Albummet starter hårdt ud. Først kommer den buldrende Inner glimpse, hvor gæstestjernen, den amerikanske trommeslager Jeff ‘Tain’ Watts sætter trommerne og de to medmusikere på plads. Herefter kommer Soultrane, yes den Soultrane, som Tadd Dameron skrev til sit 1957-album Mating Call, hvor John Coltrane medvirkede og skinnede gennem hele nummeret. I udgaven på albummet Steep Steps går det lidt langsommere og John Coltrane medvirker ikke, ja der medvirker slet ikke en saxofonist. Det er en trioplade, hvor Carl Winther på klaver og Richard Andersson på bas er sammen med 'Tain', der af mange betragtes som en af de største nulevende amerikanske trommeslagere, som brobyggeren mellem nutidens jazztrommespil og Elvin Jones.
Musikken på pladen er indspillet ved samme session, der kastede albummet WAW! der kom i 2024, af sig. Det aktuelle album placerer sig godt i forlængelse af den første. Carl Winthers uudtømmelige energi foran klaveret er vild. Han kan spille med sjæl og nerve, det mærkes at der er noget på spil. Richard Anderssons koncentrerede basspil samler trioen. Der er lige præcis lidt mere end det nødvendige og tilstrækkelige i Anderssons basspil. Derfor placerer han sig naturligt sammen med 'Tain' og Winther.
Er du til triojazz, hvor der sker noget, der kan mærkes af lytteren, så går du ikke forgæves her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar