I mit andet arbejde ved siden af jazzbloggeriet, er vi begyndt at synge en sang, når vi starter vores personalemøder. Meget passende var der en der foreslog at vi skulle synge Det er hvidt herude, ved mødet den sidste fredag i januar, kort før kyndelmisse. Så dukkede denne plade op, hvor Jacob Anderskov netop spiller Det er hvidt herude. Han har lavet en plade med vintermusik. Et passende sammenfald. Ikke med min personalemøder men med årstiden.
Det er hvidt herude åbner med et tindrende smukt soloklaverstykke - og man tror det er løgn! Mens jeg skriver disse linjer daler sneen langsomt ned udenfor. Anderskovs improvisation over Thomas Laubs melodi leder frem mod nogle improviserede toner fra de andre musikere; Kasper Tranberg på trompet, Maria Laurette Friis på vokal og effekter, Jakob Munch på vokal og tuba og Jakob Høyer på trommer og effekter. Det fører os over i det som er genistregen på pladen. Musikken er indspillet ved en koncert i Den Sorte Diamant og her inviterer Anderskov publikum med ind i musikken ved at lade dem synge med. Det er ikke skønsang og det er heller ikke meningen. Det er nærværende, levende og skabt af almindelige mennesker, der har de danske sange med i den kulturelle bagage.
Vi præsenteres også for Spurven sidder stum bag kvist, I sne står urt og busk i skjul, Sne og I skovens dybe stille ro. Det er et rørende og kontrastfyldt møde mellem improvisationsmusik og det folkelige, der hvor man involveres og samles. Det er rent ud sagt stærke sager. Vinteren 2026 er den koldeste i mange år. Der er kommet en masse sne. Jacob Anderskov har lavet den flotteste musikalske ledsagelse til vinteren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar