Artturi Rönkä, Daniel Sommer & Thommy Andersson: Lost Threads (April Records) LP/CD/digital

 

Så er trommeslageren og komponisten Daniel Sommer kommet til sidste kapitel i hans nordiske trilogi. Tre plader med trioer. De to første kom sidste år, hvor Arve Henriksen og Arild Andersen var i fokus. Jeg havde endda Arve Henriksen pladen med på min liste over de bedste danske jazzudgivelser i 2024.

På den sidste plade er det samarbejdet med den finske pianist Artturi Rönkä det handler om. Sommer og Rönkä kender hinanden fra tidligere udgivelser. Det er den herboende svenske bassist Thommy Andersson der fuldender trioen. Musikken er indspillet i Helsinki uden brug af hovedtelefoner og redigeringsudstyr. Det er rent og uforfalsket triojazz, hvor musikerne smelter sammen i et samlet udtryk. Musikken er opstået I Rönkäs stue, hvor Sommer og Rönkä improviserede musikken frem, indspillede den og efterfølgende transkriberede elementer der blev udgangspunkt for pladens ni kompositioner. 

Thommy Anderssons intense og samlende basspil er perfekt for trioens rolige og melankolske udtryk. Den mærkbare stilhed i musikken sætter aftryk. Sommer og Rönkä har et særligt forhold til hinanden gennem musikken. Sommers trommespil er i særklasse, hvilket han allerede har vist med de to første plader i trilogien. Rönkä får bragt noget godt frem i Daniel Sommer og omvendt. En anbefalelsesværdig plade til triojazz connoisseurs, der gerne vil det nordiske - men er vokset fra det transparente og luftige.

Bandcamp

Visti’s Vinyl Collective: Vol. 1 (Music for Dreams) LP/digital

 

P8jazz værten og DJ’en Jonas Visti er en vaskeægte musikalsk globetrotter. Noget man gennem flere år har kunnet høre i hans radioprogram Vistis Vinyler på P8jazz. Brasilien, Japan, Ghana, Guadeloupe og mange andre lande har været udgangspunkt for Vistis musikalske opdagelsesrejser. Hans musikalske nysgerrighed er afgrundsdyb og inspirerende. Nu tager han det hele et skridt videre og har lavet et personligt album med solbeskinnet musik.

Han er en ægte DJ (der også spiller bas, ligesom hans læremester Master Fatman) med gyldne ører og det store overblik. Han har gennem en mesterlig kuratering lavet albummet til sommeren. Her er afro, balaeric, tropicalia, jazz og beats i en skønsom blanding.

Han har allieret sig med et hårdt hold af musikere, der blandt andet slår deres folder i Tabloid, Svaneborg/Kardyb og Emma Sehested Høegs band. Sidstnævnte er også gæstestjerne på pladens “hit” Sunshine In Atalaya og pladens sidste nummer, den boblende Fly Away, der sejler rundt i Middelhavet et sted mellem balaeric og italo. 

En anden meget vigtig gæst på pladen er kora-spilleren og sangeren, gambianske Dawda Jobarteh, der er med på de afro inspirerede og vidunderlige numre Atlantic Fever, Under the mango tree og Hotel Sicilia. Den herboende brasilianske sanger Vanja Santos er med på Brazil club bangeren Ogum, der i tilpas tilbagelænet stil og med dyb bas er et sikkert hit på en sommeraften, hvor solen er på vej ned.

Jonas Visti har lavet musikken i tæt samarbejde med William “Wille” Winding, der både har været inde over som sangskriver og producer. Så er der også Oilly Wallace der excellerer på fløjte på flere numre og har lavet to lækre instrumentale interludes. Der er helt sikkert mere jeg kunne have nævnt om pladen. Men jeg stopper her, rejser mig op og lader kroppen blive forført af pladens lækre grooves. Pladen får en stor og varm anbefaling herfra.

Bandcamp

Adrian Christensen: Narva (Adrian Christensen) digital

 

Han har været særdeles tydelig på den aarhusianske jazzscene i de seneste 10 år. Bassisten Adrian Christensen har bla. spillet med Karmen Rõivasssepps kvartet, Abekejser og Michael Bladts Clash. Nu har han lavet sit første album i eget navn. Han har inviteret vibrafonisten Viktoria Søndergaard, nogle strygere og selvfølgelig også Karmen Rõivassepp med på albummet. 

Pladen har fået titel efter den estiske by Narva - og Karmen Rõivassepp synger meget passende på sit hjemlands sprog på udgivelsen. Stilistisk befinder Adrian Christensen sig med udgangspunkt i jazzen, men tager elementer ind fra folkemusik og klassisk musik. Viktoria Søndergaards vibrafon og strygerne er eneste akkompagnement udover Rõivassepps stemme og Adrian Christensens bas. 

Det er blevet til en meget smuk og original plade, der ikke har fået megen opmærksomhed. Prøv at tag et lyt. Musikken fortjener det.

John Lamkin: Hot (JazzRoom) LP/digital

 

Her er en plade der oprindeligt kun kom i et begrænset oplag i et private press. Den er med en musiker i hovedrollen, der udelukkende medvirkede på denne ene plade. Det er over fyrre år siden den blev udgivet. Den kunne let hensygne i glemsel.

En gang i mellem dukker de glemte og sjældne plader op til overfladen igen, fordi hard core crate diggers, DJ’s, og nørdede plade arkæologer vil det anderledes. 

Richard Murphy fra pladeselskabet Jazz Room er lige præcis sådan en fyr og cementerer endnu en gang hans store talent i at finde rare shit jazz og udgive det til pladetosser som undertegnede.

John Lamkin var en trompetist fra Washington DC, der i 1981 selv udgav pladen Hot. Titlen indikerer i den grad hvad det handler om. Det er glohed funky jazz med en trompetist der ikke er bange for at trykke den af som en anden Donald Byrd. Dybest set er pladen udkommet alt for sent og har tidligt i 80’erne lydt som noget bedaget 70’er hejs. Men med nutidens ører (og særligt mine) der er mere venligt stemt overfor 70’er lyden end man var i 80’erne, så er pladen Hot en fuldfed genudgivelse. Bevares der er da et par vokalnumre, der ikke holder og er ganske lamme. Det glemmes når man hører resten af pladen. Ticket, 722, Aiya og Hot er fire gode numre til jazz on the floor og en funky jazzfest. 

Bandcamp

Gustaf Ljunggren/Emil de Waal: Mikroklima (April Records) LP/CD/digital

 

Siden April Records genstartede i 2020 er det blevet til næsten 70 udgivelser, her har alene ni af dem været med Emil de Waal, enten i eget navn, som medlem af Kalaha eller i duo med Gustaf Ljunggren. Det er i den sidste sammenhæng, at vi får lov til at høre Emil de Waal endnu en gang - og nu skal jeg selvfølgelig passe på med hvad jeg siger, men jeg er altså særligt glad for Ljunggren og de Waal, når det bare er de to som det handler om. De kan som ingen anden duo hele tiden opsøge nye områder inden for musikken, hvor de bevarer dem selv og samtidig udforsker og udfordrer musikken, som var det to fem årige drenge der mødtes i en sandkasse med hver deres skovl i hånden på en endeløs sommerdag.

De har i de senere år gerne samarbejdet med børn, hvilket også kan høres på to korte interludes, hvor de har lavet musik sammen med en gruppe 12 årige børn. De har arbejdet med det umiddelbare udtryk, med tilstedeværelsen og betydningen af at være i musikken. Det kan man høre. Det skinner i det hele taget i gennem på hele albummet. Om det er et nummer som Brud eller Efter dig, der med sin rene melodier sætter sig med det samme eller om det er den finurlige Meeen. Jeg kan ikke få nok. 

I øvrigt er det Informations chefredaktør Rune Lykkeberg, der har skrevet linernotes, hvor han indledende konkluderer at han ikke ved en masse om jazz. Han er optaget af hvordan vi som mennesker kan eksistere sammen. Han konkluderer så smukt, at når han lytter til duoen, så handler det ikke om dem. Rune Lykkeberg føler at de får det til at handle om hvordan vi skal eksistere sammen.

Bandcamp

Blood Sweat Drum + Bass: Shiva’s Dance (Jaeger Community) LP/digital

 

Det er en to-delt udgivelse som big bandet Blood Sweat Drum + Bass er aktuel med. Der er hentet musikalsk inspration i Indien - og musikalsk hjælp udefra. Wayne Siegel har komponeret studiesiden, hvor pladens gennemgående musikalske gæst, den indiske fløjtenist Shashank Subramanyam er med. Wayne Siegel bruger sit selvopfundne Motion Tracking System, der benytter sig af et webcam til at opfange Siegels bevægelser, der ud fra et mønster omsættes til lyde. Det lyder og fungerer godt som et møde mellem indiske traditioner og moderne kompositionsmusik- dog med den lidt spøjse tilstedeværelse af nogle elektroniske udbrud, der muligvis utilsigtet, lyder som om der bliver trukket ud i toilettet.

Livesiden er indspillet i Musikhuset forbindelse med Aarhus Jazz Festival i 2023. Det er Blood Sweat Drum + Bass i en stærk opstilling og fuld af energi. Big bandets leder Chappe har skrevet tre numre sammen med Subramanyam. Undervejs er der soli med folk som Lars Fiil, Peter Dahlgren, René Damsbak og Johan Toftegaard Knudsen. Det flyder forrygende let og sammenhængende afsted. Subramanyam leverer nogle autentiske fløjtesoli undervejs. Live-siden åbner i klassisk BSD+B land med et vokal nummer, hvor Turid Guldin synger nummeret Mærker efter nu. En god start og fin status fra det gode big band.

Jaeger Community

Tabloid: Hot Gossip (Sony Music) LP/digital

Her forleden talte jeg med bassisten Bo Stief, der fortalte at det legendariske fusionsband Santa Cruz, som han er medlem, har et nyt album på vej. Snakken kørte også omkring det meget yngre fusionsband Tabloid, som vi begge er imponeret af, hvor en af Stiefs gamle baselever, Jonathan Bremer er medlem.

Tabloid har udsendt deres tredje album, Hot Gossip og de lyder næsten mere af firserne end Santa Cruz gør. Fuldstændig som på pladecoveret, så inviterer de indenfor til en farverig og dekadent udgave af den fede ende af de sene 70’ere og de tidlige 80’eres fusionsjazz. Det kan være fuld knald på hele paletten som åbningsnummeret Kintsugi, med widescreen guitarsolo til Johannes Wamberg eller libraryfunk som spionthriller nummeret Firefly. Det kan være et tjept spillet groove, som Mr. Tabloid, hvor Oilly Wallace tager teten på saxofonen. 

Tabloid er dog ikke klassisk firser fusion, snarere tværtimod - de dyrker ganske vist en solo i ny og næ. Men det handler primært om det samlede output, det kollektive udtryk, hvor alle er stjerner.

Når de åbner side 2 med Georgia Jones, går der nærmest Mezzoforte i den. Bremer på tommelfingerbas og Felix Ewert er helt fremme på trommebeatet. Oilly Wallace har fløjten fremme på Fire. Pladen lukker med Hot Gossip, der ligesom åbningsnummeret Kintsugi lugter mere af japansk jazzfunk og fusion end af den amerikanske. Det er et af kendetegnende ved Tabloid. Selvom genren de spiller er ærkeamerikansk, så lyder de langt fra som noget amerikansk inspireret. Tabloid er sig selv.

Tabloid på Instagram

Chris Minh Doky & The Nomads: New beginnings (Red Dot Music) LP/CD/digital

 

Han har været i jazzens game i mange år og har taget veje i jazzen som kun få danske jazzmusikere. Han debuterede allerede på plade som 20 årig. Nu er han 56 år og kalder sin nye plade for New beginnings. 

Det er bassisten Chris Minh Doky og det er egentlig ikke fordi han har overrendt mit stereoanlæg de seneste år. Sidst der kom nyt fra ham var i 2018, hvor det handlede om triojazz. Nu er han ovre i et - for mig - mere klassisk Minh område indenfor jazzen. Det er frem med bassen som melodi bærende instrument og godt med tangenter, både Hammond, klaver og synth - spillet af danske Poul Reimann, Gwilym Simcock og andre. Det suppleres med klasse-trommeslagere/percussionister som bl.a. Antonio Sanchez, Keith Carlock og Mino Cinelu. Og på toppen en gæsteoptræden af trompetisten Randy Brecker på et enkelt nummer. 

Minh giver den gas og der er punch i bassen. Har man altid holdt af ham, når han er i det fusions-inspirerede hjørne, så er der en klar anbefaling. New Beginnings er ikke så nyt endda - og det gør ikke noget. Ny mand ombord er i øvrigt sønnen Milo Tai K. Doky, der har været med til at skrive flere af numrene og er alene ansvarlig for den afsluttende Closure, hvor han også spiller keyboards. 

Chris Minh Doky

Marius Neset på Godset i Kolding, præsenteret af Jazz6000 d. 15. marts

 

Det var eventyrlig og legende verdensklasse jazz som publikum, i den godt fyldte sal på Godset i Kolding var vidne til lørdag aften.

Da jeg for et halvt år hørte at Marius Neset skulle spille på Godset, blev datoen skrevet i kalenderen med det samme. Efter at have hørt hans nyeste udspil blev forventningens glæde ikke mindre. Aftenens koncert på Godset var den sidste på releaseturnéen for det nye album Cabaret, der har bragt Neset og band rundt i Norden.

Han var på scenen med et stærkt hold. Magnus Hjorth på piano og Anton Eger på trommer har han spillet sammen med i mange år. De to andre Elliot Galvin på keyboards og Conor Chaplin på bas kommer fra det engelske band Dinosaur.

Koncerten bød på en præsentation af numrene fra Cabaret. Det var en blanding af fest og finurligheder. De svære ting stod i kø. Helt grundlæggende er Neset et unikum på saxofonen. Han spillede både på tenor- og sopransax. Hans tekniske færdigheder er ekstreme. Det fede for os som lyttere, er måden han forvalter det talent på. Han spiller kompliceret musik - og er ikke bange for at bevæge sig langt ud. Sammen med bandet kom han altid hjem. 

Hjorths stabilitet og ro på klaveret og Conor Chaplins steady og fantasifulde basspil giver fundamentet til eventyr. Anton Egers viltre og overlegne trommespil er i en klasse for sig. Når det er sammen med Neset sker der vilde ting. Bl.a. åbnede de andet sæt med et duonummer, hvor deres musikalske kommunikation var af en anden verden. Her var to musikere der forstod hinanden på et dybt niveau.

De nåede omkring mange stilarter, lige fra latin over fusion til det mere hårdkogte. Der var også den smukke ballade til konen Maja og ekstranummeret Bryllup i Geiranger. En passende norsk folkemusik finale på en stor aften på Godset. 

Andorra: III (April Records) LP/CD/digital

 

Det startede som et corona-projekt for en gruppe fynske jazzmusikere, der havde kendt hinanden siden de gik på konservatoriet- nu er det for længst vokset ud af projekt-stadiet. Andorra er aktuel med deres tredje plade, der kroner det som de har bygget op. 

Jeg kan lige så godt give den gas på alle anmelder-klichéerne. Pladen er stærk, helstøbt og sindssygt velspillet. Andorra har lavet deres bedste plade.

Det er netop kombinationen af de fem musikeres forskellige evner der smelter perfekt sammen. Bandets keyboardmand Peter Kohlmetz Møller (der også spiller Fender Rhodes) har produceret og skabt Andorras organiske og filmiske lydbillede, hvor jazzen og det rytmiske flow går hånd i hånd. Det er lige fra åbningsnummeret Lyleland, der hylder keyboardtroldmanden Lyle Mays fra Pat Metheny Group til et nummer som Mingus, hvor vi får en fuldfed synthsolo- som var den født i firsernes fusion.

Andorra er ikke et tilbageskuende band. De står i nutiden, hvor Mads la Cour på flygelhorn og trompet og Simon Krebs på guitar og lapsteel (hurra) er med til at give Andorra sjælen og nerven. Stor anbefaling herfra.

Bandcamp

Red Gazelle Trio: On a human level (Red Gazelle Trio/Zack’s Music) LP/digital

 

Trioen Red Gazelle har eksisteret i over ti år. Med guitaristen Kristoffer Vejslev i front som komponist, Peter Price på bas og Simon Forchammer på trommer har de gennemgået en udvikling, hvor de på den nye plade, On a human level, har udvidet butikken med to gæsteblæsere, Jakob Sørensen på trompet og Ned Ferm på saxofon.

Det er slet ikke nogen dum idé. Vejslev bruger en del akustisk guitar i et ret afdæmpet musikalsk udtryk. Her kommer blæserne ind med fylde og temperament som det eksempelvis høres på min favorit Unfiltered Serenity. Kristoffer Vejslev har skrevet musikken over en fire årig periode og ladet sig inspirere af livet, døden, glæden og sorgen. Det er noget man rammes grundigt af med nummeret While we wait, hvor der bølger en rolig stemning af vemod, der afløses af et utålmodigt og insisterende udtryk.

Jakob Sørensens lange sfæriske toner på trompeten træder frem på eksempelvis Antidote, hvor den flydende rytme og guitaren med masser af rum skaber et nordisk klingende univers. På While we wait går det i  retning af country og Ned Ferm træder i karakter som saxofonslinger. Red Gazelle Trio vil meget og formår uden større problemer at samle det i der eget udtryk. 

Kristoffer Vejslev

Obradovic-Tixier Duo: Jiggled Juggler (Somewhere Beyond) LP/CD/digital

 

I forbindelse med at jeg var med til at lave programmet til Moorjazz Festival 2024 var der opstået et hul på vores lounge-scene. Jeg havde observeret at der var en fransk-kroatisk duo i Danmark på samme tid - og guderne eller hvem der nu har med den slags at gøre - ville at Obradovic-Tixier Duo kunne spille på vores festival. Vi gav dem ikke optimale forhold på den lille scene, med deres store lyd. Det lod duoen sig ikke påvirke af og leverede to højeksplosive sæt. Noget som os der oplevede det, stadig taler om. De kommer atter til Danmark til november, hvor de spiller på Kedelhuset i Silkeborg.

I mellemtiden kan man varme op med det nye udspil Jiggled Juggler. Franske David Tixier på klaver og keyboards og kroatiske Lada Obradovic på trommer og percussion er en komplet enhed. De hylder anti-helten, den kluntede jonglør eller klovnen. Han repræsenterer klodsetheden i en verden der er blevet så skrøbelig. Jiggled Juggler er en kritisk observation af verden, hvor der også er håb.

Grundlæggende er Obradovic Tixier Duo et overflødighedshorn af vilter og energisk jazz båret af den gode melodi. David Tixier bruger klaveret til, at spille melodien, der gerne er rytmisk loadet i udtrykket. Det følges op af Lada Obradovic’s ekvilibristiske trommespil, der er overlæsset på den fede måde. Hun er ikke bleg for at blande taktarter uden at det lyder rodet. Der sker noget hele tiden i det opfindsomme og originale trommespil. David Tixier er også alsidig i udtrykket og bruger diverse keyboards til at udvide det. Jiggled Jungler er deres tredje fuldlængde udspil og er i god forlængelse af deres liveoptræden. En god oplevelse.

Bandcamp

Soul Station: Plays Bari Ballads (AMM) digital

 

Det er jazz som den blev spillet dengang Gerry Mulligan, Serge Chaloff og Harry Carney styrede verden (jazzen). Det fynske saxofonfyrtårn Hans Mydtskov har støvet baritonsaxofonen af og har sammen med kvartetten Soul Station lavet en vidunderlig plade. Den eneste fejl er vel nærmest at den ikke er udkommet på vinyl, måske endda som EP eller 10” vinyl, så det kunne være lige så autentisk som musikken, der lyder af noget der lavet i sidste halvdel af 50’erne.

Hans Mydtskov er sammen med Simon Krebs på guitar, Marius Prasniewski på bas og Anders Mogensen på trommer. De spiller jazz på kanten af cool jazz. Det er afslappet og velspillet jazz i balladeland. Der hvor man spiller standards som I’m glad there is you, The party is over og When Sunny gets blue. Mydtskov er stjernen i en ellers stærk kvartet. Han spiller med feeling og nerve, der kan holde til langt ud på natten.

Streaming

Emil Hess: Open Minds - Quartet & Duo (Hess Music) LP/digital

 

Den amerikanske trommeslager Richard Huntley begyndte i midten af 90’erne at spille sammen med den danske saxofonist Emil Hess. De spiller stadig sammen. Huntley medvirker på den ene pladeside på Emil Hess’ nye udspil, hvor der på vinyludgivelsen er en side med kvartet, hvor Huntley er med sammen med den herboende canadiske bassist Graig Earle og den danske klaverlegende Thomas Clausen. 

De spiller fire kompositioner af Hess, åbningsnummeret Questions har tydelige skandinaviske elementer. På den efterfølgende Open Minds spiller Emil Hess på basklarinet. Min favorit er nummeret You, hvor der er fremdrift og som det allerbedste, en utroligt lækker og sikker tenorsaxofon. Den lyder fantastisk.

På side 2 er Hess sammen med Thomas Clausen. De har spillet sammen i forskellige sammenhænge i over 25 år. De spiller to standards, Cry me a river og Ellingtons African Flower. Det er den veltempererede side af jazzen vi møder her. Clausens klaverspil finder fint sammen med Hess’ saxofon. De mødes i musikken og giver en masse til hinanden. De er begge rundet af den amerikanske jazz og har et tydeligt afsæt i deres danske ophav. Hess’ egen A gentle touch er favoritten på side 2. 

Emil Hess har lavet en jazzplade, der kan anbefales til jazzlyttere der sætter pris på klassisk jazzsaxofon.

Gateway Musicshop

Søren Ulrik Thomsen & Det glemte kvarter med Aarhus Jazz Orchestra: Hvor alting altid er (Blue Blitz Music) LP/digital

 

Jeg er ikke litteraturanmelder. I det hele taget er tekster ikke noget jeg dyrker ret meget her på bloggen, hvor langt den overvejende del jeg skriver om er instrumentalmusik. Der er enkelte undtagelser - og her er Søren Ulrik Thomsens samarbejde med Det Glemte Kvarter den største. Jeg forholder mig ikke analytisk til Søren Ulrik Thomsens tekster, der i dette tilfælde tidligere er udgivet i bogform i digtsamlingen En hårnål klemt inde bag panelet, som jeg tilfældigvis har stående i reolen.

Søren Ulrik Thomsen tager os med i livet, i hans liv med betragtninger om noget der har været, noget der er og noget der kommer. Om venner og bekendte, der bruges som udgangspunkt til at fortælle om hvor i livet Søren Ulrik Thomsen befinder sig. Min fascination af måden som han bruger ordene  og sproget er uendelig. Det er berusende og efterlader mig med stor glæde - og så burde det i princippet være nok.

Det er her at komponisten Mikkel Grevsen kommer ind i billedet. Han har med bandet Det Glemte Kvarter skabt musik til Søren Ulrik Thomsens digte på indtil nu fem albums. På det nye album er big bandet Aarhus Jazz Orchestra tilføjet. Det giver mere fylde og andre dimensioner til den musikalske udvidelse af Søren Ulrik Thomsens tekster. Mikkel Grevsen er ikke kun kommenterende - han komplementerer Søren Ulrik Thomsens sprog med nye dybder og vidder. 

Søren Ulrik Thomsens stemme og timing er dybt musikalsk og spiller flot sammen med det Det glemte Kvarter og Aarhus Jazz Orchestra, så ord og musik flyder afsted i en grad, hvor den time lange udgivelse tager mindre end en time. 

Stor anbefaling herfra - Mikkel Grevsen og Søren Ulrik Thomsen har gjort det igen. 

Det Glemte Kvarter på Facebook

Martin Schack Trio: Wetlands (Termansen Music) LP/CD/digital

 

Det er store vidder, hav og himmel. Det er widescreen natur med luft og styrke. Pianisten og komponisten Martin Schack har lavet en musikalsk hyldest til Vadehavet. En jazzet fortolkning af en vild og utæmmelig natur, der ikke lader sig begrænse eller indfange. I den store natur finder Martin Schack inspiration til smukke melodier, der her på pladen omsættes til den smukkeste triojazz. 

Martin Schack er sammen med Torben Bjørnskov på bas og Chris Falkenberg på trommer. Hvor Bjørnskov er den gamle og erfarne, er Falkenberg den yngre - og Martin Schack skal have ros for at sammensætte sin trio på den måde. Falkenberg griber de musikalske øjeblikke og viser det tydeligt i forståelsen af stemningerne. Bjørnskovs lyriske og levende basspil er det perfekte match til Schacks musik.

Åbningsnummeret The Dikers er kørte direkte ind på mit hjertets hitliste. Den vuggende rytme er som bølgerne der slår ind mod diget på en småblæsende frisk forårsmorgen. Hyldesten til sandbanken Koresand, der ligger syd for Mandø og er et populært tilholdssted for sæler er med dobbelttitlen Koresand/Kuro-san. Den er et mesterligt melankolsk stykke musik, der bevæger og rører lytteren. 

Martin Schack har med Wetlands lavet en meget anbefalelsesværdig plade, hvor lyden af naturen og Norden er meget nærværende - samtidig med at der ikke hersker nogen tvivl om at Schack er rundet af amerikanske jazztraditioner.

Termansens

Hvalfugl: Bag vore øjne strømmer drømme sagte forbi (Hvalfugl) LP/digital

 

Det er en overvældende og monumental udgivelse, der er kommet fra trioen Hvalfugl. Det er nærmest kontraindiceret at kalde noget med Hvalfugl for overvældende eller monumentalt. Deres smukke og melodiske musik har en beroligende effekt, der får pulsen til at vugge i takt med musikken. 

Trioen med Jonathan Fjord Bredholt på klaver, Anders Juel Bomholdt  på bas og Jeppe Lavsen på guitar har over en to årig periode udgivet fire EP’er, der også er kommet på 10” vinyl, hvor de har samarbejdet med trommeslager, blæsere og strygere. Det er nu samlet på denne dobbelt LP med 25 numre. Numre som Iturevet almanak og Nostalgisk Nørrestrand har jeg hørt rigtigt meget siden de kom - det er den slags numre der er dukket op på min Spotify Wrapped liste, når året er gjort op.

Når de sættes ind i en ny kontekst som en del af et album, får de nyt liv og jeg hører dem igen og igen med stor glæde. Det gør sig ligeledes gældende med numrene som Hvalfugl har lavet sammen med strygerne Who Killed Bambi. Lad din sjæl flyve rundt i selskab med nummeret Svævende Lys og bliv opløftet i en sjælden grad.

Jakob Sørensen på flygelhorn, Christian Vuust på saxofon og Rasmus Holm på trombone er bl.a. med på nummeret Udødelige broer, hvor de smelter sammen med Hvalfugl. Trommeslageren fra Little North, Lasse Jacobsen medvirker bla. nummeret Mønstre i verden og ligesom de andre gæster har han ingen problemer med at finde sig til rette i musikken. Det siger selvfølgelig noget om Lasse - men også en del om Hvalfugl, der forstår at invitere indenfor, hvor de lader både gæstemusikere og lyttere føle sig velkomne.

I øvrigt er der en gennemgående komposition Kaskader af glemsel, der optræder i forskellige versioner på de fire EP’er, der ikke er med på dobbelt-albummet. Det er godt nyt for pladesamlere - andre kan lytte til dem på streamingtjenesterne.

Bag vore øjne strømmer drømme sagte forbi er kulminationen i historien om Hvalfugl. De fejrer det selv ved at være på en større Danmarksturné i øjeblikket. Blandingen af melankolien, inspirationen fra danske salmer og højskolesangbogen, folkemusikken og jazzen er ikke unik. Til gengæld har jeg aldrig hørt det spillet så bevægende og originalt som det er tilfældet med Hvalfugl. De har lavet et af årets bedste og vigtigste albums. 

Bandcamp