Hvad sker der på jazzfronten i 2005?

Jazzklubberne over det ganske land, har mange spændende ting på programmet.
Holbæk Jazzklub fylder 50 år til august, og byder i foråret bl.a. på Søren Nørbo Trio feat. Django Bates, Mads Hansen Quartet feat. Aske Jacoby, Jacob Davidsens Mangfoldighed, Jacob Buchanan 6tet feat. Chris Speed.
Sunship i Århus byder på Bugpowder, Tys Tys, Emil de Waal, Jogujo Circuit etc.
Byggeriets hus på Frederiksberg byder på Mariane Bitran, Lelo Nika & Friends, Dørge/Becker/Carlsen, Norby/Dahl/Danielsson etc.
Magasinet i Odense byder på Niels Jørgen Steens Beatkapel, DR Big Band & Jens Winther og Johnny Griffin & Kirk Lightsey Trio feat. NHØP.
Besøg de respektive hjemmesider for mere information, du finder links ude til højre. Du kan også bruge www.kultunaut.dk
Der sker selvfølgelig meget mere udover det ganske land, og jeg vil meget gerne høre fra jer, hvis I kender til nogle spændende arrangementer.
Pladenyheder er det som regel lidt småt med lige efter nytår, men som året kommer i gang kan vi forvente nyt fra David Sanborn, Pat Metheny, Lincoln Center Jazz Orchestra (en Wynton Marsalis arrangeret udgave af Coltranes A love supreme), Stefano Di Battista, Michel Camilo, Jason Moran and The Bandwagon, Kenny Wheeler & John Taylor, Paul Motian, Paul Motian/Joe Lovano/Bill Frisell, Curtis Stigers, Michael Brecker og DJ Spooky. Du finder den mest komplette liste over kommende plader på det amerikanske marked ::HER::
Jeg har desværre ikke rigtig overblik, over nyheder fra danske kunstnere på nuværende tidspunkt, og kan kun opfordre til at I smider en mail afsted til mig, hvis I kender til nogen eller noget eller...

Indenfor den elektroniske musik ser jeg frem til nyt fra Chemical Brothers (håber at det bliver bedre end den seneste), Laurent Garnier, Felix Da Housecat (at The Playboy Mansion!!) og A Guy Called Gerald,
På filmfronten kan vi forvente at se Niels Lan Doky's Montmartrefilm. Desuden kommer filmen om Ray Charles' liv, kort og godt kaldet Ray, med Jamie Foxx i hovedrollen. I filmen møder vi mange af dem som var med til, at forme Charles' karriere, Quincy Jones, Tom Dowd, Ahmet Ertegun og en unavngiven Down Beat reporter. Selvfølgelig er David "Fathead" Newman også "med". Den rigtige Fathead udsender senere i år en Ray Charles hyldest, hvilket John Scofield iøvrigt også gør. Der er noget der tyder på at at 2005 bliver et rigtigt Ray år, og mon ikke også der falder en Grammy af til ham. Blue Note rider også med på bølgen og udgiver Blue Note Plays Ray Charles (iøvrigt udgiver de også Blue Note Plays Sting og Blue Note Plays Prince)
Esbjörn Svensson Trio sender den 26. januar en ny CD på gaden, den hedder Viaticum, og indeholder 9 nye kompositioner. Esbjörn Svensson Trio fik i december måned prisen European Jazz Prize (også kendt som The Hans Koller Preis), som gives af The Austrian Music Office i samarbejde med det Østrigske kulturministerium og Wiens kulturdepartement. Juryen består af udvalgte fra 23 lande, fra Danmark var det Jazzhousebossen Lars Thorborg. du kan læse mere ::HER::
Bossa Nova bliver hot i 2005 ifølge magasinet Euroman, og det er ikke bar musikalsk at vi kommer til at Bossa'e den. Det bliver i det hel taget en modetendens, med Antonio Carlos Jobim som modeikon. Verve sender til februar et moderne Bossaband på gaden, Brazilian Girls som debuterer med albummet Brazilian Girls (surprise!). Flere navngivne DJ's har allerede tippet dem at blive det helt store. Nå, men i mellemtiden kan vi jo støve vores Getz/Gilberto plade af.

Jazznyhed

Okay, jeg ved godt at det følgende nok lige ligger udover, hvad man kan tillade sig at citere, meeen mon ikke det går, og så er der nok alligevel ikke så mange japanere der læser den her side.
Følgende er nuppet fra The Japan Times Online 19. december 2004
Fredrik Lundin Overdrive: "Belly-up"
By MICHAEL PRONKO
Combining the gutsiness of blues with the sophistication of modern European jazz, Danish saxophonist Fredrik Lundin's "Belly-up" is a fitting tribute to the toughest bluesman of them all: Leadbelly. The CD's seven tunes, plus one original, slather the raw melodies of Leadbelly (whose real name was Huddie Ledbetter) with complex jazz harmonies and roiling, intense rhythms making a fascinating synergy.
Although Copenhagen has always been a home away from home for jazz, Overdrive, a modern electric-jazz group of Denmark's best jazzers, display a profound feeling for authentic country blues. At times, the melodies, originally shaped in the '20s by Leadbelly's gravelly, angry voice and 12-string guitar, float atop intricate arrangements; at others, the group lays into the melodies with a crisp punch from electric guitar and a wailing horn section.
It's the small touches that reveal the subtlety and mastery of this merger. The circular melody of "Black Girl" has an aching fragility, while "Take This Hammer" rollicks defiantly over tight New Orleanian drumming. The vocals on "Goodnight, Irene" (the only track with singing) turn the well-known lament into a booming big-band number.
Though Leadbelly was not much of a traveler himself (he once went to Washington D.C., wrote "The Bourgeois Blues" in response, and quickly departed for his home in the South), "Belly-up" shows that his music can feel right at home in Copenhagen.
Har du brug for lidt ro, ovenpå nytårsaften, kan du begrave dig foran computerens flimrende skærm, og læse historien om svensk jazz. Den er skrevet af Lars Westin, redaktør af Orkester Journalen, og producer af over 250 jazzplader. Historien er ledsaget af musikbidder. Du finder den ::HER::
Jeg har ofte givet tips til at finde gratis MP3 numre, denne gang er det både og. På www.emusic.com får man 50 gratis numre når man melder sig til, og herefter betaler man f.eks. 9.99 $ om måneden for fyrre downloads. Men hvad betaler man så for. Du får adgang til en lang række amerikanske independent pladeselskaber, og her er det rigtig interessant for jazzfreaks, for du kan nemlig finde hele Fantasy bagkataloget, hvilket vil sige musik fra selskaber som Jazzland, Prestige, Pablo og Milestone, hvilket vil sige udødelige klassikere med Miles Davis, Sonny Rollins, Cannonball Adderley, Ella Fitzgerald, Bill Evans etc. Derudover er der også ny musik fra selskaber som Concord (Ray Charles, Karryan Allison etc.), High Note (Joey DeFrancesco, Larry Coryell etc.), Knitting Factory (Jacob Fred, Brad Shepik etc.), Ubiquity (Dave Pike, Badmarsh etc.). Det var nogle jazzeksempler, men der er også meget spændende electronica, som f.eks. James Hardway, Ryuichi Sakamoto, NuSpirit Helsinki, Mixmaster Mike, DJ Cam etc. etc. God Fornøjelse!
Ps: Iøvrigt er der deres downloads i MP3, og ikke WMA, AAC eller noget andet halløj. Herligt!
Og så lige til sidst:
åååååååGODT NYTÅR! ååååååå

Vinterjazz 2005

Vinterjazz 2005 er snart over os. Flere hundrede jazzkoncerter vil rulle udover landet i slutningen af januar måned. Det endelige program, kan snart ses ::HER::

Der findes ikke mange danske weblogs om jazz, en engelsk jeg på det kraftigste kan anbefale er www.jazzwise.blogspot.com Men der findes udover min også en anden på dansk, som jeg opdagede fornylig, nemlig www.copenhagenjazz.blogspot.com Det er Poul Christensen som skriver om koncerter han har været til i det københavnske jazzmiljø, bl.a. er der noget om Bob Rockwell's koncert d. 18. december i Jazzhouse. Ellers er der noget om Hans Ulrik, Jakob Høgsbro, Jens Winther og flere andre. Siden er et besøg værd.

Caroline Hendersen: Made in Europe >> Katrine Madsen: Close to you (Stunt)

To danske sangerinder, som begge er voksne sangerinder, der har adskillige udgivelser bag sig, har her i efteråret udgivet nyt på det dominerende danske jazzpladeselskab Stunt, som nok er dominerende i kraft af Jazzklubben, men samtidig også forvalter sin rolle meget flot. De to plader her er gode eksempler derpå.
Den ene er en rendyrket jazzplade, vokal med trio og gæster. Det er Katrine Madsen, som siden sin pladedebut er blevet bedre og bedre. Nu er hun der, hvor jeg bliver nødt at klappe i mine hænder (Jeg slipper lige tastaturet). På hendes CD Close to you, er hun ganske rigtigt meget tæt på mig, lytteren. Det er en intim plade, som lægger ud med Bacharach/David klassikeren The look of love, som mange har haft fingre i før, men hvor Diana Krall’s version fra 2001 stikker ud. Krall og Madsen har flere lighedspunkter, stor forkærlighed for standardmateriale, sensuelle stemmer og ikke mindst voksne selvstændige kvinder. Men Katrine Madsen er ikke et rip off af Krall. Madsens version af The look of love er en helt anden, slæbende i tempo, og ikke så storladen.

I det hele taget kommer hun meget tæt på, så tæt, at man bliver hed om ørene og i kinderne. Det er pladens force, tilpas underspillet, med plads til fraseringer, som der ikke er mange danske sangerinder, der istand til at følge. På Ellingtons In a sentimental mood topper hun, og så er det vist nu, at jeg skal introducere trioen som står bag hende, for det er simpelthen den bedste danske trio ligenu; Jesper Bodilsen Trio, som stadig hitter hjemme i min stue med Mi ritorni in mente. Den italienske pianist Stefano Bollanis samarbejde med bassisten Bodilsen og trommeslageren Morten Lund, har kastet endnu et stykke kvalitetskunst af sig.
Caroline Henderson som sidste år endnu gang, fandt en ny facet af sig som sangerinde med CD’en Don’t explain, er tilbage sammen med Kresten Osgood på trommer og Jesper Nordenström på keyboards. Denne gang har hun også Radioens Underholdningsorkester bag sig. Henderson store force er at hun er god til at finde spændende materiale som hun vil fortolke. Flere af numrene er ikke nogen som vi er vant til at høre i jazzsammenhæng. Bl.a. Bill Withers’ Use me, som jeg ikke troede man kunne pille ved, men jo, det kan man med droneorgel som underlægning, lækkert.
I min pure ungdom havde jeg en single med Grace Jones (har den stadigvæk), som hed Strange, I’ve seen that face before (Libertango). Jeg var helt vild med den, og anede ikke noget som helst om, at den var baseret på Astor Piazolla’s Libertango, og vidste i øvrigt heller ikke hvem Piazzolla var. Nå men det er over 20 år siden nu, og meget er sket. Men Henderson havde den måske også på single, for hun har nemlig inkluderet den, med netop Grace Jones’ tekst til. Totalt forrygende, for hun har inviteret Lelo Nika med på bandeoneon, og ham skal man godt nok være kedelig, for ikke at kunne lide. Henderson har lavet en CD som er bedre end forgængeren, og den var ellers god. Hun flytter sig, for godt nok tager hun afsæt i jazzen, men hun bruger også dens mange sider og vinkler til at aflevere noget personligt, stærkt bakket op af Osgood, Nordenström og Nils Davidsen på bas.
Læg i øvrigt øre til It’s a man’s world (Is this a man’s world?), hvor poetry slammeren Staceyann Chin giver mændene tørt på.

Kwella/Venndt Duo: Rodebutikken (Olufsen Records/Det Jyske Musikkonservatorium) >> Emil de Waal: + (RMC)

Indenfor kort tid er der dukket to plader op, som er med konservatorieundervisere. Faktisk er konservatorierne medudgivere af pladerne, og her hører lighederne ikke op, begge plader er med elektronisk musik. Men så hører lighederne vist også op!
På den ene møder vi Kwella/Venndt Duo. Jens Chr. Kwella underviser på konservatorierne i Jylland, hvor han er tilknyttet den rytmiske afdeling. Hans musikalske baggrund er bred, han har samarbejdet med så forskellige folk som Sigurd Barrett og Jesper Løvdal. Hans makker Jacob Venndt, som er konservatoriestuderende, vandt i 2001 Ung Jazz konkurrencen med bandet Jacobs Scrapbog, og er ligeledes med i diverse musikalske sammenhænge, f.eks. Natural Born Hippies og Marlene Mortensen.
Pladen hedder Rodebutikken, og er slet ikke så rodet endda, men det er en butik med mange forskellige varer på hylderne. Jeg må nok erkende at jeg har en svaghed for ”rodebutikker”, både i bogstavlig og i musikalsk forstand. Man kommer ind i en butik, og der står varer, som måske ikke lige er sæsonens hotteste, men så er der også de ting, som er morgendagens hippe ting, og som man lister hjem med i tasken, i vished om at man har gjort et kup. Kwella/Venndt er ikke hippe, og jeg tror heller ikke, at de har intentioner om at være det. Men de giver mig lov til at komme på rejse i deres musikalske verden, og den er bestemt ikke kedelig. Kwella bestyrer guitaren, og han kommer vidt omkring, det er primært elektrisk guitar, hvor han spiller lækre enkle melodiske temaer, som får fløjtehumøret op i mig. Derudover spiller han på diverse instrumenter, og har ligesom makkeren Venndt stået for elektroniske beats og programmeringer. Venndt er bassist, men derudover spiller han også på alskens mulige instrumenter.
Begge musikere er virtuoser på deres instrumenter, men det har ikke været det, som de ville fortælle med denne plade. De vil hellere skabe stemninger. Det er ganske befriende at høre to ”rigtige” musikeres bud på elektronisk musik, for selvfølgelig fylder de almindelige instrumenter meget i billedet, og sequenceren er ikke kommet på overarbejde. Det elektroniske er brugt som afsæt, for at kunne skabe ny og spændende musik. Pladen byder på decideret vanvittige ting, som Jongløren, som er ren cirkusmusik, med sprechstallmeister. Jongløren er guitaristen, som introduceres som ”ze sekondfastest guitarist in ze world”, og Kwella byder på en surfguitarsolo. Afslutningsnummeret Flaskeposten er rigtigt afslutningsnummer, hvor jeg næsten kan se rulleteksterne, og har lyst til at blive i ”biografen” fordi jeg vil høre den gode musik.
Kwella/Venndt Duo har begået en mindre genistreg. Jeg har ikke hørt nogen plade, der bare minder en smule om deres. De har fundet deres eget musikalske univers, som de har opbygget på baggrund af fordomsfri indgang til musikken. De har udelukkende tænkt, på hvad de selv synes er fedt, genrer er glemt. Og nye er kommet til. Selvfølgelig er der små skønhedspletter hist og pist, men helhedindtrykket er sjovt nok, på trods af ”roderiet”, meget samlet.
Den anden plade er Emil de Waals +. I 1987 var han med til at starte Bagdad Dagblad, og har siden været så vidt omkring, at man hverken kan rubricere ham som jazz, rock eller pop trommeslager. I dag underviser han på Rymisk musikonservatorium i København, og har været fast mand bag trommerne i Stjerne for en aften. Men ved siden af det, har han altså også lavet sin første soloplade.
Musikken på pladen er en naturlig forlængelse af det han har lavet sammen med Jonas Johansen i Band Mrazem. Han har også taget en af musikerne med derfra, Gustaf Ljunggren, som er multiinstrumentalist. Desuden er Søren Kjærgaard med på tangenter. For ganske nylig udgav den norske trommeslager Audun Kleive pladen Ohmagodabbl, en vildt eksperimenterende elektronisk plade, og det er det samme man kan sige om de Waal’s plade. Men de griber tingene meget forskelligt an.

Emil de Waal giver slip på musikken et sted inde i processen, og giver den frit løb. Jeg tror ikke at de Waal, har særligt meget styr på, hvad det er der sker. Det er moderne Free Electronica. Til sammenligning med den gamle Free Jazz, har de Waal via trioen med Ljunggren og Kjærgaard først sluppet de musikalske følelser løs, og høvlet derudaf uden foruddefinerede musikalske koncepter. Men så sker der noget mere, for de Waal har slipper igen musikken, og har ladet tre amerikanske kunstnere efterbearbejde musikken. Jeg ved ikke hvor og, hvad det er de har lagt ind i musikken. Men det er sådan set også ligegyldigt. For det færdige produkt er grænseoverskridende, og endnu engang må jeg konstatere, at jeg ikke har hørt noget lignende før. Nummeret Struktur stikker ud, og vælter mig omkuld, med sin skønhed på den ene side og skærebrændervanvid på den anden side.
For at det ikke skal være løgn har Fredrik Lundin været inde over et par numre i slutfasen med tenorsax og basfløjte. Endnu en nyskabende dansk elektronisk plade, hvor jeg nu, med kun halvanden uge tilbage af året, vil udråbe 2004 til det bedste nogensinde for dansk elektronsik musik. I øvrigt kan Emil de Waal opleves live i New York d. 30. december, på klubben Tonic. Men bare rolig han kommer også ud på de danske veje i det nye år.

The JazzNyt Best of 2004

Som så mange andre vil jeg også lave en liste over, hvad jeg synes der var godt i 2004. Så i det følgende kan du se min bud på det bedste danske og udenlandske jazz, samt det bedste danske og udenlandske elektroniske musik.

DANSK JAZZ
Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue
-triojazz med New Yorker input, af den fede slags.

Hans Ulrik: Purple and blue
-Hans Ulrik er tilbage, med den bedste plade fra hans side, nogensinde.

Fredrik Lundin Overdrive: Lead up
-en overraskende plade med DK’s bedste orkester.

Peter Rosendal Trio: Wondering
-så smukt og så nordisk.

Ibrahim Electric: Ibrahim Electric
-svedigt, herligt og helt vildt meget gang i den.

DANSK ELEKTRONISK
Malkin Zany: Malkin Zany
-det lyder ikke specielt dansk, de burde blive rigtigt store. Det blev de så ikke i 2004, meeen, helt ukendte er de ikke længere.

Livstrompet: Scandinavian south
-drøn original nordisk electronique noir.

Autofant: Family
-sprællevende, glad og ikke mindst, helt sin egen.

Emil de Waal: +
-stikkende :-)

Kwella/Venndt Duo: Rodebutikken
-den er faktisk ikke så rodet, den butik. Men der står mange ting på hylderne.

UDENLANDSK JAZZ
Diana Krall: The girl in the other room
-at hun giftede sig med Costello, er det bedste der er sket for hendes karriere.

Dave Douglas: Strange liberation
-dirty, bad, sexy, moderne blæs.

The Bad Plus: Give
-jeg er midtjyllands største fan.

[re:jazz]: Point of view
-at en så original plade kommer fra Tyskland er måske ikke så overraskende, men alligevel.

Charlie Hunter Trio: Friends seen and unseen
-han bliver ved og ved, og bliver ikke mere kedelig.


UDENLANDSK ELEKTRONISK
Bugge Wesseltoft: Moving
-Bugge er taget på klub, og det gør ikke noget.

Audun Kleive: Ohmagoddabl
-i Danmark har vi de Waal, i Norge har de Kleive.

Troublemakers: Expressway
-fransk neosoulhiphopfunkloungejazz.

Soel: Memento
-fransk electrofusionbarrywhitesouljazzzzzz, med et kvalitetsstempel fra monsør Ludovic Navarre.

Abdullah Ibrahim: Re:Brahim
-Abdullah er blevet remixet, og det holder 100%. Fede mixes.

KortJazzNyt

Hvad står musikere og drømmer om at spille, når de er på scenen med Tue West. Fusionsjazz, selvfølgelig. Tre af Tue West's musikere er med i Morten Schantz's (som spiller keyboard for Tue West) gruppe. Schantz er besat af 70'ernes fusionsfunkyherbieheadhuntersjazz. Han har just udsendt CD'en Segment på Cope Records.

Dee Dee Bridgewater kommer til Århus internationale Jazzfestival d. 14. juli, hvor hun spiller i Musikhuset.

Pianisten Jason Moran kommer til Danmark d. 24. og 25. maj 2005, hvor han spiller på henholdsvis Copenhagen Jazzhouse og Train i Århus. Moran var sidst i Danmark i år, som underviser på Dansk Jazzforbunds Summersession på Vallekilde Højskole.

Musikhistorisk Museum har allerede offentliggjort deres program for Jazzfestivalen 2005. De har sat tre forskellige trioer på programmet. Larsson/Villaume/Franck Trio d. 3. juli, Christina von Bülow Trio d. 5. juli og Kurt Larsen Trio d. 6. juli.

I dagene 6.-7.-8. og 9. juli 2005, vil der i forbindelse med Copenhagen Jazzfesival blive afholdt The IAJRC 2005 Convention. IAJRC er en forkortelse for The International Association of Jazz Record Collectors. Der vil være seminarer om Jazz i Danmark, Bebop violin, jazzfilm etc. Ligeledes vil der selvfølgelig være mulighed for plade og memorabilia køb/salg. Du kan læse mere om IAJRC ::HER::

KortJazzNyt

Okay, her er et rigtigt godt downloadtip. På den iøvrigt udemærkede www.cdon.dk er de udover det normale salg af CD og DVD, begyndt at sælge downloads af WMA'ere (Microsoft's MP3 version). Ja, jeg ved ikke helt, om de er klar over at de rent faktisk sælger Miles Davis boksene, som var det enkelt CD'er. D.v.s. at bokse som f.eks. The complete Miles Davis featuring John Coltrane, The complete Bitches brew session og The Complete Columbia Studio Recordings Of The Miles Davis Quintet January 1965 To June 1968 kan erhverves for den ringe pris af 99 kr. "Boksene" indeholder henholdsvis 58, 21 og 56 numre. Her er tale om bokse som koster mellem 900-1100 norske kr. hos www.barejazz.no, som er et af de få steder hvor boksene stadig kan købes. Okay du får selvfølgelig ikke de lækre bokse med. Men til den besynderligt lave pris, kan du ihvertfald holde din MP3-afspiller beskæftiget i nogle timer
(dage?...måneder?...).
Andre gode Downloads:
Clifford Brown: The Complete Blue Note & Pacific Jazz Recordings (49 numre)
Bud Powell: The Complete Blue Note And Roost Recordings (75 numre)
Oscar Peterson: This is Oscar Peterson (49 numre)
Duke Ellington: The complete Reprise Studio recordings (101 numre)

Sangerinden og komponisten Helle Hansen har gjort det igen, gjort hvad? Jo, hun har for tredje gang i træk vundet en Honorable Mention Prize i USA Songwriting competition. Vinderne er fundet blandt 32500 bidrag fra 84 lande (gad vide hvem der har lyttet det igennem?). I år fik hun prisen for sangen Hooked on you. Sangen kan høres på hendes CD fra 2002 You can't save it in this mix. Du kan møde Helle ::HER::
Saxofonisten Stefano Di Battista udsender i det nye år en hyldestCD til Charlie Parker. Pianisten Kenny Barron medvirker på pladen, som kommer til at hedde Parker's mood.
ECM Records har nyt i støbeskeen med Frisell/Motian/Lovano, Trygve Seim og Wasilewski/Kurkiewicz/Miskiewicz (sidstnævnte er Tomasz Stanko's rytmesektion). Pladerne kommer ud i starten af det nye år.
Pianisten fra den Dominikanske Republik, Michel Camilo udsender i 2005 sin første soloCD, som hedder Solo. Tracklisten indeholder bl.a. Our love is here to stay, 'Round midnight, Someone to watch over me og Suntan.

Den amerikanske grammy organisation har offentliggjort årets nominerede plader. Blandt de nominerede finder vi bl.a. Bill Frisell, Roy Hargrove, Jan Garbarek, Jamie Cullum, Roy Haynes, Maria Schneider og Bob Brookmeyer. Du kan læse om flere nomineringer ::HER::
Ray Charles er posthumt rykket helt frem i bussen. Da både hans nyeste CD Genius loves company og en sang er nomineret i topkategorierne Record of the year og Album of the year.
Tidligere på ugen var der et indslag på TV2 med de gamle brødre Johnny og Jimmi Cambell, som var frontfigurer i Harlem Kiddies, på henholdsvis sax og guitar. Indslaget handlede om at Jørgen Vad er ved at overføre Harlem Kiddies' gamle musik fra 78'ere til CD. Jørgen Vad har tidligere stået for audiorestaurering af Jørgen Ryg's musik, som blev udgivet på den fænomenale CD Jørgen Ryg Collection. Resultatet af Harlem Kiddies' audiorestaurering bliver udsendt til februar 2005. Kan du ikke vente indtil da, kan du besøge Det virtuelle Musikbibliotek ::HER:: hvor du finder en diskografi, historie og MP3'ere med Harlem Kiddies' musik. Numrene Alligator swing, Do you wanna jump children, May-fair boogie og One o'clock jump kan hentes kvit og frit. Nu vi er ved den støvede danske jazz kan du finde mange flere musikere ::HER:: hvor Frank Büchmann-Møller har lavet en guide til Dansk Guldalderjazz.

Dansk Jazzforbunds Summersession 2005 har allerede fået to navne på plakaten. Percussionisten Airto Moreira og sangerinden Flora Purim har meldt deres ankomst. De havde begge deres storhedstid i starten af 70'erne, via deres samarbejde med Chick Corea's Return To Forever og Miles Davis. Lennart Ginman er igen sessionleder. Han har iøvrigt erklæret at han ikke stopper før Herbie Hancock er at finde i lærerkollegiet. Læs mere ::HER::

KortJazzNyt

Hvis du læser JazzNyt rimeligt ofte har du nok gennemskuet, at jeg har en svaghed for jazz, hvor der er smidt en pose blandet elektronik i. Et af nyeste skud på stammen er pladen Re:Brahim (udgivet af Enja Records nye label 19) hvor diverse DJ’s har fedtet rundt med den sydafrikanske pianist Abdullah Ibrahim’s musik. Melodier, som f.eks. Blues for a hip king, Calypso minor og Sweet samba har fået en tur gennem vridemaskinen af bl.a. DJ Spooky og tyske Matthias Vogt. Sidstnævnte stod for projektet [re:jazz] som udkom for ganske nylig.

Mere elektroniknyt, denne gang er det Miles Davis, som efter sigende skal have en tur. Hvem og hvordan vides der officielt ikke noget om endnu. Vi fik jo Panthalassa i 1998, hvor det var Bill Laswell der stod for ”Reconstructon & mix translation”, som det så poetisk blev kaldt. Dengang var det Davis’ musik fra tiden 1968-1974. Det bliver spændende, at se hvilken tidsperiode det bliver denne gang. Projektet har arbejdstitlen Evolution of the groove.

Mere elektroniknyt 2, denne gang er det Clark Terry...jo du læste rigtigt. Denne endnu levende legende er på albummet Chilled & Remixed centrum for remixerkunsten. Hvor vi ofte har været vant til at DJ’s har taget udgangspunkt i den mere funky afdeling af jazzen. Det er denne gang trompetisten Clark Terry, som jo var med før…hmmm…tjaahh…alle mulige andre, der lever i dag. Supertopstandards som Nature boy, All blues, So what og Take five er genstand for bl.a. Joe Claussell’s DJ/Remixer evner. Det er Vivicom der står for udgivelsen, som indtil videre kun er ude i staterne.

Den fredericiansk fødte jazzguitarist Per Gade, som vi kender fra bl.a. The Orchestra og Fini Høstrup var i oktober måned på turné med den legendariske jazztrommeslager Billy Cobham. Der blev bl.a. optrådt med 14 shows i New York City på jazzklubben Iridium, hvor orkestret Billy Cobham’s Culture Mix, som Per Gade er en femtedel af, blev udvidet med trompetisten Randy Brecker, samt perccusionisten Airto Moreira. Der udover turnerede bandet i byer som Alexandria, Virginia, Cleveland, Ohio, Rochester, New York, New Orleans, Houston og Austin, Texas, San Diego, Californien samt Seattle, Washington. Bandet sluttede efter USA eventyret, turneen af i Europa, med shows i Schweiz, Italien og Tyskland. Det er Per Gades 4. år med Billy Cobham, der indtil videre har ledt ham rundt i lande som Belgien, Frankrig, Tyskland, Shweiz, Østrig, Italen, Portugal, Ungarn, Tjekkiet, Georgien, Polen, Litauen, Dubai, Ukraine, Rusland og USA. Bandet forventes at tage på en større Sydamerika turne i 2005, med besøg i Brasilien, Panama, Chile og Argentina. Indtil videre har bandet udgivet 2 CD’ere Culture mix samt den nye Colours. Orkesteret indspillede musik til en ny live CD på USA touren. Derudover er det blevet til utallige TV optrædender på bl. a. den franske art channel “Mezzo“ samt en nyligt udgivet live sample DVD fra den tyske kanal “BR“, hvor bandet bl.a. spiller Per Gades komposition Dreamers

JAZZNYT UGE 47

Sony er ude med en julegaveidé, for ca. 220,- kan man erhverve sig 3 CD'er i sampak. Under titlen Sony Jazz Trios har de sammensat pakker med Hancock (Head hunters/Sextant/Thrust), Freddie Hubbard (Red clay/Straight life/First light) og videre derudad med Marsalis, Davis, Monk, Armstrong, Bela Fleck, Holiday og Deodato.

Diana Kralls DVD Live at The Montreal Jazz Festival er klar, og her har man så mulighed for at opleve hende i selskab med samme besætning som hun lige har besøgt Danmark med. Peter Erskine på trommer, Anthony Wilson på guitar og Robert Hurst på bas. Umiddelbart synes jeg at hun var mere veloplagt på scenen i Vejle Musikteater end hun er i Montreal. Musikken er heller ikke så sprælsk i Montreal, omvendt har hun osse turneret et halvt mere med materialet. Desuden var hun i meget god kontakt med publikum i Vejle, snakkede løs om sangene etc. I Montreal er der ikke megen snak udover "this is a song by..." Men der er selvfølgelig himmelvid forskel på 15.000 og 1.000 tilskuere. Måske er snakken også blevet redigeret kortere, for der er desværre nogle sange som er redigeret væk fra den oprindelige koncert i Montreal. Ægtemanden Elvis Costello sang duet med Krall på sangen Almost blue, og Costello sang som sidste ekstranummer hyldesten til Ray Charles, Drown in my own tears. Historien går jo nok på at de er på to forskellige selskaber...damn!

Hvad har Det Jyske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Det Vestjyske Musikkonservatorium til fælles med Klüvers Big Band? JO! De har det til fælles at det hvert efterår foregår et spændende samarbejde mellem de 4 institutioner, som kommer publikum i Århus, Odense og Esbjerg til gode. Det er 3. år i træk at studerende fra alle 3 konservatorier udvælges til at optræde med Big Bandet. De studerende håndplukkes af deres lærere blandt uddannelsesinstitutionernes bedste bud på kommende jazzstjerner. De talentfulde studerende vælger derefter i samråd med Big Bandets kunstneriske leder, Jens Klüver, et eller flere numre de ønsker at fremføre sammen med orkestret. Denne proces sikrer at repertoiret spænder vidt, og at de studerende spiller hovedrollen i aftenens koncert. Tirsdag d. 16. november kl. 19.30 i Teatersalen, Storcenter Nord i Århus, Onsdag d. 17. november kl. 20.00 på Jazzhus Dexter i Odense, Torsdag d. 18. november kl. 20.00 på Det Vestjyske Musikkonservatorium i Esbjerg.

På pianisten D.D. Jackson's site er der en håndfuld gratis MP3'ere lagt ud til download. Lyden er ikke den bedste, men musikken er spændende. Du finder musikken ::HER::

På Kasper Villaumes nyeste CD 117 Ditmas Avenue finder man hans fortolkning af Tizol/Ellington klassikeren Caravan, og næsten samtidig med at den blev udgivet, udsendte Torben Bjørnskov Trio sin første CD Changes, hvor Villaume også spiller piano, og Caravan ligeledes er med. Hvad er det med den tudsegamle melodi? Er den blevet hip igen, eller har den altid været det? Der er ihvertfald en del danske jazzmusikere som har indspillet den på det seneste. Benjamin Koppel har den med på sin nye CD The Copenhagen incidentHer er en liste med danske plader med Caravan.
Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue (Stunt 2004)
Torben Bjørnskov Trio: Changes (2004)
Benjamin Koppel: The Copenhagen Incident (Cowbell 2004)
GinmanBlachmanDahl: GinmanBlachmanDahl (Verve 2004)
GinmanBlachmanDahl: The Library Bar Concerts (Verve 2003)
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: Live at Birdland (Stunt 2003)
Carsten Dahl: Solo piano (Stunt 2003)
Svare/Thoroddsen: Jazz airs (Olufsen 2003)
Saxopaths: Saxopaths (New net Music 2002)
The Organizers: 17.03.01 (The Organizers 2001)
Jesper Thilo: Flying home (Music Mecca 2000)
Hans Ulrik: Jazz & mambo (Stunt 2000)
Derudover er den også indspillet af en lang række internationale kunstnere i de senere år, som f.eks. Magnus Lindgren, Andy Bey, Karin Krog, Marsalis Family og Brian Setzer. Man kan også finde melodien i versioner med kunstnere som man ikke lige havde forestillet sig, som f.eks. The Carpenters, James Brown og James Last.
Jeg tror at jeg vil konkludere at den altid har været hip.
Hov for resten! har du lyst til at høre den lige nu, kan du besøge sangeren og orkesterlederen Ron Kaplan's site ::HER:: og downloade den som MP3'er, helt gratis. Du finder den på albummet Loungin around.

JAZZNYT UGE 45 2004

Hvis jeg skal finde en melodi eller en kunstner, er det som regel www.allmusic.com jeg bruger. Men nu har jeg fundet et fantastisk alternativ. Nordmanden Arill E. Andersen er en af den slags nørder, som jeg bare elsker. Han har i de sidste mange år indsamlet data om alverdens jazzindspilninger. Han har indtil nu registreret 77.000 titler. 50.000 optagelser og 34.000 artister. Du finder hans arbejde ::HER:: under posten DISKOGRAFI. Et eksempel, jeg er helt vild med Caravan. Den kan jeg finde i intet mindre end 455 versioner. Lige fra Barney Bigard & His Jazzopaters (Med The Duke på piano) i en optagelse fra december 1936 over en optagelse med Kjeld Bonfils Trio (med Bent Fabricius Bjerre på piano) i en optagelse fra december 1953, til optagelser med Monk, Jimmy Smith, Wes Montgomery etc. Opslagsværket er bedst til at finde frem til ældre musik og musikere, den er ikke god til nyere jazzmusik.

Jason Moran and The Bandwagon er til februar ude med et album på Blue Note. Albummet hedder Same mother og er en jazzopdagelsesrejse udi bluesmusikken.

Palmetto Records er på ingen måde fedtet. ::HER:: finder du en bunke MP3'ere til fri download. Melodierne er uudgivede og nye ting med bl.a. Dr. Lonnie Smith, Bill Mays Trio, Herbie Nichols Project, Andrew Hill og Larry Goldings.

Man tager en ekspressiv pianist (Jacky Terrasson), en svensk sangerinde (Rigmor Gustafsson) og sætter dem til at indspille Dionne Warwick sange. Arrgh, fy for den da, tænkte jeg, da jeg så det. Er det virkeligt nødvendigt med Heartbreaker o.l. i jazzudgaver. Men hov hov, unge mand. Warwick har jo en egentlig an fortid som Bacharach fortolker. Det er dem som Terrasson og Gustafsson har sat stævne. Walk on by, Alfie, Close to you, Raindrops keep falling on my head etc. er på tracklisten. Albummet hedder Close to you, og er ude på ACT Records.I forbindelse med udgivelsen af albummet spiller de på Stockholms jazzklub Fasching d. 5. & 6. november.

JAZZNYT UGE 44 2004

Det europæiske jazzsamarbejde Europe Jazznetwork har fået et nyt website ::HER::
Den norske gruppe Supersilent er på turné i USA og Canada i november måned. Deres seneste CD 6 er blevet rost til skyerne i mange anmeldelser.
"Supersilent has created some of the most challenging and rewarding improvised music to come out in recent years" (Other Music USA).
"Supersilent are one of the absolutely best bands to appear in recent years." (Göteborgsposten, Sverige)
etc.
Da Madonna for nylig gav koncert i London, sang hun duet med sangerinden Cesaria Evora fra Kap Verde. Evora's pladeselskab BMG afviser ikke, at en pladeindspilning kan komme på tale på et senere tidspunkt. (Kilde: Ejazznews)
Pat Metheny udsender en ny CD januar 2005. The way up, som pladen hedder, er en tilbagevenden til hans vanlige gruppe med Lyle Mays. Pladen bliver fulgt op af en USA og Europa turné. Methenys seneste CD, soloudspillet One quiet night fra 2003 blev overhældt med hæder. Både Grammy og DownBeat havde den helt i top, da året blev gjort op.
En anden af de store firserkanoner David Sanborn udgiver ligeledes en CD til januar. Den hedder Closer
Diana Krall som snart kommer til Danmark, hvor hun giver koncert i Vejle og København, sender en ny DVD på banen. D. 29. juni gav hun koncert i Montreal, i forbindelse med deres jazzfestival, foran 15000 tilskuere. Det er den koncert som er blevet foreviget. Den udkommer d. 23. november.

JAZZNYT Uge 42 2004

I foråret 2005 får filmprojektet, som blev optaget på det ”gamle” Montmartre under jazzfestivalen, premiere. Filmen har arbejdstitlen Between a smile and a tear – A night at the Montmartre Club in Copenhagen. En af de medvirkende Toots Thielemans har altid sagt at han levede mellem et smil og en tåre, udfra det skrev Lisa Nilsson og filmens idémand Niels Lan Doky en sang. Inspirationen til filmen fik Niels Lan Doky fra Wim Wenders film Buena Vista Social Club, hvor gamle cubanske musikere samles og spiller den oprindelige musik. Doky’s mål med filmen er, at nå et publikum udenfor de sædvanlige jazzkredse, ligesom Wenders film fik mange til at høre den gamle cubanske musik for første gang du kan læse mere ::HER::

Nobody Beats The Beats har udsendt et nyt album, Drops from above. Ligeledes er de taget på Danmarksturné. Nobody Beats The Beats er egentlig ikke et band, men derimod den Københavnske DJ Sonny B’s idé, hvor han har samlet en masse forskellige folk. Den første plade fra 2002 kunne nærmest betegnes som en Lounge-goes-hip hop plade, hvor den følgende, The second coming fra 2003 var blevet mere R’n’B og funk inspireret, men stadig med lækre jazzede undertoner. På Danmarksturnéen er det Jokerens liveband Booty Cologne, som udgør grundstammen, kombineret med pladespillerekvilibristerne Tue Track og DJ Noize og rapperne ADL og Context, samt en sangerinde som jeg desværre ikke ved hvad hedder, men hun synger helt vildt godt. Nummeret Push er ugens uundgåelige på P3, så det kan jo være at du får hørt nummeret, hvis du forvilder dig ind på P3’s frekvens. Tag ud og oplev bandet live, det kan klart anbefales. Læs mere ::HER::
Klüvers Big Band har travlt i denne uge i Toronto. Orkestrets undervisnings- & koncertforløb for folkeskoleelever har været et tilbud til børnene i Århus Amt i over 20 år. Nu er 8 sange oversat til engelsk og de canadiske skolebørn skal vise, at de også kan synge med big band backing. Foruden at gennemføre dette forløb for og med børn, vil Big Bandet kunne høres flere steder i storbyen Toronto. Dagen efter ankomsten blev der spillet koncert på The Harbourfront Centre, som sammen med Kunststyrelsen står for planlægning af denne flotte festival. I mandags blev der spillet koncert på en af byens jazzklubber, The Rex. Onsdag aften spiller Big Bandet op til bal på Det Danske Handelskammers årlige generalforsamling på The Ontario Club. Dagen efter er det musikstuderende på Humber College, der får glæde af Big Bandets besøg i Toronto, når der afholdes workshops for de studerende efterfulgt af en koncert

JAZZNYT UGE 41 2004

I denne uge skal du ud for at høre levende jazz. Der er ingen undskyldning. Jeg har fundet en masse koncerter frem, som du kan vælge og vrage mellem. Bor du i København er det let. Men der er altså jazz på programmet, over hele landet i løbet af ugen. Endda med mange særdeles spændende navne.F.eks. Jacob Anderskov Trio m. Michael Formanek (Århus, Esbjerg, Ryomgårdog Odense), Peter Rosendal Trio (Herning) og Ed Thigpen Scantet (Lyngby og Odense). Jo...der er gang i den på den levende danske jazzscene.
Mandag:
Sinne Eeg Kvartet Portalen Greve kl. 13.00
Valdemar Rasmussen Trio feat. Suzanne Brøgger, Christians Kirke Kbh. kl.19.30
Jyske Musikkons. Big Band & Geir Lysne, Nygadehuset Aabenraa kl. 19.30
Hernan Lugano Tangojazz trio, Bent J Århus kl. 20
Monday Night Big Band, Vognporten Kbh. kl. 20.30
Tirsdag:
Søren Kristiansen Trio m. Theis Jensen, Musikbiblioteket Odense kl. 20
Jacob Anderskov Trio m. Michael Formanek, Esbjerg Musikkonservatorium kl.21
Onsdag:
Koppel, Riel, Andersson Trio, Statens Museum for Kunst kbh. kl. 20
Jacob Anderskov trio m. Michael Formanek, Musikcaféen Århus kl. 20.30
Helge Lien Trio, Copenhagen JazzHouse kl. 20.30
Madsen Melbye Mikkelsen Trio, Esbjerg Højskole kl. 21
Torsdag:
Ed Thigpen Scantet, Templet Lyngby kl. 19.30
Niels Jørgen Steen A-Team m. Bobo Moreno, Trommen Hørsholm kl. 20
Ernie Wilkins Almost Big Band, Støberihallen kl. 20
Jacob Anderskov Trio feat. Michael Formanek, Dexter Odense kl. 20
Peter Rosendal Trio, Fermaten Herning kl. 20
Jacob Fischer & Hugo Rasmussen, Mulle Rudi Roskilde kl. 20
Udsigt, Arne B Svendborg kl. 20
Come Shine, Copenhagen JazzHouse kl. 20.30
Nikolaj Gromin & Jens Søndergaard, Chips Kbh. kl. 20.30
Kopenhagen, Studenterhuset Nykøbing F kl. 21
Fredag:
Jacob Anderskov Trio m. Michael Formanek, Ny Ryomgård kl. 20
Jakob Dinesen Kvartet m. Christina von Bülow, Jazzcup kbh. kl. 15.30
Ann Farholt & Henrik Bay, Rest. Willumsen kbh. kl. 18.30
Jonas Johansen Move, Paletten Viborg kl. 20
Hernan Lugano tangojazz Trio, Elværket Holbæk kl. 20.30
Ed Thigpen Scantet, Dexter Odense kl. 21
Søren Kristiansen Trio m. Finn Ziegler, Nødebo Kro Fredensborg kl. 21
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra, Copenhagen JazzHouse kl. 21.30
Lundgren/Gaardmand/Lauritsen/Bach, La Fontaine Kbh. kl. 23
Swing of Sahara, Vognporten Kbh. Kl. 24
Lørdag:
Henrik Gunde Trio, Rampelys Silkeborg kl. 12
Alex Riel Trio, Jazzcup Kbh. kl. 14.30
Organizers, Blågårds Apotek Kbh. Kl. 21
Peter Bendtsens Cayuga Projekt, Dexter Odense kl. 21
Jonas Johansen Move, Copenhagen JazzHouse kl. 21.30
Villaume/Gaardmand/Davis/Rifbjerg, La Fontaine Kbh. kl. 23
Kamæleonkoncert. Pierre og Jungle Orkesteret, Copenhagen JazzHouse Kl. 15
Søndag:
Caroline Henderson, Arken Ishøj kl. 14.30
Jacob Christoffersen Jazzexperience, Sofiekælderen Kbh. kl. 15
Nulle & verdenorkestret, Palæ Bar Kbh. kl. 17
Tiny Space & Big Rhythm, Hotel Tannishus Tversted kl. 20
Vincent Herring, Elværket Holbæk kl. 20.30
Villaume/Nogel/Bodilsen\/Johansen, La Fontaine Kbh. kl. 21
Lider du af angst for at være sammen med andre mennesker, kan du udover at opsøge en psykolog, sætte dig foran computeren d. 7. oktober og komme til koncert med Nils Petter Molvær. Hans koncert i Festspielhaus, St. Pölten livestreames over nettet. Check hans website for detaljer ::HER::

JAZZNYT UGE 40 2004

D. 11. oktober udkommer der en ny CD med sangerinden Katrine Madsen. Den hedder Close to you. På pladen samarbejder hun med Jesper Bodilsens Trio, som udover Bodilsen på bas, består af Morten Lund på trommer og Stefano Bollani på piano. Derudover er der medvirker saxofonisten Hans Ulrik og trometisten Mårten Lundgren på nogle enkelte skæringer. Det er Stunt som står for udgivelsen. De turnerer i januar og april 2005.
Jesper Bodilsen Trio er på turné fra d. 19. til d. 30. oktober. Bent J, Flensborghus, Copenhagen Jazz House og Toldkammeret i Helsingør er nogle af målene. Desuden er det nye Musik & Teaterhus i Silkeborg på planen. D. 18. november spiller trioen på det hæderkronede spillested Sunside Jazz Club i Paris, som et led i Dansk Jazzforbunds fremstød for dansk jazz i Frankrig.
Trioens album Mi ritorni in mente fra sidste år har modtaget fantastiske anmeldelser i Danmark og i udlandet. I det franske Jazz Magazine har den været månedens CD og i Italien har den ligget på Top 10 for bedst sælgende jazz albums. Trioen har lige overstået en turne på Italienske festivaller hvor de spillede for fulde huse.
Trioen er igang med en ny CD, hvor Bollani bl.a. arrangerer danske popnumre, som f.eks. Det er ikke det du siger...
Ifølge den engelske magasin Jazzwise afholdes den anden årlige Guantanamo Bay Jazz Festival. Her underholder amerikanske Smooth Jazz orkestre, som f.eks. Dave Benoit Band, de amerikanske soldater og fængselspersonaler (dog ikke de indsatte, men så havde det vist også været en sag for menneskerettighedsdomstolen).
Jeg vil i den her sammenhæng citere Kresten Osgoods trommeskind "Krig er for tabere, bebop er for vindere"
Hip Hop dronningen Queen Latifah, som debuterede for 15 år siden med albummet All hail the queen, har lavet et jazzstandard album. Den hedder The Dana Owens Album. Hun siger at det forhåbentlig ikke er en engangsforestilling, da hun ikke er sikker på om hun kan rappe resten af sine dage. Herbie Hancock og Al Green er gæster på pladen, som bl.a. byder på I put a spell on you, Mercy mercy mercy og lush life.
Fra torsdag i denne uge og frem til december står der SuperDanish på menuen i Toronto, Canada. Et kulturfremstød med 140 optrædender skal sætte dansk kultur på verdenskortet, eller Canadakortet..hø hø. Hvad er et kultufremstød uden jazz? Torontoborgerne får mulighed for at høre Klüvers Big Band, Lotte Anker og Lelo Nika. desuden er Katrine Ring vært for SuperDanish Electronica, hvor Danmarks hårdeste Dj's spiller op, DJ Static & MC Nat Ill, DJ Tony M, DJ Morten Trøst og DJ Niz. Du kan læse mere ::HER::

Her er lidt om hvad efteråret byder på af pladenyheder:
September
Don Byron: Ivey-Divey (Blue Note) med Jason Moran og Jack DeJohnette
Sam Rivers: Vista (Meta)
Gonzalo Rubalcaba: Paseo (Blue Note)
John Lewis & Svend Asmussen: European Encounter (Collectables) oprindeligt udgivet i 1962 af Atlantic
Miles Davis: Seven steps The complete Columbia Recordings 1963-1964 (Columbia) 7 CD Boxsæt
Joel Harrison: So long 2nd Street (ACT)
Nguyen Le: Bakida (ACT) med Chris Potter og Renaud Garcia Fons
Roy Hargrove & The RH Factor: Strength EP (Verve) overskud fra sidste års Hard Groove
Oktober
Clark Terry: Mixed & Remixed (Vivicom)
Cassandra Wilson: After the beginning again (Winter & Winter)
Tom Waits: Real gone (Anti)
Clifford Jordan: These are my roots: Cliffod Jordan plays Leadbelly (Collectables) Pladen som inspirerede Fredrik Lundin til hans nyeste epos Belly up, er på gaden igen.
Wallace Roney: Prototype (High Note)
Nobody Beats The Beats: Drops from above (Universal) Rygtet fortæller at de også er med på Guru's kommende JazzmatazzCD
November
Caroline Henderson (Stunt)
Butch Lacy Trio (Stunt)
Jakob Christoffersen Trio (Stunt)

JAZZNYT UGE 39 2004

Pianisten Paolo Russo har lavet sin første soloCD. Russo, der er italiener, bosat i Danmark er nok mest kendt fra Bo Stief's One Song III. Russo er en af de få, udenfor Argentina, som er istand til at betvinge, det lille, men meget besværlige instrument Bandoneonen. Dette kan man høre på pladen Alchemy, som er tilgængelig nu. Du kan høre noget af musikken ::HER::

Mørket er ved at sænke sig over os, men længere nordpå er solskinstimerne allerede reduceret endnu mere. Hvad gør man så for at holde humøret oppe. Man holder da en jazzfestival. For 37. gang er der jazzfestival i den nordsvenske by Umeå. En festival som tidligere har haft besøg af Ella Fitzgerald, Duke Ellington, Sonny Rollins, Charles Mingus og sådan kunne jeg blive ved. I år Kan man møde så forskellige folk som Michael Brecker Band, Ulf Wakenius Band, Al Jarreau, Jimmy Smith, Esbjörn Svensson Trio, Wibutee, Fred Frith og Philip Catherine Trio. Det er jo imponerende at man kan holde jazzfestival i en nordsvensk provinsby på denne tid af året, med så flot et program. Festivalen starter d. 27. oktober. Du kan læse mere ::HER::

D. 18. oktober åbner Frederick P. Rose Hall i New York. Det er et projekt som er søsat af Jazz at Lincoln Center. Der er rejst 128 millioner $ til byggeriet. Den rummer tre sale. Rose Theater (1100 pladser), The Allen Room (310-550 pladser) og Dizzy's Club Coca-Cola (140 pladser). Derudover er der undervisnings, øve, indspilnings og udstillingsfaciliteter. Filosofien som videreføres fra Jazz at Lincoln Center er, at jazz er USA's klassiske musik, og skal sættes op på den piedestal, som den fortjener (min tolkning). Wynton Marsalis har siden starten lagt den kunstneriske linje, hvor husorkesteret Jazz at Lincoln center Orchestra opfører værker, som var det et symfoniorkester. Her er det selvfølgelig navne som Duke Ellington og Count Basie, der er kongerne. Du kan læse meget mere ::HER::
Men vi venter på et nyt Gotan Project album, kan vi i ventetiden fornøje os med CD'en Inspiracion-Espiracion, som er et DJ-sæt mixet af Gotan Project medlemmet Philippe Cohen Solal. Den indeholder overvejende remixes af numre fra deres første CD, men der er også blevet plads til numre med bl.a. Astor Piazzolla og Peace Orchestra. Desuden er nummeret Round about midnight inkluderet, i en Gotan Project meets Chet Baker version. Det er egentlig en gammel 12"single, som kom i 2001, og som ikke var med på deres første CD. Der er et enkelt nyt nummer med inkluderet på en bonus CD. CD'en er på gaden d. 6. oktober

Jim Black's Alas No Axis med bl.a. Chris Speed og Skúli Sverrisson starter deres Europaturné på Stengade 30 d. 19. oktober. Det er Jazzclub Loco der afholder koncerten. Gruppen er aktuel med en ny CD, Habyor, AllAboutJazz skriver om pladen: "Fans of more traditional jazz will, no doubt, shy away from Habyor, but more adventurous listeners who don't mind examining the spaces between genres will be satisfied by this, another strong recording by the outfit."

Bassisten Anne Mette Iversen har modtaget prisen Cultural Award fra The American Scandinavian Society i New York. Prisen tildeles på baggrund af de seneste års kunstneriske arbejde, der i Anne Mette Iversen’s tilfælde både omfatter arbejdet som ”sideman” i diverse jazz-sammenhænge, arbejdet med hendes egne grupper og hendes komponistvirksomhed. Hendes CD På den anden side/On the Other Side, der roses for sine melodiøse og billed-skabende sange og unikke udnyttelse af strygeinstrumenter i moderne jazz, nævntes som eksempel på både komponist- og bandleder-rollen.
Ved prisoverrækkelsen d. 14.september optrådte Anne Mette Iversen med et solonummer: ”You’d Be So Nice
To Come Home To” af Cole Porter, og en ”double-bass” udgave af Billy Strayhorn’s
”Lotus Blossom”. Anne Mette Iversen er på tur i Danmark i marts 2005.

Anderskov Accident spiller på Børneteatret, Christiania på onsdag d. 22. september. April 2005 kommer der en ny CD med orkestret, som i 2003 blev kåret som årets jazzfund, ved Danish Music Awards. CD'en bliver fulgt op af en turné i Europa og USA, hvor sidstnævnte inkluderer en koncert på den højt estimerede jazz festival JVC Festival i Rochester og New York. Lederen af orkestret Pianisten Jacob Anderskov har siden 2001 udsendt 6 plader på sit eget pladeselskab Scraggly Records. I nær fremtid kan han høres på nyudgivelser med T.S. Høeg Locomotion Starensemble og på den nedenstående

Baritonsaxofonen er vel nærmest jazzens svar på vaffeljernet i køkkenet. Den er der, men bliver bare ikke brugt ret tit. Det rådes der bod på, på den nye CD med Babop. Jesper Løvdal og Benjamin Koppel spiller begge baritonsax på pladen, hvor de suppleres af Jacob Anderskov på piano, Kresten Osgood på trommer og Jonas Westergaard på bas.
Man bevæges fra den souljazzede, Mingus-inspirerede åbning Mingustamingusta, over den højst overraskende BumbleBebop til den smukke, næsten Strayhorn'ske ballade Before the Concert. Videre til den korte tromme-feature K.O. med Osgood i den centrale rolle som nytænkende improvisator på skuldrene af Max Roach. Over den spion-agtige Stanglakrids og den dansante Charleston ­ Baritone Rock ­ til titelnummeret Babop, der med sit næsten klassiske bebop-tema kombineret med flere meter-skift mellem 3/4 og 5/4 konstant overrasker og udfordrer. Efterfulgt af det Ellington'ske humør-intermezzo Blæsevejr (med d!), med Westergaard der som solist viser sig som værdig aftager fra Blanton og Pettiford. Og derfra videre til den gakkede H.T.E.S.T.A.C. (How to explain socialism to a Cat!) over Anderskovs skæve blues, Tones to Barry til det endelig bebop-festfyrværkeri i Go!

Hans Ulrik: Blue and Purple

J-J-J-J-J
Hans Ulrik ramte sit kunstneriske nulpunkt sidste år, med Cd’en Danish standards. Ærligt talt havde jeg svært ved, at se hvordan han skulle komme ud af det morads.
Men han er overraskelsernes mand. Blue and purple er et udvalg fra over 40 melodier, som han skrev i løbet af en kort periode. CD’en er helstøbt. Hans Ulrik skriver i bookletten, at musikken blev til i en svær periode i hans liv, og han har formået at omsætte den svære periode til enkle, følsomme og meget stærke melodier.
I fremførelsen er det et kæmpeplus at han har valgt Jacob Christoffersen til udelukkende, at spille Wurlitzer. Det understøtter det skrøbelige og bliver ikke trættende, som man kunne have frygtet. I stedet bringer det en ikke ubetydelig flade af farver ind i musikken.
Pladen bevæger sig på kanten. Den kunne have vippet over, og endt som en klistret 70’er pastiche. Nu efterlader den et indtryk af en modnet komponist og musiker, som har lavet sin hidtil bedste plade. Det er en intim plade, med mange fine detaljer af bl.a. Fredrik Lundin på saxofon og Peter Dahlgren på basun.

Autofant: Family (DZO Records/ILK)

Retrosynthfreaken Henrik Sundh og trommeslageren Kresten Osgood, som begge er med i Tys Tys, har en trio sammen med bassisten Johan Segerberg. De kalder sig Autofant, og har netop udsendt deres første CD Family. Et almindeligt jazztrommeintro starter pladen, og det varer ca. 15 sekunder, så er almindeligheden også ophørt.
Jean Jacques Perrey (fransk Moog-ikon fra starten af 70’erne) møder moderne laptopmusik, indisk kompositionsteknik møder reggae, pop møder støj, glad-i-låget møder alvorlig, improvisation møder programmeret. Musikken er ligeså godt sammensat som navnet Autofant. Autofant ligger godt i munden, musikken ligger godt i øret. Det her er party, sjov og ballade på meget skæv (ikke som i hashrus) måde.
CD’en hedder Family og hvis det er målgruppen, de der har tænkt på, så rammer de plet. Min halvandet år gamle datter og jeg dansede lystigt løs til det eneste nummer med sang; Heaven is above me.
Det her er ikke jazz eller electronica, men et eller andet sted ude i rummet, har de nok et navn på stilarten. Den er original og meget meget god.

JAZZNYT UGE 37 2004

Saxofonisten Michael Blicher, der sidste år fik prisen Årets Frederiksberg talent, er gået i gang med et nyt projekt. Han kalder det Five songs. Han har taget udgangspunkt i de store sangere som han altid har været fascineret af, Ray Charles, Neil Young, Paul Simon, Nina Simone og Joni Mitchell. Ud af den inspiration er der kommet en gang flot singer-songwriter musik i instrumental jazzudgave. Det er melodiøs, glad og også lidt eftertænksom musik. Michael Blicher har dannet en gruppe af meget garvede musikere, med forskellig baggrund. Den allestedsnærværende tenorsaxofonist Fredrik Lundin (som jeg ikke kan få nok af), guitaristen Niclas Knudsen (Hans Ulrik, When Granny Sleeps, Vildnis etc.), bassisten Thomas Vang (Nanna, Band Mrazem, Rasmus Nøhr etc.) og trommeslageren Anders Holm (Klüvers Big Band og Matchbrothers) udgør orkestret sammen med Michael Blicher, som bl.a. er med i orgeljazzbandet Endorfin. I 2005 kommer der både turné og CD med Five Songs.

Internettet er en "slemme en", ifølge de store pladeselskaber. Filbyttetjenesterne som f.eks. Kazaa, har drænet deres pengekasser. Folk bytter musik uden kunstnerne og pladeselskaberne får penge for det. Herfra skal den form for fribytteri heller ikke hyldes. Men der findes nogle bands, som ikke har noget imod at deres koncerter lægger til downloading. Grateful Dead har siden starten af deres karriere ikke haft noget imod at publikum optog deres koncerter, hvorefter de byttede dem væk på kassettebånd. De handlede om fans der byttede med andre fans. Med andre ord var det ikke noget der ramte Grateful Dead på pengepungen. De syntes istedet at det var vigtigt at deres fans havde mulighed for, at høre dem, i den situation hvor de fungerede bedst, nemlig på scenen. Grateful Dead's koncerter var marathonlange sessions, hvor de jammede og improviserede sig gennem musikken. I de senere år er der opstået en ny genre i amerikansk rockmusik, som kaldes Jambands (den skal ikke forveksles med den danske genre, hvor jamband ofte bliver brugt om kopiorkestre, eks. Bryan Adams Jam o.l.). Musikalsk er de forskellige, de tager udgangspunkt i f.eks. blues, country, syrerock eller funk, men ellers ligner de hinanden, med deres lange improviserede koncerter. Dave Matthews Band og Phish er nogle af de helt store indenfor genren. Der er også flere bands, som har deres rødder i jazzmusikken, som f.eks. Derek Trucks Band og energiudladningen Soulive. De har arvet holdningen fra Grateful Dead om, at det er okay for fans at bytte koncertoptagelser. På sitet Archive.org ::HER:: kan man hente koncerter med netop Derek Trucks Band (pt. 305 koncerter) og Soulive (pt. 104 koncerter). Kvaliteten er ofte i top, det betyder også at man skal have en bredbåndstilslutning (som ikke skal være for langsom), da mange af koncerterne er lagt ud i størrelser på flere hundrede megabyte. Archive.org har mailet til kunstnerne inden de har lagt musikken ud på nettet, og Soulive siger til det: "Soulive is cool with taping in general. There may be brief periods where we may want to prohibit taping (like if we're multi-tracking for a live record)." Det er jo dejlige nyheder for fans. Prøv at besøge sitet, men ikke for at moralisere alt for meget, det handler altså om generøse musikere, så husk også at købe deres almindelige plader.Iøvrigt er der koncerter med Dirty Dozen Brass Band (16 koncerter), Michael Franti & Spearhead (254 koncerter), Grateful Dead (2609!! koncerter) og mange mange flere.

Til efteråret kommer der en biografi om Svend Asmussen, skrevet af Ellen Bick Meier. På tide, må man sige om en mand der huseret i musiklivet i over 70 år. Lad os nu bare håbe at den vitterligt udkommer, og den ikke ender et eller andet sted i nowhereland, som den, sidste år, bebudede biografi om Niels-Henning Ørsted Pedersen gjorde.

Pianisten Søren Møller, som for nylig udsendte CD'en Let there be love, er tilbage i hjembyen New York. Her optræder han torsdag d. 30. september, sammen med gruppen NYNDK Jazz Collective, på Cornelia Street Cafe. Gruppen er et sammenrend af amerikanere, nordmænd og en enkelt dansker. De optrådte også på årets Copenhagen Jazzfestival. I forbindelse med koncerten udgiver de en CD, NYNDK Jazz Collective. Gruppen blev startet af basunisten Chris Wasburne, Søren Møller og nordmanden og saxofonisten Ole Mathisen. De spiller standards og kompositioner af Chris Washburne.

Da det tyske pladeselskab INFRAcom! Records fejrede sin 10 års fødselsdag i 2002, engagerede de jazztrioen [re:jazz], til at indspille musik fra pladeselskabets bagkatalog, som består af elektronisk musik. Trioen indspillede musikken på akustisk manér, hvorefter pladeselskabet engagerede en stribe Dj’s og producere til at remixe musikken. Det resulterede i undergrundshittet INFRAcom! Records presents [re:jazz].
Til oktober kommer der en ny CD med [re:jazz], og denne gang forbliver musikken akustisk. Gruppen har valgt en stribe electronica/Nu Jazz numre fra de senere år. Bl.a. Soul II Soul’s Keep on movin’ og et nummer af Jazzanova. [re:jazz] har udvidet og på pladen er der nu også blæsere, vibrafon, orgel og kendte gæstekunstnere, bl.a. Nils Petter Molvær og Ultra Naté. Du kan besøge gruppens site ::HER::

JAZZNYT UGE 36 2004

Det må være fedt for en jazzmusiker, at få en uges engagement på en jazzklub, og det er heller ikke et helt ukendt begreb, men der er bestemt langt mellem disse lukrative jobs. Sangerinden Sinne Eeg og pianisten Martin Schack er kommet op i en helt anden liga. De er blevet engageret til at spille i 3 måneder, seks aftener om ugen, på Shanghai spillestedet House of Blues & Jazz. Kineserjobbet løber af stabelen i efteråret, og kan følges med på www.musikeren.dk hvor der er ugentlige nyhedsbreve. Med sig, i det asiasiske, har de bassisten Jesper Ry og trommeslageren Janus Templeton.

Carsten Dahls samarbejde med Arild Andersen og Patrice Heral, som har kastet to gode plader af sig, bringer dem nu også til Rusland, hvor de skal spille i Moskva d. 23. oktober.

Mere Carsten Dahl. I All About Jazz's anmeldelse af Ulf Wakenius' Tokyo blue kan man læse følgende: "Dahl is an especially capable soloist (although his humming along at slower tempos can be annoying), while he, Mori and Lund seem to anticipate Wakenius' every move" Den Lund der nævnes er selvfølgelig trommeslageren Morten Lund.

Smooth Jazz er en nærmest ikke-eksisterende og meget ildeset genre i Danmark. Men I USA er genren meget stor, med egne hitlister og radiostationer, der dækker området. Et af de hotteste navne ligenu er danskeren og saxofonisten Michael Lington, der for nylig har udsendt CD'en Stay with me. All About Jazz skriver bl.a: "Saxophonist Michael Lington pulls it all together on his fourth CD, a work that should lift him from the fringe and put him on stage with the top tier of smooth jazz talent. What makes this recording so good? Lington's a passionate player who's had some tasty hits before, of course, but here he picks ten songs that all work together". Jazznation skriver om pladen: "When Michael Lington plays Stay With Me, there is no place else you'll want to be...a place for him as one of the hottest stars on today’s smooth jazz scene. With his cool, suave attitude and sexy, passionate sax sound, you are certain to stay with this CD to the end."CD'en har givet så meget genhør i USA, at SmoothjazzNow har udnævnt ham til august måneds kunstner. Du kan læse interviewet fra sitet ::HER:: Han spørges bl.a. i interviewet om der er en Smooth Jazz scene i København, hvilket han selvfølgelig fortæller, at der ikke er. Han fortæller også om sidst han spillede i København, til kronprinsebrylluppet, hvor han spillede til ballet. Lington fortæller desuden i interviewet om sin berømte bedstefar, orkesterlederen Otto Lington, som allerede i 30'erne var med til at sætte den musikalske dagsorden i Danmark.
Michael Lington er nr. 4 på denne uges airplay Chart på SmoothJazzNow.com, nr. 12 på Jazzweek.com's Smooth Jazz Chart, nr. 3 på Smoothjazz.com's airplay chart. Du kan besøge Michael Lington's site ::HER::

D. 20. september starter Paradise Jazz, som hører hjemme på Vognporten i København, igen sæsonen. Det er selvfølgelig Monday Night Big Band, som lægger ud. Niels Jørgen Steen leder orkerstret, som tæller så habile folk som Erling Kroner, Christina Von Bülow, Jan Zum Vohrde, Pernille Bévort, Niels Gerhardt, Per Goldschmidt, Marc Davis og mange flere. I september bliver der også mulighed for at høre Simon Spang-Hanssens Franske Kvartet, og måneden sluttes af med Peter Thorup med Jazzvenner. Monday Night BB spiller fast om mandagen, og om tirsdagen er der Superjam som ledes af brødrene Tomas og Daniel Franck på henholdsvis tenorsaxofon og bas.

Herbie Hancock, Michael Brecker og Roy Hargrove turnerede i 2001 under overskriften Directions in music, hvor de hyldede Miles Davis' og John Coltranes 75 års fødselsdage. Der kom en Grammy award vindende plade ud af anstrengelserne, samt en turné, som blev set af 200.000 mennesker. I 2005 er de på turné igen. Der er dog ikke sat nogle europæiske datoer på turnéen endnu. Men mon ikke, vi får dem at se på de europæiske festivaler.

Al Jarreau spiller på Vega d. 26. oktober. Han er nærmest blevet genfødt i jazzgenren, efter at han med stor succes har lavet pladen Accentuate the positive. På pladen giver han sig i kast med jazzstandards som f.eks. Cold duck og Waltz for Debby.

JAZZNYT UGE 35 2004

Tys Tys er af flere branchefolk blevet spået som DET danske jazznavn der kan slå igennem i udlandet. ILK har lige udsendt deres anden CD, Go get some. Nu har sangerinden Maria Laurette Friis, trompetisten Gunnar Halle, tangentspilleren Henrik Sundh og trommeslageren Kresten Osgood så chancen for at bevise, at dansk jazz i den grad er original, spændende, udviklende og høreværdig.

En af Englands mest interessante saxofonister i de senere år, Andy Sheppard optræder på Pizza Express Jazz Club i London, fra d. 23. august til d. 29. august. D. 23. er det sammen med den danske pianist Maj-Britt Kramer. De to har samarbejdet flere gange, bl.a. på Kramers to plader Who calls the tune fra 2002 og Something about heroes fra 1999. Sheppard optræder med mange forskellige musikere i løbet af ugen, bl.a. også guitaristen John Paricelli.

Verve og Blue Note har allerede gjort det, og rent faktisk blev der også lavet en dansk version (All That Jazz) for nogle år siden. Jeg taler om remixplader, hvor DJ's og remixere dykker ned i pladeselskabernes bagkataloger og forvrider de gamle jazznumre til oftest meget dansabel musik. D. 6. september er det MPS der står tur, MPS...hmmm...det var det tyske pladeselskab som i 60'erne og 70'erne stod bag flere produktioner med Lester Young, Monty Alexander og Oscar Peterson. Men hovedparten af udgivelserne var europæisk jazz. Jeg må erkende at jeg ikke kender mange af kunstnerne på MPS Jazz Reworks. Dog ser tracklisten ser djævelsk interessant ud, når jeg ser på hvem der har remixet. Min store helt Matthew Herbert er med, han har kastet sig over Boland-Clarke Big Band. Derudover finder man også Stereo MC's, Chateau Flight, Dzihan & Kamien etc. Pladen udkommer i uge 36. Originalerne finder man på udgivelsen MPS Jazz Works.

Blue Note udgiver i løbet af september Nicola Conte's Other directions. Italieneren udgav i 2001 Bossa per due, en af de vigtigste Nu Jazz plader. Conte er en meget aktiv herre, han har remixet utallige 12" plader, mange i brazilectro genren (Bossa møder electro). Rygterne om pladen går på, at den bliver mere jazzet og mindre electro. Blue Note udgiver også en ny plade med belgieren Marc Moulin i september. Her er vi også i danseland. Pladen kommer til at hedde Entertainment.

Roy Hargrove udsendte sidste år, under navnet RH Factor, pladen Hard Groove. En plade som blandede Neo-soul, jazz, hip hop og lignende i en stor gryde. I slutningen af september er han allerede klar med en ny plade på Verve. Denne gang kommer den til at hedde Strength.

Jazz på TV, skal man lede længe efter, ihvertfald på dansk TV. Men kig sydpå, på tyske 3sat sender de i august koncerter med Hancock/Shorter/Holland/Blade, Diana Krall, Dianne Reeves, Michel Petrucciani og Wayne Shorter med NDR Big Band. I september er det Esbjörn Svensson Trio, Tomasz Stanko, Viktoria Tolstoy etc. Du kan se mere ::HER::
I oktober og november er den norske saxofonist Jan Garbarek på turné i Tyskland, Østrig og England for at promovere sit nye album In praise of new dreams, der udkommer i slutningen af september på ECM. Med på turen har han danske Marilyn Mazur på percussion, Eberhard Weber på bas og Rainer Brüninghaus på keyboards.
Der udkommer for tiden en lind strøm af interessante plader, nedenfor kan du få et overblik over nogle af de vigtigste udgivelser nu, og i den kommende tid.
NU
Herbie Hancock: VSOP Live under the sky & The Piano (Columbia), genudgivelse af plader der kun har været tilgængelig i Japan.
George Duke: The Essential (Columbia), dobbeltCD med hans bedste (hmm, har han virkelig lavet så mange gode?)
Brad Mehldau: Solo Piano Live in Tokyo (Warner), melodier af bl.a. Gershwin, Monk, Nick Drake og Radiohead.
Gerardo Nuñez: Andando el tiempo (ACT), spansk flamencoguitarist med jazz på menuen. Paolo Fresu spiller trompet på pladen
Nils Petter Molvær: Streamer Live (Sula), 150.000 solgte han af pladen Khmer fra 1997, en sand nyklassiker.
Chick Corea Elektric Band: To the stars (Stretch Records)
Soulive: Turn it out (Velour), de er lige blevet fyret fra Blue Note, dette er deres pre-Blue Note debut fra 2000, incl CD2 med hip hop remixes af pladen.
SEPTEMBER
Charlie Haden: The land of the sun (Verve), nyt fra den meget aktive bassist, med bl.a. Gonzalo Rubalcaba på piano.
Jan Garbarek: In praise of dreams (ECM), med bla. Manu Katche på trommer
Jimmy Scott: Someone to watch over me, The definitive Jimmy Scott (Warner), 28 sange fra lille Jimmy's lange karriere.
Jon Balke & Magnetic North Orchestra: Diverted travels (ECM), med bl.a. Fredrik Lundin og Per Jørgensen
OKTOBER
Lars Danielsson: Libera me (ACT), den svenske bassist i selskab med Molvær, Anders Kjellberg, Jon Bang, Jon Christensen, Dave Liebman og DR's Underholdningsorkester(!?).
NOVEMBER
Jacky Terrason Trio: Uden titel (ACT)
Rigmor Gustafsson: Uden titel (ACT)



ANMELDELSE
FREDRIK LUNDIN OVERDRIVE PLAYS LEADBELLY
BELLY UP
STUNT STUCD 04072 2004
J-J-J-J-J
Lundins forrige CD, Choose your boots er klart den bedste danske jazzplade i det 21. århundrede. Så mine forventninger til hans nyeste udspil, Belly up, er skruet så højt op, at han næsten kun kan skuffe. Heldigvis har han ikke lavet Choose your boots nr. 2. Han er istedet rejst til et endnu mere sumpet område indenfor jazzen. Fredrik Lundin Overdrive er et stort, velfungerende og sammenspillet kollektiv, hvor jeg ikke hører noget overflødigt. Orkestret er atypisk, der er to trommeslagere, Emil De Waal og Jonas Johansen, som nærmest underspiller, så de lyder som et hele. Blæsergruppen er massiv, men igen overspilles der ikke. Lundin har styr på tropperne og helt sikkert også arrangementerne. For selvom der er plads til en masse improvisation, og jeg sender tanker i retning af Charles Mingus og hans større orkestre, er musikken ikke så løst spillet, som hos Mingus. Lundin har igen begået en stor plade, og så bliver jeg altså nødt til at nævne Henrik Gunde og hans formidable Rhodes spil. Den mand brænder igennem, og jeg glæder mig til foråret 2005, hvor der bliver mulighed for at se Gundes glade ansigt og høre Overdrive, med musik der garanteret giver mig endnu flere dimensioner når det er levende.

Min "hvad jeg har hørt allermest i løbet af sommeren" Liste 2004
1. Hampton Hawes: Northern Windows Plus (Prestige 2003)
-El piano, el bas og (ikke el) trommer i en live indspilning fra Montreux Jazzfestival 1973 (oprindeligt udgivet som Playin' in the yard). Dette er ikke for puritanerne, men for dælen hvor er det funky. Det er genudgivelse fra 2003, hvor Northern windows, en studieindspilning fra 1974 også er med, igen en superfunky sag med masser af el piano.
2. Eddie Harris & Les McCann: Swiss Movement (Atlantic 1969)
-Montreux igen, også funky, og en plade der virkelig kan sætte gang i stuen.
3. Paolo Fresu: Kind of Porgy & Bess (BMG 2002)
-Italiensk trompetist på en udgivelse fra 2002, der giver sig i kast med en rigtig klassiker, og det gør han i en meget
personlig og medrivende udgave. Den vietnamesiske guitarist Nguyen Le er med til at sætte prikken over I'et.
4. Fini Høstrup: So gentle (Stunt 2004)
-Tjah...jeg gav den 5 J'er i min anmeldelse, og jeg er ikke blevet træt af den endnu.
5. Fredrik Lundin Overdrive: Belly Up (Stunt 2004)
-Han overrasker, den kære Lundin, men det gør ikke noget.
6. Magic Moments 2 ACT Sampler (ACT 2004)
-Et af de mest spændende pladeselskaber præsenterer her en broget flok musikere. Enkelte falder igennem, nogle fornøjer, andre giver mig lyst til at købe hele albummet med kunstneren.
7. Charles Mingus: Mingus Dynasty (Columbia 1959)
-29,95 i Stereo Studie. Det er næsten for frækt, at sælge den til så lav en pris.
8. Jacky Terrason: Smile (Blue Note 2001)
-Suveræn koncert på Århus Jazzfestival.
9. Livstrompet: Scandinavian south (Phisteria 2004)
-Herligt bandnavn, og en virkelig original dansk electronica udgivelse. Jeg ved ikke en bønne om bandet, men de gør mig nysgerrig. Jeg vil udnævne dem til Best Kept Secret i dansk musik. Det er dyster musik. Den nordiske tone vendt på hovedet, men alligevel nordisk.
10. Troublemakers: Expressway (Blue Note 2004)-Fransk når det er bedst. Kan du lide St. Germain, Laurent De Wilde, No Jazz og Wise, skulle du tjekke den her. Kender du ikke de førnævnte navne, skulle du også tjekke dem.

Hvad er din "Hvad jeg har hørt allermest i løbet af sommeren" Liste 2004. Mail den til mig, og den kommer med i næste Jazznyt. Skriv gerne et lille stykke om dig selv.

JAZZNYT UGE 34 2004

På Fermaten i Herning huserer jazzklubben Moor Jazz. I samarbejde med spillestedet præsenterer jazzklubben i efteråret fire koncerter. D. 17. september lægges der ud med Katrine Madsen, sangerinden vil synge standards i selskab med nogle af dansk jazz’s bedste musikere. Kasper Villaume på piano, som i efteråret udsender sin tredje soloCD, som han har været i New York for at indspille, med Chris Minh Doky i producerstolen. Jesper Bodilsen på bas, som udover at være gift med Katrine Madsen, er en af de mest brugte bassister i dansk jazz. Bag trommerne finder vi Jonas Johansen, som ligeledes er en meget efterspurgt musiker.
I starten af oktober kommer Peter Rosendal Trio. Rosendal på piano har lige udsendt sin anden CD på Cope Records, og endnu en gang er det med rosende anmeldelser fra den danske jazzpresse. Han medbringer bl.a. Mads Vinding på bas.
D. 28. oktober kommer Christian Winther Quartet, og i starten af december er det tid til et besøg af Danmarks bedste Djangologister Reve Boheme.

Førnævnte Christian Winther har lige udsendt sin anden CD Blue Function. Saxofonisten er bosiddende i New Orleans, men pæredansk. På pladen bakkes han op af en, perlerække af erfarne amerikanske musikere. Bassisten Roland Guerin har optrådet med bl.a. George Benson, Jimmy Scott, Nicholas Payton og Gerry Mulligan, og desuden medvirket på plader med Ellis Marsalis, Marcus Roberts, Alen Toussaint og Mark Whitfield. Han har ligeledes udgivet flere soloplader. Basunisten Vincent R. Gardner har været fast mand i The Lincoln Jazz Orchestra. Hans CV er som et lille jazzleksikon, med iøjnefaldende (eller iørefaldende) navne som The Duke Ellington Orchestra, Bobby McFerrin, The Count Basie Orchestra, The Glenn Miller Orchestra, Chaka Kahn, A Tribe Called Quest, Nancy Wilson, McCoy Tyner, Nicholas Payton, Illinois Jacquet, Wynton Marsalis og Tommy Flanagan. Ret godt gået af en 32 årig musiker. Pianisten Fredrick Sanders har også turneret med The Lincoln Jazz Orchestra, samt spillet med Dirty Dozen Brass Band, David ”Fathead” Newman og Roy Hargrove. Trommeslageren Herlin Riley har spillet med Marcus Roberts, Dr. John, Harry Connick Jr., George Benson, Benny Wallace og The Lincoln Jazz Orchestra. Jeg håber ikke, at det tog pusten fra dig.
På pladens trackliste finder man numre af bl.a. Fats Waller, Thelonious Monk og Christian Winther. CD’en kan købes på www.newnetmusic.com , Steeplechase og veludstyrede pladebikse.

Fredrik Lundin har jo lige udsendt sin Leadbelly tribute, hvor han har den norske trompetist Per Jørgensen til at synge Goodnight Irene. Kan man ikke få nok af de to, medvirker de begge to på den norske pianist Jon Balke’s nyeste CD Diverted Travels som en del af Magnetic North Orchestra. D. 30. august er der releaseparty på Copenhagen Jazzhouse, for CD’en som ECM står bag.

Det svenske pladeselskab Sonet udgav i 70’erne og 80’erne en lang række plader med internationale jazzmusikere. Pladerne bliver nu genudsendt af Universal Jazz i serien The Sonet Jazz Story. De første ti plader udkommer d. 19. august, hvor man har mulighed for at høre Barney Kessel, Red Mitchell, Al Cohn, Zoot Sims, Dizzy Gillespie, Max Roach, Ruby Braff, Art Farmer, Bob Brookmeyer, Chet Baker, Lionel Hampton, Svend Asmussen, Sonny Stitt, Art Blaykey og Benny Carter.

I sidste uge gav jeg Blue Note nogle velfortjente hug, og jeg kunne sådan set godt blive ved. Men i denne uge er jeg i flinkehjørnet. I 2000 udsendte Blue Note nyklassikeren Tourist med franske St. Germain. En plade der på forrygende vis blandede jazz med moderne elektronik og danserytmer. Desuden solgte den en pæn sjat. Nu er de banen igen med jazz og elektronik. Franske Troublemakers er klar med en CD, Express Way, hvor de blander jazz, funk, house, hip hop og R’n’B. Pladen byder på pudsige indslag, som guitar a la George Benson, trompet a la Herb Alpert, fløjte a la Hubert Laws og filmiske strygere. Musikken er mere dyster end St. Germain’s, men jeg tror på at Blue Note har fundet et nyt hit i samme klasse. Musikken kan bruges på modecatwalken, den eksklusive cocktail bar, men så absolut også hjemme i stuen.
Hvis du vil investere i CD’en kan det være værd at gå på jagt efter den franske udgave, hvor der følger en Bonus DVD med, med en timelang film, hvor musikken er soundtrack. Desuden bruger Blue Note i Frankrig ikke Copy Control på deres CD’ere, og det synes jeg er dejligt. Nej jeg brænder ikke, men kan godt lide at have musikken på computeren.