Den unge trommeslager og komponist Antonio Dayyani lavede for et par år siden albummet Herfra kan det kun gå to veje, som jeg uden at tøve kaldte årets debutalbum. I bagklogskabens ulideligt klare lys synes jeg stadig, at det var årets debutplade i 2022.
Nu er han klar med opfølgeren Trop op. Han er sammen med et fantastisk band, Harald Hagelskjær (fra Kosmos) på bas, Magnus Munk Tækker på pedal steel guitar, Andrea Maagaard på klaver, Jon Askjær på trompet og flygelhorn og Cahlo Heymann Krill på guitar. Den unikke lyd som eksempelvis kombinationen af Tækkers pedal steel og Askjærs trompet giver er noget helt særligt.
Dayyani er den diskrete trommeslager, der støtter og fremmer de andre musikere. Hans rolige melodier, der er rundet af ballader og stærke steminger går lige i hjertet på mig. Som Brian Petro så rammende skriver i covernoterne, så er den delikate balance af Nordic melancholy og dusty americana intakt.
Antonio Dayyanis originale sangtitler som Fyldt op (…pludselig af kærlighed) eller Jakketyvens tristesse hænger så fint sammen med den lyriske musik. Albummet lukker ned med den svenske folkemelodi Vem kan segla förutan vind, som stemningsmæssigt giver den fuld gas på nordisk nærhed. Det er en meget stærk afslutning på et album, der kommer til, at lande blandt årets danske jazzplader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar