fredag, februar 17, 2006

Putte Wickman er død
I 1949 optrådte Klarinetisten Hans Olof "Putte" Wickman i Paris med Parisorkestern, om hvem han senere sagde: "Parisorkestern var faktisk ikke særligt gode. Men de lavede en mageløs og ufortjent succes." Allerede i 1945 blev Wickman dog kåret i en afstemning i avisen Expressen
Putte Wickman døde, 81 år gammel d. 13. februar efter, at han igennem længere tid havde kæmpet mod canceren. Sidstnævnte har dog ikke hindret ham i at turnere lige til det sidste. Herhjemme oplevede vi ham senest sammen med Ernie Wilkins Almost Big Band -dokumenteret på CD'en Kinda dukish fra 2005. Wickman har gennem årene optrådt med adskillige danske kunstnere, bla. Svend Asmussen og Jesper Lundgaard.
Putte Wickman var en af de største klarinetister overhovedet, og fik også stor anerkendelse i USA, hvor han også boede i en periode.
Derudover er det arbejdet med svenske folk som Jan Lundgren, Bengt Hallberg, Arne Domnerus, Lars Gullin, Alice Babs mfl. der har præget hans enestående karriere.

Bazaar fylder 30 år
Bazaar startede i torsdags deres 30 års jubilæumsturné på Tobakken i Esbjerg. De tre enere som har formået at skabe deres helt egen kollektive genre, hvor toner fra hele verden har indfundet sig i Bazaars improvisatoriske univers, er på banen igen. percussionisten Flemming Quist Møller, orgelbetvingeren Anders Koppel og fagot mm. Peter Bastian er ligeledes aktuelle med et nyt album Triology på Cowbell Music. Triology er deres første album i en lang årrække.
Bazaar kommer rundt i det meste af landet.
Cowbell Music: www.cowbellmusic.dk


Ellington i Irak
I 1963 var Duke Ellingtons orkester på turné i Irak, som et led i et CIA styret kup, der senere hen førte til, at Saddam Hussein kom til magten. Antoine Fuqua skal instruere filmen The Jazz Ambassadors som handler om Ellingtons tur til Irak. Morgan Freeman skal spille Ellington.
Turnéen bragte iøvrigt også Duke Ellingtons orkester til Syrien, Iran, Indien og Sri Lanka. Ud af turnéen kom The Far East Suite, som Ellington lavede sammen med Billy Strayhorn.

Osgood på Cornelia Street Café
I torsdags spillede Kresten Osgood sit første af tre job på New York spillestedet Cornelia Street Café. Han skal spille der igen i marts -sammen med saxofonisten Charles Davis og i april. I torsdags var det sammen med Michael Blake, som han også spiller sammen med i Blake Tartare, bassisten Ben Allison, trompetisten Steven Bernstein og tubaspilleren Marcus Rojas.
Cornelia Street Café har før haft danske navne på plakaten –Anderskov Accident spillede der i januar måned. I næste uge kan man opleve hollandske Marc Mommas Global Motion, med danske Nikolaj Hess på piano. I slutningen af marts står trompetisten -og danskeren Poul Weis på scenen. Poul Weis er ikke ukendt på Cornelia Street Café, da han står for booking af musikken.
Kresten Osgood: www.osgood.funky.dk
Cornelia Street Café: www.corneliastreetcafe.com


Ung Jazz....
Så er semifinalerne i Ung Jazz talentkonkurrencen afviklet og de to superfinalister er fundet!
I Loco i Stengade, København var Refraction med Frederik Menzies (s), Anders Mortensen (p), Jesper Thorn (b) og Snorre Kirk (dr) den heldige vinder.
Fra semifanalen i Århus vandt Saft med Mette Rasmussen (s), Kasper Bjerg (key) og Søren Mehlsen (dr).
Finalen finder sted i Copenhagen JazzHouse den 16. marts.

Ingen kommentarer: