Red Gazelle Trio: On a human level (Red Gazelle Trio/Zack’s Music) LP/digital

 

Trioen Red Gazelle har eksisteret i over ti år. Med guitaristen Kristoffer Vejslev i front som komponist, Peter Price på bas og Simon Forchammer på trommer har de gennemgået en udvikling, hvor de på den nye plade, On a human level, har udvidet butikken med to gæsteblæsere, Jakob Sørensen på trompet og Ned Ferm på saxofon.

Det er slet ikke nogen dum idé. Vejslev bruger en del akustisk guitar i et ret afdæmpet musikalsk udtryk. Her kommer blæserne ind med fylde og temperament som det eksempelvis høres på min favorit Unfiltered Serenity. Kristoffer Vejslev har skrevet musikken over en fire årig periode og ladet sig inspirere af livet, døden, glæden og sorgen. Det er noget man rammes grundigt af med nummeret While we wait, hvor der bølger en rolig stemning af vemod, der afløses af et utålmodigt og insisterende udtryk.

Jakob Sørensens lange sfæriske toner på trompeten træder frem på eksempelvis Antidote, hvor den flydende rytme og guitaren med masser af rum skaber et nordisk klingende univers. På While we wait går det i  retning af country og Ned Ferm træder i karakter som saxofonslinger. Red Gazelle Trio vil meget og formår uden større problemer at samle det i der eget udtryk. 

Kristoffer Vejslev

Obradovic-Tixier Duo: Jiggled Juggler (Somewhere Beyond) LP/CD/digital

 

I forbindelse med at jeg var med til at lave programmet til Moorjazz Festival 2024 var der opstået et hul på vores lounge-scene. Jeg havde observeret at der var en fransk-kroatisk duo i Danmark på samme tid - og guderne eller hvem der nu har med den slags at gøre - ville at Obradovic-Tixier Duo kunne spille på vores festival. Vi gav dem ikke optimale forhold på den lille scene, med deres store lyd. Det lod duoen sig ikke påvirke af og leverede to højeksplosive sæt. Noget som os der oplevede det, stadig taler om. De kommer atter til Danmark til november, hvor de spiller på Kedelhuset i Silkeborg.

I mellemtiden kan man varme op med det nye udspil Jiggled Juggler. Franske David Tixier på klaver og keyboards og kroatiske Lada Obradovic på trommer og percussion er en komplet enhed. De hylder anti-helten, den kluntede jonglør eller klovnen. Han repræsenterer klodsetheden i en verden der er blevet så skrøbelig. Jiggled Juggler er en kritisk observation af verden, hvor der også er håb.

Grundlæggende er Obradovic Tixier Duo et overflødighedshorn af vilter og energisk jazz båret af den gode melodi. David Tixier bruger klaveret til, at spille melodien, der gerne er rytmisk loadet i udtrykket. Det følges op af Lada Obradovic’s ekvilibristiske trommespil, der er overlæsset på den fede måde. Hun er ikke bleg for at blande taktarter uden at det lyder rodet. Der sker noget hele tiden i det opfindsomme og originale trommespil. David Tixier er også alsidig i udtrykket og bruger diverse keyboards til at udvide det. Jiggled Jungler er deres tredje fuldlængde udspil og er i god forlængelse af deres liveoptræden. En god oplevelse.

Bandcamp

Soul Station: Plays Bari Ballads (AMM) digital

 

Det er jazz som den blev spillet dengang Gerry Mulligan, Serge Chaloff og Harry Carney styrede verden (jazzen). Det fynske saxofonfyrtårn Hans Mydtskov har støvet baritonsaxofonen af og har sammen med kvartetten Soul Station lavet en vidunderlig plade. Den eneste fejl er vel nærmest at den ikke er udkommet på vinyl, måske endda som EP eller 10” vinyl, så det kunne være lige så autentisk som musikken, der lyder af noget der lavet i sidste halvdel af 50’erne.

Hans Mydtskov er sammen med Simon Krebs på guitar, Marius Prasniewski på bas og Anders Mogensen på trommer. De spiller jazz på kanten af cool jazz. Det er afslappet og velspillet jazz i balladeland. Der hvor man spiller standards som I’m glad there is you, The party is over og When Sunny gets blue. Mydtskov er stjernen i en ellers stærk kvartet. Han spiller med feeling og nerve, der kan holde til langt ud på natten.

Streaming

Emil Hess: Open Minds - Quartet & Duo (Hess Music) LP/digital

 

Den amerikanske trommeslager Richard Huntley begyndte i midten af 90’erne at spille sammen med den danske saxofonist Emil Hess. De spiller stadig sammen. Huntley medvirker på den ene pladeside på Emil Hess’ nye udspil, hvor der på vinyludgivelsen er en side med kvartet, hvor Huntley er med sammen med den herboende canadiske bassist Graig Earle og den danske klaverlegende Thomas Clausen. 

De spiller fire kompositioner af Hess, åbningsnummeret Questions har tydelige skandinaviske elementer. På den efterfølgende Open Minds spiller Emil Hess på basklarinet. Min favorit er nummeret You, hvor der er fremdrift og som det allerbedste, en utroligt lækker og sikker tenorsaxofon. Den lyder fantastisk.

På side 2 er Hess sammen med Thomas Clausen. De har spillet sammen i forskellige sammenhænge i over 25 år. De spiller to standards, Cry me a river og Ellingtons African Flower. Det er den veltempererede side af jazzen vi møder her. Clausens klaverspil finder fint sammen med Hess’ saxofon. De mødes i musikken og giver en masse til hinanden. De er begge rundet af den amerikanske jazz og har et tydeligt afsæt i deres danske ophav. Hess’ egen A gentle touch er favoritten på side 2. 

Emil Hess har lavet en jazzplade, der kan anbefales til jazzlyttere der sætter pris på klassisk jazzsaxofon.

Gateway Musicshop

Søren Ulrik Thomsen & Det glemte kvarter med Aarhus Jazz Orchestra: Hvor alting altid er (Blue Blitz Music) LP/digital

 

Jeg er ikke litteraturanmelder. I det hele taget er tekster ikke noget jeg dyrker ret meget her på bloggen, hvor langt den overvejende del jeg skriver om er instrumentalmusik. Der er enkelte undtagelser - og her er Søren Ulrik Thomsens samarbejde med Det Glemte Kvarter den største. Jeg forholder mig ikke analytisk til Søren Ulrik Thomsens tekster, der i dette tilfælde tidligere er udgivet i bogform i digtsamlingen En hårnål klemt inde bag panelet, som jeg tilfældigvis har stående i reolen.

Søren Ulrik Thomsen tager os med i livet, i hans liv med betragtninger om noget der har været, noget der er og noget der kommer. Om venner og bekendte, der bruges som udgangspunkt til at fortælle om hvor i livet Søren Ulrik Thomsen befinder sig. Min fascination af måden som han bruger ordene  og sproget er uendelig. Det er berusende og efterlader mig med stor glæde - og så burde det i princippet være nok.

Det er her at komponisten Mikkel Grevsen kommer ind i billedet. Han har med bandet Det Glemte Kvarter skabt musik til Søren Ulrik Thomsens digte på indtil nu fem albums. På det nye album er big bandet Aarhus Jazz Orchestra tilføjet. Det giver mere fylde og andre dimensioner til den musikalske udvidelse af Søren Ulrik Thomsens tekster. Mikkel Grevsen er ikke kun kommenterende - han komplementerer Søren Ulrik Thomsens sprog med nye dybder og vidder. 

Søren Ulrik Thomsens stemme og timing er dybt musikalsk og spiller flot sammen med det Det glemte Kvarter og Aarhus Jazz Orchestra, så ord og musik flyder afsted i en grad, hvor den time lange udgivelse tager mindre end en time. 

Stor anbefaling herfra - Mikkel Grevsen og Søren Ulrik Thomsen har gjort det igen. 

Det Glemte Kvarter på Facebook

Martin Schack Trio: Wetlands (Termansen Music) LP/CD/digital

 

Det er store vidder, hav og himmel. Det er widescreen natur med luft og styrke. Pianisten og komponisten Martin Schack har lavet en musikalsk hyldest til Vadehavet. En jazzet fortolkning af en vild og utæmmelig natur, der ikke lader sig begrænse eller indfange. I den store natur finder Martin Schack inspiration til smukke melodier, der her på pladen omsættes til den smukkeste triojazz. 

Martin Schack er sammen med Torben Bjørnskov på bas og Chris Falkenberg på trommer. Hvor Bjørnskov er den gamle og erfarne, er Falkenberg den yngre - og Martin Schack skal have ros for at sammensætte sin trio på den måde. Falkenberg griber de musikalske øjeblikke og viser det tydeligt i forståelsen af stemningerne. Bjørnskovs lyriske og levende basspil er det perfekte match til Schacks musik.

Åbningsnummeret The Dikers er kørte direkte ind på mit hjertets hitliste. Den vuggende rytme er som bølgerne der slår ind mod diget på en småblæsende frisk forårsmorgen. Hyldesten til sandbanken Koresand, der ligger syd for Mandø og er et populært tilholdssted for sæler er med dobbelttitlen Koresand/Kuro-san. Den er et mesterligt melankolsk stykke musik, der bevæger og rører lytteren. 

Martin Schack har med Wetlands lavet en meget anbefalelsesværdig plade, hvor lyden af naturen og Norden er meget nærværende - samtidig med at der ikke hersker nogen tvivl om at Schack er rundet af amerikanske jazztraditioner.

Termansens

Hvalfugl: Bag vore øjne strømmer drømme sagte forbi (Hvalfugl) LP/digital

 

Det er en overvældende og monumental udgivelse, der er kommet fra trioen Hvalfugl. Det er nærmest kontraindiceret at kalde noget med Hvalfugl for overvældende eller monumentalt. Deres smukke og melodiske musik har en beroligende effekt, der får pulsen til at vugge i takt med musikken. 

Trioen med Jonathan Fjord Bredholt på klaver, Anders Juel Bomholdt  på bas og Jeppe Lavsen på guitar har over en to årig periode udgivet fire EP’er, der også er kommet på 10” vinyl, hvor de har samarbejdet med trommeslager, blæsere og strygere. Det er nu samlet på denne dobbelt LP med 25 numre. Numre som Iturevet almanak og Nostalgisk Nørrestrand har jeg hørt rigtigt meget siden de kom - det er den slags numre der er dukket op på min Spotify Wrapped liste, når året er gjort op.

Når de sættes ind i en ny kontekst som en del af et album, får de nyt liv og jeg hører dem igen og igen med stor glæde. Det gør sig ligeledes gældende med numrene som Hvalfugl har lavet sammen med strygerne Who Killed Bambi. Lad din sjæl flyve rundt i selskab med nummeret Svævende Lys og bliv opløftet i en sjælden grad.

Jakob Sørensen på flygelhorn, Christian Vuust på saxofon og Rasmus Holm på trombone er bl.a. med på nummeret Udødelige broer, hvor de smelter sammen med Hvalfugl. Trommeslageren fra Little North, Lasse Jacobsen medvirker bla. nummeret Mønstre i verden og ligesom de andre gæster har han ingen problemer med at finde sig til rette i musikken. Det siger selvfølgelig noget om Lasse - men også en del om Hvalfugl, der forstår at invitere indenfor, hvor de lader både gæstemusikere og lyttere føle sig velkomne.

I øvrigt er der en gennemgående komposition Kaskader af glemsel, der optræder i forskellige versioner på de fire EP’er, der ikke er med på dobbelt-albummet. Det er godt nyt for pladesamlere - andre kan lytte til dem på streamingtjenesterne.

Bag vore øjne strømmer drømme sagte forbi er kulminationen i historien om Hvalfugl. De fejrer det selv ved at være på en større Danmarksturné i øjeblikket. Blandingen af melankolien, inspirationen fra danske salmer og højskolesangbogen, folkemusikken og jazzen er ikke unik. Til gengæld har jeg aldrig hørt det spillet så bevægende og originalt som det er tilfældet med Hvalfugl. De har lavet et af årets bedste og vigtigste albums. 

Bandcamp

Arbenz vs Arbenz meets Ron Carter: The Alpine Session (Arbenz) LP/CD/digital

 

De schweiziske tvillinger Michael og Florian Arbenz på henholdsvis piano og trommer var allerede inde på min radar - og da den så opfangede at de var sammen med Ron Carter på bas - jeps den Ron Carter der er så kendt fra alle mulige sammenhænge i jazzen, at jeg lige nu kun kan overskue at nævne Miles Davis kvintetten, så var der ingen tvivl. Den plade skulle høres. 

Musikken er indspillet i brødrenes studie i Alperne i Schweiz, selv om det ikke kan høres - jeg ved heller ikke hvordan det skulle kunne høres. Det jeg til gengæld hører er hårdkogt og intens triojazz der trækker godt og grundigt på de amerikanske jazztraditioner. Det understreger de ret indlysende ved at åbne pladen med Duke Ellingtons It don’t mean a thing of it ain’t got that swing i en heftig udgave. Det kan man også sige om Evolution, hvor Ron Carter på ingen måde fremstår som en oldefar. Der er power og steady stamina, der giver de langt yngre brødre energi og saft.

Der er også blevet plads til jazzstandarden All the things you are. Igen er det med kraft og fylde at de eksekverer det nummer. The Alpine Sessions er et vellykket møde mellem en af jazzens store gentlemen og to velspillende brødre.

Bandcamp

Mikkel Nordsø: Nordsøvej (Nordsø) digital

For mange, særligt fra min generation, er Mikkel Nordsø en guitarhelt udover det sædvanlige. Fra Buki Yamaz over Sneakers, Moonjam og Mikkel Nordsø Band til Acoustic Guitars har han sat dybe aftryk på den danske musikscene. I de senere år har det bla. været gennem duo-projektet sammen med tablas-spilleren Ole Theill, at han har gjort opmærksom på sig selv. I gamle dage ville man kalde det de laver for verdensmusik. Inspiration fra Indien, Afrika og Sydamerika er tydelig. 

I det nye solo-projekt, Nordsøvej spiller han udelukkende på akustisk guitar. Han spiller et par kompositioner af den brasilianske komponist Villa Lobos og såmænd også Jobims udødelige Waters of march aka. Aguas de marco. Det er beroligende og virtuost. Mikkel Nordsø presser ikke andre end sig selv, i de koncentrerede og afstemte numre. Som lytter skal man bare sænke skuldrene og flyde med. På flere af numrene spiller han sammen med sig selv. Som feks. den skønne Velvet Sky, der sender mig ud på en hest på en tør og solbeskinnet slette, hvor støvet hvirvler og danser rundt om hesten. 

Mikkel Nordsø balancerer fint mellem jazz og klassisk musik. Det lyder som begge dele og sig selv.

Mikkel Nordsø

 

Tord Gustavsen Trio: Seeing (ECM Records) LP/CD/digital

 

Jazznyt har bedt to gæsteanmeldere om at skrive om norske Tord Gustavsen Trios seneste album. Forskellen på anmelderne og undertegnede er at de aldrig har hørt pladen og jeg har hørt den adskillige gange.

Første gæsteanmelder er amerikanske chatGPT som jeg skrev til: 

JAZZNYT

Jeg skal lave en anmeldelse af den nye tord gustavsen trio plade - den skal være i samme stil som anmeldelserne på bloggen JAZZNYT. Kan du hjælpe?

CHATGPT

Selvfølgelig! Hvis du kan give mig titlen på pladen og måske nogle af dine indtryk af musikken, kan jeg hjælpe dig med at skrive en anmeldelse i stil med JAZZNYT. Det kunne også være nyttigt at vide, om der er nogle særlige numre, du vil fremhæve, eller noget om stemningen på albummet.

Lad os komme i gang!

JAZZNYT

Den hedder Seeing. The Old Church er et godt nummer

CHATGPT

Tord Gustavsen Trio – Seeing
(ECM, 2025)

Nogle kunstnere maler med brede penselstrøg. Tord Gustavsen derimod bruger en fin børste og arbejder med de mindste nuancer. På Seeing fortsætter han sit poetiske, næsten meditative spor, men denne gang føles det som om, han skruer en anelse op for intensiteten – uden at miste sit karakteristiske nærvær.

Pladen åbner med en sart elegance, hvor hver tone synes at hvile i sig selv. Det er som at træde ind i et rum fyldt med lys og skygge. Tord Gustavsen, sammen med sin faste bassist Steinar Raknes og trommeslager Jarle Vespestad, formår at få det enkle til at lyde komplekst – og omvendt.

Et højdepunkt er nummeret The Old Church, hvor trioen finder en perfekt balance mellem det spirituelle og det sanselige. Pianolinjerne glider langsomt som et ekko gennem et gammelt kirkerum, mens bassen forankrer det hele i en dyb ro, og trommerne nænsomt tilføjer tekstur. Det er musik, der skaber rum for eftertanke.

Albummet er gennemsyret af Gustavsens evne til at lade stilheden tale. Det er jazz, der føles lige så meget som det høres. Sammenlignet med tidligere udgivelser virker Seeing som et værk, der kigger længere indad, men også tør åbne døren en smule for nye farver og dynamikker.

For dem, der allerede elsker Gustavsens musik, vil Seeing føles som at komme hjem. For dem, der endnu ikke har opdaget hans univers, er det et fremragende sted at starte.

Den anden anmelder er kinesiske Deep Seek, som Jazznyt også skrev til. Deep Seek  kvitterede endda med stjerner.

JAZZNYT

Jeg skal lave en anmeldelse af den nye tord gustavsen trio plade - den skal være i samme stil som anmeldelserne på bloggen JAZZNYT. Kan du hjælpe?

DEEP SEEK

Selvfølgelig! Her er en anmeldelse af den nye Tord Gustavsen Trio-plade, skrevet i en stil, der minder om anmeldelserne på bloggen JAZZNYT:

---

**Tord Gustavsen Trio: En ny dimension af intimitet og dybde**

Tord Gustavsen er tilbage med sin trio, og den nye plade bekræfter endnu engang, hvorfor han er en af de mest betydningsfulde navne inden for nutidig jazz. Med sin karakteristiske blanding af nordisk melankoli, spirituel dybde og en næsten minimalistisk tilgang til komposition og improvisation, formår Gustavsen at skabe musik, der både er tidløs og dybt følelsesladet.

Pladen åbner med en stille, næsten bønfuld melodi, der straks sætter tonen for det følelsesmæssige landskab, som trioen inviterer lytteren ind i. Gustavsens pianospil er som altudpræget præcist og nuanceret, og det er tydeligt, at hver enkelt note er omhyggeligt valgt og placeret. Samspillet med bassist Steinar Raknes og trommeslager Jarle Vespestad er tæt og intuitivt, og det føles som om, at de tre musikere bevæger sig som en enhed gennem musikken.

En af pladens styrker er dens evne til at balancere mellem det intime og det universelle. Gustavsens kompositioner er ofte bygget op omkring enkle, men stærke melodier, der gradvist udfolder sig og afslører nye lag af kompleksitet. Det er musik, der kræver opmærksomhed og tålmodighed, men som samtidig belønner lytteren med øjeblikke af ren skønhed og indsigt.

En højdepunkt på pladen er uden tvivl den lange suite, der dominerer den anden halvdel. Her får trioen rig mulighed for at udforske de forskellige stemninger og dynamikker, og det er her, Gustavsens evne til at skabe musik, der både er abstrakt og konkret, virkelig skinner igennem. Suiteen er en rejse gennem lys og mørke, håb og sorg, og den efterlader en varig følelse af eftertanke og indre ro.

Produktionen er som altudpræget i topklasse, og lydbilledet er klart og gennemskueligt, hvilket giver hver enkelt tone og nuance plads til at træde frem. Det er tydeligt, at der er lagt stor vægt på at fange den intime atmosfære, som trioens musik udstråler.

Samlet set er den nye plade fra Tord Gustavsen Trio en fremragende tilføjelse til deres allerede imponerende diskografi. Det er musik, der både udfordrer og trøster, og som bekræfter Gustavsens position som en af de mest originale og betydningsfulde stemmer i nutidig jazz. For fans af trioens tidligere arbejde vil denne plade utvivlsomt være en fryd, og for nye lyttere er det en perfekt indgangsport til Gustavsens unikke musikalske univers.

**Bedømmelse: 5 ud af 6 stjerner**

---

Håber, det hjælper! Du kan selvfølgelig justere anmeldelsen efter dine præferencer og den specifikke plade, du anmelder.

EFTERSKRIFT

JAZZNYT kommer aldrig til at bruge AI til at lave anmeldelser, selv om de er gratis og monsterhurtige - den ovenstående omgang er en engangsforestilling, der skal mane til eftertanke. 

ECM Records

Makiko Hirabayashi Weavers: Gifts (Enja) LP/CD/digital

 

Da hun lavede den første plade med gruppen Weavers fik hun en DMA Jazz statuette for årets bedste danske jazzalbum i 2021. Den japanskfødte pianist Makiko Hirabayshi, der har haft base i København i over 30 år er nu aktuel med andet album med gruppen der består af Thommy Andersson på bas, Fredrik Lundin på saxofon og Bjørn Heebøll på trommer.

Hvis den første plade indeholdt kvaliteter, der fik DMA juryen til at juble, så er jeg ret sikker på, at de også vil være tilfredse med det nyeste udspil. 

Hun har taget udgangspunkt i den klassiske komponist Händels musik, som hun hørte som barn, når mor der var korsanger øvede til Händels Messias og som klassisk uddannet pianist har et forhold til. Pladen åbner med High Tide i fugastil. Nummeret Weightless starter ud med en pianoimprovisation, der går over i nogle motiver fra Händels Largo. Red henter temaer fra Messias. Händel-kendere med jazz i ascendanten vil helt sikkert finde stor fornøjelse ved pladen. Vi andre kan glæde os over en meget velspillende kvartet.

Bandcamp

Portable Infinity (Cowbell Music) CD/digital

 

Man kan beskylde Benjamin Koppel for mangt og meget. Det er dog ikke muligt at beskylde ham for, at ligge på den lade side. Han er blevet bigtime bestseller forfatter. Det afholder ham heldigvis ikke fra at udgive fed jazz. Det er lige præcis det han har gjort med Portable Infinity, der udover Koppel på altsax, består af svenske Jakob Karlzon på piano, amerikanske Scott Colley på bas og endnu en svensker, Magnus Öström på trommer.

Musikken er fra en koncert i Lugano i Schweiz, hvor den schweiziske radiofoni RSI heldigvis var tilstede og optog. Kvartetten havde ellers lige spillet en vild koncert på Jazzhus Montmartre, som skulle have været den indspilning der skulle udgives. Grundet en fejl var den ikke blevet gemt. Jeg tror ikke at det er en katastrofe.

Vi møder Portable Infinity efter, at de har spillet nogle koncerter sammen. Al musikken er skrevet af Benjamin Koppel, pånær et af ekstranumrene, Them Trees der er skrevet af Jakob Karlzon. Det er intens jazz, hvor Koppels åbne kompositioner åbner døren for musikerne. Det er musik der opstår i nuet. Det er improvisation blandt ligemænd.

Der er både åbne ekspressive sager som Where no man has gone og hitnummeret Atheist Breakfast, der i sin indbydende melodiske skønhed har fået mig til, at vende tilbage til nummeret mange gange. Ellers er albummet en samlet oplevelse. Kvartetten tager os med ind i deres musik, der flyder afsted, som en lang suite. En meget anbefalelsesværdig udgivelse fra musikeren Benjamin Koppel. Han kan også fortælle gode historier med musikken.

Cowbell Music