Der udkommer rigtigt mange plader for tiden, på trods af pladebranchekrise og anden elendighed. Musikerne holder heldigvis ikke op med at lave musik, bare fordi at pladebranchens store selskaber er presset på det lukrative pophitmarked.
Pophits og jazz er ikke noget der hænger sammen, så jazzelskerne kan stadig glæde sig over at der bliver lavet albums. Om man så downloader dem eller vil have dem som CD eller LP er ligegyldigt, bare vi får lov til at være i selskab med dem i 50-70 minutter, hvor de får tid til at fortælle deres musikalske historie til os.
De danske jazzmusikere har aldrig nogensinde været så mange, spillet så meget forskelligt, lavet så mange koncerter og udgivet så mange plader. Hvilket jo er herligt, når man laver en blog der primært beskæftiger sig med dansk jazz. Jeg har hørt mange af de danske jazzplader der er udkommet i 2007, ikke alle, men dog alligevel så mange at jeg vover at lave en liste over de 10 bedste danske jazzplader fra året 2007.
Tak til alle jer som har fulgt min blog i det forgangne år. Til min store fornøjelse, kan jeg se at der bliver flere og flere af jer :-)
Vi ses igen i 2008!
Niels Lyhne Løkkegaard: Light Airborne (Calibrated)
-han er allerede præmieret for denne plade, som bæres af store kompositoriske evner, der er kombineret med en idérigdom og evne til at spille den fede sax.
Lars Winther Trio: Nordic by nature (Your Favorite Records)
-et frisk pust fra denne unge trio, der kommer til at blive meget større end de er nu.
Jakob Bro: Pearl river (Loveland Records)
-Mr. Bro har nogle gode venner i New York, så det er dem han bruger på denne plade. At vennerne bla. hedder Motian og Cheek skader ikke, når man samtidig er istand til at lave noget musik der udfordrer dem.
Consul Pepsi & The Sweet Thunder Poetry Parade (Buchanan)
-blandingen af Peter Laugesens stemme og digte, klassisk jazz (Miles i de tidl. 60'ere) og John Tchicai er en sand fornøjelse, der letter humøret og tankerne.
Sinne Eeg: Waiting for dawn (Calibrated)
-pladen fik 6 hjerter i Politiken og 6 stjerner i Gaffa og det danske jazzpublikum kunne glæde sig over at få en stærk vokaljazzplade i særklasse.
Jazzkamikaze: Travelling at the speed of sound (Stunt)
-de er rigtigt fede live, men kan også lave en plade, der er værd at høre på hjemme i stuen.
Bandapart: Vision du Lamarck (White.Out)
-postrock kan du kalde det, hvis du skal spille det for dine rockvenner. Vi andre kalder det bare jazz, men det behøver man jo ikke fortælle dem.
Olivier Antunes Trio: 1st Sketches (Calibrated)
-det er gammeldags, det er ikke revolutionerende. Men det er så djævelsk velspillet af denne trio, som næppe kan matches af nogen herhjemme.
Buffalo Age (ILK)
-det er trommeslageren Peter Bruun der er chef, men det er samspillet mellem Kasper Tranberg på trompet og Chris Speed på sax der betager.
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: Jazz is like a banana (Steeplechase)
-ren og uforfalsket junglejazz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar