blæsere har overtaget de fleste af Nikolaj Bentzons udfoldelser på keyboardet. Der er væg-til-væg blæs. Det funky groove varetages af bassisten Kaspar Vadsholt der altid har været med i Brotherhood’en, Tira Skamby på percussionn, Jeppe Holst på guitar og det unge århusianske stjernefrø John Riddell på trommer. Der er 13 blæsere med erfarne kræfter som Vincent Nilsson og Peter Fuglsang.

Nikolaj Bentzon kalder selv albummet for Steely Dan meets Herbie Hancocks Headhunters. Der er ligefrem numre der peger direkte i den retning. Nummeret Donald and Walter har fået navn efter Steely Dan bagmændene. Der er også et nummer der hedder Big Band Sisters - men her tænker jeg mere på Dancing in the street end Babylon Sisters. Nikolaj Bentzon har en stor musikalsk bagage hvor funken er en stor del. Big band har også fyldt meget, særligt fremtrædende, da han var med i DR Big Band. Klassisk musik er også en del af hans virke. Den sender han en morsom hilsen til med Radetzky Dismarch, der indledes ligesom Strauss’ Radetzky March, men hurtigt kører af vejen og bliver lækkerfunky. Min absolutte favorit er uden tvivl den langsomme Lone Skum, hvor Nicolai Schultz spiller en superfed fløjte - han dukker heldigvis op flere gange med fløjten. Det er ikke kun i gamle dage der er hentet inspiration. Særligt trommeslageren Louis Cole og Jacob Mann Big Band kan man høre inspiration fra.

Konklusionen er ganske enkel. Bentzon BIG Brotherhood har lavet en røvrystende god jazzfunk plade. Der er kun en fejl og det er at den ikke kommer på vinyl. Min pladespiller ville have elsket den.

Bandcamp

Rumpistol: Going Inside (Raske Plader) LP/digital

 

Det er den sidste plade i Rumpistol alias Jens B. Christensens trilogi af plader, der startede med After the flood i 2020 og blev fulgt op af Isola i 2022. Going Inside er den sidste plade, hvor Rumpistol har vendt blikket og tankerne ind ad efter, at han i mange år lavede udadvendt beatsinflueret elektronisk musik. Han startede med den rolige musik efter en sygdomsperiode med stress, hvor han var tvunget til, at fokusere på noget andet og nyt. At han så modigt og gavmildt deler oplevelserne med os gennem musikken er stort.

Maria Jagd på violin og Line Felding på cello har været med på alle pladerne, ligesom Kristian Hofmann på lapsteel. De er alle tre en vigtig del af Rumpistols lyd, hvor Jens B. Christensen ofte bruger klaveret og supplerer med modular synth. Den nye plade er mere fyldig også stor i lyden. Der er kommet lidt flere musikere med på mange af numrene. Kammeraterne fra Kalaha, Emil de Waal på trommer, Anders Stig Møller på bas og Niclas Knudsen på guitar er med på flere numre, hvor særligt Be Open med Anders Stig Møllers båndløse bas skal fremhæves. Et af pladens helt store numre er uden tvivl Now, der lader os svømme væk i en smuk melodi.

På pladens innersleeve har Jens B. Christensen brugt plads til, at fortælle om psykedelisk terapi , en nyere terapiform indenfor psykiatrien, hvor man bruger psilocybin-svampen i små kontrollerede doser i terapien. Albummet er inspireret af the Copenhagen Music Program for psilocybin assisteret terapi. Jens B. Christensen har med inspiration derfra inddelt pladen i tre faser; en opstignings fase, en top fase og en nedstignings fase. Du kan også bare læne dig tilbage i stolen, skrue godt op for anlægget - der er en lækker lyd på pladen - og tage den med ro. En flot finale på trilogien. Hvordan kommer Rumpistol mon videre herfra?

Bandcamp

Astrid Engberg: Trust (Creak inc) LP/digital

 Hun står foran pladesamlingen med den datter der er kommet til verden, siden hun udgav forrige album Tulpa for tre år siden. Keyboardet står lænet op ad væggen og pladespillerne er inden for rækkevidde. Hun udbygger det som hun skabte på det forrige album. Elektronisk jazzet moderne soul, der ikke tager den letteste vej. Der sker en masse undervejs. Hun synger, spiller keys og har programmeret. Men hun er også god til, at finde sammen med nogle inspirerende samarbejdspartnere. Denne gang medvirker amerikanske Miguel Atwood-Ferguson på fire numre på elektrisk violin. Han har et imponerende CV som sideman fra Ray Charles til Thundercats. Det er dog hans hyldest til J.Dilla Suite for Ma Dukes fra 2010, der står som noget helt særligt. Det var også den, der var grunden til Astrid Engberg kontaktede ham under pandemien og han svarede positivt tilbage. Han er ikke uden grund i at numre Chains og Living Contemplation løftes et ekstra stykke.

Det samme kan man også sige om de folk hun har hentet i det lokale. Jonathan Jull Ludvigsen (trommer) og Jonas Cook (keys) fra hedengangne Athletic Progression, Sfen Meinild (fløjte) og Tobias Wiklund (trompet) er blandt gæsterne. Astrid Engberg bruger effekter på stemmen, så den fylder mere og går nye veje. "I’m not free while any woman is a prisoners - even though her chaens are different from mine" siger Esther Wanyama på Chains, der ikke er et af de lette numre på pladen, der er til gengæld noget der sætter sig. Maria Dybbroe medvirker på I should care og giver kant til pladen. Det er fedt og et godt element sammen med de mere tilgængelige numre som eksempelvis Spirits Came told med, hvor Engbergs faste samarbejdspartner Anders Bo Eriksen bl.a. medvirker på tuba.

Trust er et rigtigt album, en samlet oplevelse gennem Astrid Engbergs tanker og oplevelser om at blive mor og om menneskets skrøbelighed. En stor oplevelse og en værdig opfølger til Tulpa.

Bandcamp

Mette Juul: Celeste (Prophone/Naxos) CD/digital

 

Det er sjette udgivelse i eget navn siden 2010 som sangerinden, komponisten og guitaristen Mette Juul nu sender på gaden. Hun har på alle udgivelser holdt et højt niveau og den nye er ingen undtagelse - måske er den endda den bedste plade fra Mette Juul. Det er der mange grunde til. Hun har samarbejdet med den erfarne amerikanske guitarist Mike Moreno og svenske Lars Danielsson der både spiller på bas og cello på pladen. Mike Moreno udgav for et år siden albummet Standards from film, hvor han åbnede albummet med Beautiful Love, der bla. optræder i 1932-filmen The Mummy. Det er den samme sang som Mette Juul åbner sit album med - og det er let at høre parallellerne, særligt i arrangementet og samtidig er den noget helt andet hos Mette Juul. 

Mike Morenos guitar finder naturligt sammen med Mette Juuls stemme. Her er Eden Ahbez’ Nature Boy et særligt godt eksempel. Mette Juuls nøgne klangfulde sangforedrag står sikkert og i balance sammen med Mike Morenos akustiske guitar. Lars Danielsson tjekker ind senere i nummeret på melodica og celeste. Der er en moden ro i Mette Juuls stemme. Prøv feks. at lyt til pladens afsluttende nummer Where You’ve never been, som Juul har skrevet sammen med Thomas Fonnesbæk. Der er både drama og spænding i stemmen - aldrig på en højstemt fjern måde. Der er en tilstedeværelse i sangen der kan mærkes. Celeste er en særdeles vellykket vokaljazz plade, der placerer Mette Juul solidt i dansk jazz.

Mette Juul

EFTERSKRIFT

Da anmeldelsen af pladen var lagt op, modtog jeg en mail fra Mette Juul, der var glad for den positive anmeldelse. Hun havde dog en enkelt bemærking. Nature Boy er ikke med Mike Moreno på guitar - men med Mette selv. En kompliment til hende selvfølgelig. Det ændrer ikke på, at Moreno og Juul mødes så godt i musikken. Prøv selv at tjekke efter.

Rasmus Oppenhagen Krogh: Until then (April Records) LP/CD/digital

 Det er poetisk jazz som Rasmus Oppenhagen Krogh præsenterer os for på sit nye album. Poetisk jazz er i min verden, jazz hvor man fortæller noget direkte og samtidig har nogle subtile elementer i musikken. Det er med til at give mere end det som man hører på overfladen. Musik som lagrer sig i en og giver stof til eftertanke. Som giver plads til filosofiske tanker. 

Rasmus Oppenhagen Krogh giver mig en lignende oplevelse, som når jeg læser digtere som Søren Ulrik Thomsen eller Peter Laugesen. Han giver mig noget med. Jeg får noget med det samme. Der er det genkendelige der lægger sig i overfladen. Så er der det andet, der placerer sig nedenunder og rumsterer i sjælen, lang tid efter at jeg har lyttet til den. 

Han har samlet et stjernehold omkring sig på sit tredje album. Simon Toldam på keys, Lars Greve på sax og klarinet, Anders AC Christensen på bas, Victor Dybbroe på percussion og Jakob Høyer på trommer. De er med til at omsætte hans fine og enkle melodier på mesterlig vis. Lyt til You eller How U look, så er du overbevist. Det er en af årets helt store plader.

Bandcamp

Jesper Zeuthen/Jacob Anderskov/Anders Vestergaard: Nocturnal (ILK) LP/digital >> Jacob Anderskov: Emerald (ILK) LP/digital

Når det bliver nat. Ulvetimen. Duggen falder. Tusmørket. Natdyrene kommer frem. Det tidspunkt har trioen med saxofonisten Jesper Zeuthen, pianisten Jacob Anderskov og trommeslageren Anders Vestergaard sat musik til. På Nocturnal møder vi natstemningerne som de bliver fortolket af trioen. Her er det ikke storbyens puls, neonlyset der skinner i asfalten eller nattens sidste cigaret der ryger fra askebægeret på klaveret. Trioen har for længst forladt jazzklichéernes holdeplads. De er taget ud i naturen, der hvor mennesket ikke er herre over det der sker. Der hvor der sker ting som ikke umiddelbart kan eller skal forklares. 

Det er trioens tredje plade siden 2018. Det er tydeligt at der er et særligt bånd mellem dem. De har en forståelse for hinanden og et nærvær der insisterer på at holde fast i dig, når først du har sat i yndlingslænestolen og skruet godt op for anlægget - om natten.

Jacob Anderskov er også aktuel på en plade i eget navn. Han står i spidsen for en sekstet med blæserne Lotte Anker, Anders Banke og Henriette Groth og Nils Davidsen på bas og cello og Peter Bruun på trommer. Han lægger otte kompositioner ud for dem. De er inspireret af symmetriske organisationsstrukturer fra naturen, som vi blandt andet finder dem i søstjerner, koraller og ædelsten. Den indre symmetri i musikken er måske ikke umiddelbart hørbar. Den er beskrivende for de søstjerner og koralrev som menneskeheden er så utroligt dårlige til at passe på. 

Det er et fascinerende album, hvor stærke improvisatorer skaber en farverig fortælling med struktur.

Bandcamp Nocturnal

Bandcamp Emerald

 

KALEIIDO: Places (Exopac Recordings) LP/digital

 Det er ikke uden nervøsitet, at jeg begynder at lytte til duoen Kaleiidos nye musik. De har allerede skabt to fantatiske albums med Voyage og Elements fra henholdsvis ’21 og ’22 - sidste år gav jeg dem endda Jazznytprisen - siden da har jeg hørt dem med Aarhus Jazz Orchestra. Stagnerer de nu? Er jeg mættet med Kaleiido? Heldig er min betagelse er ikke aftaget. Det nye album er lige præcis det som jeg havde håbet på - og mere til. De bevarer sig selv i deres ukonventionelle og dybt originale måde at skabe musik på. 

Denne gang har de koblet Hannah Schneider (vokal), Rumpistol (elektronik og tangenter), Rasmus Sitarz (trommer) og Lars Vissing (trompet, elektronik) på projektet. Schneider var med på den forrige og Sitarz kender de fra deres fælles Yellow Spoon/Kaleiido projekt. Vissing og Rumpistol er nye i folden. Det bevæger musikken i nye retninger. Det er ambient jazz med kanter.

De medvirkende musikere tilvejebringer nye elementer i Kaleiidos univers. Den erfarne trompetist Lars Vissing har mange års erfaring med elektronik i sin musik (er der andre end mig der kan huske Lars Vissings Brilliant Corner plade fra 1998?). Rumpistol kommer fra den elektroniske musik og Sitarz’ trommespil passer godt ind på pladen.

De tager os med ud i rummet. Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto. Fjerne planeter og vores allesammens hjem, Jorden. Det er musik med mystik og undren. En stor plade om det store univers. Jeg er fortsat ubegrænset fan.

Bandcamp

Mathias Heise: Mouth Games (Storyville) CD/digital

 

Det er egentlig ret vildt, at den først kommer nu. En akustisk plade med mundharpe-fænomenet Mathias Heise og hans musik. Mathias Heises elektriske Quadrillion har udgivet flere plader og han har sågar udgivet en plade med DR Big Band. Desuden har han været sideman i andres projekter. 

Han har en særdeles kompetent kvartet som backing på pladen. Jacob Christoffersen på piano, Thomas Fonnesbæk på bas, Jeppe Gram på trommer og kæmpetalentet Pelle von Bülow på guitar. De spiller 2 jazzstandards og 7 numre af Heise, bla. den skønne sang til Heises mor, Para mi madre, der var med på big band pladen. Den får nu følgeskab af et nummer til Heises far, Blues for my father.

Det er en plade der må tilfredsstille mange af Mathias Heises fans. Det glider stille og kompetent afsted og instrumentkollegaen Toots Thielemanns får en velskåret hyldest på nummeret Blues for Toots.

Bandcamp

Brian Melvin, Søren Lee, Mads Søndergaard: Tranesformation (Storyville) CD/digital

 

Der er ikke så meget pis her. Man tager en stak numre som John Coltrane har spillet og udsætter det for en orgeltrio. Bag trommerne sidder amerikaneren Brian Melvin, der nok er bedst kendt for de fem plader han lavede sammen med Jaco Pastorius, i tiden før legenden døde i 1987. Melvin er dog mere end det og spiller fortsat trommer i verdensklasse. Søren Lee på guitaren er en stjerne i sin egen galakse på den danske jazzscene. Han spiller med overskud, præcision og stor opfindsomhed. Med to så store lys i en trio, kommer Mads Søndergaard på orgelet til at indtage en mindre fremtrædende rolle. Det gør ikke noget med denne plade, hvor trioen har fundet en lyd og et udtryk, så man lægger øre til en sammenhængende og sprudlende plade.

De spiller de helt udtrådte standards som alle, inklusive Coltrane har spillet; Summertime og Body and soul. De spiller Coltranes egne klassikere Naima og Impressions og dem som Coltrane gjorde til sine egne som eksempelvis My Favourite Things. Der er også blevet plads til et enkelt solonummer på trommer, hvor Brian Melvin hylder Coltranes trommeslager Elvin Jones med nummeret M-Elvin. En dejlig plade til orgelister og Coltraners

Storyville Bandcamp

Marius Neset: Geyser (ACT) CD/digital

At talentet har bragt den norske saxofonist Marius Neset, der tidligere boede i Danmark, meget langt er ikke længere Breaking news. 

Det seneste album er endnu et cross over mellem jazz og den klassiske musik. Han er sammen med London Sinfonetta på deres tredje fælles udgivelse. Musikken er lavet på foranledning af BBC Proms og opført i Royal Albert Hall.

Neset omgiver sig med Ivo Neame på klaver, Jim Hart på vibrafon, Conor Chaplin på bas og Anton Eger på trommer udover det klassiske ensemble. Det er fullblown og widescreen. Der spares ikke på virkemidler og teknisk krævende indsatser. Geyser er en symfoni, hvor vi gennem 8 dele føres gennem vand, ild, magma, lava og andet vildt fra naturens side. 

Hvis du har brug for at høre jazz og klassisk i et møde, hvor der flyder lava fra højtalerne, så bliver det ikke meget bedre.

ACT Music

 

Tobias Stavngaard Sextet: By the last man (Tobias Stavngaard) digital

 

Ambitioner er der nok af. Når de så matcher talent og evne til, at bringe noget ud i verden, så begynder det at ligne noget. Det er lige præcis det der sker hos Tobias Stavngaard, der udover at spille trombone også komponerer musik og står i spidsen for sin egen sextet. På trods af den unge alder, er han allerede aktuel med andet album i eget navn. Han spiller også i Aarhus Jazz Orchestra.

Han har allieret sig med nogle erfarne blæsere i front, Jakob Sørensen på trompet og Aske Drasbæk på saxofon. De andre pladser indtages af unge upcoming jazzmusikere; Carl Emil Dons Christensen på piano, William Mannerland på bas og Nikolaj Bangsgaard på trommer. Tobias Stavngaard fundet inspiration i fænomenet universalhistorie - en særlig type historieskrivning, der søger at skrive menneskets samlede verdenshistorie som én sammenhængende fortælling. Filosoffer og historikere indenfor emnet har siden antikken rejst spørgsmål om, hvorvidt menneskets historie og udvikling går i en bestemt retning, om menneskets udvikling kan tænkes at have et endepunkt - i en sociokulturel og ikke-apokalyptisk forstand, og om der findes en endelig og universel form for menneskelig samfundsindretning. 

Stilistisk befinder sextetten sig i et moderne og nutidigt jazzlandskab, hvor kompostionen i udstrakt grad holder strukturen i musikken. Stavngaards unge alder kunne godt få en til, at tro, at det hele skulle pakkes ind i tekniske krummelurer og smartness. Det er meget lidt tilfældet her. Stavngaard er ovenpå sit materiale - han bibringer ro i kompositionerne, der ikke tvivler eller vakler. Han har overblik og udstråler en modenhed, der indikerer, at han meget snart springer ud som big band komponist og arrangør. Anbefales til alle erfarne jazzlyttere, der har brug for et ungdommeligt pust. Udgivelsen er med til, at understrege at jazzmusikerne født efter år 2000 heller ikke bliver dem der nedlægger jazzen.

Tobias Stavngaard